Lovforslag som fremsat nr. 2012/1 LSF 53 af 02. november 2012

I den gældende § 2 fremgår de forskellige målgrupper for beskæftigelsesindsatsen med udgangspunkt primært i den enkeltes forsørgelsesgrundlag som fx dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 10, til ændring lov om aktiv socialpolitik, at personer, der visiteres til ressourceforløb efter lovforslagets § 1, nr. 34 (kapitel 12 a), modtager ressourceforløbsydelse. Der er tale om en ny målgruppe i beskæftigelsesindsatsen, som bl.a. kan få tilbud efter lovens kapitel 10-12. Målgruppen består af personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, og hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil blive tilkendt en førtidspension. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.1.5.2.

Det foreslås derfor, at modtagere af ressourceforløbsydelse indsættes i lovens § 2 som en ny målgruppe.

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om krav til undersøgelse af arbejdsevnen samt om sagsbehandlingen og fremgangsmåden i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob og om revalidering. Reglen blev indført med vedtagelse af den tidligere førtidspensionsreform fra 2001 for at sikre mere ensartet sagsbehandling, vedvarende fokus på udviklingsmulighederne, bedre dokumentation for afgørelserne og medinddragelse af borgerne.

Beskæftigelsesministeren har fastsat regler i bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne. Med bekendtgørelsen indførtes i forbindelse med førtidspensionsreformen i 2003 en metode (arbejdsevnemetoden) til beskrivelse, vurdering og udvikling af arbejdsevnen, som skal anvendes, når jobcenteret påbegynder og behandler sager om revalidering, fleksjob og førtidspension. Grundstammen i arbejdsevnemetoden er ressourceprofilen, som beskriver borgerens ressourcer.

Det indgår som en del af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at der som noget nyt skal etableres rehabiliteringsteam i alle kommuner. Formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation at sikre, at der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, at den enkelte borger får en helhedsorienteret indsats med relevante tværfaglige tilbud, og at der sker en parallel afklaring af den enkelte borgers beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer.

Det er et helt centralt omdrejningspunkt, at rehabiliteringsteamets arbejde har et beskæftigelses- og uddannelsesfokus, og at indsatsen i videst mulige omfang medvirker til, at den enkelte borger får fodfæste på arbejdsmarkedet.

Fremover skal rehabiliteringsteamet afgive en indstilling om, hvorvidt personen skal have tilbud om ressourceforløb, eller om arbejdsevnen er nedsat i et sådant omfang, at den pågældende er berettiget til fleksjob eller førtidspension. Rehabiliteringsplanens forberedende del danner grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen.

Rehabiliteringsplanens forberedende del indeholder, jf. den foreslåede § 30 a, en systematisk beskrivelse af personens beskæftigelsesmæssige, sociale samt helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i personens samlede situation indgår, herunder personlige ressourcer, netværk m.v. Der bygges på den systematik og adskilles af beskrivelse og vurdering, som gælder for så vidt angår arbejdsevnemetoden. Beskrivelsen skal tage udgangspunkt i den forudgående indsats frem mod arbejdsmarkedet. Herudover skal den forberedende del indeholde den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde.

Når rehabiliteringsteamets indstilling forligger, træffer jobcentret afgørelse i sagen. Afgørelsen træffes på baggrund af rehabiliteringstemaets indstilling og sagens oplysninger i øvrigt, herunder rehabiliteringsplanens forberedende del.

Som en konsekvens af forslaget om rehabiliteringsteam og om udvikling af arbejdsevnen i ressourceforløb inden tilkendelse af førtidspension foreslås det, at beskæftigelsesministerens adgang til efter forhandling med social- og integrationsministeren at fastsætte regler om krav til undersøgelse af arbejdsevnen samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse af behandling af sager om fleksjob og revalidering erstattes af en adgang til at fastsætte regler om procedurer for udarbejdelse af rehabiliteringsplan m.v. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19 og 20 (§ 30 a og § 31). Bemyndigelsen i lovens § 4 a, stk. 3, 1. pkt., foreslås derfor ophævet.

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital kommunikation via Jobnet eller anden landsdækkende portal mellem på den ene side de personer, der er omfattet af målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, og på den anden side jobcenteret og andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen efter denne lov. Bemyndigelsen kan bl.a. anvendes til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation om jobplaner og tilbud efter lovens kapitel 10-12.

Som en konsekvens af, at målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udvides med personer, som modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, foreslås, at beskæftigelsesministeren også kan fastsætte regler om digital kommunikation for denne målgruppe. Det foreslås endvidere, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation også kommer til at omfatte rehabiliteringsplaner.

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren endvidere fastsætte regler om, at jobcenteret kan sende digitale meddelelser, herunder bl.a. jobplaner, uden underskrift med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.

Det foreslås, at ministerens bemyndigelse også omfatter digitale meddelelser i form af rehabiliteringsplaner. Ved udmøntning af den ændrede bemyndigelsesbestemmelse vil der blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med udfærdigelsen af bekendtgørelsen, jf. persondatalovens § 57.

Det fremgår af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at der løbende og mindst seks gange om året skal afholdes opfølgningssamtaler med personer, der deltager i et ressourceforløb

Det foreslås derfor, at personer, der deltager i ressourceforløb, omfattes af det individuelle kontaktforløb. Der er tale om personer, der er langt fra arbejdsmarkedet, og formålet med samtalerne er at følge op på personens deltagelse i tilbud og andre indsatser efter rehabiliteringsplanen bl.a. for at sikre, at personen er motiveret for at deltage i de aktiviteter, der fremgår af rehabiliteringsplanen, der danner rammen om ressourceforløbet. Ved samtalerne skal det også sikres, at der er den fornødne progression i forløbet, og at rehabiliteringsplanen løbende justeres i forhold til personens aktuelle situation og behov. Det skal løbende vurderes, om der er behov for at tildele personen en mentor eller intensivere mentorstøtten, særligt hvis personen i en periode ikke eller kun i beskedent omfang deltager i tilbud eller andre aktiviteter.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 10-12.

Det fremgår af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at førtidspensionister skal have ret til tre afklaringssamtaler i jobcenteret.

Førtidspensionisterne har allerede i dag mulighed for at kontakte jobcenteret og få rådgivning og vejledning om fx muligheden for at komme i løntilskudsjob for førtidspensionister eller i fleksjob.

Det foreslås, at der gives førtidspensionister en ret til at få tre samtaler i jobcenteret med henblik på at få afklaret, hvilke muligheder der er for, at personen kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, enten i ordinær eller støttet beskæftigelse.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til § 1, nr. 10.

Det foreslås i § 1, nr. 34 (kapitel 12 a), at kommunen fremover skal tilbyde ressourceforløb til en særlig målgruppe, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (§ 2, nr. 11). Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.1.5.2.

Det fremgår af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at der løbende og mindst seks gange om året skal afholdes opfølgningssamtaler med personer, der deltager i et ressourceforløb.

Opfølgningssamtalerne skal som udgangspunkt ske ved personlig kontakt, jf. lovforslagets § 1, nr. 10 (§ 16). I det omfang personen aktuelt deltager i tilbud eller andre aktiviteter, kan kommunen, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, følge op på anden vis, fx via telefonisk kontakt, jf. lovforslagets § 1, nr. 12 (§ 18, stk. 2, der bliver stk. 3).

Kontaktforløbet skal tilrettelægges med udgangspunkt i personens løbende, individuelle behov, og der skal afholdes opfølgende samtaler minimum seks gange årligt.

Hvis personen i perioder eller under hele ressourceforløbet har behov for tættere kontakt, fx for at kunne motiveres til at medvirke aktivt i tilrettelæggelsen af ressourceforløbet eller fastholde sin deltagelse i de afgivne tilbud m.v., skal kommunen tilbyde dette enten via et intensiveret kontaktforløb, jf. lovforslagets § 1, nr. 11 (§ 18, stk. 2) eller fx via tildeling af en mentor efter den gældende lovs § 78.

Der er tale om en præcisering af § 21, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at det tydeligt fremgår af bestemmelsen, at også personer, der bliver ansat i fleksjob, er omfattet af den mindre intensive indsats, hvis den pågældende kan dokumentere, at personen inden for de næste 6 uger skal påbegynde et fleksjob.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 34 (kapitel 12 a), at kommunen fremover skal tilbyde ressourceforløb til en særlig målgruppe. Ressourceforløbene skal bl.a. indeholde tilbud efter lovens kapitel 10-12. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.1.5.2.

Efter den gældende § 22 kan tilbud efter kapitel 10-12 gives i henhold til en jobplan. Personer, der deltager i et ressourceforløb, skal imidlertid have udarbejdet en rehabiliteringsplan, hvor de afgivne tilbud skal fremgå, jf. lovforslagets § 1, nr. 19 og 34 (§ 30 a og § 68 a).

Den foreslåede ændring i nr. 14 (§ 22, stk. 2) er således en konsekvensændring som følge af ovenstående forslag.

Det foreslås også, at der for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, på tilsvarende vis som for kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed, kan gives tilbud af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet, samt at tilbud efter kapitel 10 og 11 kan gives med henblik på opnåelse af samfundsmæssig forståelse, jf. lovforslagets nr. 15 (§ 22, stk. 4 og 5).

Som følge af, at reglerne om særlig ydelse ophæves, er der foretaget konsekvensrettelser to steder i § 24, stk. 5, i § 73 a, stk. 1, og to steder i § 73 a, stk. 2. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

På samme måde som for visse andre målgrupper i loven, dvs. dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere og personer visiteret til fleksjob, foreslås at tilbud for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, ikke kan række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. forslaget til nr. 17 (§ 24, stk. 6). Der henvises til bemærkningerne til nr. 14 og 15.

Som følge af forslaget til nr. 19 (§ 30 a) om, at regler om rehabiliteringsplan indsættes under kapitel 9 i loven, ændres overskriften til dette kapitel fra Jobplan til Jobplan og rehabiliteringsplan. Der er tale om en konsekvensændring.

Det foreslås som noget nyt at indføre regler om rehabiliteringsplaner.

Det foreslås i stk. 1, at personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam, skal have en rehabiliteringsplan. Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer, der skal tilbydes et ressourceforløb. Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der kan træffes afgørelse om et ressourceforløb, et fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller om tilkendelse af førtidspension. Rehabiliteringsplanen udarbejdes i samarbejde med personen.

I stk. 2 foreslås det, at kommunen udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del, som danner grundlag for behandlingen i rehabiliteringsteamet.

Den forberedende del af rehabiliteringsplanen udarbejdes som udgangspunkt af jobcenteret i samarbejde med de øvrige forvaltninger, som er repræsenteret i rehabiliteringsteamet. Den forberedende del af rehabiliteringsplanen kan også udarbejdes af en anden forvaltning, fx af socialforvaltningen, hvis personen fx overvejende har sociale problemer, og denne forvaltning kan forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Er der tale om en person i ressourceforløb, hvis sag igen skal behandles i teamet, udarbejdes den forberedende del af den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. lovforslagets § 68 c. Det gælder også, hvis sagsbehandleren er udpeget uden for jobcenteret.

I stk. 3 foreslås det, at rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde:

1) Personens uddannelses- og beskæftigelsesmål. Personen skal støttes i at finde frem til egne mål og i, at målene bliver så konkrete som muligt.

2) En beskrivelse af personens ressourcer og udfordringer, herunder beskæftigelsesmæssige, sociale samt helbredsmæssige. Beskrivelsen skal tage udgangspunkt i og dokumentere den forudgående indsats frem mod arbejdsmarkedet. Herudover er det vigtigt, at der sker en systematisk beskrivelse, hvor alle relevante forhold i personens samlede situation indgår, herunder personlige ressourcer, netværk m.v. Det foreslås, at beskrivelsen træder i stedet for arbejdsevnemetoden, som foreslås afskaffet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

3) Den praktiserende læges vurdering af personens situation i forhold til at kunne arbejde. Den praktiserende læges vurdering skal indeholde en beskrivelse af personens ressourcer og muligheder for at arbejde eller påbegynde uddannelse.

Den praktiserende læges vurdering sker på baggrund af en konsultation. Kommunen afholder udgiften til den praktiserende læges vurdering.

Den forberedende del af planen er alene beskrivende og dokumenterende. Der udarbejdes ikke en indstilling til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen.

Det foreslås i stk. 4, at rehabiliteringsplanens indsatsdel beskriver den tværfaglige indsats på baggrund af teamets indstillinger. Indsatsdelen udarbejdes af den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 68 c.

I stk. 5 foreslås det, at indsatsdelen, som kun udarbejdes i sager, hvor personen får et ressourceforløb, skal indeholde personens beskæftigelses- og uddannelsesmål og en plan for, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder der skal sættes i værk for at bringe den enkelte person tættere på arbejdsmarkedet.

Indsatsdelen skal således i sager om ressourceforløb indeholde en plan for den samlede indsats, der er nødvendig og hensigtsmæssig for den enkelte person. Planen udarbejdes på baggrund af de respektive forvaltningers beslutning om konkret indsats til personen. Forvaltningernes beslutninger er truffet på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling i den konkrete sag. Det skal fremgå af planen, hvilken forvaltning der yder indsatsen.

Der kan ikke klages over rehabiliteringsplanen, hverken over den forberedende del eller indsatsdelen. Rehabiliteringsplanen er et sagsbehandlingsværktøj og et styrings- og koordineringsredskab.

Hvis personen er uenig eller utilfreds med enkelte elementer i planen, kan personen klage efter de almindelige bestemmelser om klageadgang over de tilbud eller indsatser, som planen indeholder. Det betyder fx, at hvis det fremgår af rehabiliteringsplanen, at borgeren bl.a. skal have tilbud om virksomhedspraktik, og personen er utilfreds med dette, kan personen klage til Beskæftigelsesankenævnet over den afgørelse, som jobcenteret har truffet om virksomhedspraktik, efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det vil kun være oplysninger, der er relevante og tilstrækkelige, som de nævnte myndigheder kan få adgang til, og de oplysninger, der er adgang til, må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.

Efter gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler efter kapitel 9, herunder om indholdet af jobplanen og procedurer for udarbejdelse af jobplaner.

Det foreslås i § 31, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indholdet og udformningen af såvel jobplanen som rehabiliteringsplanen samt om procedurerne for udarbejdelse af disse planer, og hvordan de kan bidrage til at udvikle og afklare personens arbejdsevne. Det indebærer, at der kan fastsættes regler om indhold og form i rehabiliteringsplanen, herunder om krav til den praktiserende læges vurdering til brug for rehabiliteringsplanens forberedende del samt om beskrivelsen af personens ressourcer og udfordringer. Regler om rehabiliteringsplanen fastsættes efter forhandling med social- og integrationsministeren. Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren herudover efter forhandling med social og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen og i sager, hvor borgeren ansøger om førtidspension. Det indebærer, at der kan fastsættes regler om, at der i særlige tilfælde eksempelvis ikke skal indhentes en vurdering fra den praktiserende læge i sager, hvor det er helt åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen. Det kan fx være personer med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller sygdommen er hastigt accelererende.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan rehabiliteringsplanens beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for forudgående indsats skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, revalidering eller førtidspension. Det indebærer, at der kan fastsættes nærmere regler om, hvordan personens arbejdsevne skal vurderes ud fra personens samlede ressourcer, ud fra den praktiserende læges vurdering og ud fra den samlede indsats, som beskrives i rehabiliteringsplanen, herunder om dokumentation for indsatsen. Vurderingen af arbejdsevnen skal ske ud fra en helhedsvurdering af sagen. Disse regler træder i stedet for de gældende regler om arbejdsevnemetoden, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 ( § 4 a, stk. 3).

Reglerne vil bygge videre på det metodiske udgangspunkt, der blev etableret ved indførelsen af arbejdsevnemetoden – herunder kravene til fælles systematik i beskrivelsen af borgerens ressourcer og muligheder. Beskrivelsen skal afdække alle relevante forhold i borgerens samlede situation – herunder beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, netværk m.v.

Da det må konstateres, at de eksisterende regler for beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne i praksis ikke i tilstrækkeligt omfang har formået at understøtte udviklingsperspektivet, men i højere grad er blevet anvendt til at dokumentere manglende ressourcer, er det vigtigt, at den metodiske tilgang styrkes og udbygges sådan, at der kommer større fokus på udvikling af borgerens arbejdsevne i forhold til de konkrete mål, der skal fastsættes i forbindelse med udformningen af jobplanen og rehabiliteringsplanen.

I relation til reglerne for tilkendelse af førtidspension skal den systematiske beskrivelse og vurdering af borgerens ressourcer sammenholdt med dokumentationen for den faktisk gennemførte indsats efter rehabiliteringsplanen og ressourceforløb samt teamets indstilling udgøre grundlaget for vurderingen af, om der vil kunne tilkendes førtidspension. Kommunen skal på dette grundlag udarbejde en faglig forklaring, som dokumenterer årsagerne til og omfanget af den nedsatte arbejdsevne. Kommunen skal dermed som hidtil gennemføre en selvstændig vurdering i forhold til tilkendelse af førtidspension, således at det sikres, at der alene tilkendes førtidspension, hvis der er en tilstrækkelig og objektivt sammenhængende dokumentation for, at nedsættelsen af arbejdsevne er varig og af et sådant omfang, at der kan tilkendes førtidspension i henhold til praksis.

Ved udmøntning af den ændrede bemyndigelsesbestemmelse vil der blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med udfærdigelsen af bekendtgørelsen, jf. persondatalovens § 57.

Efter lovforslagets § 1, nr. 33 (kapitel 12 a), skal kommunen fremover tilbyde ressourceforløb til en særlig målgruppe. Ressourceforløbene skal bl.a. indeholde tilbud efter lovens kapitel 10-12. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.1.5.2.

Der er i nr. 21 (§ 32, stk. 1, § 42, stk. 1, § 52, nr. 1, § 66 og § 82, stk. 1) tale om konsekvensændringer således, at personer, der deltager i ressourceforløb, også kan deltage i tilbud efter kapitel 10-12 om henholdsvis vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, herunder modtage befordringsgodtgørelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 23-25, 27-28 og 52.

Det foreslås, at personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 6, dvs. der modtager førtidspension efter lov om social pension eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., også kan få tilbud om uddannelser og kurser, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb efter § 32, stk. 1, nr. 2, i det omfang kommunen vurderer, at det kan fremme den enkeltes mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der er tale om et frivilligt tilbud til førtidspensionisten, og personen har ikke pligt til at tage imod tilbuddet. Det har således ikke økonomiske konsekvenser for den enkelte at afslå tilbuddet eller lignende.

Efter de gældende regler kan personer, der modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse modtage tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, om uddannelse og kurser, der ikke er omfattet af § 32, stk. 1, nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb.

Da reglerne om særlig ydelse ophæves, henvises der derfor alene til lovens § 2, nr. 7, for at definere målgruppen.

Personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 7, kan fortsat modtage tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lighed med, hvad der gælder i dag.

Efter lovforslagets § 1, nr. 34 (kapitel 12 a), skal kommunen fremover tilbyde ressourceforløb til en særlig målgruppe. Ressourceforløbene skal bl.a. indeholde tilbud efter lovens kapitel 10-12. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.1.5.2.

Det foreslås, at personer, der under et ressourceforløb deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering og virksomhedspraktik, modtager den ydelse, som den pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik, dvs. ressourceforløbsydelse, jf. forslaget til nr. 23 (§ 38, stk. 2, og § 45, stk. 2).

Det foreslås endvidere, at personer, der under et ressourceforløb deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering og virksomhedspraktik, kan modtage befordringsgodtgørelse m.v. efter principperne i den gældende lovs §§ 82 og 83, jf. forslaget til nr. 24 og 25 (§ 39, stk. 1 og 2, § 46, stk. 1 og 2, og § 83, stk. 1).

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 21, 27, 28 og 58.

Det foreslås, at personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 6, dvs. der modtager førtidspension efter lov om social pension eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., også kan få tilbud om virksomhedspraktik i det omfang kommunen vurderer, at det kan fremme den enkeltes mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der er tale om et frivilligt tilbud til førtidspensionisten, og personen har ikke pligt til at tage imod tilbuddet. Det har således ikke økonomiske konsekvenser for den enkelte at afslå tilbuddet eller lignende.

Efter de gældende regler kan en person, der modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse få tilbud om virksomhedspraktik.

Da reglerne om særlig ydelse ophæves, henvises der alene til lovens § 2, nr. 7, for at definere målgruppen.

Personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 7, kan i lighed med, hvad der gælder i dag, få tilbud om virksomhedspraktik.

Efter lovforslagets § 1, nr. 34 (kapitel 12 a), skal kommunen fremover tilbyde ressourceforløb til en særlig målgruppe. Ressourceforløbene skal bl.a. indeholde tilbud efter lovens kapitel 10-12. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.5.2.

Der er i nr. 28 (§ 51, stk. 1) tale om konsekvensændringer således, at personer, der deltager i ressourceforløb, også kan deltage i tilbud efter kapitel 12 om ansættelse med løntilskud.

Tilbud om virksomhedspraktik kan som udgangspunkt have en varighed på op til 13 uger for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, jf. forslaget til nr. 27 (§ 44, stk. 1, nr. 4), men kan efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Perioden kan forlænges yderligere, hvis personen ud fra en konkret, individuel vurdering, har et særligt behov. Dette svarer til de gældende regler for bl.a. kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed. Det forslås endvidere, at tilsvarende regel om varighed gælder for førtidspensionister, der efter forslaget til § 1, nr. 26, kan få virksomhedspraktik.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 21 og 23-25.

Det foreslås, at personer, der deltager i ressourceforløb, og som bliver tilbudt et job med løntilskud efter lovens kapitel 12, følger de almindelige regler for løntilskud. Det vil sige, at personen skal have været ledig i mindst 6 måneder, løn og ansættelsesvilkår skal være overenskomstmæssige eller det for tilsvarende arbejde sædvanlig gældende, ved offentlig ansættelse er der et loft over timelønnen og reglerne om merbeskæftigelse m.v. finder anvendelse, jf. forslaget til nr. 29 og 30 (§ 51, stk. 2, § 54, stk. 1, § 55, stk. 1, § 61, stk. 1)

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 32 og 33.

Som en konsekvens af, at arbejdsevnemetoden med forslaget om ændringen af § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udgår af denne bestemmelse, ændres henvisningen i § 64, stk. 1, 2. pkt. i loven til § 31, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 20, således at kommunerne skal følge de krav til sagsbehandling, som fastsættes efter denne bestemmelse ved vurderingen arbejdsevnen for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob” fremgår, at arbejdsgivere, der ansætter personer i ressourceforløb i et løntilskudsjob, vil få tildelt et tilskud, der følger reglerne for ansættelse i løntilskud for revalidender.

Det foreslås derfor, at tilskuddet til arbejdsgiveren følger tilskud ved ansættelse af revalidender, og udgør op til 136, 35 kr. pr. time (2012-niveau), jf. forslaget til nr. 32 og 33 (64, stk. 3).

Ansættelse med løntilskud vil formentlig som hovedregel ikke ske på fuld tid, da der er tale om en meget udsat målgruppe, der er langt fra arbejdsmarkedet. Hvis ansættelse sker på mindre end fuld tid, vil personen kunne modtage ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik ved siden af lønnen. Der vil ske fradrag i ressourceforløbsydelsen efter tilsvarende regler som gælder for kontanthjælpsmodtagere. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 10 (§ 68 a, stk. 3).

Som noget nyt foreslås etableret en ordning, hvorefter personer under 40 år, hvor det er overvejende sandsynligt, at de vil ende på førtidspension, hvis der ikke sættes ind med en helhedsorienteret og tværgående indsats, skal have tilbudt et ressourceforløb. Det vil således som udgangspunkt ikke være muligt for personer under 40 år at få tilkendt en førtidspension. Dog vil personer, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, forsat kunne tilkendes førtidspension uanset alder.

Til § 68 a

Stk. 1

Målgruppen for ressourceforløb er personer under 40 år, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil ende med at få tilkendt førtidspension. Personerne er kendetegnet ved at have komplekse problemer, som ikke har kunnet løses gennem den ordinære indsats (tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik). De har brug for en helhedsorienteret og længerevarende indsats, der er koordineret på tværs af sektorer og indeholder både beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige indsatser.

Visitation til ressourceforløb vil altid bero på en konkret og individuel vurdering af den enkeltes situation. Visitation til ressourceforløb forudsætter, at borgeren har sammensatte komplekse problemer udover ledighed, der vil kræve en tværgående indsats i forhold til 1) beskæftigelse/uddannelse, 2) det sociale område og 3) sundhedsområdet. Herudover gælder, at en eller flere af følgende betingelser skal være opfyldt:

– Personen har været længerevarende på offentlig forsørgelse og fx har haft svært ved at få fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.

– Personen har deltaget i en indsats rettet mod uddannelse og/eller job. Fx er der udarbejdet en UU-plan, en jobplan, revalidering eller en indsats som led i sygedagpengeopfølgning, uden at det har haft den ønskede effekt.

– Kommunen vurderer, at der er behov for en længevarende indsats, førend uddannelse/job er et realistisk mål.

Der kan først visiteres til et ressourceforløb, når alle andre relevante muligheder for en aktiv indsats i den ordinære beskæftigelseslovgivning er afprøvet eller vurderet formålsløse. Alle muligheder i beskæftigelseslovgivningen, herunder revalidering, skal således være udtømte.

Der er i de nugældende regler en række muligheder for at iværksætte en indsats over for personer, der har andre problemer end ledighed, og det er forudsat, at kommunen i første omgang må vurdere, om disse muligheder er relevante i forhold til at få personen tættere på job eller uddannelse. Det kunne være en kombination af beskæftigelsesrettede tilbud om fx opkvalificeringskurser og løntilskudsjob, revalidering eller fleksjob.

Det er ikke et krav, at kommunen faktisk har anvendt den pågældende indsats forud for visitationen til ressourceforløb. Hvis kommunen således vurderer, at personen har så komplekse problemer, at fx revalidering ikke kan finde anvendelse, skal kommunen blot konstatere dette. Vurderer kommunen, at der ikke er andre foranstaltninger, der kan iværksættes, anses mulighederne for udtømte.

Kommunen kan vælge at integrere integrationsprogrammet efter integrationsloven i ressourceforløbet, hvis det vurderes, at en udlænding har så massive og komplekse problemer, at vedkommende bør tildeles et ressourceforløb inden integrationsprogrammets udløb.

Stk. 2

Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, er undtaget fra ressourceforløb og skal stadig kunne tilkendes førtidspension. Det kan fx være personer med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen er hastigt accelererende.

Stk. 3

Det er en forudsætning for, at kommunen kan visitere en person til et ressourceforløb, at kommunen har udarbejdet den forberedende del af rehabiliteringsplanen, og at denne har været behandlet i rehabiliteringsteamet.

Der henvises til bemærkningerne om rehabiliteringsteamet i pkt. 2.1.3.2 og rehabiliteringsplanen i pkt. 2.1.4.2.

Stk. 4

Det følger af stk. 1, at ressourceforløb er forbeholdt personer, der har komplekse problemer, som ikke har kunnet løses gennem den ordinære indsats, og som har brug for en længerevarende, helhedsorienteret indsats for at kunne nærme sig arbejdsmarkedet. Der er således tale om personer, hvor det er vanskeligt at fastsætte et konkret beskæftigelsesmål, men hvor der er behov for længerevarende udvikling af beskæftigelsesmæssige kompetencer, sociale færdigheder og/eller fysiske eller psykiske ressourcer.

Det foreslås derfor, at det fastsættes, at ressourceforløb mindst skal have en varighed af et år og højst kan være af fem års varighed.

Den nedre grænse på et år skal sikre, at der kun visiteres til et ressourceforløb, når det er nødvendigt med en længerevarende indsats. Hvis den påkrævede indsats er af kortere varighed, vil den kunne tilbydes gennem den ordinære indsats med det dertil hørende forsørgelsesgrundlag, fx kontanthjælp.

Ressourceforløbene skal samtidig som udgangspunkt have en længde, der gør, at alle involverede ser muligheden for at forbedre den enkeltes arbejdsevne som mere aktuel og realistisk end en førtidspension. Det er vigtigt at sikre, at kommunen, personen og personens netværk fastholdes på at udvikle personens arbejdsevne. Fokus skal holdes på den enkeltes potentiale, og førtidspension må ikke opfattes som en reel mulighed på kortere sigt. Omvendt skal det også være muligt at danne sig overblik over det samlede ressourceforløb, så det endelige mål med forløbet ikke tabes af syne.

At ressourceforløbet kan vare fra et år og op til fem år giver samtidig en fleksibilitet i tilrettelæggelsen, så personer, der kan komme tættere på arbejdsmarkedet med et lidt kortere ressourceforløb, også får mulighed herfor.

Stk. 5 og 6

I ressourceforløbet skal kommunen tilrettelægge en tværfaglig og helhedsorienteret indsats inden for beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet for den enkelte og få lagt en langsigtet plan for, hvad der skal til, for at personen på sigt kan blive selvforsørgende. Målet er altid, at borgeren får fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.

Borgeren skal inddrages i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanen og behandling af borgerens sag i rehabiliteringsteamet, jf. lovforslagets § 1, nr. 19 (§ 30 a). Der skal lægges vægt på, at borgeren har ejerskab til ressourceforløbet.

Indsatsen skal have et klart mål i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelse, og kan bestå i alle former for tilbud eller andre aktiviteter, der er til rådighed på de pågældende forvaltningsområder og i gældende lovgivning. Eksempelvis kan en kommune sikre en borger en plads på arbejdsmarkedet i få timer ugentligt for langsomt at blive indsluset til opgaver og kolleger. Kommunen kan i den forbindelse iværksætte de nødvendige støtteforanstaltninger, fx i form af mentorstøtte og hjælpemidler. Andre eksempler på tilbud i et ressourceforløb kan være tilbud om brobygning til uddannelse med nødvendig støtte, misbrugsbehandling, rådgivning og støtte fra psykolog/terapeut/coach, motion, kurser i håndtering af stress/angst m.v., aktivitetstilbud på væresteder, støtte-kontaktperson, hjælp til boligproblemer, socialpædagogisk bistand, udredning m.m., så personens problemer løses eller personen hjælpes til at håndtere sine problemer med henblik på at kunne fungere på en arbejdsplads.

Alle relevante indsatser kan indgå i et ressourceforløb, herunder også frivillige aktiviteter, aftaler om kontakt til egen læge e.l. , fritidsaktiviteter osv., når blot de fremgår af rehabiliteringsplanen. Det kan fx være relevant i starten af et ressourceforløb for en person, der har så komplekse problemer, at det er meget vanskeligt for personen, at deltage i andre tilbud. Ved at inddrage fritidsaktiviteter m.v. kan der i starten af forløbet stilles realistiske delmål, som personen har mulighed for at nå. Det kan således være en mulighed for at få personen i gang med forløbet, styrke personens motivation til at fortsætte forløbet, opdage og udvikle ressourcer og understøtte personens ejerskab til rehabiliteringsplanen.

I en række ressourceforløb vil mentorstøtte være nødvendig for at sikre, at aktiviteterne i ressourceforløbet realiseres. Der skal altid løbende tages stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte i forbindelse med ressourceforløb. Allerede inden forløbet igangsættes, skal der i rehabiliteringsteamets behandling af sagen tages stilling til, om borgeren skal have tilknyttet en mentor. Det skal desuden løbende under opfølgningssamtalerne vurderes, om mentorstøtte kan hjælpe borgeren med at realisere aktiviteterne i forløbet, og kommunen skal være særligt opmærksom på mentorstøtte, hvis borgeren i perioder afbryder forløbet og ikke magter at deltage i de fastlagte aktiviteter.

Den samlede indsats skal fremgå af rehabiliteringsplanens indsatsdel, jf. lovforslaget § 1, nr. 19 (§ 30 a). Det er den gennemgående og koordinerede sagsbehandler, jf. lovforslagets § 68 c, der sammen med personen udarbejder indsatsdelen på baggrund af de enkelte forvaltninger beslutninger truffet på baggrund af rehabiliteringstemaets indstilling.

Indsats efter denne eller anden lovgivning skal være bevilget af ressortmyndigheden, inden den kan indgå i rehabiliteringsplanen. Det betyder fx, at tildeling af en støtte-kontaktperson efter serviceloven først kan indgå i rehabiliteringsplanen som en del af ressourceforløbet, når socialforvaltningen i kommunen har bevilget en sådan person, ligesom tilbud om plads på et virksomhedscenter skal bevilges af jobcenteret, inden det kan indgå i planen. Det er den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, der er ansvarlig for opfølgningen på planen.

Stk. 7

Det foreslås, at kommunen inden afslutningen af ressourceforløbet skal foretage en vurdering af resultatet af indsatsen.

Afhængigt af den udvikling, der er sket med personens arbejdsevne, kan personen fx overgå til et revalideringsforløb, visiteres til fleksjob eller få udbetalt kontanthjælp med henblik på jobsøgning og arbejde. Personen kan også fortsat være så langt fra arbejdsmarkedet, at der skal iværksættes et nyt ressourceforløb. Hvis der er dokumentation for, at arbejdsevnen er væsentligt nedsat, og den ikke kan udvikles yderligere, kan resultatet af vurderingen også være, at der rejses sag om førtidspension, forudsat betingelserne herfor er opfyldt.

Det er en forudsætning, at rehabiliteringsteamet får sagen forelagt med henblik på vurdering og indstilling af, hvilken indsats der er relevant, jf. lovforslagets § 2, nr. 4 (§ 25 a), om sager, der skal forelægges rehabiliteringsteamet.

For at sikre kontinuitet i indsatsen over for personen, foreslås det, at kommunen, umiddelbart før ressourceforløbet afsluttes, skal vurdere resultatet af forløbet og behovet for yderligere tilbud eller andre indsatser efter afslutningen af ressourceforløbet, således at disse eventuelle indsatser kan iværksættes i umiddelbar forlængelse af ressourceforløbets afslutning. I det omfang foranstaltningen kræver, at rehabiliteringsteamet har fået sagen forelagt til vurdering og indstilling, jf. lovforslagets § 2, nr. 4 (§ 25 a), skal kommunen have forelagt sagen for teamet i så god tid, at kommunen kan træffe beslutning om en fremadrettet indsats på baggrund af teamets indstilling i umiddelbar forlængelse af ressourceforløbets afslutning. Dermed undgås det, at personen oplever uhensigtsmæssige afbrud i indsatsen og i sit forsørgelsesgrundlag.

Stk. 8

Det foreslås, at det skal være muligt at visitere personer under 40 år til flere på hinanden følgende ressourceforløb. Personer, der fylder 40 år under et ressourceforløb, færdiggør forløbet som planlagt.

Stk. 9

Det foreslås, at personer over 40 år, som ikke tidligere har gennemført et ressourceforløb, skal igennem et ressourceforløb, inden de kan få tilkendt førtidspension.

I de tilfælde, hvor kommunen efter en samlet faglig vurdering kan dokumentere, at personen er så syg eller har så betydelige funktionsnedsættelser, jf. forslaget til § 68 a, stk. 2, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, træffer kommunen afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Kommunen kan i øvrigt træffe afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, hvis det er veldokumenteret, at hidtidige sociale, beskæftigelses- og sundhedsrettede indsatser ikke har kunnet udvikle arbejdsevnen. Her kan dokumentation fra eventuelle tidligere ressourceforløb indgå.

Til § 68 b

Det fremgår af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at personer under 40 år, der allerede har fået tilkendt førtidspension, skal kunne få tilbud om at deltage i ressourceforløb.

Det foreslås derfor, at førtidspensionister under 40 år, kan få tilbud om et ressourceforløb, hvis de selv ønsker det, og kommunen vurderer, at de kan få udbytte af det, fx hvis kommunen mener, at der er en realistisk mulighed for, at pensionisten på sigt kan opnå en øget tilknytning til arbejdsmarkedet.

Førtidspensionister, der deltager i et ressourceforløb, vil som hidtil modtage førtidspension, jf. forslaget til § 3, nr. 10 (§ 68, stk. 6).

Hvis førtidspensionisten ikke følger forløbet, fx ved at afvise eller undlade at deltage i tilbud, der følger af rehabiliteringsplanen, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbet ophører.

Til § 68 c

Det foreslås som noget nyt, at kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer, der får et ressourceforløb. Den koordinerende sagsbehandler er ansvarlig for at varetage sagsbehandlingen i samarbejde med personen, herunder udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel, jf. lovforslagets § 1, nr. 19 (§ 30 a), løbende følger op på rehabiliteringsplanens indsatsdel, og løbende koordinerer indsatsen i den enkelte sag og sørger for at justere rehabiliteringsplanen samt bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmålet. Forslaget skal sikre, at personen oplever kontinuitet og sammenhæng i indsatsen, og at personens faste sagsbehandler bistår personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen i den konkrete sag kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for personer i ressourceforløb kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Forslaget indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan være gennemgående og koordinerende sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, som vedrører faktisk forvaltningsudøvelse. Der kan fx være tale om at udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, foretage opfølgning og understøtte, at personen når målet. En sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan ikke træffe afgørelse efter beskæftigelseslovgivningen.

Der kan undervejs i ressourceforløbet opstå behov for, at der udpeges en ny gennemgående og koordinerende sagsbehandler. Det kan fx ske, hvis personen i den første periode har haft en sagsbehandler fx fra socialforvaltningen, fordi hovedvægten i indsatsen var af social karakter. Her kan det være hensigtsmæssigt at udpege en ny gennemgående og koordinerende sagsbehandler, når hovedvægten i indsatsen overgår til at være beskæftigelsesrettet. Personen inddrages, inden der udpeges en ny gennemgående og koordinerende sagsbehandler.

Kommunen har – som dataansvarlig myndighed – ansvaret for at sikre datasikkerheden og for at have den nødvendige fokus på behandlingssikkerheden, jf. persondatalovens § 41, stk. 3, og sikkerhedsbekendtgørelsen, herunder behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller og uddannelse og vejledning af medarbejderne.

Som følge af ændringerne i fleksjobordningen indsættes der før § 69 en tekstoverskrift, således at det fremgår, hvilke regler, der vedrører visitation til fleksjob.

Efter de gældende regler skal jobcenteret sørge for, at personer, der er under folkepensionsalderen, med varige begrænsninger i arbejdsevnen, jf. § 2, nr. 7, får mulighed for ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter § 70 eller støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 75.

Efter praksis har der endvidere været tale om, at det var et krav, at en person havde en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen.

I lovens § 69, stk. 1, fremgår det nu, at arbejdsevnen skal være varigt og væsentligt nedsat, for at en person kan blive ansat i fleksjob efter § 70 eller modtage tilskud efter § 70 g. Dette svarer til den gældende praksis på området. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til nr. 40.

Der foretages samtidig en konsekvensændring som følge af forslaget til § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en særlig ordning for selvstændige erhvervsdrivende.

Efter de gældende regler i § 1 i bekendtgørelse om fleksjob, kan der alene oprettes fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.

Det foreslås præciseret i forslaget til § 69, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der kun kan oprettes fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark. Det betyder, at der kun kan udbetales fleksløntilskud til en person, der er ansat i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark. Hvis en ansat er grænsegænger i EU-rettens forstand, kan den ansatte i fleksjob modtage fleksløntilskud, så længe den pågældende er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.

Derimod vil der ikke kunne udbetales fleksløntilskud til en person, der er bosiddende i Danmark, men arbejder hos en arbejdsgiver med hjemsted i udlandet, idet en dansk kommune ikke kan oprette fleksjob efter danske regler uden for landets grænser.

Samtidig får beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte regler om fleksløntilskud til ansatte i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, hvor arbejdet skal udføres i udlandet. Hjemlen vil i lighed med i dag blive brugt til at fastsætte nærmere regler om udstationering.

En ansat i fleksjob får således fortsat mulighed for at være udstationeret i maksimalt et år, hvis den fleksjobvisiterede er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, ansættelsen er frivillig for personen og den ansatte er sikret hjemrejse.

En person, hvis arbejdsevne er så varigt og væsentligt nedsat, at førtidspension ville være en mulighed, kan blive visiteret til fleksjob. Det forudsætter dog, at kommunen vurderer, at personen trods sin aktuelt meget begrænsede arbejdsevne, har mulighed for at udvikle arbejdsevnen indenfor en rimelig periode.

Kommunen skal således ved den løbende opfølgning efter 2½ år og status efter 4½ år i fleksjobbet, jf. § 70 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, eller ved vurderinger af, om en person fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, som skal foretages, hver gang den pågældende har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder, jf. den gældende § 74 c, i lov om aktiv socialpolitik, vurdere, om der fortsat er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles.

Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og den pågældende kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension. Personer, hvis arbejdsevne permanent er meget begrænset, og personer, der er alvorligt syge eller har betydelige funktionsnedsættelser, vil således stadig kunne tilkendes førtidspension.

Efter de gældende regler i § 10, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, skal kommunen i sager om fleksjob m.v. efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foretage opfølgning senest seks måneder efter, at tilskuddet er udbetalt første gang.

Bestemmelsen om, at kommunen skal følge op efter § 10, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, vedrørende fleksjob m.v. efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophæves som en konsekvens af ændringen i forslagets § 1, nr. 41, til § 70 d om løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status. Det foreslås derfor, at lovens § 70, stk. 3, som en konsekvens af denne ændring ophæves.

Efter de gældende regler i § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal grundlaget for en afgørelse om fleksjob bestå af

– en redegørelse for, at relevante tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse,

– en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt muligheden for at anvende og udvikle dem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egen opfattelse af forholdene,

– en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne anses for varigt begrænset, og

– en redegørelse, hvorfor arbejdsevnen ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

Jobcenteret skal anvende reglerne om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob, som er fastsat i medfør af lovens § 4 a, stk. 3.

Efter forslaget til § 70 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen forelægge sager om visitation til fleksjob for rehabiliteringsteamet, inden den træffer afgørelse, jf. forslagets § 1, nr. 19 til § 30 a, stk. 1. Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer, der skal tilbydes et ressourceforløb. Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der kan træffes afgørelse om et fleksjob. Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes i samarbejde med personen.

Af lovforslagets § 1, nr. 19, til § 30 a, stk. 3, og bemærkningerne hertil, fremgår, at følgende skal indarbejdes i rehabiliteringsplanens forberedende del:

1) Personens uddannelses- og beskæftigelsesmål. Personen skal støttes i at finde frem til egne mål og i, at målene bliver så konkrete som muligt.

2) En beskrivelse af personens ressourcer og udfordringer, herunder beskæftigelsesmæssige, sociale samt helbredsmæssige. Beskrivelsen skal tage udgangspunkt i og dokumentere den forudgående indsats frem mod arbejdsmarkedet. Herudover er det vigtigt, at der sker en systematisk beskrivelse, hvor alle relevante forhold i personens samlede situation indgår, herunder personlige ressourcer, netværk m.v.

3) Den praktiserende læges vurdering af personens situation i forhold til at kunne arbejde. Den praktiserende læges vurdering skal indeholde en beskrivelse af personens ressourcer og muligheder for at arbejde eller påbegynde uddannelse.

Kommunen afholder udgiften til den praktiserende læges vurdering.

Den forberedende del af planen er alene beskrivende og dokumenterende. Der udarbejdes ikke en indstilling til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen.

Dokumentationen sker som led i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del. I planen beskrives personens uddannelses- og beskæftigelsesmål samt beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer. Kommunen laver en systematisk beskrivelse af den enkelte borgers ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situation indgår, fx også borgerens sociale kompetencer, fritidsinteresser m.v. En forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår vil kunne medvirke til afklaringen af, om den pågældende er berettiget til fleksjob. Betingelserne for at blive visiteret til et fleksjob ændres ikke. Det foreslås således i lovens § 70 a, stk. 1, at jobcenteret, når det efter indstilling fra rehabiliteringsteamet træffer afgørelse om, at en person skal visiteres til fleksjob, fortsat skal dokumentere, at personen har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til ethvert erhverv. Der skal således foretages en samlet vurdering af alle sagens oplysninger, herunder en vurdering af modsatrettede oplysninger, der taler henholdsvis for eller imod, at den pågældende opfylder betingelserne for fleksjob.

Ankestyrelsens praksis i forhold til, hvornår arbejdsevnen anses for varigt og væsentlig nedsat finder fortsat anvendelse uanset, at en person nu modtager et flekslønstilskud, mens det tidligere var arbejdsgiveren, som modtog et tilskud til den ansatte i et fleksjobs løn på halvdelen eller totredjedele af den mindste overenskomstmæssige løn på området.

Ankestyrelsen lægger i sin praksis vægt på, at det følger af lovgivningen om fleksjob, at arbejdsevnen skal være væsentligt og varigt nedsat. Der er ikke fastlagt et bestemt antal timer for, hvornår man kan få bevilliget et fleksjob. Det fremgår af Ankestyrelsens praksis, at der skal være dokumentation for, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat, herunder at afprøvningen af arbejdsevnen har været fyldestgørende.

Ankestyrelsen har i Principafgørelse N-11-06 i forhold til spørgsmålet om væsentlig nedsættelses af arbejdsevnen henvist til lovbemærkningerne til L 136 (Folketingssamling 2000-2001) i forbindelse med, at muligheden for at yde tilskud med 1/3 blev fjernet. Det fremgår heraf, at det med forslaget er præciseret, at der skal være en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne, og at alle muligheder for at opnå eller fastholde ordinær beskæftigelse skal være undersøgt, herunder ansættelse efter overenskomsternes sociale kapitler. Vurderingen af borgerens arbejdsevne må derfor ses i lyset af, at kommunens tilskud mindst var halvdelen af lønnen. Arbejdsevnen kunne ikke alene vurderes på grundlag af arbejdstimer, som ansøgeren kunne klare, men skulle også vurderes i forhold til beskæftigelsesniveauet.

Det er hensigten med reformen, at dokumentationen for, at betingelserne for fleksjob er opfyldt, skal ske ved dokumentation for, at arbejdsevnen er søgt udviklet og ikke alene er blevet afprøvet. Arbejdsevnen skal således udvikles gennem en aktiv indsats, der har et konkret sigte mod arbejdsmarkedet eller uddannelse. Vejen til arbejdsmarkedet skal således understøttes gennem sociale støttetilbud, beskæftigelsestilbud og sundhedsrettede tilbud. Der skal ske et opgør med meningsløse arbejdsprøvninger, der alene har til formål at dokumentere en mangelfuld arbejdsevne.

Det foreslås endvidere, at det dokumenteres, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til beskæftigelse og uddannelse på ordinære vilkår er fuldt afklarede, og at alle relevante indsatser, herunder revalidering, i den ordinære beskæftigelseslovgivning er udtømte, at personens arbejdsevne anses for varigt og væsentligt nedsat og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår inden for ethvert erhverv.

Det skal endelig dokumenteres, at den pågældende har været ansat under de sociale kapitler eller på særlige vilkår i mindst 12 måneder, hvis der er tale om en person, der ønsker fleksjob på hidtidig arbejdsplads. En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor kommunen vurderer, at borgeren aktuelt har en meget lille arbejdsevne, kan blive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles, således at personen kan øge sin arbejdsindsats indenfor en rimeligt periode, jf. forslaget til § 70, stk. 2 og bemærkningerne hertil. Hvis arbejdsevnen ikke vurderes til at kunne forbedres, og den pågældende kun kan arbejde få timer om ugen, skal jobcenteret vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension. Personer, hvis arbejdsevne permanent er meget begrænset, eller personer, der er så syge eller har betydelige funktionsnedsættelser, vil således stadig kunne tilkendes førtidspension.

Jobcenteret skal ved vurderingen af, om en borger opfylder betingelserne for fleksjob anvende de bestemmelser, som fastsættes efter lovens § 31, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 20, hvor det fremgår, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan rehabiliteringsplanens beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for forudgående indsats skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om fleksjob. Det indebærer, at beskæftigelsesministeren efter inddragelse af social- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvordan personens arbejdsevne skal vurderes ud fra personens samlede ressourcer og ud fra den samlede indsats, som beskrives i rehabiliteringsplanen, herunder om dokumentation for indsatsen. Disse regler træder i stedet for de gældende regler om arbejdsevnemetoden, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 (§ 4 a, stk. 3).

Til § 70 b

Efter gældende regler i § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan fleksjob som udgangspunkt først tilbydes, når alle relevante tilbud efter loven samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Det fremgik af bemærkningerne til denne bestemmelse, da den blev indført ved L 136 (FT 2000-2001) som § 71 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at det skulle være godtgjort, at mulighederne for ansættelse efter de sociale kapitler havde været undersøgt.

Stk. 1.

Det foreslås i § 70 b, stk. 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats at gøre det til en betingelse for at blive ansat i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, at personen har haft 12 måneders forudgående ansættelse under overenskomsternes sociale kapitler eller på særlige vilkår på arbejdspladsen. Kravet skal medvirke til at fremme brugen af andre ansættelsesformer end fleksjob, der tager de fornødne skånehensyn, og som skal sikre, at arbejdsmarkedets parter fortsat tager ansvar for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt uden brug af offentlige tilskudsordninger ved fastholdelse af medarbejdere, der får en nedsat arbejdsevne.

I dag er der sociale kapitler i hovedparten af overenskomsterne på det private og det offentlige arbejdsmarked. Det grundlæggende indhold i de sociale kapitler er, at virksomhederne kan fravige overenskomsternes ordinære aftaler om løn og arbejdsforhold med henblik på at integrere personer, der har svært ved at få eller bibeholde en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Arbejdsgiver og lønmodtager kan også indgå aftale om ansættelse på særlige vilkår, fx hvis arbejdsgiveren ikke er omfattet af en overenskomst.

Fx kan det aftales, at medarbejderens borger- eller kundekontakt reduceres og erstattes med administrative opgaver kombineret med, at den pågældende fritages for overarbejde eller skiftende vagter. Dette kan fx kombineres med, at medarbejderen går ned i tid med en tilsvarende lavere løn, men bevarer den fulde pensionsindbetaling.

Medarbejderen vil typisk ikke være visiteret til fleksjob inden ansættelsen under de sociale kapitler eller på særlige vilkår. Et forløb i et ansættelsesforhold med sygdom og frem til et eventuelt fastholdelsesfleksjob kan fx være som følger:

En medarbejder, der har været ansat på samme arbejdsplads de sidste 15 år, bliver tiltagende dårligere og kan ikke længere klare sit arbejde på de hidtidige vilkår. Medarbejderen og arbejdsgiveren indgår aftale om, at medarbejderen går ned i tid fra fuld tid til 32 timer om ugen med en tilsvarende lavere løn, men med bevarelse at sin fulde pensionsindbetaling for 37 timer om ugen. Medarbejderen får det imidlertid fortsat tiltagende dårligere, og efter 15 måneders ansættelse på de særlige vilkår synes arbejdsgiveren ikke længere, at ordningen fungerer. Medarbejderen bliver herefter visiteret til fleksjobordningen og kan blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, fordi han opfylder betingelsen om ansættelse i mindst 12 måneder på særlige vilkår.

Som eksempel på, at betingelsen om 12 måneders forudgående ansættelse på særlige vilkår ikke er opfyldt, kan nævnes følgende forløb:

En medarbejder bliver afskediget efter langvarig sygdom og bliver efter 6 måneder tilbudt at komme tilbage til virksomheden i et fleksjob. Da medarbejderen senest har været ansat i samme virksomhed, vil der – uanset at hun opfylder betingelserne for fleksjob – blive stillet krav om, at hun bliver tilbudt job efter stk. 1, inden hun kan komme i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads.

Nogle overenskomster indeholder bestemmelser, hvorefter en medarbejder kan være ansat i fleksjob under overenskomstens sociale kapitel. Det bemærkes, at kravet i forslaget til § 70 b ikke kan opfyldes ved at være ansat i fleksjob under overenskomstens sociale kapitler.

Hvis personens arbejdsevne nedsættes yderligere, eller arbejdsgiveren ikke er tilfreds med ordningen, kan medarbejderen efter 12 måneder, forudsat at betingelserne for fleksjob i øvrigt er opfyldt, blive ansat i et fleksjob på arbejdspladsen.

Efter forslaget til § 70 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er det en betingelse, at der er indgået en skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder. Denne skal indeholde oplysninger om, hvilke funktioner der er svære for medarbejderen at udføre, samt hvilke konkrete skånehensyn, der er aftalt, og det skal dokumenteres, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Dette skal være med til at sikre, at kommunen har tilstrækkelig dokumentation for, at betingelserne for et fastholdelsesfleksjob er opfyldt.

Kommunens videregivelse af oplysninger til arbejdsgiveren om skånehensyn kan ske efter persondatalovens § 8, stk. 3.

De 12 måneder, medarbejderen som minimum skal have været ansat forud for fastholdelsesfleksjobbet, regnes fra det tidspunkt, hvor den skriftlige aftale om ansættelse under de sociale kapitler eller på særlige vilkår løber fra. Dette forudsættes at fremgå af ansættelsesaftalen. En varslingsperiode kan således regnes med i de 12 måneder, i det omfang det kan dokumenteres, at opgaverne er ændret/skånehensyn er indført i varslingsperioden.

Stk. 3

Det foreslås i lovens § 70 b, stk. 3, at kravet om 12 måneders ansættelse inden et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads ikke gælder, hvis den ansatte fx har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Med akut opstået skade eller sygdom menes fx svær, uhelbredelig lammelse som følge af et alvorligt trafikuheld eller andet kompliceret ulykkestilfælde (fx i forbindelse med en arbejdsskade). Der kan også være tale om en alvorlig og fremadskridende sygdom. Det vil således altid bero på en konkret vurdering, om en person er omfattet af undtagelsesbestemmelsen.

Som eksempel kan nævnes, at en medarbejder pådrager sig et alvorligt brud på rygsøjlen efter fald fra et stillads. Medarbejderen opfylder betingelserne for et fleksjob og kan fortsætte i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads uden at skulle opfylde betingelsen i stk. 1.

