Lovforslag som fremsat nr. 2011/1 LSF 71 af 19. januar 2012

Den fulde tekst

Fremsat den 18. januar 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sygedagpenge og barselloven

(Forenkling af indsatsen for syge- og barselsdagpengemodtagere, aftale om ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag for selvstændige erhvervsdrivende ved langvarig eller kronisk lidelse m.v.)

§ 1

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1152 af 12. december 2011, som ændret ved lov nr. 1539 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. § 7 a, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

2. § 7 a, stk. 4, udgår.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

3. Overskriften før § 7 c og § 7 c ophæves.

4. I § 21, stk. 1, nr. 1, udgår:

»eller ved samtalen med arbejdsløshedskassen, jf. § 7 c,«

5. I § 21, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Udbetaling af sygedagpenge kan kun genoptages én gang under det aktuelle sygedagpengeforløb.«

6. I § 25 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Hvis den sygemeldte inden udløbet af perioden i stk. 1 tilkendes og får udbetalt førtidspension, ophører udbetalingen af sygedagpenge med udgangen af måneden før den måned, hvor udbetalingen af førtidspension påbegyndes. Hvis førtidspensionen tilkendes med tilbagevirkende kraft, ophører udbetalingen af sygedagpenge fra dagen efter, at der er truffet afgørelse om førtidspension. Hvis udbetalingen af sygedagpenge efter 2. pkt. ville ophøre før det tidspunkt, hvorfra der er ret til udbetaling af førtidspension, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge indtil dette tidspunkt, medmindre udbetalingen af sygedagpenge forinden ophører efter stk. 1.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

7. I § 43, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Anmeldelsen skal endvidere ske senest en uge efter 1. fraværsdag, hvis den selvstændige erhvervsdrivende har indgået en aftale om ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag i medfør af § 58 a.«

8. § 52, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende udbetales med lige store andele pr. dag. Medmindre andet er oplyst, udbetales sygedagpengene efter en 5-dages-uge.«

9. Efter § 58 indsættes i kapitel 21:

»Aftale om ret til sygedagpenge i de første 2 uger af sygeperioden for selvstændige erhvervsdrivende ved langvarig eller kronisk sygdom

§ 58 a. En selvstændig erhvervsdrivende, der ikke har tegnet forsikring efter § 45, kan ved aftale med kommunen opnå ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden, jf. § 41, 1. pkt.

Stk. 2. En aftale efter stk. 1 kan indgås, når den selvstændige erhvervsdrivendes sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse, og fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for 1 år.

Stk. 3. Aftalen skal være skriftlig og indeholde oplysning om den selvstændige erhvervsdrivendes navn og adresse samt sygdommens art.

Stk. 4. Kommunen skal forud for indgåelse af aftalen sikre, at der foreligger lægefaglig dokumentation for, at den selvstændige erhvervsdrivendes langvarige eller kroniske lidelse i væsentligt omfang forøger den normale fraværsrisiko. Kommunen kan i det enkelte fraværstilfælde indhente lægeerklæring til belysning af, om fraværet skyldes den pågældende lidelse. Erklæringen betales af kommunen.

Stk. 5. Aftalen kan indgås for 2 år ad gangen og vedrører kun fravær på grund af den lidelse, der er omfattet af aftalen. Aftalen kan ikke fornyes, når den selvstændige erhvervsdrivendes fravær på grund af lidelsen i det seneste år ikke har medført mindst 10 fraværsdage, medmindre der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i den selvstændige erhvervsdrivendes arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold.

Stk. 6. Den selvstændige erhvervsdrivendes ret til sygedagpenge i de første 2 uger af sygeperioden, jf. § 41, 1. pkt., har virkning fra aftalens indgåelse.«

§ 2

I lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 13. november 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 247 af 23. marts 2010 og § 14 i lov nr. 429 af 28. april 2010, foretages følgende ændringer:

1. § 20, stk. 2, ophæves.

2. I § 39 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Kommunen kan efter regler i sygedagpengelovens § 39 forlange dokumentation for fravær, der er anmeldt efter stk. 3.«

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 3

Loven træder i kraft den 5. marts 2012.

§ 4

Stk. 1. En person, der under det aktuelle sygdomsforløb inden lovens ikrafttræden har anvendt fortrydelsesretten efter lovens § 21, stk. 4, kan få genoptaget udbetalingen af sygedagpenge én gang efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. § 1, nr. 6, finder anvendelse på sygedagpengemodtagere med en ret til udbetaling af førtidspension, som er påbegyndt 5. marts 2012 eller senere.

Stk. 3. § 1, nr. 8, finder anvendelse på sager om sygedagpenge, hvor 1. fraværsdag er den 5. marts 2012 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
         
Indholdsfortegnelse
         
1.
Indledning
 
1.1.
Lovforslagets hovedindhold
 
1.2.
Baggrunden for lovforslaget
2.
Lovforslagets indhold
 
2.1.
Samtaler og kontakt
   
2.1.1.
Arbejdsgivers pligt til at sende oplysninger til kommunen om sygefraværssamtalen afskaffes
     
2.1.1.1.
Gældende regler
     
2.1.1.2.
Den foreslåede ordning
   
2.1.2.
Arbejdsløshedskassens pligt til at holde sygesamtaler afskaffes
     
2.1.2.1.
Gældende regler
     
2.1.2.2.
Den foreslåede ordning
   
2.1.3.
Graviditetsbetinget syge fritages for opfølgning
     
2.1.3.1.
Gældende regler
     
2.1.3.2.
Den foreslåede ordning
 
2.2.
Aktive tilbud
   
2.2.1.
Begrænsning af fortrydelsesretten ved bortfald af sygedagpenge
     
2.2.2.1.
Gældende regler
     
2.2.2.2.
Den foreslåede ordning
 
2.3.
Enklere ydelser
   
2.3.1.
Sygedagpenge stoppes ved tilkendelse af førtidspension
     
2.3.1.1.
Gældende regler
     
2.3.1.2.
Den foreslåede ordning
 
2.4.
Selvstændige erhvervsdrivende
   
2.4.1.
5-dages sygedagpenge for selvstændige erhvervsdrivende, som for lønmodtagere
     
2.4.1.1.
Gældende regler
     
2.4.1.2.
Den foreslåede ordning
   
2.4.2.
Selvstændige erhvervsdrivende med langvarig eller kronisk lidelse får mulighed for sygedagpenge fra 1. sygedag
     
2.4.2.1.
Gældende regler
     
2.4.2.2.
Den foreslåede ordning
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer
9.
Sammenfattende skema
         

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedindhold

Dette lovforslag indeholder den lovgivningsmæssige udmøntning af dele af en aftale af 4. maj 2011 om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, som er indgået mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.

Lovforslaget udmønter aftalens dele vedrørende områderne: samtaler og kontakt, aktive tilbud, selvstændige og samspil med virksomheder og enklere ydelser. Lovforslaget indeholder følgende elementer:

Arbejdsgiverens pligt til at sende oplysninger til kommunen om sygefraværssamtalen afskaffes,

arbejdsløshedskassens pligt til at holde sygesamtaler afskaffes,

graviditetsbetinget syge fritages for opfølgning,

begrænsning af fortrydelsesretten ved bortfald af sygedagpenge,

sygedagpenge stoppes ved tilkendelse af førtidspension,

5-dages sygedagpenge for selvstændige erhvervsdrivende, som for lønmodtagere,

selvstændige erhvervsdrivende med langvarig eller kronisk lidelse får mulighed for sygedagpenge fra 1. sygedag.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte forslag til:

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Disse lovforslag indeholder udmøntningen af de øvrige dele af aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, som kræver lovændringer.

1.2. Baggrunden for lovforslaget

Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne har den 4. maj 2011 indgået en aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Aftalen rydder op i overflødige regler og bureaukrati, så mennesker uden job kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt.

Aftalepartierne er derfor enige om at gennemføre 44 initiativer, som skal bidrage til, at ledige, virksomheder, selvstændige, kommuner og arbejdsløshedskasser, der til daglig bruger og har nytte af et velfungerende arbejdsmarked, får en mindre bøvlet hverdag. Aftalen indeholder initiativer inden for områderne: Samtaler og kontakt, aktive tilbud, selvstændige og samspil med virksomheder og enklere ydelser.

