Lovforslag som fremsat nr. 2012/1 LSF 76 af 17. november 2012

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning og baggrund

Lovforslaget er et led i gennemførelsen af finanslovsaftalen for 2013 indgået mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten. Aftalen indebærer en reduktion af erhvervsstøtten.

2. Gældende ret

Mindre, private arbejdsgivere kan tegne en sygedagpengeforsikring, der giver arbejdsgivere, der udbetaler løn til den ansatte, ret til refusion for de sygedagpengeudgifter, som den ansatte har ret til fra arbejdsgiveren fra 2. dag i arbejdsgiverperioden (de første 30 kalenderdage af en sygeperiode). Baggrunden for sygedagpengeforsikringen for mindre, private virksomheder er blandt andet at støtte disse arbejdsgivere ved at sprede risikoen for store udgifter ved de ansattes sygefravær.

Muligheden for at tegne en sygedagpengeforsikring er betinget af, at arbejdsgiveren er en privat virksomhed med et aktivt SE-/CVR-nummer, og at arbejdsgiverens samlede lønsum i det foregående kalenderår ikke overstiger 1.750 x det højeste sygedagpengebeløb pr. uge svarende til 6.895.000 kr. i 2012, jf. § 28, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 665 af den 20. juni 2006.

En arbejdsgiver udelukkes af ordningen, hvis lønudgifterne i det forudgående kalenderår har oversteget 8.510.400 kr. (2012-beløb).

Sygedagpengeforsikringen dækker alle ansatte, der har været beskæftiget hos arbejdsgiveren uafbrudt eller i flere perioder i de sidste 8 uger før sygefraværet og i denne periode har arbejdet mindst 74 timer. En ægtefælle, der er ansat som lønmodtager i en virksomhed efter lønaftale med den anden ægtefælle, er også omfattet af sygedagpengeforsikringen.

Der var i 2011 ca. 34.000 mindre, private virksomheder som havde tegnet en sygedagpengeforsikring.

Staten administrerer ordningen og finansierer en del af ordningen. Arbejdsgivernes bidragsprocent fastsættes således, at de dækker 70 pct. af de samlede forventede udgifter til ordningen, inkl. udgifter til administration af ordningen. Statens tilskud til ordningen udgør således 30 pct. af udgifterne.

Præmien for den enkelte arbejdsgiver beregnes på grundlag af virksomhedens samlede lønudgifter. I disse lønudgifter kan arbejdsgiveren få udeladt lønudgifter til ansatte i fleksjob, ansatte i jobtræning med løntilskud og personer, der er indgået en § 56-aftale med. En § 56-aftale indebærer, at arbejdsgiveren har ret til refusion fra kommunen, der svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden på 30 dage. Baggrunden er langvarig eller kronisk sygdom hos lønmodtageren, der medfører risiko for stort fravær fra arbejdet.

I 2012 er præmiesatsen fastsat til 0,76 pct., hvilket fx indebærer, at en virksomhed med en lønsum på 1 mio. kr. skal betale en præmie på 7.600 kr. om året eller ca. 145 kr. pr. uge. Præmien er fradragsberettiget.

3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at de samlede præmier til sygedagpengeforsikringen for private arbejdsgivere fastsættes således, at de dækker 80 pct. af udgifterne til ordningen inkl. udgifter til administration af ordningen. Dermed vil statens tilskud til ordningen være på 20 pct. af udgifterne til sygedagpengeforsikringen inkl. administrationen af denne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

En reduktion af statens tilskud til forsikringsordningen for mindre, private arbejdsgivere fra 30 pct. til 20 pct. vil indebære offentlige mindreudgifter på skønsmæssigt ca. 37 mio. kr. efter virksomhedernes skattefradrag.

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ændringen af virksomhedernes bidragsprocent fra 70 til 80 pct. skønnes at give en samlet årlig merudgift på ca. 37 mio. kr. for de forsikrede virksomheder efter virksomhedernes skattefradrag.

Det svarer til en gennemsnitlig årlig merudgift til forsikringsordningen for den enkelte virksomhed på ca. 1.100 kr. efter skattefradrag.

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Beskæftigelsesrådet, Ankestyrelsen, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Danske Statsforvaltninger, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Jobrådgivernes Brancheforening, Kristelig Fagbevægelse og Kristelig Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den Kooperative Arbejdsgiver og Interesseorganisation i Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Frie Funktionærer og Landsforeningen af fleks- og skånejobbere.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser