Lovforslag som fremsat nr. 2011/1 LSF 200 af 15. august 2012

Den fulde tekst

Fremsat den 14. august 2012 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love

(Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 samt forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister)

Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 22. juni 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 1365 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 47, stk. 1, 2. pkt. ændres », jf. lov om en satsreguleringsprocent« til: »efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 47 a«.

2. Efter § 47 indsættes:

»§ 47 a. Ved den årlige regulering, jf. § 47, stk. 1, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2.

Stk. 2. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.«.

3. I § 74 l, stk. 11, ændres », jf. lov om en satsreguleringsprocent« til: »efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk. 12 og 13«.

4. I § 74 l indsættes efter stk. 11 som nye stykker:

»Stk. 12. Ved den årlige regulering, jf. stk. 11, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 13.

Stk. 13. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.«

Stk. 12 bliver herefter stk. 14.

§ 2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 153 af 28. februar 2012, § 3 i lov nr. 267 af 27. marts 2012 og § 3 i lov nr. 476 af 30. maj 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 109, stk. 1, indsættes efter »efter lov om en satsreguleringsprocent«: »og efter stk. 3 og 4«.

2. I § 109 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Ved den årlige regulering af beløbene i stk. 1, nr. 1, 2, 3, 6, 7 og 11, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 4.

Stk. 4. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

§ 3

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 6. juli 2007, som ændret senest ved lov nr. 1367 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 17, stk. 5, indsættes efter »efter lov om en satsreguleringsprocent«: »og efter stk. 6 og 7«.

2. I § 17 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 6. Ved den årlige regulering, jf. stk. 5, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 7.

Stk. 7. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.«

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 8-10.

§ 4

I lov nr. 1543 af 20. december 2006 om seniorjob, som ændret ved § 4 i lov nr. 483 af 12. juni 2009 og § 4 i lov nr. 1540 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 2, ændres », jf. lov om en satsreguleringsprocent« til: »efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk. 3 og 4«.

2. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Ved den årlige regulering, jf. stk. 2, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 4.

Stk. 4. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

§ 5

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 26. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 64, stk. 1,1. pkt., ændres », jf. lov om en satsreguleringsprocent« til: »efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 64 a«.

2. Efter § 64 indsættes i Kapitel 25:

»§ 64 a. Ved den årlige regulering, jf. § 64, stk. 1, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2.

Stk. 2. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.«

§ 6

I lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 13. november 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 247 af 23. marts 2010, § 14 i lov nr. 429 af 28. april 2010, § 2 i lov nr. 154 af 28. februar 2012 og § 13 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 38, 1. pkt., ændres », jf. lov om en satsreguleringsprocent« til: »efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 38 a«.

2. Efter § 38 indsættes i Kapitel 9:

»§ 38 a. Ved den i § 38 nævnte årlige regulering anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2.

Stk. 2. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.«

Social- og Integrationsministeriet

§ 7

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 9. juli 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 49, stk. 1, affattes således:

»§ 49. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:

1) Grundbeløb efter § 12 udgør 69.648 kr. årligt.

2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 5, udgør 295.900 kr.

3) Pensionstillæg efter § 12 udgør årligt for enlige 72.336 kr. i 2013, 72.336 kr. i 2014, 72.711 kr. i 2015 og 73.086 i 2016 og følgende år. For gifte og samlevende udgør pensionstillægget årligt 34.968 kr. i 2013, 34.968 kr. i 2014, 35.343 kr. i 2015 og 35.718 kr. i 2016 og følgende år. I perioden 2016–2023 forhøjes pensionstillægget med et kompensationstillæg, jf. § 49 b.

4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 204.300 kr.

5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 65.300 kr. for enlige og 131.000 kr. for gifte og samlevende.

6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 8, udgør 18.800 kr. for enlige og 37.200 kr. for gifte og samlevende.

7) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 14 a udgør 78.900 kr.

8) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige 208.176 kr. årligt og for gifte og samlevende 176.952 kr. årligt.

9) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 176.952 kr.

10) Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør 70.900 kr. for enlige og 112.400 kr. for gifte eller samlevende.

11) For en ægtefælle eller samlever, der er pensionist, kan der maksimalt indgå 348.500 kr. i indtægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, kan der maksimalt indgå 230.500 kr. i indtægtsgrundlaget.

12) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.

13) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 32 c, stk. 2, udgør 1/40 af førtidspensionen.

14) Bidraget til den supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, udgør 5.760 kr. årligt.«

2. I § 49, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »jf. lov om en satsreguleringsprocent«: »og jf. § 49 a«.

3. § 49, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»De beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres dog første gang den 1. januar 2014.«

4. Efter § 49 indsættes i Kapitel 7:

»Bestemmelser om beløb og regulering for årene 2016-2023

§ 49 a. Ved den årlige regulering, jf. § 49, stk. 3, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2, ved reguleringen af de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1, 3 og 8.

Stk. 2. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

§ 49 b. Pensionstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 3, forhøjes hver 1. januar i perioden 2016-2023 med et kompensationstillæg. Kompensationstillægget udgør et beløb, der svarer til den mindre samlede stigning af grundbeløbet og pensionstillægget i det pågældende år som følge af fradraget af en procentsats, jf. § 49 a.«

5. I § 72 d, stk. 1, ændres: »10.000 kr.« til: »15.900 kr.«.

6. I § 72 d, stk. 8, 2. pkt. ændres »den 1. januar 2009« til: »den 1. januar 2014«.

§ 8

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1006 af 19. august 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 48, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »jf. lov om en satsreguleringsprocent«: »og jf. § 48 a«.

2. Efter § 48 indsættes i Kapitel 7:

»Bestemmelser om beløb og regulering for årene 2016-2023

§ 48 a. Ved den årlige regulering, jf. § 48, stk. 3, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2, ved reguleringen af de beløb, der er nævnt i § 48, stk. 1, nr. 1, 3 og 9.

Stk. 2. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.«

Ikrafttræden

§ 9

Loven træder i kraft den 1. januar 2013.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.
Indledning
2.
Lovforslagets hovedpunkter
 
2.1.
Generelt
 
2.2.
Beskæftigelsesministeriets område
 
2.2.1.
Afdæmpet regulering af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn
   
2.2.1.1.
Gældende ret
  
   
2.2.1.2.
Den foreslåede ordning
 
2.2.2.
Afdæmpet regulering af indkomstoverførsler efter lov om aktiv socialpolitik
 
2.2.2.1.
Gældende ret
 
2.2.2.2.
Den foreslåede ordning
 
2.2.3.
Afdæmpet regulering af fleksydelse
 
2.2.3.1.
Gældende ret
 
2.2.3.2.
Den foreslåede ordning
 
2.2.4.
Afdæmpet regulering af kompensationsydelse efter lov om seniorjob
 
2.2.4.1.
Gældende ret
 
2.2.4.2.
Den foreslåede ordning
 
2.2.5.
Afdæmpet regulering af sygedagpenge
 
2.2.5.1.
Gældende ret
 
2.2.5.2.
Den foreslåede ordning
 
2.2.6.
Afdæmpet regulering af barseldagpenge
 
2.2.6.1.
Gældende ret
 
2.2.6.2.
Den foreslåede ordning
 
2.3.
Ministeriet for Børn og Undervisnings område
 
2.3.1.
Gældende ret
 
2.3.2.
Den foreslåede ordning
 
2.4.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers område
 
2.4.1.
Gældende ret
 
2.4.2.
Den foreslåede ordning
 
2.5.
Social- og Integrationsministeriets område
 
2.5.1.
Afdæmpet regulering af social pension
 
2.5.1.1.
Gældende ret
 
2.5.1.2.
Den foreslåede ordning
 
2.5.2.
Satser i lov om social pension
 
2.5.2.1.
Gældende ret
 
2.5.2.2.
Den foreslåede ordning
 
2.5.3.
Forhøjelse af pensionstillæg for folkepensionister
 
2.5.3.1.
Gældende ret
 
2.5.3.2.
Den foreslåede ordning
 
2.5.4.
Forhøjelse af den supplerende pensionsydelse (ældrecheck)
 
2.5.4.1.
Gældende ret
 
2.5.4.2.
Den foreslåede ordning
 
2.6.
Ikrafttræden
3.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.
Administrative konsekvenser for det offentlige
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
7.
Miljømæssige konsekvenser
8.
Forholdet til EU-retten
9.
Hørte myndigheder og organisationer mv.
10.
Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti har den 22. juni 2012 indgået aftale om en skattereform, der skaber ny vækst og flere job, og som forøger gevinsten ved at være i arbejde.