De mange initiativer er fremkommet på baggrund af idéer og forslag fra borgere, virksomheder, organisationer og medarbejdere i kommuner og arbejdsløshedskasser, som gennem deres daglige arbejde ved, hvor der er mulighed for forenkling.

Med initiativerne kommer borgere, virksomheder, selvstændige, kommuner og arbejdsløshedskasser til at bruge mindre tid på bureaukrati.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Samtaler og kontakt

2.1.1. Arbejdsgivers pligt til at sende oplysninger til kommunen om sygefraværssamtalen afskaffes

2.1.1.1. Gældende regler

Efter gældende regler skal arbejdsgiveren indkalde en sygemeldt lønmodtager til en personlig samtale om, hvordan og hvornår lønmodtageren kan vende tilbage i arbejdet. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter den første sygedag. På baggrund af samtalen med den sygemeldte skal arbejdsgiveren give oplysninger til kommunen. Der er i bekendtgørelse nr. 1417 af 14. december 2009 fastsat nærmere regler om, hvilke oplysninger arbejdsgiveren skal give til kommunen, og om hvornår og hvordan oplysningerne skal gives.

2.1.1.2. Den foreslåede ordning

Jobcentrene vurderer, at oplysningerne ikke udgør et væsentligt bidrag til kommunernes opfølgning. Det foreslås, at arbejdsgiveren fremover ikke skal indberette oplysninger til kommunen på baggrund af samtalen med den sygemeldte lønmodtager. Forslaget vil medføre en reduktion af det administrative arbejde for virksomhederne.

Forslaget har ikke betydning for arbejdsgiverens pligt til at holde sygefraværssamtale.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 1 og 2.

2.1.2. Arbejdsløshedskassens pligt til at holde sygesamtaler afskaffes

2.1.2.1. Gældende regler

Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen inden 4 uger indkalde en sygemeldt forsikret ledig til en personlig samtale om, hvordan og hvornår den syge igen kan stå aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet. Der er i bekendtgørelse nr. 891 af 21. september 2009 om arbejdsløshedskassernes afholdelse af sygefraværssamtaler fastsat nærmere regler, herunder om hvilke oplysninger arbejdsløshedskassen skal give til kommunen, og om hvornår og hvordan oplysningerne skal gives.

2.1.2.2. Den foreslåede ordning

Hverken arbejdsløshedskasserne eller jobcentrene vurderer, at samtalen bidrager til at få den sygemeldte hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Tilsvarende oplever sygemeldte, at de bliver kaldt til samtale hos både arbejdsløshedskassen og jobcentret inden for ganske kort tid. Det foreslås, at arbejdsløshedskassens pligt til at holde samtale med sygemeldte forsikrede ledige ophæves. Forslaget vil medføre en reduktion af de administrative byrder, idet kommunerne ikke skal modtage og indtaste oplysninger fra arbejdsløshedskasserne.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 3 og 4.

2.1.3. Graviditetsbetinget syge fritages for opfølgning

2.1.3.1. Gældende regler

Efter gældende regler i barselloven skal kommunen i forbindelse med udbetaling af barseldagpenge til en kvinde, der før den almindelige barselorlov (før 4 uger før forventet fødsel) er graviditetsbetinget syg, foretage visitation og opfølgning efter sygedagpengelovens regler herom.

2.1.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve bestemmelsen om visitation og opfølgning efter sygedagpengelovens regler i de tilfælde, hvor den gravide kvinde er uarbejdsdygtig på grund af en graviditetsbetinget lidelse før 4 uger før forventet fødsel.

Det foreslås desuden, at kommunen kan kræve dokumentation for graviditetsbetinget fravær, som en arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær, søger om refusion for.

Der henvises til forslagets § 2, nr. 1 og 2.

2.2. Aktive tilbud

2.2.1. Begrænsning af fortrydelsesretten ved bortfald af sygedagpenge

2.2.2.1. Gældende regler

Efter gældende regler mister en sygedagpengemodtager retten til sygedagpenge for den periode, der går fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte skulle have medvirket ved opfølgningen, og til det tidspunkt, hvor den sygemeldte efterfølgende medvirker ved opfølgningen, fx ved at indsende oplysningsskemaet eller møde op til den aftalte opfølgningssamtale. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom, mister ligeledes retten til refusion i samme periode.

Den sygemeldte har en frist på 4 uger til at fortryde sin manglende deltagelse i sygeopfølgningen.

De gældende regler sætter ikke nogen grænse for, hvor mange gange den sygemeldte kan udeblive fra fx en opfølgningssamtale, og derefter benytte sig af sin fortrydelsesret med den virkning, at sygedagpengene blot bliver standset i en kortere periode.

Sager med et sådant forløb giver kommunerne et administrativt merarbejde i form af gentagne partshøringer og indkaldelse til nye opfølgningssamtaler. Desuden er fortrydelsesreglen med til at forsinke kommunens sygeopfølgning.

2.2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at sygemeldte alene skal have mulighed for at kunne benytte fortrydelsesreglen én gang under det aktuelle sygedagpengeforløb, hvis sygedagpengeudbetalingen er standset som følge af at de uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, fordi de mod lægens opfordring afviser at modtage nødvendig lægebehandling, eller fordi de mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen.

Formålet med dette forslag er dels et hensyn til kommunens administration, dels at begrænse forsinkelse af opfølgningen.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 5.

2.3. Enklere ydelser

2.3.1. Sygedagpenge stoppes ved tilkendelse af førtidspension

2.3.1.1. Gældende regler

Efter gældende langvarig praksis ophører udbetalingen af sygedagpenge til sygemeldte, der modtager førtidspension først efter udløbet af varighedsbegrænsningen i sygedagpengelovens § 25. Det vil sige, når der er udbetalt sygedagpenge – herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom – i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder.

Det betyder, at i de tilfælde, hvor der inden varighedsbegrænsningen tilkendes og udbetales førtidspension, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge samtidig med udbetalingen af førtidspension indtil udgangen af varighedsbegrænsningen på 26 uger.

Sygedagpengene indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension. Sygedagpengene modregnes i førtidspensionen, men modregnes ikke krone for krone. Den sygemeldte person, der er tilkendt førtidspension, får således sammenlagt en højere ydelse end førtidspensionen.

2.3.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, dels for at undgå dobbeltforsørgelse og dels af administrative hensyn at fastsætte en bestemmelse om, at udbetalingen af sygedagpengene for den omhandlede personkreds ophører, når den sygemeldte får udbetalt førtidspension.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 6.

2.4. Selvstændige erhvervsdrivende

2.4.1. 5-dages sygedagpenge for selvstændige erhvervsdrivende, som for lønmodtagere

2.4.1.1. Gældende regler

Efter gældende regler udbetales sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende efter en 5-dages-uge, der løber fra mandag til fredag med lige store andele pr. dag. Det betyder, at selvstændige erhvervsdrivende, der fx har en arbejdsuge, der ligger fra tirsdag til lørdag, ikke har ret til sygedagpenge under sygdom på lørdage.

2.4.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre en større fleksibilitet i forhold til hvilke ugedage en selvstændig erhvervsdrivende kan modtage sygedagpenge for. Efter forslaget vil en selvstændig erhvervsdrivende – i lighed med en lønmodtager – som udgangspunkt få sygedagpenge udbetalt efter en 5-dages-uge, medmindre andet er oplyst og dokumenteret. Der vil efter forslaget således kunne udbetales sygedagpenge i en 6- eller 7-dages-uge og dagene, der udbetales sygedagpenge for, også vil kunne ligge på lørdage og søndage.

Det betyder, at den selvstændige ved anmodningen om sygedagpenge, overfor kommunen skal oplyse og om nødvendigt dokumentere, hvilke ugedage den pågældende normalt arbejder.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 8.

2.4.2. Selvstændige erhvervsdrivende med langvarig eller kronisk lidelse får mulighed for sygedagpenge fra 1. sygedag

2.4.2.1. Gældende regler

Efter de gældende regler er selvstændige erhvervsdrivende berettiget til sygedagpenge efter to ugers sygdom. En selvstændige erhvervsdrivende, der er uarbejdsdygtig ud over denne egenperiode, og som opfylder beskæftigelseskravet, er berettiget til sygedagpenge fra kommunen, på samme måde som lønmodtagere er berettiget til sygedagpenge fra kommunen efter arbejdsgiverperioden (på 30 kalenderdage).

Selvstændige erhvervsdrivende kan efter de gældende regler tegne en forsikring, der giver dem ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag. Der er desuden mulighed for at tegne forsikring til fuld sats, der svarer til sygedagpengenes højeste beløb (maksimumsydelsen), eller til 2/3 af fuld sats (minimumsydelsen). Forsikringen giver de selvstændige erhvervsdrivende den fordel, at de ikke kun i de to første uger, som forsikringen dækker, men i hele resten af fraværsperioden er berettiget til minimum 2/3 af sygedagpengemaksimum, uanset at de kan dokumentere en indtægt i virksomheden eller ej. Ellers er det en betingelse for den selvstændige erhvervsdrivende, som det er for lønmodtagere, at de kan dokumentere en indtægt.

Lønmodtagere med en langvarig eller kronisk lidelse kan indgå en aftale med arbejdsgiveren (en § 56-aftale), som skal godkendes af kommunen. Aftalen betyder, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion for sygedagpengeudgifter, der betales fra 1. fraværsdag. Der findes ikke en tilsvarende ret for den selvstændige erhvervsdrivende med en langvarig eller kronisk lidelse, som ikke har tegnet en forsikring.

2.4.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at selvstændige erhvervsdrivende, der har en langvarig eller kronisk lidelse men ikke har tegnet en forsikring, får en mulighed for at indgå en aftale med kommunen, der giver dem adgang til sygedagpenge i de første 2 uger af sygeperioden (egenperioden), under forudsætning af, at sygedagpengelovens almindelige betingelser, herunder uarbejdsdygtigheds- og beskæftigelseskravet, er opfyldt.

Det er en betingelse for at indgå en sådan aftale, at selvstændige erhvervsdrivende har en væsentlig forøget fraværsrisiko på grund af en langvarig eller kronisk lidelse, hvilket betyder, at fraværet skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage om året.

Aftalen indgås mellem den selvstændige erhvervsdrivende og kommunen for 2 år ad gangen.

Forslaget tilgodeser fx de tilfælde, hvor en selvstændig erhvervsdrivende, der har kræft, kan arbejde på fuld tid ind imellem kemoterapiperioderne, og hvor der efter den gældende lovgivning starter en ny egenperiode efter hver behandlingsperiode, hvis den sygemeldte selvstændige erhvervsdrivende imellem behandlingerne er fuldt uarbejdsdygtig i en uge.

Der indføres en bestemmelse om, at den selvstændige erhvervsdrivende skal anmelde sygefraværet senest en uge efter første fraværsdag, svarende til anmeldelsesreglerne i øvrigt.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 7 og 9.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige i dette lovforslag skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Forenkling af beskæftigelsesindsatsen) samt lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Forenkling af reglerne om optagelse og overflytning samt afskaffelse af kombinationsforsikring og uddannelsesydelse m.v.).

De samlede økonomiske konsekvenser af dette lovforslag er 7,0 mio. kr. i 2012, 14,4 mio. kr. i 2013, 14,4 mio. kr. i 2014 og 14,4 mio. kr. i 2015, jf. det sammenfattende skema nedenfor.

Lovforslaget skønnes i 2012 og de efterfølgende år årligt derudover samlet set at frigøre 5,2 mio. kr. i kommunerne i form af mindre administration. Elementerne indgår som en del af den tidligere regerings opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013.

Finansministeren vil i forlængelse af de årlige drøftelser med KL om kommunernes økonomi fremlægge et bloktilskudsaktstykke, hvori der søges om bemyndigelse til at kunne fravige § 14, stk. 2, i lov nr. 499 af 7. juni 2006 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med senere ændringer, så kommunernes statstilskud ikke nedsættes med de kommunale mindreudgifter, som følger af lovforslaget. Dette skal ses i sammenhæng med formålet med lovforslaget, nemlig at give kommunerne større frihed og frigøre ressourcer til borgernær service.

Forslaget træder i kraft den 5. marts 2012.

 
Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget fordelt på stat og kommune
Mio. kr., 2012-priser
2012
2013
2014
2015
Stat i alt
Heraf:
Drift
Forsørgelse
Øvrig
9,2
0,0
9,2
0,0
17,2
0,0
17,2
0,0
17,2
0,0
17,2
0,0
17,2
0,0
17,2
0,0
Kommuner i alt
Heraf:
Drift
Forsørgelse
Øvrig
Heraf:
DUT
Budgetgaranti
Det særlige beskæftigelsestilskud
-2,2
-1,2
-1,0
0,0
-2,2
0,0
0,0
-2,8
-1,4
-1,4
0,0
-2,8
0,0
0,0
-2,8
-1,4
-1,4
0,0
-2,8
0,0
0,0
-2,8
-1,4
-1,4
0,0
-2,8
0,0
0,0
Stat og kommune i alt
Heraf:
Forsørgelse
Drift
7,0
8,2
-1,2
14,4
15,8
-1,4
14,4
15,8
-1,4
14,4
15,8
-1,4
         

De økonomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.

Nedenfor gennemgås de økonomiske konsekvenser af lovforslaget for de enkelte elementer i lovforslaget.

3.1. Arbejdsgivers pligt til at sende oplysninger til kommunen om sygefraværssamtalen afskaffes

Forslaget vedrører en afskaffelse af arbejdsgivers pligt til at sende oplysninger til kommunen om sygefraværssamtalen.

Forslaget skønnes i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 3,5 mio. kr. i kommunerne i form af mindre administration i forbindelse med modtagelse af oplysninger fra arbejdsgivere. Forslaget indgår som et element i den tidligere regerings opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denne administrative lettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.

Forslaget medfører herudover ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.

3.2. Arbejdsløshedskassens pligt til at holde sygesamtaler afskaffes

Forslaget vedrører en afskaffelse af arbejdsløshedskassernes pligt til at holde sygesamtaler.

Forslaget skønnes i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 1,5 mio. kr. i kommunerne i form af mindre administration i forbindelse med modtagelse af arbejdsløshedskassens indsendte oplysninger. Forslaget indgår som et element i den tidligere regerings opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denne administrative lettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.

Forslaget medfører herudover ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.

3.3. Graviditetsbetinget syge fritages for opfølgning

Forslaget vedrører graviditetsbetinget syge, som fritages for opfølgning.

Forslaget skønnes at medføre ca. 10.000 færre opfølgningssamtaler med graviditetsbetinget syge, og at ca. 3.500 færre graviditetsbetinget syge skal have udarbejdet opfølgningsplaner.

Forslaget har alene økonomiske konsekvenser for kommunerne svarende til en besparelse på 1,4 mio. kr. i 2012 og 1,7 mio. kr. i hvert af årene fra 2013-2015.

         
Økonomiske og administrative konsekvenser (Graviditetsbetinget syge fritages for opfølgning) af lovforslaget fordelt på stat og kommune 2012-2015
Mio. kr., 2012-priser
2012
2013
2014
2015
Stat i alt
0,0
0,0
0,0
0,0
Kommuner i alt
-1,4
-1,7
-1,7
-1,7
Heraf:
       
DUT
-1,4
-1,7
-1,7
-1,7
Stat og kommune i alt
-1,4
-1,7
-1,7
-1,7
         

3.4. Begrænsning af fortrydelsesretten ved bortfald af sygedagpenge

Forslaget vedrører begrænsning af fortrydelsesretten ved bortfald af sygedagpenge og har økonomiske konsekvenser for både staten og kommunerne.

Forslaget skønnes at medføre op mod 20 sygedagpengeforløb, hvor sygedagpengemodtagere ikke får mulighed for at modtage sygedagpenge, idet forslaget kun giver mulighed for at benytte fortrydelsesreglen én gang.