Til § 70 c

Midlertidige fleksjob

Efter de gældende regler er bevillingen til fleksjob permanent, medmindre det i forbindelse med opfølgningen dokumenteres, at den pågældende ikke længere er berettiget til et fleksjob, jf. § 69 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 1

Det foreslås i § 70 c, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at det første fleksjob – uanset alder - bevilges for en femårig periode.

Personer under 40 år kan efter det første fleksjob få bevilget et fleksjob for yderligere en periode på fem år, hvis betingelserne fortsat er opfyldt. Jobcenteret skal, inden perioden udløber, tage stilling til, om den pågældende er berettiget til endnu en periode i fleksjob.

Stk. 2

Efter forslaget til lovens § 70 c, stk. 2, bevilger jobcenteret et varigt fleksjob til personer over 40 år efter det første fleksjob, hvis jobcenteret vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, så overgang til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulighed og den pågældende fortsat opfylder betingelserne for fleksjob.

Hvis der er tale om en person, hvor det er åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres, eller som har fået det værre, herunder kan arbejde færre timer, vil jobcenteret uden større sagsbehandling kunne bevilge fleksjob på ny.

Til § 70 d

Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelses af status

Efter gældende regler i § 10, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen følge op seks måneder efter, at tilskuddet til arbejdsgiveren er udbetalt første gang. Herefter skal kommunen følge op senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.

Stk. 1

Det foreslås i § 70 d, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret skal følge op på, om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2½ års ansættelse i fleksjob. Dette skal ske ved en personlig samtale med den ansatte i fleksjobbet. Jobcenteret kan efter behov også inddrage arbejdsgiveren sammen med den ansatte til drøftelse af mulige initiativer, der kan forbedre den ansattes arbejdsevne. Jobcenteret skal ved ansættelsen i fleksjob og ved de løbende opfølgninger sikre, at den ansatte udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet, og at den pågældendes skånebehov bliver tilgodeset. Jobcenteret skal samtidig vurdere, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt. Herefter skal der følges op på, om der er sket ændringer i den ansatte i fleksjobbets forhold, hver gang der er gået 2½ år siden den seneste opfølgning. Denne opfølgning gælder for alle personer med et permanent fleksjob, herunder personer, der er ansat i fleksjob før den 1. januar 2013.

Jobcenteret skal ved opfølgningen også vurdere, om en persons arbejdsevne fortsat kan udvikles, jf. bemærkningerne til nr. 38.

Hvis jobcenteret vurderer, at betingelserne for fleksjob ikke er opfyldt ved vurderingen efter § 70 d, stk. 1, skal jobcenteret træffe afgørelse om, at den pågældende ikke længere er berettiget til fleksjob.

Stk. 2

Efter forslaget til § 70 d, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal de ansatte i fleksjob, underrette jobcenteret, hvis arbejdstiden sættes ned eller hvis der sker andre ændringer i ansættelsesforholdet af betydning for fleksjobbet. Det kan fx være oplysninger om, at der skal tages nye skånehensyn, eller at den pågældende kan arbejde i flere timer end forudsat ved ansættelsen. Jobcenteret skal, når den modtager oplysninger fra den ansatte om sådanne forhold, vurdere, hvilken betydning oplysningerne har i forhold til de betingelser, der skal være opfyldt for at have ret til et fleksjob.

Stk. 3

Efter forslaget til § 70 d, stk. 3, skal jobcenteret, efter at en person har været ansat i et midlertidigt fleksjob i 4½ år, udarbejde en status på baggrund af ændringer i arbejdstid, skånehensyn samt tilbagemeldinger fra den ansatte i fleksjobbet og arbejdsgiveren, hvor der tages stilling til, om den pågældende kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen.

Hvis der er tale om en person under 40 år, hvor det er åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan blive bedre, eller hvor arbejdsevnen er yderligere nedsat, vil jobcenteret uden større sagsbehandling kunne bevilge et midlertidigt fleksjob på ny. For personer over 40 år kan jobcenteret i denne situation bevilge et permanent fleksjob, hvis det vurderes, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et sådant omfang, så overgang til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulighed.

Jobcenteret vil normalt kunne træffe afgørelse på baggrund af den udarbejdede status, og skal derfor ikke forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Hvis jobcenteret vurderer, at der på ny er behov for en tværfaglig afklaring eller iværksættelse af beskæftigelsesrettede, sociale eller andre initiativer for at kunne træffe afgørelse, kan jobcenteret forelægge sagen for rehabiliteringsteamet.

Stk. 4

Det følger af forslaget til § 70 d, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en ansat i fleksjob forbliver i fleksjobordningen frem til det tidspunkt, hvor jobcenteret træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, herunder om den pågældende vil være berettiget til førtidspension.

Til § 70 e

Fastsættelse og regulering af løn

Efter de gældende regler ansættes en person i et fleksjob som udgangspunkt på fuld tid, uanset hvor mange timer, den ansatte arbejder i jobbet. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob for fuld tid, og kommunen udbetaler et tilskud på enten halvdelen eller totredjedele af lønnen til arbejdsgiveren afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne. Løn og øvrige arbejdsvilkår fastsættes som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler. I en ikke-overenskomstdækket ansættelse gælder overenskomsten på sammenlignelige områder. Fastsættelsen af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

Stk. 1

Med reformen lægges tilskuddet om, således at arbejdsgiveren fremover ikke skal betale løn for fuld tid, men skal betale løn for det arbejde, der bliver udført, ligesom personer i fleksjob skal have løn for den arbejdsindsats, de reelt yder. Den fleksjobansatte kompenseres for den nedsatte arbejdsevne ved et fleksløntilskud fra kommunen. Den fleksjobansattes indtægt i fleksjobbet vil således fremover bestå af løn fra arbejdsgiveren suppleret med et tilskud fra kommunen, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Det foreslås således i stk. 1, at arbejdsgiveren skal udbetale løn til den ansatte for det arbejde, der bliver udført. Lønnen suppleres med et fleksløntilskud, der beregnes og udbetales af kommunen efter de regler, der er foreslået i forslag til en ny § 70 f. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Stk. 2

Det er foreslået i stk. 2, at jobcenteret ved etableringen af et konkret fleksjob på en virksomhed skal komme med en vurdering af borgerens arbejdsevne i fleksjobbet, som kan danne grundlag for aftalen om fleksjob mellem arbejdsgiver og ansat, herunder om arbejdstid og aflønning. I vurderingen, som tager udgangspunkt i de foreliggende oplysninger i sagen, herunder rehabiliteringsplanens forberedende del, der er lagt til grund for visitationen til fleksjob, deltagelse i aktive tilbud m.v., der skal udvikle arbejdsevnen, beskrives hvor mange timer og med hvilken intensitet/produktivitetsgrad jobcenteret vurderer, at den pågældende kan arbejde. Med intensitet menes, om borgeren fx har behov for pauser i arbejdet eller på grund af betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke kan arbejde med samme intensitet, som normalt forventes, således at personen kan siges at arbejde på nedsat kraft.

Jobcenteret skal i vurderingen af arbejdstid og -intensitet/produktionsgrad tage udgangspunkt i, om

– personen kan arbejde med fuld produktivitet i et reduceret antal timer

– personen kan arbejde fuld tid med reduceret produktivitet

– personen kan arbejde i et reduceret antal timer med reduceret produktivitet

Jobcenteret angiver arbejdsevnen i arbejdstid (timer) og intensitet i form af procent, det vurderes, at borgeren kan arbejde i det pågældende antal timer.

Et eksempel kan være en person, der vurderes at kunne arbejde på nedsat tid 20 timer om ugen og med 100 pct. intensitet/produktivitet.

Et eksempel kan være en person, der kan arbejde i 30 timer om ugen, men med 50 pct. intensitet fordi skånebehovet i jobbet fx er hvilepauser på arbejdspladsen et par gange om dagen.

Et eksempel kan endvidere være en person, der kan arbejde 15 timer om ugen, men på grund af betydelig funktionsnedsættelse på grund af psykisk ustabilitet, arbejder med 30 pct. intensitet.

Formålet med bestemmelsen, er at give arbejdsgiveren og den ansatte et grundlag for at indgå en aftale om fleksjob, herunder om løn og arbejdstid, der afspejler den nedsatte arbejdsevne. Der skal være mulighed for at afprøve jobcenterets vurdering af arbejdsevnen i jobbet. Såfremt arbejdsgiveren og den ansatte på baggrund af de erfaringer, parterne har gjort på virksomheden er enige om en ændret arbejdsevnevurdering som grundlag for lønfastsættelse vil dette kunne gøres uden jobcenterets medvirken. Ønsker parterne jobcenterets medvirken i disse tilfælde, har jobcenteret imidlertid pligt til at foretage en ny vurdering, hvis arbejdsgiveren og den ansatte i fællesskab anmoder herom. Det foreslås derfor i bestemmelsen, at parterne på virksomheden kan bede jobcenteret foretage en ny vurdering, hvis arbejdsgiveren og den ansatte er enige om ændringen af vurderingen af arbejdsevnen og i fællesskab anmoder jobcenteret om en ny vurdering.

Jobcenteret skal ved etableringen af et fleksjob sikre sig, at personen udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i jobbet, og at den pågældendes skånebehov, bliver tilgodeset. Personer, der er ansat i fleksjob, skal orientere kommunen, hvis arbejdstiden sættes ned, jf. forslaget til § 70 d.

Stk. 3

Det er hensigten med den nye fleksjobordning, at den også skal kunne rumme de særlige tilfælde, hvor en betydelig funktionsnedsættelse gør, at en person ikke kan arbejde med fuld intensitet i de timer, hvor den pågældende arbejder. Da arbejdsgiveren i den nye fleksjobordning alene skal betale for det arbejde, der udføres, at er det vigtigt, at lønfastsættelsen gør dette muligt, idet der ellers er risiko for, at der ikke kan etableres fleksjob i disse tilfælde.

Det er med forslaget i stk. 3 forudsat, at ansættelser i fleksjob, der etableres på overenskomstdækkede områder også efter den nye fleksjobordning er omfattet af de kollektive overenskomster ligesom andre ansættelser. Det foreslås derfor i stk. 3, at på områder der er dækket af overenskomst fastsættes løn- og øvrige arbejdsvilkår efter de kollektive overenskomster, herunder sociale kapitler, lokalaftaler mv., samt bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af personer i fleksjob.

Imidlertid kan der være overenskomster, herunder sociale kapitler mv., der ikke kan rumme ansættelser efter den nye fleksjobordning, fordi der ikke er taget højde for, at arbejdsgiveren i den nye fleksjobordning alene skal betale for det arbejde, der udføres, og at lønmodtageren ikke som i den gældende fleksjobordning skal have tilbud om fleksjob på fuld tid og til fuld løn.