Aftalen udmøntes i lovgivning ved nærværende lovforslag og en række yderligere lovforslag, der dels fremsættes i Folketinget samtidigt med dette, dels i næste folketingssamling.

Den overordnede politiske motivering for skattereformen og vurderingen af de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser på kort og langt sigt fremgår af forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse, personskatteloven m.v. (Skattereformen – forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster m.v.).

Lovforslaget omfatter forslag om en afdæmpet regulering af skattepligtige satsregulerede overførsler i årene 2016-2023 og forslag om at forhøje den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) og pensionstillægget til folkepensionister. Forslaget om at forhøje den supplerende pensionsydelse og pensionstillægget sker med henblik på at sikre den sociale balance i skattereformen.

Forslaget om en afdæmpet regulering af skattepligtige satsregulerede overførsler indebærer, at folkepensionister, der ikke har betydelige supplerende indkomster, vil få fuld kompensation for den ændrede regulering af overførslerne. Kompensationen til folkepensionister sker ved, at den supplerende pensionsydelse friholdes fra den ændrede regulering, og ved at pensionstillægget til folkepensionister forhøjes svarende til den samlede ændring af reguleringen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg.

Den afdæmpede regulering af de skattepligtige satsregulerede overførsler er fastsat efter, at overførslerne i gennemsnit i årene 2016-2023 bevarer deres købekraft. Det skønnes, at der i gennemsnit for årene 2016-2023 vil forekomme en realvækst i lønnen for beskæftigede. Det bidrager til at øge tilskyndelsen til at overgå fra overførselsindkomst til beskæftigelse. Skattenedsættelserne på arbejdsindkomst i skattereformen bidrager til en yderligere styrkelse af tilskyndelsen til at overgå fra overførselsindkomst til beskæftigelse.

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse (Skattereformen) indeholder en samlet vurdering af skattereformens virkninger på indkomstfordelingen og rådighedsbeløb for udvalgte familietyper. Heri indgår virkningerne af nærværende lovforslag på indkomstfordelingen og rådighedsbeløb for udvalgte familietyper.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Generelt

Lovforslaget indebærer en afdæmpet regulering i årene 2016-23 af indkomstoverførsler, der er skattepligtige og reguleres efter satsreguleringsloven. Herudover forhøjes den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) til folkepensionister med 4.500 kr. årligt med virkning fra 2013 og pensionstillægget til folkepensionister forhøjes gradvist i 2015 og 2016 med i alt 750 kr. årligt (2013-niveau).

Folkepensionister, der ikke har betydelige supplerende indkomster, vil få fuld kompensation for den ændrede regulering af pensionen. Kompensationen til folkepensionister betyder, at den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) friholdes fra den ændrede regulering. Derudover forhøjes pensionstillægget til folkepensionister svarende til den samlede ændring af reguleringen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Pensionister, som modtager pensionstillæg, dvs. at pensionistens og en evt. ægtefælles eller samlevers samlede supplerende indtægter ikke er så betydelige, at pensionstillægget er bortreguleret, vil derfor få fuld kompensation for den ændrede regulering.

Den afdæmpede regulering indebærer, at den nuværende årlige procentvise regulering af de omfattede ydelser nedsættes med en fastsat procentsats.

Den fastsatte procentsats, der efterfølgende fratrækkes de satsregulerede ydelser, udgør 0,3 pct. for 2016 og 0,4 pct. for 2017. For årene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75 pct.

Ved den årlige regulering af overførselsindkomster m.v. med satsreguleringsprocenten er det de aktuelle, indtil da gældende beløb, der reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. I perioden 2016-2023 skal de enkelte beløb beregnes på grundlag af satsreguleringsprocenten for det pågældende år, hvorefter der efter forslaget foretages fradrag med den procentsats, der gælder for året. Den mindre regulering af beløbene som følge af dette fradrag vil derfor indgå i grundlaget for næste års satsregulering. Den procentsats, der fratrækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også have betydning for størrelsen af beløbene i de efter følgende år.

Nedenfor beskrives ydelser m.v., der omfattes af forslaget.

2.2. Beskæftigelsesministeriets område

2.2.1. Afdæmpet regulering af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn

2.2.1.1. Gældende ret

Arbejdsløshedsdagpenge og efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, det vil sige svarende til lønudviklingen med fradrag på op til 0,3 pct.-point til satspuljen.

2.2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reguleringen nedsættes i perioden 2016 til 2023 med samlet 5,1 pct.-point.

Det foreslås, at der i perioden 2016 til 2023 ved den årlige regulering af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende år med et efterfølgende fradrag på grundlag af en procentsats. Det foreslås, at procentsatsen for år 2016 udgør 0,3 og for år 2017 0,4, og for finansårene 2018-2023 0,75.

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er størrelsen af en række ydelser mv. afledt af dagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede. Det drejer sig om dagpenge for deltidsforsikrede efter § 70, efterløn både som fuldtids- og deltidsforsikrede efter § 74 l, feriedagpenge efter § 75 h, skattefri præmie som fuldtids og deltidsforsikret efter § 74 m, dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag efter § 84, samt medlems- og efterlønsbidrag for fuldtids- og deltidsforsikrede efter § 77. Disse ydelser mv. vil således blive mindrereguleret som en følge af mindrereguleringen af arbejdsløshedsdagpengene.

2.2.2. Afdæmpet regulering af indkomstoverførsler efter lov om aktiv socialpolitik

2.2.2.1. Gældende ret

Satsregulerede indkomstoverførsler efter lov om aktiv socialpolitik reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, det vil sige svarende til lønudviklingen med fradrag på op til 0,3 pct.-point til satspuljen.

2.2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reguleringen nedsættes i perioden 2016 til 2023 med samlet 5,1 pct.-point.

Det foreslås, at der i perioden 2016 til 2023 ved den årlige regulering af beløbene nævnt i lovens §§ 25, 25 a, 25 f og 26, om hjælp til forsørgelse, m.v., § 27, stk. 2, om støttebeløb til familier med børn under 18 år, § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 2, § 52 om revalideringsydelse, § 79 stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning og § 85 a om efterlevelseshjælp, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende år med et efterfølgende fradrag på grundlag af en procentsats. Det foreslås, at procentsatsen for år 2016 udgør 0,3 og for år 2017 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør den nævnte procentsats 0,75.

2.2.3. Afdæmpet regulering af fleksydelse

2.2.3.1. Gældende ret

Efter § 17 i lov om fleksydelse er den maksimale fleksydelse et beløb, der svarer til sygedagpengenes højeste beløb. For personer, der er født før den 1. januar 1956, er den maksimale fleksydelse dog et beløb, der svarer til 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb. Da den maksimale fleksydelse er afhængig af sygedagpengenes størrelse reguleres den dermed som en følge af den årlige regulering af sygedagpenges højeste beløb.

Det følger endvidere af § 17 i lov om fleksydelse, at fleksydelsen ikke kan overstige et beløb, der svarer til indtægten i de sidste 12 måneder før overgangen til fleksydelse. Efter § 17, stk. 5, i lov om fleksydelse reguleres den beregnede fleksydelse årligt med en procentsats svarende til satsreguleringsprocenten, det vil sige svarende til lønudviklingen med fradrag på op til 0,3 procentpoint til satspuljen. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

2.2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reguleringen nedsættes i perioden 2016 til 2023 med samlet 5,1 pct.-point.

Det foreslås, at der i perioden 2016 til 2023 ved den årlige regulering af den beregnede fleksydelse anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende år med et efterfølgende fradrag på grundlag af en procentsats. Det foreslås, at procentsatsen for år 2016 udgør 0,3 og for år 2017 0,4, og for finansårene 2018-2023 0,75.