Samlet skønnes forslaget at medføre sparede sygedagpengeudbetalinger på 0,4 mio. kr. i 2012 og 0,5 mio. kr. i hvert af årene 2013-2015. Der er besparelser på statens udgifter til sygedagpenge på 0,1 mio. kr. i 2012 og 0,2 mio. kr. i hvert af årene 2013-2015 i aktive sygefraværsperioder. Da staten refunderer 30 pct. af udgifterne, indgår endvidere besparelser på kommunernes udgifter til sygedagpenge på 0,3 mio. kr. i hvert af årene 2012-2015.

         
Økonomiske og administrative konsekvenser (Begrænsning af fortrydelsesretten ved bortfald af sygedagpenge) af lovforslaget fordelt på stat og kommune 2012-2015
Mio. kr., 2012-priser
2012
2013
2014
2015
Stat i alt
-0,1
-0,2
-0,2
-0,2
Kommuner i alt
-0,3
-0,3
-0,3
-0,3
Heraf:
       
DUT
-0,3
-0,3
-0,3
-0,3
Stat og kommune i alt
-0,4
-0,5
-0,5
-0,5
         

3.5. Sygedagpenge stoppes ved tilkendelse af førtidspension

Forslaget vedrører sygedagpengeudbetaling, der standses ved tilkendelse af førtidspension, selvom varighedsbegrænsningen endnu ikke er nået.

Forslaget skønnes at medføre kortere sygedagpengeudbetalinger for ca. 40 sygedagpengeforløb, hvor sygedagpengemodtagere overgår fra sygedagpenge til førtidspension.

Samlet skønnes forslaget at medføre sparede sygedagpengeudbetalinger på 0,9 mio. kr. i 2012 og 1,5 mio. kr. i hvert af årene 2013-2015. Der er besparelser på statens udgifter til sygedagpenge på 0,3 mio. kr. i 2012 og 0,5 mio. kr. i 2013-2015 i passive sygefraværsperioder. I forslaget er det skønnet, at ¾ af aftalen er indfaset i 2012, hvorefter aftalen er fuldt indfaset. Da staten refunderer 30 pct. af udgifterne, indgår endvidere besparelser på kommunernes udgifter til sygedagpenge på 0,7 mio. kr. i 2012 og 1,1 mio. kr. i 2013-2015.

Forslaget skønnes i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 0,2 mio. kr. i kommunerne i form af mindre administration i forbindelse med, at der ikke længere skal udbetales sygedagpenge til de berørte af forslaget. Forslaget indgår som et element i den tidligere regerings opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denne administrative lettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.

         
Økonomiske og administrative konsekvenser (Sygedagpenge stoppes ved tilkendelse af førtidspension) af lovforslaget fordelt på stat og kommune 2012-2015
Mio. kr., 2012-priser
2012
2013
2014
2015
Stat i alt
-0,3
-0,5
-0,5
-0,5
Kommuner i alt
-0,7
-1,1
-1,1
-1,1
Heraf:
       
DUT
-0,7
-1,1
-1,1
-1,1
Stat og kommune i alt
-0,9
-1,5
-1,5
-1,5
         

3.6. 5-dages sygedagpenge for selvstændige erhvervsdrivende, som for lønmodtagere

Forslaget vedrører indførelsen af en 5-dages-uge for selvstændige erhvervsdrivende uden begrænsning på, hvilke af ugens dage, der kan udbetales sygedagpenge for - ligesom for lønmodtagere - hvilket skønnes at medføre en merudgift for staten i form af øgede udgifter til sygedagpenge på 1,7 mio. kr. i 2012 og 2,0 mio. kr. i hvert af årene 2013-2015.

Forslaget medfører således ingen økonomiske konsekvenser for kommunerne.

         
Økonomiske og administrative konsekvenser (5-dages sygedagpenge for selvstændige erhvervsdrivende, som for lønmodtagere) af lovforslaget fordelt på stat og kommune 2012-2015
Mio. kr., 2012-priser
2012
2013
2014
2015
Stat i alt
1,7
2,0
2,0
2,0
Kommuner i alt
0,0
0,0
0,0
0,0
Stat og kommune i alt
1,7
2,0
2,0
2,0
         

3.7. Selvstændige erhvervsdrivende med langvarig eller kronisk lidelse får mulighed for sygedagpenge fra 1. sygedag

Forslaget vedrører selvstændige erhvervsdrivende med langvarig eller kronisk lidelse, der får mulighed for at indgå en aftale med kommunen, der giver dem adgang til sygedagpenge i de første 2 uger af sygeperioden (egenperioden).

Forslaget skønnes at medføre, at ca. 900 personer vil indgå en aftale og dermed forøge statens udgifter til sygedagpenge svarende til ca. 10,9 mio. kr. Desuden forventes en nedgang i brugen af den eksisterende forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende, jf. de gældende regler der giver selvstændige erhvervsdrivende mulighed for at tegne en forsikring, som giver dem ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag. Statens manglende præmieindtægter skønnes at udgøre ca. 5 mio. kr.

Forslaget forventes at medføre merudgifter for staten i form at øgede udgifter til forsørgelse på 7,9 mio. kr. i 2012 og 15,8 mio. kr. i 2013-2015 i sygefraværsperioder fra 0-4 uger. Desuden forventes der kommunale merudgifter til lægelig dokumentation på 0,2 mio. kr. i 2012 og 0,3 mio. kr. i 2013-2015. Forslaget skønnes ikke at medføre yderligere økonomiske konsekvenser for kommunerne, idet staten yder 100 pct. refusion for udgifter til sygedagpenge i sygefraværsperioder fra 0-4 uger. Samlet forventes forslaget dermed at medføre merudgifter på 8,1 mio. kr. i 2012 og 16,1 mio. kr. i 2013-2015.

I forslaget er det skønnet, at ca. 60 pct. af aftalen er indfaset i 2012, idet det skønnes, at der vil være en indkøringsperiode for de nye aftaler, og det vil tage en vis tid at opsige de gamle forsikringsforhold. Fra 2013 og fremefter er aftalen fuldt indfaset.

         
Økonomiske og administrative konsekvenser (Selvstændige erhvervsdrivende med langvarig eller kronisk lidelse får mulighed for sygedagpenge fra 1. sygedag) af lovforslaget fordelt på stat og kommune 2012-2015
Mio. kr., 2012-priser
2012
2013
2014
2015
Stat i alt
7,9
15,8
15,8
15,8
Kommuner i alt
0,2
0,3
0,3
0,3
Heraf:
       
DUT
0,2
0,3
0,3
0,3
Stat og kommune i alt
8,1
16,1
16,1
16,1
         

3.8. Udgifter til it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

Forslaget indebærer en engangsinvestering i it på ca. 0,2 mio. kr. i 2011 til tilpasning af it-programmer. Udgiften hertil skønnes at være ca. 0,1 mio. kr. for kommunerne og 0,1 mio. kr. for staten.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ophævelsen af pligten for en arbejdsgiver til at indsende oplysninger til kommunen efter en afholdt sygefraværssamtale vil medføre administrative lettelser for erhvervslivet.  I den aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder ved erhvervsrelateret regulering på beskæftigelsesministeriets område i perioden 1. juli 2009 til slutopdateringen 2010 (AMVAB-måling), er arbejdsgivernes administrative konsekvenser af kravet om indberetning af sygefraværssamtalen opgjort således:

I forbindelse med målingen af de administrative omkostninger er det antaget, at NemRefusion portal-løsningen benyttes til indberetningen af sygefraværssamtalen. En normalt effektiv virksomhed vurderes at bruge omkring fem minutter på at indberette oplysningerne.

På virksomhedsniveau medfører det nye krav administrative byrder på omkring 26 kr. pr. indberetning, mens de administrative byrder på samfundsniveau beløber sig til ca. 1,8 mio. kr. i forbindelse med de i alt 70.000 årlige indberetninger.