Det er derfor foreslået, at hvis overenskomsterne mv. ikke indeholder sådanne bestemmelser, eller disse bestemmelser ikke kan finde anvendelse, fordi de ikke er egnede til at regulere løn og arbejdstid efter de regler, der gælder i den nye fleksjobordning, indgås aftale om løn efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren, således at bestemmelserne i overenskomsten om løn og arbejdstid kan fraviges i det omfang, det er nødvendigt og med det formål af aflønningen i fleksjobbet afspejler den ansattes arbejdsevne i jobbet. Det er arbejdsgiveren og den ansatte, der kan aftale fravigelsen af overenskomsten. Den overenskomstbærende faglige organisation og jobcenteret modtager kopi af aftalen om fleksjob hvis den ansatte giver samtykke hertil. Formålet hermed er at give mulighed for at organisationen kan medvirke til at sikre at en eventuel fravigelse af overenskomsten afspejler den ansattes reelle arbejdsevne. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.3 om forholdet til persondataloven.

Tvister om anvendelsen af overenskomsterne, herunder om fravigelse heraf og om løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder tvister om arbejdsevnen i fleksjobbet og fastsættelse af løn og arbejdstid afgøres ved fagretlig behandling efter de gældende regler på området, og endeligt ved Arbejdsretten, eller andet aftalt konfliktløsningsystem på det pågældende område. Hvis overenskomstparterne på området ikke har aftalt regler om fagretlig behandling, finder Normen anvendelse. Reglen i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, om at en lønmodtager kan anlægge sag ved de almindelige domstole, hvis lønmodtageren godtgør, at den vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af et krav, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4

Det foreslås, i stk. 4, at på områder, der ikke er dækket af overenskomst, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. På områder, hvor der findes en relevant sammenlignelig overenskomst skal parterne tage udgangspunkt i overenskomsten på det sammenlignelige område. Jobcenteret skal efter samtykke fra den ansatte have en kopi af aftalen om fleksjob. I det omfang, der er taget udgangspunkt i en overenskomst, modtager den overenskomstbærende faglige organisation også kopi af aftalen om fleksjob efter aftale med den ansatte.

I disse tilfælde afgøres tvister om løn og arbejdsvilkår endvidere ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten, såfremt en af parterne begærer det. Ved den fagretlige behandling kan der ske en prøvelse i forhold til den ansattes rettigheder og pligter i henhold til den overenskomst, der er taget udgangspunkt i. I så fald er arbejdsgiveren stillet som om denne havde tiltrådt den kollektive overenskomst. Dette svarer til den lignende ordning i virksomhedsoverdragelseslovens § 4 a, stk. 2. Reglen i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, om, at en lønmodtager kan anlægge sag ved de almindelige domstole, hvis lønmodtageren godtgør, at den vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af et krav, finder tilsvarende anvendelse.

I øvrige tilfælde vil tvister kunne afgøres ved de almindelige domstole

Stk. 5

Det foreslås i stk. 5, at ansatte i fleksjob, som arbejder 8 timer eller derunder ugentligt, og som udfører funktionærarbejde, ansættes hos arbejdsgiveren på funktionærlignende vilkår. Ved funktionærlignende vilkår forstås i denne sammenhæng, at funktionærlovens vilkår som helhed skal gælde for ansættelsesforholdet.

Funktionærstatus efter funktionærlovens regler er betinget af, at den pågældende beskæftiges hos arbejdsgiveren gennemsnitligt mere end 8 timer ugentligt og i øvrigt udfører funktionærarbejde. Varierende arbejdstider, der gennemsnitlig udgør mere end 8 timer ugentligt, er tilstrækkeligt til funktionærstatus.  Man kan altså godt arbejde mere den ene uge og mindre den anden uge.

Funktionærloven sikrer funktionærer en række minimumskrav i relation til blandt andet barsel, løn under sygdom, varsel ved opsigelse og beskyttelse mod usaglig afskedigelse.

Ansatte i fleksjob, som arbejder gennemsnitligt mere end 8 timer ugentligt, og som udfører funktionærarbejde, er omfattet af funktionærloven. Ansatte i fleksjob, som arbejder 8 timer eller derunder ugentligt, og som udfører funktionærarbejde, falder ikke under lovens beskyttelse, da de netop ikke opfylder 8-timers kravet i funktionærloven.

For at sikre, at ansatte i fleksjob, som netop på grund af deres nedsatte erhvervsevne kun kan arbejde i 8 timer eller derunder pr. uge, opnår en tilsvarende beskyttelse, foreslås det, at arbejdsgiveren får pligt til at ansætte fleksjobberen på funktionærlignende vilkår med de rettigheder og pligter, der følger heraf.

Der nedsættes et trepartsudvalg med bl.a. arbejdsmarkedets parter. Udvalget skal følge området tæt og give arbejdsmarkedets parter mulighed for løbende at vurdere, hvorvidt der er behov for justeringer i de kollektive overenskomster m.v.

Til § 70 f

Fleksløntilskud

Efter de gældende regler i § 71 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbetales tilskud til den ansattes arbejdsgiver og ikke til den ansatte i fleksjobbet.

Der er i syge- og barseldagpengesammenhæng tale om et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, og personens ret til syge- og barseldagpenge behandles således efter reglerne om syge- og barseldagpenge til lønmodtagere.

Efter gældende praksis fortsætter en person, der under sygdom er ophørt i sit arbejde, med at modtage sygedagpenge, hvis betingelserne i sygedagpengeloven i øvrigt er opfyldt.

Udgangspunktet er, at det er en betingelse for at få sygedagpenge, at man lovligt opholder sig i Danmark, jf. sygedagpengelovens § 3, stk. 1. Der findes dog en række situationer, hvor der ikke stilles krav om ophold i Danmark for at være berettiget til danske sygedagpenge.

Efter de gældende regler kan der udbetales sygedagpenge under rekreationsophold i udlandet, hvis opholdet er lægeanbefalet af helbredsmæssige grunde inden afrejsen, jf. sygedagpengelovens § 3, stk. 2, nr. 1. Der er endvidere ret til sygedagpenge under behandling i udlandet, hvis Sundhedsstyrelsen/sygehusmyndigheden har givet tilladelse til behandling i udlandet, jf. sygedagpengelovens § 3, stk. 2, nr. 2. Der kan udbetales sygedagpenge, hvis en person på grund af sygdom må udsætte hjemrejsetransporten fra et ferieophold eller lignende (studieophold, deltagelse i kursus og lignende) i udlandet, jf. sygedagpengelovens § 3, stk. 2, nr. 3.

Der kan udbetales sygedagpenge til udsendte lønmodtagere, som af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet udsendes til midlertidig beskæftigelse af højst ét års varighed i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, jf. sygedagpengelovens § 3, stk. 2, nr. 4. Der kan også udbetales sygedagpenge til personer, der efter EF-forordning er omfattet af dansk lovgivning, jf. sygedagpengelovens § 3, stk. 3. Dette kan være tilfældet, hvis en person, der er tilkendt sygedagpenge i Danmark, flytter til eller tager midlertidigt ophold i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Der kan endvidere - uanset at opholdskravet ikke er opfyldt - udbetales sygedagpenge til personer, der efter international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning, jf. sygedagpengelovens § 3, stk. 4, herunder nordisk konvention om social sikring, bilaterale overenskomster om social sikring.

Efter de gældende regler kan der efter barsellovens § 3, stk. 5, udbetales barseldagpenge til personer, der tager ophold i udlandet, når de ved orlovsperiodens start havde ret til barseldagpenge fra Danmark. Det er i disse tilfælde et krav, dels at den pågældende forælder er sammen med barnet, dels at forælderen ikke vil påtage sig arbejde under orloven i udlandet. Hvis en person opholder sig i udlandet ved orlovsperiodens start, har den pågældende ret til barseldagpenge fra Danmark, hvis denne efter EF-forordning er omfattet af den danske lovgivning om social sikring. Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis den pågældende er beskæftiget i Danmark.

Tilsvarende vil en person, der opholder sig i Danmark ved orlovens start, ikke have ret til barseldagpenge fra Danmark, hvis den pågældende efter EF-forordning er omfattet af et andet lands lovgivning om social sikring, fx fordi den pågældende er beskæftiget i et andet EU/EØS-land. For en person, der opholder sig i udlandet, vil der endvidere være ret til barseldagpenge fra Danmark, hvis den pågældende er udstationeret af en dansk arbejdsgiver til beskæftigelse, jf. barsellovens § 3, stk. 2.

Stk. 1

Det foreslås i § 70 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunen udbetaler et fleksløntilskud direkte til den ansatte i fleksjobbet. Tilskuddet ydes som et supplement til den løn, den ansatte modtager for sit arbejde.

Tilskuddet kan maksimalt udgøre et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, svarende til 16.732 kr. pr. måned (2012-niveau). Tilskuddet bliver reguleret på baggrund af lønindtægten.

Der reserveres en andel på 5 pct. af tilskuddet til ATP, dog maksimalt 500 kr. pr. måned. Den del af tilskuddet, der er afsat til ATP, indbetales af kommunen til ATP. Derudover indbetales et ATP-bidrag af det offentlige tilskud, der beregnes på grundlag af forskellen mellem det ugentlige antal timer, der udbetales løn for, og 37 timer. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1 nr. 53.

Det følger endvidere af forslaget, at kommunen udbetaler fleksløntilskuddet til den pågældendes NemKonto. Udbetalingen sker bagud i den følgende måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret samt eventuelle andre økonomiske oplysninger, som skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet. Den ansattes eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag medfører også modregning i fleksløntilskuddet. Lønindkomst fra andre (ordinære) job modregnes på samme vis i tilskuddet, således at den samlede lønindkomst modregnes.

Stk. 2

Efter forslaget til § 70 f, stk. 2, skal tilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønindtægten op til et beløb på 13.000 kr. før skat. Herefter nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct. af den lønindtægt, der overstiger 13.000 kr. per måned før skat. Tilskuddet er helt aftrappet ved en månedlig lønindtægt før skat på 36.330 kr. (2012-pl). Ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag samt det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold. . Der henvises til den tekniske beskrivelse om begreber i indkomstregistret, som SKAT har udsendt vedrørende definitionen af A-indkomst.

Eksempel 1

Person (P) får løn for 20 timer om ugen (86,66 timer om måneden) med en månedsløn på 13.000 kr. (inkl. 15 pct. pension). Månedslønnen for fuldtidsarbejde (37 timer/uge) udgør 24.050 kr. pr. måned.

P’s umiddelbare fleksløntilskud udgør 16.732 kr. minus 30 pct. af 13.000 kr. = 12.832 kr.

P’s løn og fleksløntilskud bliver dermed tilsammen 25.832 kr. Da tilskud og løn tilsammen maksimalt kan udgøre lønnen for fuldtidsarbejde, svarende til 24.050 kr. nedsættes tilskuddet yderligere med forskellen på 25.832 kr. – 24.050 kr., svarende til 1782 kr. Fleksløntilskuddet udgør herefter 12.832 kr. – 1.782 kr. = 11.050 kr./måned.

Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måneden. Da 5 pct. af 11.050 kr. er mere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet er efter ATP-bidraget på 10.550 kr.

P's samlede månedsindtægt vil efter fradrag for ATP-bidrag være på 21.854 kr. (13.000 kr. fratrukket 15 pct. til pension + 10.550 kr.)