I lov om fleksydelse er størrelsen af fleksydelsesbidraget afledt af sygedagpengenes højeste beløb, og vil således blive mindrereguleret som en følge af mindrereguleringen af sygedagpengene.

2.2.4. Afdæmpet regulering af kompensationsydelse efter lov om seniorjob

2.2.4.1. Gældende ret

Efter § 8 i lov om seniorjob betaler kommunen en kompensation til en person, hvis kommunen overskrider fristen for tilbud om ansættelse i seniorjob. Kompensationen fastsættes til det beløb, som personen modtog i arbejdsløshedsdagpenge ved dagpengeperiodens udløb fratrukket de arbejdsindtægter, som personen modtager i perioden med kompensation.

Kompensationsydelsen reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, det vil sige svarende til lønudviklingen med fradrag på op til 0,3 pct.-point til satspuljen.

2.2.4.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reguleringen nedsættes i perioden 2016 til 2023 med samlet 5,1 pct.-point.

Det foreslås, at der i perioden 2016 til 2023 ved den årlige regulering af den beregnede kompensationsydelse anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende år med et efterfølgende fradrag på grundlag af en procentsats. Det foreslås, at procentsatsen for år 2016 udgør 0,3 og for år 2017 0,4, og for finansårene 2018-2023 0,75.

2.2.5. Afdæmpet regulering af sygedagpenge

2.2.5.1. Gældende ret

Sygedagpenge reguleres efter § 64, stk. 1, i lov om sygedagpenge årligt med satsreguleringsprocenten, det vil sige svarende til lønudviklingen med fradrag på op til 0,3 pct.-point til satspuljen.

2.2.5.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reguleringen nedsættes i perioden 2016 til 2023 med samlet 5,1 pct.-point.

Det foreslås, at der i perioden 2016 til 2023 ved den årlige regulering af sygedagpenge anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende år med et efterfølgende fradrag på grundlag af en procentsats. Det foreslås, at procentsatsen for år 2016 udgør 0,3 og for år 2017 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør den nævnte procentsats 0,75.

2.2.6. Afdæmpet regulering af barseldagpenge

2.2.6.1. Gældende ret

Barseldagpenge reguleres efter § 38 i lov om orlov og dagpenge ved barsel årligt med satsreguleringsprocenten, det vil sige svarende til lønudviklingen med fradrag på op til 0,3 pct.-point til satspuljen.

2.2.6.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reguleringen nedsættes i perioden 2016 til 2023 med samlet 5,1 pct.-point.

Det foreslås, at der i perioden 2016 til 2023 ved den årlige regulering af barseldagpenge anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende år med et efterfølgende fradrag på grundlag af en procentsats. Det foreslås, at procentsatsen for år 2016 udgør 0,3 og for år 2017 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør den nævnte procentsats 0,75.

2.3. Ministeriet for Børn og Undervisnings område

2.3.1. Gældende ret

Der er inden for Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområde tre støtteordninger, hvor ydelsen årligt bliver reguleret efter satsreguleringsprocenten. Der er tale om godtgørelse for tab af indtægt eller supplerende dagpenge i forbindelse med deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, statens voksenuddannelsesstøtte til forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse, gymnasial uddannelse og uddannelser på tilsvarende niveau, og støtte ved deltagelse i Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). Disse ydelser reguleres efter satsreguleringsprocenten, fordi de reguleres efter § 47 lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som reguleres efter satsreguleringsprocenten.

Det fremgår således af § 5, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 639 af 14. juni 2010, som ændret ved lov nr. 573 af 7. juni 2011, om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at godtgørelsen ydes som et ugentligt beløb, der højst kan udgøre et beløb svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Tilsvarende bestemmelser findes for statens voksenuddannelsesstøtte til forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse, gymnasial uddannelse og uddannelser på tilsvarende niveau, jf. § 13, stk. 1, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 8. juni 2009, som ændret ved lov nr. 1566 af 21. december 2010, og støtte ved deltagelse i Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), jf. § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1133 af 15. december 2003 om Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

Det indebærer, at de tre nævnte ydelser reguleres automatisk, når dagpengesatsen, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., reguleres.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Den foreslåede mindreregulering af overførselsindkomster i årene 2016-2023, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, vil medføre, at ydelserne efter de oven for anførte støtteordninger på Ministeriet for Børn og Undervisnings område også vil blive mindrereguleret, idet beløbsstørrelsen for ydelserne følger arbejdsløshedsdagpengene. Der er derfor ikke behov for at ændre bestemmelserne om satsregulering af de anførte støtteordninger.

2.4. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers område

2.4.1. Gældende ret

Der er inden for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressortområde én støtteordning, hvor ydelsen årligt bliver reguleret efter satsreguleringsprocenten. Der er tale om Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) til videregående uddannelser.

Det fremgår af § 13, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 554 af 8. juni 2009 om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU-loven), som ændret ved lov nr. 1566 af 21. december 2010, at SVU til heltidsuddannelse udgør et beløb pr. uge svarende til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Det indebærer, at SVU-satsen reguleres automatisk, når dagpengesatsen, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., reguleres

2.4.2. Den foreslåede ordning

Den foreslåede mindreregulering af overførselsindkomster i årene 2016-2023, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, vil medføre, at SVU-satsen for statens voksenuddannelsesstøtte også vil blive mindrereguleret, idet beløbsstørrelsen for støtten følger arbejdsløshedsdagpengene. Der er derfor ikke behov for at ændre bestemmelsen om satsregulering af støtteordningen.

2.5. Social- og Integrationsministeriets område

2.5.1. Afdæmpet regulering af social pension

2.5.1.1. Gældende ret

Efter § 49 i lov om social pension og § 48 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. reguleres folkepension og førtidspension årligt med satsreguleringsprocenten, det vil sige svarende til lønudviklingen med fradrag på op til 0,3 pct.-point til satspuljen.

2.5.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reguleringen nedsættes i perioden 2016 til 2023 med samlet 5,1 pct.-point.

Det foreslås, at der i perioden 2016 til 2023 ved den årlige regulering af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, førtidspension efter lov om social pension og førtidspensionens grundbeløb, pensionstillæg og erhvervsudygtighedsbeløb efter lov højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende år med et efterfølgende fradrag på grundlag af en procentsats. Det foreslås, at procentsatsen for år 2016 udgør 0,3 og for år 2017 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

Det foreslås, at folkepensionister, der ikke har betydelige supplerende indkomster, får fuld kompensation for den nedsatte regulering ved at friholde den supplerende pensionsydelse fra den nedsatte regulering og ved at forhøje pensionstillægget til folkepensionister i årene 2016 til 2023 med et årligt kompensationstillæg. Pensionister, som modtager pensionstillæg, dvs. at pensionistens og en evt. ægtefælles eller samlevers samlede supplerende indtægter ikke er så betydelige, at pensionstillægget er bortreguleret, vil derfor få fuld kompensation for den ændrede regulering.

Kompensationstillægget udgør hvert år i perioden 2016 til 2023 et årligt beløb, der svarer til summen af den mindre regulering i året af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Kompensationstillægget ydes som en varig forhøjelse af pensionstillægget. Kompensationstillægget, dvs. forhøjelsen af pensionstillægget, vil dermed indgå i grundlaget for det efterfølgende års satsregulering.

2.5.2. Satser i lov om social pension

2.5.2.1. Gældende regler

Efter de gældende regler er de anførte beløb i § 49, stk. 1, angivet i 2001-niveau bortset fra beløbet i § 49, stk. 1, nr. 7, som er angivet i 2010-niveau.

2.5.2.2. Forslagets indhold

Det foreslås af forenklingsmæssige grunde, at alle beløb angivet i lovens § 49, stk. 1, ændres til 2013-niveau, dvs. til de beløb, som de efter regulering med satsreguleringsprocenten andrager i 2013. Ændringen har ingen betydning for den faktiske størrelse af lovens pensionsbeløb og satser.

2.5.3. Forhøjelse af pensionstillæg for folkepensionister

2.5.3.1. Gældende regler

Efter gældende regler udgør pensionstillægget til folkepensionister årligt 72.336 kr. for enlige og 34.968 kr. for gifte og samlevende (2013-niveau).