Forslaget om begrænsning af fortrydelsesretten ved bortfald af sygedagpenge samt standsning af sygedagpengeudbetaling ved tilkendelse af førtidspension vil medføre økonomiske merudgifter for erhvervslivet i det omfang, arbejdsgiver mister sygedagpengerefusion som følge af forslagene.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder en ubetydelig administrativ lettelse for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ankestyrelsen, Danske Statsforvaltninger, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den Kooperative Arbejdsgiver og Interesseorganisation i Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Frie Funktionærer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.

 
9. Sammenfattende skema
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
 
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Stat:
2012: 0,0 mio. kr.
2013: 0,0 mio. kr.
2014: 0,0 mio. kr.
2015: 0,0 mio. kr.
Kommuner:
2012: 1,0 mio. kr.
2013: 1,4 mio. kr.
2014: 1,4 mio. kr.
2015: 1,4 mio. kr.
Stat:
2012: 9,2 mio. kr.
2013: 17,2 mio. kr.
2014: 17,2 mio. kr.
2015: 17,2 mio. kr.
Kommuner:
2012: 0,0 mio. kr.
2013: 0,0 mio. kr.
2014: 0,0 mio. kr.
2015: 0,0 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Stat:
2012: 0,0 mio. kr.
2013: 0,0 mio. kr.
2014: 0,0 mio. kr.
2015: 0,0 mio. kr.
Kommuner:
2012: 1,4 mio. kr.
2013: 1,7 mio. kr.
2014: 1,7 mio. kr.
2015: 1,7 mio. kr.
Stat:
2012: 0,0 mio. kr.
2013: 0,0 mio. kr.
2014: 0,0 mio. kr.
2015: 0,0 mio. kr.
Kommuner:
2012: 0,2 mio. kr.
2013: 0,3 mio. kr.
2014: 0,3 mio. kr.
2015: 0,3 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
   

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Efter sygedagpengelovens § 7 a, stk. 1, 3. pkt., skal arbejdsgiveren på baggrund af samtalen med den sygemeldt give oplysninger til kommunen.

Efter sygedagpengelovens § 7 a, stk. 4, er Beskæftigelsesministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger arbejdsgiveren skal give til kommunen, og om hvornår og hvordan oplysningerne skal gives. Det er i bekendtgørelse nr. 1417 af 14. december 2009 fastsat, at arbejdsgiveren oplyser:

1) datoen for afholdt sygefraværssamtale,

2) om sygefraværet på baggrund af lønmodtagerens tilkendegivelser forventes at vare mere end 8 uger fra 1. sygedag samt

3) om sygefraværet forventes at vare mere end 8 uger fra 1. sygedag, hvis det er tilfælde skal arbejdsgiveren oplyse, om der er mulighed for, at den sygemeldte kan genoptage arbejdet delvist på et tidspunkt i løbet af sygeforløbet.

Det er endvidere fastsat, at arbejdsgiverens oplysninger skal sendes via den landsdækkende digitale løsning på virk.dk eller på en papirblanket, som anvises af kommunen.

Oplysningerne udgør ikke et væsentligt bidrag til kommunernes opfølgning. Det foreslås, at arbejdsgiveren fremover ikke skal indberette oplysninger til kommunen på baggrund af samtalen med den sygemeldte lønmodtager. Forslaget vil medføre en reduktion af det administrative arbejde for virksomhederne og kommunerne. Som konsekvens heraf foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen ophæves.

Til nr. 3 og 4

Ifølge reglerne i sygedagpengelovens § 7 c, skal arbejdsløshedskassen indkalde en sygemeldt forsikret ledig til en personlig samtale om, hvordan og hvornår den syge igen kan stå aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet. Samtalen skal afholdes senest 4 uger efter den første sygedag. Arbejdsløshedskassen skal på baggrund af samtalen give oplysninger til kommunen. Hvis den sygemeldte ikke møder til samtalen, skal arbejdsløshedskassen indberette dette til kommunen og angive årsagen, hvis arbejdsløshedskassen kender den. Der er i bekendtgørelse nr. 891 af 21. september 2009 om arbejdsløshedskassernes afholdelse af sygefraværssamtaler fastsat nærmere regler, herunder om hvilke oplysninger, arbejdsløshedskassen skal give til kommunen, og om hvornår og hvordan oplysningerne skal gives.

Hverken arbejdsløshedskasserne eller jobcentrene vurderer, at samtalen bidrager til at få den sygemeldte hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Tilsvarende oplever sygemeldte, at de både bliver kaldt til samtaler hos både arbejdsløshedskassen og jobcentret inden for ganske kort tid. Det foreslås, at arbejdsløshedskassens pligt til at holde samtale med sygemeldte forsikrede ledige ophæves. Forslaget vil medføre en reduktion af de administrative byrder for kommunerne.

Til nr. 5

Ifølge reglerne i sygedagpengelovens § 21, stk. 4, genoptages udbetaling af sygedagpenge, der er bortfaldet efter stk. 1, nr. 1 eller 2, dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling af sygedagpenge på ny er opfyldt, hvis det sker, senest 4 uger efter at den sygemeldte er blevet underrettet om bortfaldet. Den sygemeldte har således en frist på 4 uger til at fortryde sin manglende deltagelse i sygeopfølgningen.

Standsningen af sygedagpengene er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den sygemeldte undlader at medvirke i opfølgningen. Udbetalingen af sygedagpenge kan desuden først ophøre, efter at kommunen har partshørt den pågældende og derefter truffet afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpengene.

De gældende regler sætter ikke nogen grænse for, hvor mange gange den sygemeldte uden rimelig grund kan undlade at medvirke ved kommunens opfølgning, mod lægens opfordring afvise at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens opfordring afvise at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen.

Det foreslås, at sygemeldte, som får standset sygedagpengene kun skal have mulighed for at kunne benytte fortrydelsesreglen én gang, når de uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, fordi de mod lægens opfordring afviser at modtage nødvendig lægebehandling, eller fordi de mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen under det aktuelle sygedagpengeforløb. Hvis den sygemeldte genoptager arbejdet og senere bliver sygemeldt og berettiget til sygedagpenge på ny vil fortrydelsesretten igen kunne anvendes én gang.

Formålet med denne tilføjelse er, at sygeopfølgningen ikke forsinkes, og at sygedagpengeudbetalingen ikke skal afbrydes og genoptages og således belaste kommunens administration.

Til nr. 6

Udbetalingen af sygedagpenge til en sygemeldt, der tilkendes førtidspension, ophører først efter udløbet af varighedsbegrænsningen, jf. sygedagpengelovens § 25. Det betyder, at udbetalingen af sygedagpenge i disse tilfælde først ophører, når der er udbetalt sygedagpenge – herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom – i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder.

Som følge af denne praksis fortsætter udbetalingen af sygedagpenge samtidig med udbetalingen af pension indtil udgangen af varighedsbegrænsningen på 26 uger i de tilfælde, hvor der inden varighedsbegrænsningen tilkendes og udbetales førtidspension.

Sygedagpengene indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspensionen. Sygedagpengene modregnes ikke krone for krone. Den sygemeldte person, der får udbetalt førtidspension, får således sammenlagt en højere ydelse end førtidspensionen.

Det foreslås - både for at undgå dobbeltforsørgelse i situationer, hvor den sygemeldte tilkendes førtidspension og ofte ikke længere er aktiv på arbejdsmarkedet, og af administrative hensyn - at udbetalingen af sygedagpengene for den omhandlede personkreds ophører, når den sygemeldte får udbetalt førtidspension.

Den gældende praksis om, at den sygemeldte i den omhandlede situation er berettiget til sygedagpenge i den resterende del af den særlige varighedsbegrænsningsperiode, uanset om der i forløbet udbetales pension, ophæves således.

Dog foreslås det, af hensyn til kommunens administration, at retten til sygedagpenge i de tilfælde, hvor en pension tilkendes med tilbagevirkende kraft, at retten til sygedagpenge først ophører dagen efter, at der er truffet afgørelse om pension.

Efter reglerne om førtidspension skal kommunen træffe afgørelse om tilkendelse eller afslag på førtidspension senest tre måneder efter, at sagen er overgået til behandling efter førtidspensionsreglerne. Udbetaling sker månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om tilkendelse af førtidspension. Førtidspensionen bliver dog senest udbetalt med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet tre måneder fra sagen er påbegyndt. Sker tilkendelsen efter, at der er forløbet tre måneder fra sagens påbegyndelse, skal der derfor ske efterbetaling af pensionen.

Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 2, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, forhindrer, at der i situationen, hvor den sygemeldte lige efter 3 måneders-perioden får tilkendt førtidspension (efter pensionslovens regler med den virkning, at pensionen udbetales fra den første i den efterfølgende måned), opstår en periode, hvor den pågældende hverken er berettiget til sygedagpenge eller pension. Fx vil en person med en pensionssag, der påbegyndes 3. april og hvor der træffes afgørelse om ret til pensionen den 5. juli først have ret til at få pension udbetalt med virkning fra den 1. august, jf. beskrivelsen af pensionsreglerne ovenfor. Dog fremgår det ligeledes af § 25, stk. 2, 3. pkt., at udbetalingen af sygedagpenge heller ikke i disse tilfælde kan fortsætte ud over varighedsbegrænsningen i stk. 1. I Ankestyrelsens Principafgørelse N-4-08 er det fx fastslået, at en afgørelse om ret til pension først fik virkning et stykke ud i fremtiden, fordi den pågældende ved pensionsafgørelsen modtog løn fra et fleksjob i en opsigelsesperiode. Uden »medmindre udbetalingen af sygedagpenge forinden ophører efter stk. 1«, må denne praksis antages at medføre, at en sygemeldt person i fleksjob, som fik tilkendt en førtidspension, og først ville kunne få udbetalt pensionen fremtidigt efter opsigelsesvarslets og lønnens ophør, ville kunne være berettiget til sygedagpenge ud over varighedsbegrænsningen i § 25, stk. 1, på 26 uger.

En person, der efter at have fået tilkendt førtidspension, kommer i beskæftigelse og derefter i en periode bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom, vil kunne være berettiget til sygedagpenge, hvis sygedagpengelovens betingelser herfor, herunder beskæftigelseskravet, er opfyldt.

Til nr. 8

Ifølge sygedagpengelovens § 52, stk. 2, udbetales sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende efter en 5-dages-uge, der løber fra mandag til fredag. Sygedagpengene udbetales med lige store andele pr. dag, idet selvstændige erhvervsdrivende ikke som lønmodtagere får sygedagpengene pr. dag beregnet på grundlag af timetallet den pågældende dag, men baserer sig på skattemyndighedernes oplysninger i årsopgørelsen om arbejdsfortjenesten ved virksomheden, men med et loft pr. uge på ugemaksimum for sygedagpenge, delt med 5.

Den omstændighed, at selvstændige erhvervsdrivende kun er berettiget i 5 af ugens 7 dage, og at disse kun kan ligge mandag til fredag betyder, at selvstændige erhvervsdrivende, der har en anden arbejdsuge, ikke har ret til sygedagpenge ved uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ligger på lørdage og søndage. Dette er bl.a. vilkårene for de selvstændige erhvervsdrivende, der arbejder i weekenderne.

Det foreslås at indføre en større fleksibilitet for, hvilke ugedage en selvstændig erhvervsdrivende kan modtage sygedagpenge for. Efter forslaget vil en selvstændig erhvervsdrivende – i lighed med en lønmodtager – som udgangspunkt få sygedagpengene udbetalt efter en 5-dages-uge, medmindre andet er oplyst. Det betyder, at der vil kunne udbetales sygedagpenge i en 6- eller 7-dages-uge og at dagene, der udbetales sygedagpenge for, også vil kunne ligge på lørdage og søndage.

Den selvstændige erhvervsdrivende skal ved anmodningen om sygedagpenge overfor kommunen oplyse, hvilke ugedage den pågældende normalt arbejder. Som udgangspunkt er det den selvstændige erhvervsdrivendes oplysninger på tro og love om arbejdsugen, der lægges til grund ved beregningen og udbetalingen af sygedagpenge. Gives der under sygdomsforløbet oplysninger om ændringer i arbejdsforholdet – eller giver omstændighederne i øvrigt kommunen grundlag for at stille krav om det – skal den selvstændige erhvervsdrivende kunne dokumentere sådanne ændringer.

Sygedagpenge udbetales i lighed med i dag med lige store andele pr. dag.

Til nr. 7 og 9

Efter de gældende regler er ikke forsikrede selvstændige erhvervsdrivende berettiget til sygedagpenge efter to ugers sygdom, såfremt de er uarbejdsdygtige og opfylder beskæftigelseskravet. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende er uarbejdsdygtig ud over egenperioden og opfylder beskæftigelseskravet, er den pågældende berettiget til sygedagpenge fra kommunen, på samme måde som lønmodtagere er berettiget til sygedagpenge fra kommunen efter arbejdsgiverperioden (på 30 kalenderdage).

Selvstændige erhvervsdrivende kan dog efter de gældende regler tegne en forsikring, der giver dem ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag. Forsikringen finansieres i et vist omfang af den selvstændige erhvervsdrivende, idet de samlede præmier fastsættes, så de skønnes at dække 55 pct. af udgifterne ved dækning fra 3. fraværsdag og 85 pct. af udgifterne ved dækning fra 1. fraværsdag. Ordningen administreres i dag, sammen med forsikringsordningen for private arbejdsgivere, af Statens Administration.

Forsikringen giver de selvstændige erhvervsdrivende den fordel, at de ikke kun i de to første uger, som forsikringen dækker, men i hele resten af fraværsperioden er berettiget til 2/3 af sygedagpengemaksimum, uanset at de kan dokumentere en indtægt i virksomheden eller ej. Ellers er det en betingelse for den selvstændige erhvervsdrivende, som det er for alle lønmodtagere, at de kan dokumentere en indtægt.

Lønmodtagere med en langvarig eller kronisk lidelse kan indgå en aftale med arbejdsgiveren (en § 56-aftale), som skal godkendes af kommunen, og som betyder, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion for sygedagpengeudgifter der betales fra 1. fraværsdag. Der findes ikke en tilsvarende ret for den selvstændige erhvervsdrivende med en langvarig eller kronisk lidelse, som ikke har tegnet en forsikring.

Det foreslås, at selvstændige erhvervsdrivende, der har en langvarig eller kronisk lidelse men ikke har tegnet en forsikring, får en mulighed for med kommunen at indgå en aftale, der giver dem adgang til sygedagpenge i de første 2 uger af sygeperioden (egenperioden).

Det er en betingelse for at indgå en sådan aftale, at selvstændige erhvervsdrivende har en væsentlig forøget fraværsrisiko på grund af en langvarig eller kronisk lidelse, hvilket betyder at fraværet skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage om året.

Aftalen indgås mellem den selvstændige erhvervsdrivende og kommunen for op til 2 år, og har virkning fra aftalens indgåelse. Der kan således ikke indgås en aftale, der sikrer den selvstændige erhvervsdrivende sygedagpenge for uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ligger før aftalens indgåelse. Aftalen vedrører desuden kun fravær, der skyldes den lidelse, der er omfattet af aftalen.

Hvis den selvstændige erhvervsdrivende ved aftalens udløb ikke i det seneste år har haft mindst 10 fraværsdage som følge af lidelsen, kan aftalen ikke fornyes, medmindre der er sket væsentlige ændringer i den selvstændige erhvervsdrivendes arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold.

Der fastsættes desuden krav til aftalens form og til den dokumentation, der kan danne grundlag for aftalen. Endvidere er det en betingelse, at kommunen indhenter og afholder udgiften til den lægelige dokumentation, som skal danne grundlag for aftalen.

Forslaget tilgodeser de tilfælde, hvor en selvstændig erhvervsdrivende har en langvarig eller kronisk lidelse men ikke har tegnet en forsikring. I disse tilfælde vil den sygemeldte således være berettiget til sygedagpenge fra første fraværsdag. Det betyder også, at i de tilfælde hvor fx en selvstændig erhvervsdrivende, der har indgået en aftale med kommunen på grund af en langvarig eller kronisk lidelse, har en kræftlidelse, men kan arbejde på fuld tid i en uge eller mere ind imellem kemoterapiperioderne, starter der ikke – som i dag – en ny egenperiode efter hvert fravær i forbindelse med behandlingerne.