2.5.3.2. Forslagets indhold

Det foreslås at forhøje pensionstillægget for folkepensionister med i alt 750 kr. årligt (2013-niveau). Forhøjelsen foreslås at gælde for både enlige, gifte og samlevende. Forhøjelsen foreslås at ske gradvist med 375 kr. årligt pr. 1. januar 2015 og yderligere 375 kr. årligt pr. 1. januar 2016. Den forslåede forhøjelse af pensionstillægget er et bidrag til at sikre den sociale balance i skattereformen

For førtidspensionister, der modtager førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (gammel ordning), ændres pensionstillægget ikke. I stedet gives der i henhold til aftalen om Skattereformen mulighed for at gå over til at modtage førtidspension efter lov om social pension (ny ordning). Der vil senere blive fremsat lovforslag herom.

2.5.4. Forhøjelse af den supplerende pensionsydelse (ældrecheck)

2.5.4.1. Gældende regler

Efter gældende regler udbetales den supplerende pensionsydelse årligt i januar måned. Den maksimale supplerende pensionsydelse andrager 10.000 kr. (2008-niveau). Beløbet reguleres hvert år med satsreguleringsprocenten og første gang den 1. januar 2009. Beløbet udgør 11.400 kr. i 2013-niveau.

2.5.4.2 Forslagets indhold

Det foreslås at forhøje den supplerende pensionsydelse således, at maksimumbeløbet for den supplerende pensionsydelse hæves til 15.900 kr. med virkning fra 2013 (2013-niveau). Det svarer til en stigning på 4.500 kr. i 2013-niveau. Den forslåede forhøjelse af den supplerende pensionsydelse er et bidrag til at sikre den sociale balance i skattereformen

Det foreslås endvidere, at den maksimale supplerende pensionsydelse i lovens § 72 d, stk. 1, angives i 2013-niveau, dvs. svarende til 15.900 kr. Som konsekvens heraf foreslås, at beløbet reguleres første gang den 1. januar 2014, jf. § 72 d, stk. 8.

Den supplerende pensionsydelse udbetales efter størrelsen af pensionistens personlige tillægsprocent. Pensionistens personlige tillægsprocent påvirkes ikke af forslaget. Modtagere af den supplerende pensionsydelse kan fortsat have en likvid formue på op til 78.900 kr., og en supplerende indkomst på op til 65.300 kr. For at kunne modtage den fulde ydelse skal den supplerende indkomst forsat være under 18.800 kr. (2013 - niveau)

2.6. Ikrafttræden

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2013.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1. Afdæmpet regulering af indkomstoverførsler

Forslaget om en ændret regulering af forskellige satsregulerede indkomstoverførsler med virkning for årene 2016-2023, herunder kompensationen til folkepensionister, der ikke har betydelige supplerende indkomster, vil medføre mindreudgifter med virkning fra 2016.

I nedenstående tabel 1 angives skøn for de samlede økonomiske konsekvenser af den foreslåede ændrede regulering af visse indkomstoverførsler.

Der er i beregningerne taget højde for den foreslåede kompensation til folkepensionister. Kompensationen til folkepensionister medfører, at virkningerne af den ændrede regulering af de skattepligtige satsregulerede overførsler begrænses til at vedrøre overførselsmodtagere i den erhvervsaktive alder og folkepensionister med betydelige supplerende indkomster.

 
Tabel 1. Mindreudgifter af ændret regulering af indkomstoverførsler
Mia. kr. (2013 niveau)
Varig virkning
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Finansår 2013
Umiddelbare mindreudgifter
4,83
0,32
0,73
1,50
2,29
3,07
3,86
4,62
5,41
0
Afledt provenuvirkning på indkomstskat
-1,94
-0,13
-0,29
-0,60
-0,92
-1,23
-1,55
-1,85
-2,17
0
- heraf kommuneskat
-1,23
-0,08
-0,18
-0,38
-0,58
-0,78
-0,98
-1,17
-1,37
0
Umiddelbare nettomindreudgifter (ekskl. indkomstskat)
2,89
0,19
0,44
0,90
1,37
1,84
2,31
2,77
3,24
0
Nettomindreudgifter efter tilbageløb
2,18
0,14
0,33
0,68
1,03
1,39
1,74
2,09
2,45
0
Adfærdsvirkning
1,57
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Nettomindreudgifter efter tilbageløb og adfærd
3,75
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Anm: Indeholder virkninger af en afdæmpet regulering inklusiv kompensation til folkepensionister. Afledte virkninger på boligstøtte er endvidere indregnet i skønnene. Der er anvendt en gennemsnitlig skatteprocent på ca. 39½ pct. og en gennemsnitlig kommuneskatteprocent på 25 pct. Der er anvendt en tilbageløbsprocent på 24,5 i form af moms og afgifter.
 

Den ændrede regulering af indkomstoverførslerne indebærer lavere indtægter fra statslige og kommunale indkomstskatter mv., idet overførslerne er skattepligtige. Det skønnes, at de afledte virkninger på indkomstskatterne reducerer den umiddelbare provenuvirkning med 1,94 mia. kr. opgjort i varig virkning, hvoraf 1,23 mia. kr. vedrører kommuneskatten, jf. tabel 1. De umiddelbare økonomiske konsekvenser for kommunerne vil blive neutraliseret.

Det skønnes, at adfærdsvirkningerne af den foreslåede ændring af reguleringen af indkomstoverførslerne bidrager til at styrke de offentlige finanser med 1,57 mia. kr., når der tages højde for den foreslåede kompensation til folkepensionister, der ikke har betydelige supplerende indkomster. Det indebærer, at forslaget efter adfærd og tilbageløb skønnes at bidrage til en styrkelse af de offentlige finanser med 3,75 mia. kr.

3.2. Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister

Forhøjelsen af den supplerende pensionsydelse til 15.900 kr. i 2013-niveau vil indebære årlige merudgifter fra 2013 og frem på 1.066,7 mio. kr. i 2013, 1.092,5 mio. kr. i 2014, 1.116,4 mio. kr. i 2015 og 1.139,2 mio. kr. i 2016.

Forhøjelsen af pensionstillægget for folkepensionister med 375 kr. i 2015 og yderligere 375 kr. i 2016 i 2013-niveau medfører årlige merudgifter til sociale pensioner på 326,4 mio. kr. i 2015 og 660,9 mio. kr. i 2016 samt mindreudgifter til boligydelse på 14,0 mio. kr. i 2015 og 28,0 mio. kr. i 2016. Alle udgiftsskøn er anført før skat og ekskl. virkning af tilbageløb og adfærd.

 
Tabel 2. Økonomiske konsekvenser af ændringer i folkepensionen inklusive afledte virkninger på boligstøtte
Mio. kr. (2013-niveau)
2013
2014
2015
2016
Den supplerende pensionsydelse
1.066,7
1.092,5
1.116,4
1.139,2
Pensionstillæg
    
326,4
660,9
Boligydelse
    
-14,0
-28,0
- heraf staten
    
-10,5
-21,0
- heraf kommunerne
    
-3,5
-7,0
I alt
1.066,7
1.092,5
1.428,8
1.772,1
Heraf staten
1.066,7
1.092,5
1.432,3
1.779,1
Heraf kommunerne
    
-3,5
-7,0
Note: Alle udgiftsskøn er anført før skat og ekskl. virkning af tilbageløb og adfærd.
 

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Arbejdsgivere, der udbetaler løn under sygdom eller uddannelse m.v., vil få mindre i refusion som følge af den nedsatte regulering af overførselsindkomster i perioden 2016-2023 med samlet 5,1 pct. Den samlede erhvervsbelastning herved skønnes med betydelig usikkerhed til at være i størrelsesorden 390 mio. kr. Arbejdsgivernes merudgifter som følge af den afdæmpede regulering af overførselsindkomster er medtaget i opgørelsen af de samlede økonomiske konsekvenser af Skattereformen, som er belyst i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse, personskatteloven m.v. (Skattereformen – forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster m.v.).