Det foreslås, at den selvstændige erhvervsdrivende skal anmelde sygefraværet senest en uge efter første fraværsdag. En sådan bestemmelse stemmer overens med de regler for selvstændige. Således skal en selvstændig erhvervsdrivende for at være berettiget til sygedagpenge fra kommunen anmelde sygefraværet til kommunen senest 3 uger efter 1. fraværsdag (dvs. seneste en uge efter udløbet af egenperioden på 2 uger). Desuden skal selvstændige erhvervsdrivende, der ved en forsikring efter sygedagpengelovens § 45, har sikret sig ret til sygedagpenge fra kommunen fra 1. eller 3. fraværsdag anmelde fraværet til kommunen senest en uge efter sygedagpengerettens indtræden.

Til § 2

Til nr. 1

Efter barselloven er en gravid kvinde berettiget til fravær inden 4-ugers-perioden før forventet fødsel (den almindelige barselorlovsperiode), bl.a. hvis det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret. Efter gældende regler skal kommunen i forbindelse med udbetaling af barseldagpenge til en kvinde, der før den almindelige barselorlov (før 4 uger før forventet fødsel) er graviditetsbetinget syg, foretage visitation og opfølgning efter sygedagpengelovens regler herom.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen om visitation og opfølgning efter sygedagpengelovens regler i de tilfælde, hvor den gravide kvinde er uarbejdsdygtig på grund af en graviditetsbetinget lidelse før 4 uger før forventet fødsel.

En gravid kvinde, der før den almindelige barselorlovsperiode bliver syg af andre årsager end en graviditetsbetinget lidelse, vil fortsat være omfattet at sygedagpengelovens bestemmelser og herunder reglerne om visitation og opfølgning.

Til nr. 2

Som følge af at henvisningen i den gældende lovs § 20, stk. 2, til sygedagpengelovens kapitel 6 foreslås ophævet, ophæves også hjemmelen til efter sygedagpengelovens § 10, stk. 1, i opfølgningsforløbet efter behov at indhente lægelige oplysninger efter samme lovs § 39. Det foreslås i barselloven at indføre en hjemmel til, at der som hidtil kan forlanges dokumentation efter reglerne i sygedagpengelovens § 39.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 5. marts 2012, som er den første mandag i måneden. Baggrunden for forslaget er, at det af hensyn til kommunernes datasystemer er mest hensigtsmæssigt at operere med hele uger.

Til § 4

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, betyder, at personer med et sygdomsforløb, hvor 1. fraværsdag er før 5. marts 2012, har mulighed for efter denne dato at få genoptaget udbetalingen af sygedagpenge én gang i samme sygdomsforløb, uanset at den pågældende har anvendt fortrydelsesbestemmelsen i § 21, stk. 4, før 5. marts 2012.

Ligeledes har personer i et sygdomsforløb, hvor 1. fraværsdag er før 5. marts 2012, men som på grund af bortfald ikke får udbetalt sygedagpenge 5. marts 2012, mulighed for at få genoptaget udbetalingen af sygedagpenge én gang i samme sygdomsforløb, uanset at den pågældende har anvendt fortrydelsesbestemmelsen i § 21, stk. 4, før 5. marts 2012.

Bestemmelsen i § 4, stk. 2, betyder, at bestemmelsen i § 1, nr. 6, ikke finder anvendelse på sygedagpengemodtagere, hvor retten til udbetaling af førtidspension påbegyndes før 5. marts 2012. Således finder bestemmelsen ikke anvendelse, hverken på personer, der den 5. marts får udbetalt førtidspension, hvis udbetalingen er påbegyndt før denne dato, eller på personer, som efter denne dato tilkendes pension med tilbagevirkende kraft, og hvor retten til udbetalingen af førtidspension påbegyndes senest 1. marts 2012. Dette er begrundet i, at disse personer må antages at have haft en berettiget forventning om at kunne modtage sygedagpenge i hele varighedsbegrænsningsperioden.

I § 4, stk. 3, foreslås det, at bestemmelsen i § 1, nr. 8, finder anvendelse på sager om sygedagpenge, hvor 1. fraværsdag er den 5. marts 2012 eller senere. Bestemmelsen i § 1, nr. 8, finder således ikke anvendelse på selvstændige erhvervsdrivende, der den 5. marts 2012 eller senere modtager sygedagpenge i et sygedagpengeforløb, der er startet før denne dato. Denne bestemmelse er begrundet i hensynet til kommunernes administration.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
   
§ 1
     
   
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1152 af 12. december 2011, som ændret ved lov nr. 1539 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:
     
§ 7 a. Arbejdsgiveren skal indkalde til en sygemeldt lønmodtager til en personlig samtale om, hvordan og hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter den første sygedag. Arbejdsgiveren skal på baggrund af samtalen give oplysninger til kommunen, jf. stk. 4.
Stk. 2. ….
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anvendelsen af stk. 1-3, herunder om, hvilke oplysninger arbejdsgiveren skal give til kommunen, og hvornår og hvordan oplysningerne skal gives.
Stk. 5. …. .
 
1. § 7 a, stk. 1,3. pkt., ophæves.
2. § 7 a, stk. 4, udgår.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
     
Arbejdsløshedskassens opfølgning over for syge forsikrede ledige
§ 7 c. Arbejdsløshedskassen skal indkalde en sygemeldt forsikret ledig til en personlig samtale om, hvordan og hvornår den syge igen kan stå aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet. Samtalen skal afholdes senest 4 uger efter den første sygedag. Arbejdsløshedskassen skal p baggrund af samtalen give oplysninger til kommunen.
Stk. 2. Hvis det på grund af sygdommen ikke er muligt at holde en personlig samtale, skal samtalen så vidt muligt holdes telefonisk.
Stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal kun holde samtale med en sygemeldt, for hvilken arbejdsløshedskassen har udfyldt en anmodning om sygedagpenge.
Stk. 4. Den sygemeldte har pligt til at deltage i samtalen, hvis sygdommen tillader det. Hvis den sygemeldte ikke møder til samtalen, skal arbejdsløshedskassen indberette dette til kommunen og angive årsagen, hvis arbejdsløshedskassen kender den.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anvendelsen af stk. 1-4, herunder om, hvilke oplysninger arbejdsløshedskassen skal give til kommunen, og om, hvornår og hvordan oplysningerne skal gives.
 
3. Overskriften før § 7 c og § 7 c ophæves.
     
§ 21. Retten til sygedagpenge bortfalder,
   
1) så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel 6, herunder indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller ved samtale med arbejdsløshedskassen, jf. § 7c,
2) så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen, eller
3) hvis den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen.
Stk. 2. Bortfaldet af sygedagpenge efter stk. 1, nr. 1 eller 2, er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den sygemeldte undlader at medvirke ved opfølgning eller afviser at modtage nødvendig lægebehandling eller deltage i hensigtsmæssig optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
 
4. I § 21, stk. 1, nr. 1, udgår:
»eller ved samtalen med arbejdsløshedskassen, jf. § 7c,«
Stk. 3. Retten til sygedagpenge ophører, dagen efter at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt. Afgørelse om ophør af retten til sygedagpenge kan tidligst træffes, når den sygemeldte har haft lejlighed til at udtale sig om de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der efter kommunens opfattelse fører til, at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt. Kommunen fastsætter en frist for afgivelsen af udtalelsen.
   
Stk. 4. Udbetaling af sygedagpenge, der er bortfaldet efter stk. 1, nr. 1 eller 2, genoptages dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne på ny er opfyldt, hvis dette sker, senest 4 uger efter at den sygemeldte er blevet underrettet om bortfaldet.
 
5. I § 21, stk. 4, indsættes som 2. pkt.: »Udbetaling af sygedagpenge kan kun genoptages én gang under det aktuelle sygedagpengeforløb.«
Stk. 5. Når kommunen partshører lønmodtageren i forbindelse med muligt bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, skal en arbejdsgiver, der er berettiget til refusion efter § 54, orienteres om det mulige bortfald af sygedagpenge.
   