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslagets indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget har været sendt til høring hos A-kassernes Samvirke, Ankestyrelsen, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), ATP, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, DA, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Det Centrale Handicapråd, DI, Finansrådet, Foreningen af Førtidspensionister, Foreningen af socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring og Pension, Frivilligrådet, KL, Kommunernes Revision, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen Ældre Sagen, LO, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU-rådet), Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Udbetaling Danmark og Ældremobiliseringen.

 
10. Sammenfattende skema
     
 
Positive konsekvenser /
Mindreudgifter
Negative konsekvenser /
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Det skønnes, at den ændrede regulering af de forskellige satsregulerede overførsler i årene 2016-2023 og kompensationen af folkepensionister, der ikke har betydelige supplerende indkomster, samlet vil medføre nettomindreudgifter på 3,75 mia. kr. årligt målt i varig virkning efter tilbageløb og adfærd.
Forslaget om forbedringer af den supplerende pensionsydelse og pensionstillægget for folkepensionister medfører merudgifter på knap 1,1 mia. kr. i 2013 og 2014 og 1,4 mia. kr. i 2015 og 1,8 mia. i 2016.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen.
Ingen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen.
Arbejdsgivernes merudgifter som følge af den afdæmpede regulering af overførselsindkomster er medtaget i opgørelsen af de samlede økonomiske konsekvenser af Skattereformen, som er belyst i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse, personskatteloven m.v. (Skattereformen – forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster m.v.).
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen.
Ingen.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Ingen.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
   

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget er en nødvendig følge af og skal ses i sammenhæng med forslaget til § 47 a om en midlertidig mindre regulering af dagpengenes størrelse, jf. forslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Efter gældende § 47, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. reguleres dagpengenes højeste beløb med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås, at reguleringen af dagpengenes højeste beløb i finansårene 2016-2023 reguleres med et fradrag efter satsreguleringen. For finansåret 2016 udgør fradraget 0,3. For finansåret 2017 udgør fradraget 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør fradraget 0,75.

I perioden 2016-2023 skal de enkelte beløb beregnes på grundlag af satsreguleringsprocenten for det pågældende år, hvorefter der efter forslaget foretages fradrag med den procentsats, der gælder for året. Den mindre regulering af beløbene som følge af dette fradrag vil derfor indgå i grundlaget for næste års satsregulering. Den procentsats, der fratrækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også have betydning for størrelsen af beløbene i de efter følgende år.

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er størrelsen af en række ydelser mv. afledt af dagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede. Det drejer sig om dagpenge for deltidsforsikrede efter § 70, efterløn både som fuldtids- og deltidsforsikrede efter § 74 l, feriedagpenge efter § 75 h, skattefri præmie som fuldtids- og deltidsforsikret efter 74 m, dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag efter § 84, samt medlems- og efterlønsbidrag for fuldtids- og deltidsforsikrede efter § 77.

Som følge af forslaget om et fradrag efter satsreguleringen og dermed en mindre regulering af dagpengenes højeste beløb vil de ovenfor nævnte ydelser mv. blive reguleret i samme mindre omfang.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Forslaget er en nødvendig følge af og skal ses i sammenhæng med § 74 l, stk. 12 og 13, om en midlertidig mindre regulering af den beregnede efterløns størrelse, jf. forslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 4

Efter gældende lovs § 74 l, stk. 11, reguleres den beregnede efterløn efter § 74 l, stk. 1-3, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås, at reguleringen af de pågældende satser i finansårene 2016-2023 reguleres med et fradrag efter satsreguleringen. For finansåret 2016 udgør fradraget 0,3. For finansåret 2017 udgør fradraget 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør fradraget 0,75.

I perioden 2016-2023 skal de enkelte beløb beregnes på grundlag af satsreguleringsprocenten for det pågældende år, hvorefter der efter forslaget foretages fradrag med den procentsats, der gælder for året. Den mindre regulering af beløbene som følge af dette fradrag vil derfor indgå i grundlaget for næste års satsregulering. Den procentsats, der fratrækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også have betydning for størrelsen af beløbene i de efter følgende år.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget er en nødvendig følge af og skal ses i sammenhæng med forslaget til § 109, stk. 3 og 4, om en midlertidig mindre regulering af overførselsindkomster, herunder kontanthjælp m.v., jf. forslagets § 2, nr. 2.

Til nr. 2

Efter gældende lov reguleres i § 109, stk. 1, beløbene nævnt i lovens §§ 25, 25 a, 25 f og 26, om hjælp til forsørgelse, m.v., § 27, stk. 2, om støttebeløb til familier med børn under 18 år, § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 2, § 52 om revalideringsydelse, § 79 stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning og § 85 a om efterlevelseshjælp med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås, at reguleringen af de ovennævnte beløb i finansårene 2016 – 2023 reguleres med et fradrag efter satsreguleringen. For finansåret 2016 udgør fradraget 0,3. For finansåret 2017 udgør fradraget 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør fradraget 0,75.

I perioden 2016-2023 skal de enkelte beløb beregnes på grundlag af satsreguleringsprocenten for det pågældende år, hvorefter der efter forslaget foretages fradrag med den procentsats, der gælder for året. Den mindre regulering af beløbene som følge af dette fradrag vil derfor indgå i grundlaget for næste års satsregulering. Den procentsats, der fratrækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også have betydning for størrelsen af beløbene i de efter følgende år.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Forslaget er en nødvendig følge af og skal ses i sammenhæng med forslaget til § 17, stk. 6 og 7, om en midlertidig mindre regulering af den beregnede fleksydelses størrelse, jf. forslagets § 3, nr. 2.

Til nr. 2

Efter gældende lovs § 17, stk. 5, reguleres den beregnede fleksydelse efter § 17, stk. 3, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås, at reguleringen af de pågældende satser i finansårene 2016-2023 reguleres med et fradrag efter satsreguleringen. For finansåret 2016 udgør fradraget 0,3. For finansåret 2017 udgør fradraget 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør fradraget 0,75.

I perioden 2016-2023 skal de enkelte beløb beregnes på grundlag af satsreguleringsprocenten for det pågældende år, hvorefter der efter forslaget foretages fradrag med den procentsats, der gælder for året. Den mindre regulering af beløbene som følge af dette fradrag vil derfor indgå i grundlaget for næste års satsregulering. Den procentsats, der fratrækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også have betydning for størrelsen af beløbene i de efter følgende år.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Forslaget er en nødvendig følge af og skal ses i sammenhæng med forslaget til § 9, stk. 3 og 4, om en midlertidig mindre regulering af kompensation ved kommunens overskridelse af fristen for tilbud om ansættelse i seniorjob, jf. forslagets § 4, nr. 2.

Til nr. 2

Efter gældende lovs § 9, stk. 2, reguleres den beregnede kompensation efter § 9, stk. 1, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås, at reguleringen af de pågældende satser i finansårene 2016-2023 reguleres med et fradrag efter satsreguleringen. For finansåret 2016 udgør fradraget 0,3. For finansåret 2017 udgør fradraget 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør fradraget 0,75.

I perioden 2016-2023 skal de enkelte beløb beregnes på grundlag af satsreguleringsprocenten for det pågældende år, hvorefter der efter forslaget foretages fradrag med den procentsats, der gælder for året. Den mindre regulering af beløbene som følge af dette fradrag vil derfor indgå i grundlaget for næste års satsregulering. Den procentsats, der fratrækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også have betydning for størrelsen af beløbene i de efter følgende år.

Kompensationsydelsen indgår ikke i grundlaget for beregning af satsreguleringsprocenten, men henset til at der er tale om en forsørgelsesydelse, der beløbsmæssigt har forbindelse til niveauet til arbejdsløshedsdagpenge, foreslås det, at ydelsen alligevel omfattes af den midlertidige mindre regulering.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Forslaget er en nødvendig følge af og skal ses i sammenhæng med forslaget til § 64 a om en midlertidig mindre regulering af sygedagpengenes størrelse, jf. forslagets § 5, nr. 2.

Til nr. 2

Efter gældende lovs § 64, stk.1, reguleres sygedagpengenes højeste beløb med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås, at reguleringen af dagpengenes højeste beløb i finansårene 2016-2023 reguleres med et fradrag efter satsreguleringen. For finansåret 2016 udgør fradraget 0,3. For finansåret 2017 udgør fradraget 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør fradraget 0,75.

I perioden 2016-2023 skal de enkelte beløb beregnes på grundlag af satsreguleringsprocenten for det pågældende år, hvorefter der efter forslaget foretages fradrag med den procentsats, der gælder for året. Den mindre regulering af beløbene som følge af dette fradrag vil derfor indgå i grundlaget for næste års satsregulering. Den procentsats, der fratrækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også have betydning for størrelsen af beløbene i de efter følgende år.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 6

Social- og Integrationsministeriet

Til nr. 1

Forslaget er en nødvendig følge af og skal ses i sammenhæng med forslaget til § 38 a om en midlertidig mindre regulering af barseldagpengenes størrelse, jf. forslagets § 6, nr. 2.

Til nr. 2

Efter gældende lovs § 38 reguleres barseldagpengenes højeste beløb med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås, at reguleringen af dagpengenes højeste beløb i finansårene 2016-2023 reguleres med et fradrag efter satsreguleringen. For finansåret 2016 udgør fradraget 0,3. For finansåret 2017 udgør fradraget 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør fradraget 0,75.

I perioden 2016-2023 skal de enkelte beløb beregnes på grundlag af satsreguleringsprocenten for det pågældende år, hvorefter der efter forslaget foretages fradrag med den procentsats, der gælder for året. Den mindre regulering af beløbene som følge af dette fradrag vil derfor indgå i grundlaget for næste års satsregulering. Den procentsats, der fratrækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også have betydning for størrelsen af beløbene i de efter følgende år.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 7

Til nr. 1

Efter gældende regler er beløb og satser i lovens § 49, stk. 1 angivet i 2001- niveau, bortset fra beløbet i § 49, stk. 1, nr. 7. der er angivet i 2010-niveau. Beløbene reguleres årligt med satsreguleringsprocenten. Det foreslås af forenklingsmæssige grunde, at alle beløb angivet i lovens § 49, stk. 1, ændres til 2013-niveau, dvs. til de beløb, som de efter regulering med satsreguleringsprocenten andrager i 2013. Ændringen har således ingen betydning for den faktiske størrelse af lovens pensionsbeløb og satser. Der foreslås herudover 2 ændringer af lovens § 49, stk. 1:

Efter gældende regler udgør pensionstillægget til folkepensionister årligt 72.336 kr. for enlige og 34.968 kr. for gifte og samlevende (2013-niveau). Det foreslås, at pensionsstillægget for folkepensionister bliver forhøjet med 750 kr. årligt i 2013-niveau. Forhøjelsen foreslås at gælde for både enlige, gifte og samlevende. Forhøjelsen sker gradvist ved, at pensionstillægget forhøjes med 375 kr. årligt pr. 1. januar 2015 og med yderligere 375 kr. årligt pr. 1. januar 2016.

Det foreslås, at pensionstillægget til folkepensionister i hvert af årene 2016-2023 forhøjes med et årligt kompensationstillæg. Kompensationstillæggets størrelse svarer til den mindre samlede stigning af grundbeløbet og pensionstillægget i året som følge af, at satsreguleringsprocenten efter forslaget reduceres med en procentsats.

Der henvises til bemærkningerne til § 7, nr. 4, samt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter forslaget til § 49 a vil satsreguleringsprocenten i årene 2016-2023 blive nedsat med en procentsats. Det foreslås derfor, at der indsættes en henvisning til § 49 a i den gældende reguleringsbestemmelse.

Til nr. 3

Efter gældende regler reguleres beløb og satser i lovens § 49, stk. 1, første gang den 1. januar 2002, bortset fra beløbet i § 49, stk. 1, nr. 7. der reguleres første gang den 1. januar 2011.

Det foreslås, at beløb nævnt i § 49, stk. 1, reguleres første gang den 1. januar 2014. Forslaget er en konsekvens af, at beløb og satser i § 49, stk. 1, foreslås fastsat i 2013-niveau, jf. bemærkningerne til § 7, nr. 1. Ændringen har ingen betydning for den faktiske størrelse af de gældende pensionsbeløb og satser.

Til nr. 4

Til § 49 a

Efter gældende lovs § 49, stk. 3, reguleres folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg samt førtidspensionen med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås, at reguleringen af de pågældende satser i finansårene 2016-2023 reguleres med et fradrag efter satsreguleringen. For finansåret 2016 udgør fradraget 0,3. For finansåret 2017 udgør fradraget 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør fradraget 0,75.

I perioden 2016-2023 skal de enkelte beløb beregnes på grundlag af satsreguleringsprocenten for det pågældende år, hvorefter der efter forslaget foretages fradrag med den procentsats, der gælder for året. Den mindre regulering af beløbene som følge af dette fradrag vil derfor indgå i grundlaget for næste års satsregulering. Den procentsats, der fratrækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også have betydning for størrelsen af beløbene i de efter følgende år.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 49 b

Det foreslås, at pensionstillægget til folkepensionister i hvert af årene 2016-2023 forhøjes med et årligt kompensationstillæg.

Kompensationstillæggets størrelse svarer til den mindre samlede stigning i finansåret af grundbeløbet og pensionstillægget som følge af, at satsreguleringen for det pågældende år efter forslaget reduceres med en procentsats, jf. forslag til § 49 a. Kompensationstillægget beregnes således som differencen mellem de gældende satser for finansåret, hvis de blev beregnet efter gældende regler, dvs. reguleret med satsreguleringsprocenten for det pågældende år og afrundet efter lovens regler, og de gældende satser for finansåret efter forslaget, dvs. reguleret med satsreguleringsprocenten og et efterfølgende fradrag for en procentsats for det pågældende år og afrundet efter lovens regler.

Kompensationstillægget for det enkelte år indgår som en forhøjelse af pensionstillægget og er dermed varig. Det indgår derfor i det pensionstillæg, der er grundlaget for regulering af næste års pension. Pensionister, som modtager pensionstillæg, dvs. at pensionistens og en evt. ægtefælles eller samlevers samlede supplerende indtægter ikke er så betydelige, at pensionstillægget er bortreguleret, vil derfor få fuld kompensation for den ændrede regulering. Kompensationstillægget sikrer, at størrelsen af den samlede pension i form af grundbeløb og pensionstillæg for folkepensionister uden betydelige supplerende indkomster vil være uændret i forhold til gældende regler.

Til nr. 5-6

Den maksimale supplerende pensionsydelse udgør i følge § 72 d, stk. 1, 10.000 kr. Beløbet er anført i 2008-niveau. Den maksimale supplerende pensionsydelse reguleres hvert år med satsreguleringsprocenten og udgør 11.400 kr. i 2013 (2013-niveau). Det foreslås, at maksimumbeløbet for den supplerende pensionsydelse hæves til 15.900 kr. i 2013 (2013-niveau), hvilket svarer til en stigning på 4.500 kr. i 2013-niveau. Det foreslås endvidere, at beløbet i lovens § 72 d anføres i 2013-niveau, svarende til 15.900 kr.

Efter gældende regler reguleres den maksimale supplerende pensionsydelse med satsreguleringsprocenten en gang årligt den 1. januar og første gang den 1. januar 2008. Det foreslås, at den maksimale supplerende pensionsydelse reguleres første gang den 1. januar 2014. Forslaget er en konsekvens af, at den maksimale supplerende pensionsydelse i § 72 d foreslås anført i 2013-niveau

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 8

Til nr. 1

Efter gældende regler reguleres grundbeløbet, jf. § 48, stk. 1, nr. 1, pensionstillægget til førtidspensionister, jf. § 48, stk. 1, nr. 3, og erhvervsudygtighedsbeløbet til førtidspensionister, jf. § 48, stk. 1, nr. 9, én gang årligt efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås, at reguleringen af de pågældende satser i finansårene 2016-2023 reguleres med et fradrag efter satsreguleringen. For finansåret 2016 udgør fradraget 0,3. For finansåret 2017 udgør fradraget 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør fradraget 0,75.