     
§ 25. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller læn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der
1) modtager fortidspension bortset fra invaliditetsydelse,
2) opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra invaliditetsydelse eller
3) har nået folkepensionsalderen, jf. § 1a i lov om social pension.
Stk. 2. Ved beregningen af sygedagpengeperioden efter stk. 1 finder § 24, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Kommunen kan rejse sag om, hvorvidt den sygemeldte skal overgå til at modtage førtidspension på grund af svigtende helbred eller af andre grunde.
 
6. I § 25 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Hvis den sygemeldte inden udløbet af perioden i stk. 1 tilkendes og får udbetalt førtidspension, ophører udbetalingen af sygedagpenge med udgangen af måneden før den måned, hvor udbetalingen af førtidspension påbegyndes. Hvis førtidspensionen tilkendes med tilbagevirkende kraft, ophører udbetalingen af sygedagpenge fra dagen efter, at der er truffet afgørelse om førtidspension. Hvis udbetalingen af sygedagpenge efter 2. pkt. ville ophøre før det tidspunkt, hvorfra der er ret til udbetaling af førtidspension, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge indtil dette tidspunkt, medmindre udbetalingen af sygedagpenge forinden ophører efter stk. 1.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
     
§ 43. Den selvstændige erhvervsdrivende skal anmelde sygefraværet til kommunen senest 3 uger efter 1. fraværsdag. Har den selvstændige sikret sig ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag, jf. § 45, skal anmeldelsen dog ske senest en uge efter sygedagpengerettens indtræden.
Stk. 2. Kommunen kan i særlige tilfælde forlange, at anmeldelse sker tidligere end fastsat i stk. 1.
Stk. 3. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske
1) via den landsdækkende digitale løsning på Virk.dk eller
2) på en papirblanket, som anvises af kommunen.
Stk. 4. Hvis anmodning om sygedagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i stk. 1 eller 2, har den selvstændige først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen er modtaget.
Stk. 5. Kommunen kan dog udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når den selvstændige på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmelde rettidigt, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmeldelse ikke er sket rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden.
Stk. 6. Hvis der ved anmodningen om sygedagpenge ikke foreligger dokumentation for arbejdsfortjenesten i virksomheden, indtræder retten til sygedagpenge først fra det tidspunkt, hvor dokumentationen foreligger og der er indgivet fornyet anmodning om sygedagpenge, jf. § 46, stk. 2, nr. 2.
 
7. I § 43, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Anmeldelsen skal endvidere ske senest en uge efter 1. fraværsdag, hvis den selvstændige erhvervsdrivende har indgået en aftale om ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag i medfør af § 58 a.«
     
§ 52. Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende kan pr. uge ikke udgøre mere end det beløb, der er nævnt i § 50, stk. 1. Er der tegnet en sygedagpengeforsikring efter reglerne i kapitel 16, udgør sygedagpengene mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i § 50, stk. 1.
Stk. 2. Til selvstændige erhvervsdrivende udbetales sygedagpenge efter en 5-dages-uge fra mandag til fredag med lige store andele pr. dag.
 
8. § 52, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende udbetales med lige store andele pr. dag. Medmindre andet er oplyst, udbetales sygedagpengene efter en 5-dages-uge.«
     
   
9. Efter § 58 indsættes:
»Aftale om ret til sygedagpenge i de første 2 uger af sygeperioden for selvstændige erhvervsdrivende ved langvarig eller kronisk sygdom
§ 58 a. En selvstændig erhvervsdrivende, der ikke har tegnet forsikring efter § 45, kan ved aftale med kommunen opnå ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden, jf. § 41, 1. pkt.
Stk. 2. En aftale efter stk. 1 kan indgås, når den selvstændige erhvervsdrivendes sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse, og fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for 1 år.
Stk. 3. Aftalen skal være skriftlig og indeholde oplysning om den selvstændige erhvervsdrivendes navn og adresse samt sygdommens art.
Stk. 4. Kommunen skal forud for indgåelse af aftalen sikre, at der foreligger lægefaglig dokumentation for, at den selvstændige erhvervsdrivendes langvarige eller kroniske lidelse i væsentligt omfang forøger den normale fraværsrisiko. Kommunen kan i det enkelte fraværstilfælde indhente lægeerklæring til belysning af, om fraværet skyldes den pågældende lidelse. Erklæringen betales af kommunen.
Stk. 5. Aftalen kan indgås for 2 år ad gangen og vedrører kun fravær på grund af den lidelse, der er omfattet af aftalen. Aftalen kan ikke fornyes, når den selvstændige erhvervsdrivendes fravær på grund af lidelsen i det seneste år ikke har medført mindst 10 fraværsdage, medmindre der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i den selvstændige erhvervsdrivendes arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold.
Stk. 6. Den selvstændige erhvervsdrivendes ret til sygedagpenge i de første 2 uger af sygeperioden, jf. § 41, 1. pkt., har virkning fra aftalens indgåelse.«
     
   
§ 2
     
   
I lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 13. november 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 247 af 23. marts 2010 og § 14 i lov nr. 429 af 28. april 2010, foretages følgende ændringer:
     
§ 20. Ved fravær efter § 6, stk. 1 og 2, og §§ 7, 8, 13 og 14 udbetaler kommunen barseldagpenge beregnet efter kapitel 9.
Stk. 2. I forbindelse med udbetaling af dagpenge ved fravær efter § 6, stk. 2, nr. 1, foretager kommunen visitation og opfølgning efter kapitel 6 i lov om sygedagpenge.
 
1. § 20, stk. 2, ophæves.
     
§ 40. En arbejdsgiver, der efter § 39 er berettiget til refusion af barseldagpenge, skal anmelde refusionskravet til lønmodtagerens opholdskommune.
Stk. 2. Arbejdsgiverens anmodning om refusion for løn udbetalt i forbindelse med fravær før 4 uger før forventet fødsel, jf. § 6, stk. 2, sker efter bestemmelserne i kapitel 22 i lov om sygedagpenge.
Stk. 3. Arbejdsgiverens anmodning om refusion for løn udbetalt i forbindelse med fravær i øvrigt på grund af graviditet, barsel og adoption efter §§ 20-23 skal indgives til kommunen senest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb. Indgives anmodning efter denne frist, bortfalder retten til refusion for denne periode.
Stk. 4. En orlovsperiode anses for udløbet, når der i en uge ikke har været fravær, der berettiger til refusion.
Stk. 5. Arbejdsgiverens anmodning om refusion af dagpenge udbetalt efter § 26 ved pasning af alvorligt syge børn, skal indgives til kommunen inden for de frister for ansøgning, der er angivet i § 31.
Stk. 6. Der kan ikke ydes refusion for løn eller dagpenge udbetalt i forbindelse med fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, jf. § 18.
Stk. 7. Ved anmeldelse af refusionskrav skal lønmodtageren bekræfte oplysninger om fravær og udbetalt løn.
Stk. 8. Der kan ses bort fra lønmodtagerens bekræftelse af arbejdsgiverens oplysninger, når ganske særlige grunde taler for det og arbejdsgiveren på anden fyldestgørende måde dokumenterer fravær eller krav på refusion.
Stk. 9. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde arbejdsgiverens refusionskrav skal anmeldes til kommunen.
 
2. I § 39 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Kommunen kan efter reglerne i sygedagpengelovens § 39 forlange dokumentation for fravær, der er anmeldt efter stk. 3«
     
   
§ 3
     
   
Loven træder i kraft den 5. marts 2012.
     
   
§ 4
     
   
Stk. 1. En person, der under det aktuelle sygdomsforløb inden lovens ikrafttræden har anvendt fortrydelsesretten efter lovens § 21, stk. 4, kan få genoptaget udbetalingen af sygedagpenge én gang efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. § 1, nr. 6, finder anvendelse på sygedagpengemodtagere med en ret til udbetaling af førtidspension, som er påbegyndt 5. marts 2012 eller senere.
Stk. 3. § 1, nr. 8, finder anvendelse på sager om sygedagpenge, hvor 1. fraværsdag er den 5. marts 2012 eller senere.