I perioden 2016-2023 skal de enkelte beløb beregnes på grundlag af satsreguleringsprocenten for det pågældende år, hvorefter der efter forslaget foretages fradrag med den procentsats, der gælder for året. Den mindre regulering af beløbene som følge af dette fradrag vil derfor indgå i grundlaget for næste års satsregulering. Den procentsats, der fratrækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også have betydning for størrelsen af beløbene i de efter følgende år.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Ikrafttræden

Til § 9

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2013. Der henvises til de almindelige bemærkninger

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
   
Beskæftigelsesministeriet
     
   
§ 1
   
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 22. juni 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 1365 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:
     
§ 47. Dagpengenes højeste beløb udgør for en uge 2.940 kr. pr. 1. januar 2001. Beløbet reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.
Stk. 2. Alle afledte ugesatser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1, 3. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.
  
1. I § 47, stk. 1, 2. pkt., ændres », jf. lov om en satsreguleringsprocent« til: »efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 47 a«.
2. Efter § 47 indsættes:
»§ 47 a. Ved den årlige regulering, jf. § 47, stk. 1, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2.
Stk. 2. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.«
     
§ 74 l. Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og § 75.
Stk. 2. Til et deltidsforsikret medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet efter § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og § 75.
Stk. 3. For medlemmer, der er født før den 1. juli 1959, ydes efterlønnen med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 eller § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højst et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. dog stk. 5-8, § 74 b, stk. 3, og § 75.
Stk. 4. Et medlem, der overgår til efterløn fra delpension, har ret til efterløn efter stk. 3, hvis medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk. 1.
Stk. 5. Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer, jf. dog § 52.
Stk. 6. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 2.340 løntimer, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.872 løntimer, jf. dog § 52.
Stk. 7. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 1.560 løntimer, jf. § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.248 løntimer, jf. dog § 52.
Stk. 8. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efter efterløn 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 780 løntimer, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 624 løntimer, jf. dog § 52.
Stk. 9. Kravet til beskæftigelse i stk. 5-8 kan også opfyldes, hvis medlemmet i en tilsvarende periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
Stk. 10. Det er en betingelse for at få beregnet efterløn efter stk. 5-7, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.
Stk. 11. Beløbene i stk. 1-3 reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 12. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af efterlønnen og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 5-9.
  
3. I § 74 l, stk. 11, ændres », jf. lov om en satsreguleringsprocent« til: »efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk. 12 og 13«.
4. I § 74 l indsættes efter stk. 11 som nye stykker:
»Stk. 12. Ved den årlige regulering, jf. stk. 11, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 13.
Stk. 13. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.«
Stk. 12 bliver herefter stk. 14.
     
   
§ 2
   
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 153 af 28. februar 2012, § 3 i lov nr. 267 af 27. marts 2012 og § 3 i lov nr. 476 af 30. maj 2012, foretages følgende ændringer:
     
§ 109. En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent de beløb, der er nævnt i:
1) §§ 25, 25 a, 25 f og 26 om hjælp til forsørgelse og særlig hjælp til visse persongrupper, jf. stk. 2.
2) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.
3) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 2.
4) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
5) § 40 om nedsættelse af hjælpen efter § 25.
6) § 52 om revalideringsydelse.
7) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.
8) (Ophævet).
9) (Ophævet).
10) (Ophævet).
11) § 85 a om efterlevelseshjælp.
Stk. 2. Beløb efter § 25 f, stk. 2, reguleres som SU-satserne, jf. lov om Statens Uddannelsesstøtte.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.
  
1. I § 109, stk. 1, indsættes efter »efter lov om en satsreguleringsprocent«: »og efter stk. 3 og 4.«
2. I § 109 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Ved den årlige regulering af beløbene i stk. 1, nr. 1, 2, 3, 6, 7 og 11, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 4.
Stk. 4. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
     
   
§ 3
   
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 6. juli 2007, som ændret senest ved lov nr. 1367 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:
     
§ 17. Fleksydelsen udgør et beløb, der svarer til dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 7 og 8. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 12.
Stk. 2. Fleksydelsen efter stk. 1, 7 og 8 kan højst udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som den visiterede person har
1) haft som lønindtægt i fleksjob,
2) haft i selvstændig erhvervsindtægt efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
3) modtaget i dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
4) modtaget i ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik,
5) modtaget i kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik eller
6) modtaget i særlig ydelse efter § 74 i i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 3. Fleksydelsen beregnes på baggrund af et gennemsnit af indtægten, jf. stk. 2, nr. 1 og 3-6, i de forudgående 12 måneder. Beregningen af fleksydelse på grundlag af indtægter efter stk. 2, nr. 4-6, sker på baggrund af indtægten før fradrag for pensioner og arbejde. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af fleksydelsen på baggrund af perioder med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4. Fleksydelsen efter stk. 3 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 5. Det beløb, der følger af stk. 3, reguleres en gang om året pr. den første mandag i januar med en procentsats svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 6. Fleksydelse udbetales efter, at der er foretaget fradrag for pensionsordninger, jf. § 18, og fradrag på grund af erhvervsarbejde, jf. § 20.
Stk. 7. En person, der er født før den 1. januar 1956, kan få fleksydelse med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. lov om sygedagpenge. Beløbet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 12.
Stk. 8. En person, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959, kan få fleksydelse med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. lov om sygedagpenge. Beløbet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 12. Fleksydelse kan dog udbetales efter stk. 1, hvis personen udskyder overgangen til fleksydelse til højst 3 år før folkepensionsalderen.
  
1. I § 17, stk. 5, indsættes efter »efter lov om en satsreguleringsprocent«: »og efter stk. 6 og 7«.
2. I § 17 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6. Ved den årlige regulering, jf. stk. 5, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 7.
Stk. 7. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.«
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 8-10.
     
   
§ 4
   
I lov nr. 1543 af 20. december 2006 om seniorjob, som ændret ved § 4 i lov nr. 483 af 12. juni 2009 og § 4 i lov nr. 1540 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:
     
§ 9. Kompensationen i § 8 fastsættes til det beløb, som personen modtog i arbejdsløshedsdagpenge ved dagpengeperiodens udløb fratrukket de arbejdsindtægter, som personen modtager i perioden med kompensation. Personen har pligt til at oplyse kommunen om sine arbejdsindtægter. Kompensationen udbetales månedsvis bagud.
Stk. 2. Kompensationen reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 3. Fradraget i kompensationen som følge af arbejdsindtægter sker i forhold til den arbejdstid, som den pågældende har i arbejdet. For personer, der ikke har en dokumenterbar arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den til enhver tid gældende omregningssats, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 4. Kompensationen nedsættes med det beløb, som den pågældende eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregning af kompensationen, herunder regler om fradrag i kompensationen.
  
1. I § 9, stk. 2, ændres », jf. lov om en satsreguleringsprocent« til: »efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk. 3 og 4«.
2. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Ved den årlige regulering, jf. stk. 2, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 4.
Stk. 4. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.
     
   
§ 5
   
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 26. juni 2012, foretages følgende ændringer:
     
§ 64. Det sygedagpengebeløb, der er nævnt i § 50, stk. 1, reguleres en gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren offentliggør de regulerede beløb.
  
1. I § 64, stk. 1,1. pkt., ændres », jf. lov om en satsreguleringsprocent« til: »”efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 64 a«.
2. Efter § 64 indsættes i Kapitel 25:
»§ 64 a. Ved den årlige regulering, jf. § 64, stk. 1, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2.
Stk. 2. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.«
     
   
§ 6
   
I lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 13. november 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 247 af 23. marts 2010, § 14 i lov nr. 429 af 28. april 2010, § 2 i lov nr. 154 af 28. februar 2012 og § 13 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende ændringer:
     
§ 38. Det dagpengebeløb, der er nævnt i § 35, stk. 1, reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med fem. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.
  
1. I § 38, 1. pkt., ændres », jf. lov om en satsreguleringsprocent« til: »efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 38 a«.
2. Efter § 38 indsættes:
»§ 38 a. Ved den i § 38 nævnte årlige regulering anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2.
Stk. 2. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.«
     
   
Social- og Integrationsministeriet
     
   
§ 7
   
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 9. juli 2012, foretages følgende ændringer:
     
§ 49. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 12 udgør 51.144 kr. årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 5, udgør 217.300 kr.
3) Pensionstillæg efter § 12 udgør for enlige 53.112 kr. årligt og for gifte og samlevende 25.668 kr. årligt.
4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 150.000 kr.
5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 47.900 kr. for enlige og 96.200 kr. for gifte og samlevende.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 8, udgør 13.800 kr. for enlige og 27.500 kr. for gifte og samlevende.
7) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 14 a udgør 74.100 kr.
8) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige 152.880 kr. årligt og for gifte og samlevende 129.948 kr. årligt.
9) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 129.948 kr.
10) Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør 52.000 kr. for enlige og 82.600 kr. for gifte eller samlevende.
11) For en ægtefælle eller samlever, der er pensionist, kan der maksimalt indgå 255.800 kr. i indtægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, kan der maksimalt indgå 169.200 kr. i indtægtsgrundlaget.
12) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.
13) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 32 c, stk. 2, udgør 1/40 af førtidspensionen.
14) Bidraget til den supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, udgør 4.212 kr. årligt.
Stk. 2. Ved fastsættelse af pensionen anses gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem parterne er ophævet. En person betragtes ikke som enlig, hvis pågældende efter samlivets ophævelse, jf. 1. pkt., samlever med en anden person end ægtefællen eller partneren.
Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1 samt §§ 69-72, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 2002. Det beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 7, reguleres dog 1. gang den 1. januar 2011.
Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 8, 9 og 12-14, samt i §§ 69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-7, 10 og 11, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 5. Det beløb, der medfører, at personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende.
  
1. § 49, stk. 1, affattes således:
»§ 49. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 12 udgør 69.648 kr. årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 5, udgør 295.900 kr.
3) Pensionstillæg efter § 12 udgør årligt for enlige 72.336 kr. i 2013, 72.336 kr. i 2014, 72.711 kr. i 2015 og 73.086 i 2016 og følgende år. For gifte og samlevende udgør pensionstillægget årligt 34.968 kr. i 2013, 34.968 kr. i 2014, 35.343 kr. i 2015 og 35.718 kr. i 2016 og følgende år. I perioden 2016–2023 forhøjes pensionstillægget med et kompensationstillæg, jf. § 49 b.
4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 204.300 kr.
5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 65.300 kr. for enlige og 131.000 kr. for gifte og samlevende.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 8, udgør 18.800 kr. for enlige og 37.200 kr. for gifte og samlevende.
7) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 14 a udgør 78.900 kr.
8) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige 208.176 kr. årligt og for gifte og samlevende 176.952 kr. årligt.
9) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 176.952 kr.
10) Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør 70.900 kr. for enlige og 112.400 kr. for gifte eller samlevende.
11) For en ægtefælle eller samlever, der er pensionist, kan der maksimalt indgå 348.500 kr. i indtægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, kan der maksimalt indgå 230.500 kr. i indtægtsgrundlaget.
12) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.
13) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 32 c, stk. 2, udgør 1/40 af førtidspensionen.
14) Bidraget til den supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, udgør 5.760 kr. årligt.«
2. I § 49, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »jf. lov om en satsreguleringsprocent«: »og jf. § 49 a«.
3. § 49, stk. 3, 3. pkt., affattes således: »De beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres dog første gang den 1. januar 2014.«
4. Efter § 49 indsættes i Kapitel 7:
»Bestemmelser om beløb og regulering for årene 2016-2023
§ 49 a. Ved den årlige regulering, jf. § 49, stk. 3, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2, ved reguleringen af de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1, 3 og 8.
Stk. 2. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.
§ 49 b. Pensionstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 3, forhøjes hver 1. januar i perioden 2016-2023 med et kompensationstillæg. Kompensationstillægget udgør et beløb, der svarer til den mindre samlede stigning af grundbeløbet og pensionstillægget i det pågældende år som følge af fradraget af en procentsats, jf. § 49 a.«
     
§ 72 d. Til folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til pension, jf. § 12, og som opfylder betingelserne i stk. 2-6, udbetales en årlig supplerende pensionsydelse på op til 10.000 kr.
Stk. 2. Den supplerende pensionsydelse udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 7. Den likvide formue opgøres pr. 1. januar efter § 14 b, stk. 2 og 3, og § 14 c på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne, og på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om likvid formue.
Stk. 3. Indtægtsgrundlaget for den supplerende pensionsydelse opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter. Den samlede indtægt opgøres pr. 1. januar efter § 29, stk. 1-6, på grundlag af den senest slutlignede indkomst eller på grundlag af den forventede fremtidige indtægt, såfremt indtægtsgrundlaget er ændret mere end rent midlertidigt. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af den supplerende pensionsydelse med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 6.
Stk. 4. Den supplerende pensionsydelse nedsættes afhængigt af den personlige tillægsprocent beregnet efter § 49, stk. 5.
Stk. 5. For folkepensionister, der er berettiget til et antal fyrretyvendedele af fuld folkepension efter § 5, stk. 2, nedsættes den beregnede supplerende pensionsydelse i forhold til det fastsatte antal fyrretyvendedele.
Stk. 6. Den supplerende pensionsydelse udbetales ikke, hvis den beregnede ydelse er mindre end 200 kr.
Stk. 7. Den supplerende pensionsydelse udbetales i januar måned, hvis kommunen har de nødvendige oplysninger.
Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2009. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 9. Udgiften til den supplerende pensionsydelse afholdes af staten.
  
5. I § 72 d, stk. 1, ændres: »10.000 kr.« til: »15.900 kr.«.
6. I § 72 d, stk. 8, 2. pkt. ændres »den 1. januar 2009« til: »den 1. januar 2014.«
     
   
§ 8
   
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1006 af 19. august 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende ændringer:
     
§ 48. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 13 udgør 54.204 kr. årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 25, stk. 5, udgør 230.300 kr. for enlige og 156.200 kr. for gifte.
3) Pensionstillæg efter § 13 udgør for enlige 56.292 kr. årligt og for gifte og samlevende 27.204 kr. årligt.
4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 26, stk. 3, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 159.000 kr.
5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 26, stk. 4, udgør 50.800 kr. for enlige og 102.000 kr. for gifte og samlevende.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 26, stk. 5, udgør 14.700 kr. for enlige og 29.100 kr. for gifte og samlevende.
7) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør 26.364 kr. årligt.
8) Invaliditetsydelse efter § 21 udgør 26.532 kr. årligt.
9) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, udgør 36.396 kr. årligt.
10) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 13.788 kr. årligt.
11) Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3, udgør differencen mellem invaliditetsbeløbet og førtidsbeløbet. Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 4, udgør et beløb svarende til invaliditetsbeløbet.
12) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 27.540 kr. årligt.
13) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 54.972 kr. årligt.
14) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 18 udgør 74.100 kr.
15) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 29, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.
Stk. 2. Ved fastsættelse af pensionen anses gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem parterne er ophævet. Personer, der lever i et samlivsforhold, betragtes ikke som enlige ved udbetaling af pensionstillæg, jf. stk. 1, nr. 3, ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, personligt tillæg og helbredstillæg, jf. § 26, og ved fradrag i den opgjorte indtægt efter stk. 1, nr. 5 og 6.
Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1, samt i § 60, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2004. Det beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, reguleres dog første gang den 1. januar 2011.
Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 7-10, 12, 13 og 15, samt § 60, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-6 og 14, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 5. Det beløb, der medfører, at personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18 nedsættes med 1 pct., jf. § 29, stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 48, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet efter § 48, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende.
  
1. I § 48, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »jf. lov om en satsreguleringsprocent”: ”og jf. § 48 a.«
2. Efter § 48 indsættes i Kapitel 7:
»Bestemmelser om beløb og regulering for årene 2016-2023
§ 48 a. Ved den årlige regulering, jf. § 48, stk. 3, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2, ved reguleringen af de beløb, der er nævnt i § 48, stk. 1, nr. 1, 3 og 9,
Stk. 2. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.«
     
   
Ikrafttræden
     
   
§ 9
   
Loven træder i kraft den 1. januar 2013.