Eksempel 2

Person (P) får løn for 12 timer om ugen (52 timer om måneden) med en månedsløn på 7.800 kr. (inkl. 15 pct. pension). Fleksløntilskuddet udgør 16.732 kr. minus 30 pct. af 7.800 kr. = 14.392 kr. Da tilskud og løn tilsammen ikke overstiger lønnen for fuldtidsarbejde, nedsættes tilskuddet ikke yderligere.

Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måneden. Da 5 pct. af 14.392 kr. er mere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet er efter ATP-bidraget på 13.892 kr.

P's samlede månedsindtægt vil efter fradrag for ATP-bidraget være på 20.674 kr. (7.800 kr. fratrukket 15 pct. til pension + 13.892 kr.)

Eksempel 3

Person (P) får løn for 8 timer om ugen (knap 35 timer om måneden) med en månedsløn på 5.200 kr. (inkl. 15 pct. pension). Fleksløntilskuddet udgør 16.732 kr. minus 30 pct. af 5.200 kr. = 15.172 kr. Da tilskud og løn tilsammen ikke overstiger lønnen for fuldtidsarbejde, nedsættes tilskuddet ikke yderligere.

Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måneden. Da 5 pct. af 15.172 kr. er mere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet er efter ATP-bidraget på 14.672 kr.

P's samlede månedsindtægt vil efter fradrag for ATP-bidraget være på 19.194 kr. (5.200 kr. fratrukket 15 pct. til pension + 14.672 kr.)

Eksempel 4

Person (P), der får løn for 4 timer om ugen (godt 17 timer om måneden) med en månedsløn på 2.600 kr. (inkl. 15 pct. pension). Fleksløntilskuddet udgør 16.732 kr. minus 30 pct. af 2.600 kr. = 15.952 kr. Da tilskud og løn tilsammen ikke overstiger lønnen for fuldtidsarbejde, nedsættes tilskuddet ikke yderligere.

Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måneden. Da 5 pct. af 15.952 kr. er mere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet er efter ATP-bidraget på 15.472 kr.

P's samlede månedsindtægt vil efter fradrag for ATP-bidraget være på 17.713 kr. (2.600 kr. fratrukket 15 pct. til pension + 15.472 kr.)

Eksempel 5

Person (P) får løn for 20 timer om ugen (86,66 timer om måneden) med en månedsløn på 17.333 kr. (inkl. 15 pct. pension). Månedslønnen for fuldtidsarbejde (37 timer/uge) udgør 32.067 kr. pr. måned.

P’s fleksløntilskud udgør 16.732 kr. minus 30 pct. af 13.000 kr. minus 55 pct. af den del af månedslønnen der ligger udover 13.000 kr. = 10.449 kr. Da tilskud og løn tilsammen ikke overstiger lønnen for fuldtidsarbejde, nedsættes tilskuddet ikke yderligere.

Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måneden. Da 5 pct. af 10.449 kr. er mere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet er efter ATP-bidraget på 9.949 kr.

P's samlede månedsindtægt vil efter fradrag for ATP-bidraget være på 25.021 kr. (17.333 kr. fratrukket 15 pct. til pension + 9.949 kr.)

Det foreslås endvidere i § 70 f, stk. 2, at den ansatte i fleksjobbet får pligt til at give kommunen oplysninger om eget og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, som er oprettet som led i ansættelsesforholdet, da disse oplysninger ikke fremgår entydigt af indkomstregistret. Den ansatte i fleksjobbet skal derfor oplyse kommunen om det samlede pensionsbidrag. Det kan fx ske ved, at den pågældende sender sin første lønseddel eller anden dokumentation for størrelsen af det samlede pensionsbidrag til kommunen, således at bidraget til pension kan indgå i beregningen af fleksløntilskuddet. Hvis den pågældende har lønindtægt fra flere arbejdsgivere, skal der gives oplysninger om pensionsbidrag fra alle arbejdsgiverne. Hvis der efterfølgende sker ændringer i fx pensionsbidraget, skal den ansatte i fleksjobbet oplyse kommunen om dette, da det kan have betydning for beregningen af fleksløntilskuddet. Der stilles således ikke krav om, at den pågældende skal bekræfte oplysningerne m.v. til kommunen hver måned, men alene, hvis der sker ændringer.

Kommunen skal orientere den ansatte i fleksjobbet om, hvilken betydning det kan få for den pågældendes fleksløntilskud, hvis den pågældende ikke oplyser om pensionsbidraget, da kommunen ikke kan beregne fleksløntilskuddet uden denne oplysning.

I forhold til indhentelse af andre oplysninger, der har betydning for beregningen af fleksløntilskuddet, anvendes § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).

Når en person henvender sig til kommunen for at få hjælp efter den sociale lovgivning, kan kommunen anmode borgeren om at medvirke til at få de oplysninger frem, der er nødvendige for at beregne fleksløntilskuddet, jf. retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Kommunen må kun bede om at få oplysninger fra den ansatte i fleksjobbet om forhold, som direkte har betydning for beregningen af fleksløntilskuddet.

Oplysninger til brug for en sag skal i første omgang komme fra den ansatte i fleksjobbet selv. Det gælder, både når den ansatte skal have udbetalt fleksløntilskuddet første gang og ved efterfølgende udbetalinger, da fleksløntilskuddets størrelse er afhængig af eventuelt nye arbejdsindtægter eller bortfald af arbejdsindtægter.

Efter retssikkerhedslovens § 11, stk. 2, har en person pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for fleksløntilskuddet.

En forudsætning for at den ansatte kan overholde sin oplysningspligt er, at myndigheden har oplyst personen om, hvilke ændringer, der er relevante at oplyse om, jf. retssikkerhedslovens § 12, nr. 3. Det er vigtigt, at en ansat i fleksjobbet opfylder sin oplysningspligt, da manglende overholdelse i yderste konsekvens kan betyde, at den pågældende skal betale den modtagne ydelse tilbage. Kommunen skal oplyse den ansatte i fleksjobbet om, hvilke konsekvenser det har ikke at opfylde sin oplysningspligt, jf. § 12, nr. 4, i retssikkerhedsloven. Kommunen skal redegøre for, at manglende oplysninger kan føre til tilbagebetaling af fleksløntilskuddet og eventuel tiltale for socialt bedrageri efter straffeloven eller retssikkerhedslovens § 12 b.

I retssikkerhedslovens § 12, nr. 1, er det bestemt, at borgeren skal have skriftlig besked om myndighedens adgang til at indhente oplysninger efter § 11 a og § 11 c. § 12, nr. 2, stiller desuden krav om, at kommunen skal give den ansatte i fleksjobbet skriftlig besked om konsekvenserne, hvis personen ikke medvirker.

Efter retssikkerhedslovens § 12, nr. 3, skal kommunen give en person skriftlig besked om, hvilke typer af ændringer, der kan have betydning for den hjælp, som den pågældende modtager. Denne regel skal ses i sammenhæng med § 11, stk. 2. Efter § 11, stk. 2, har den ansatte i fleksjobbet pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for fleksløntilskuddet, som nævnt ovenfor.

Den information, som kommunen skal give, skal være tilstrækkelig til, at personen kan eller bør kunne indse, at ændringen fører til, at pågældende ikke længere helt eller delvist har ret til tilskuddet, og at kommunen derfor skal have besked om ændringen. Pågældende skal altså ikke senere med rette kunne hævde at have været i god tro med hensyn til sin ret til tilskuddet. Det er således kommunen, der skal kunne dokumentere, at den ansatte i fleksjobbet har fået vejledning om sin oplysningspligt, og at vejledningen har været tilstrækkelig præcis til, at personen burde forstå, hvilke ændringer, der skal meldes tilbage om.

Stk. 3

Efter forslaget til § 70 f, stk. 3, kan tilskuddet og lønnen tilsammen højst udgøre niveauet for den løn, der udbetales ved ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling. Arbejdsgiveren oplyser i forbindelse med indgåelsen af aftalen om ansættelse i fleksjob, hvad lønnen på fuld tid udgør i den pågældende stilling. Hvis der sker ændringer i, hvad lønnen på fuld tid udgør, skal arbejdsgiveren oplyse dette til kommunen. Derved vil personer på sammenlignelige ansættelsesvilkår ikke kunne opleve en indkomstfremgang ved overgang fra ordinær beskæftigelse til fleksjob. Hvis løn og fleksløntilskud tilsammen udgør mere end den løn, der gælder ved ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling, nedsættes fleksløntilskuddet med det beløb, som løn og fleksløntilskud overstiger lønnen med.

Stk. 4

Det foreslås i § 70 f, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at den ansatte i et fleksjob under ferie også får udbetalt et fleksløntilskud. Tilskuddet bliver reguleret på baggrund af den løn eller feriegodtgørelse, der udbetales i forbindelse med ferien. Det foreslås endvidere, at fleksløntilskuddet kan udbetales til personer, der under ferie opholder sig i udlandet.

Stk. 5

Det foreslås i § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at den ansatte i et fleksjob under sygdom og barsel får udbetalt fleksløntilskud, hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom eller barsel. Fleksløntilskuddet bliver beregnet på baggrund af denne indtægt.

I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke betaler løn under sygdom eller barsel, får den ansatte i et fleksjob udbetalt henholdsvis sygedagpenge eller barseldagpenge beregnet efter reglerne fastsat på baggrund af § 49 i lov om sygedagpenge og § 34 i lov om orlov og ret til dagpenge ved barsel, jf. forslaget til § 5, nr. 7, og § 6, nr. 5, suppleret med fleksløntilskuddet, således at der højst kan udbetales et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

I det omfang en person har ret til at opholde sig i udlandet i forbindelse med sygdom efter lov om sygedagpenge eller barsel efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel foreslås det samtidigt, at de nævnte love også finder anvendelse på fleksløntilskuddet i perioder, hvor der udbetales syge- eller barseldagpenge samtidig med fleksløntilskud.

Stk. 6

En arbejdsgiver, som udbetaler løn under sygdom, kan modtage det beløb, som den ansatte i fleksjobbet kunne have modtaget i sygedagpenge. Der kan dog ikke udbetales refusion til arbejdsgiveren fra det tidspunkt, hvor den ansatte i fleksjobbet mister retten til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.

Hvis en person, der ikke modtager løn under sygdom, mister retten til sygedagpenge efter reglerne i lov om sygedagpenge fx på grund af, at personen ikke har deltaget i opfølgning, modtager den pågældende fleksløntilskud fratrukket det beløb, som den pågældende ville have kunnet modtage i sygedagpenge, jf. forslaget til lovens § 70 f, stk. 6. Det samme gælder, hvis der er anmodet om sygedagpenge for sent.

Kommunen skal mindst hver tredje måned følge op på, om personen fortsat er ansat i et fleksjob, for at sikre, at fleksløntilskuddet ikke udbetales til en person, der ikke længere er ansat i et fleksjob. Dette kan ske ved at kontakte personen eller arbejdsgiveren.

Når kommunen konstaterer, at der igen udbetales løn til den ansatte i fleksjobbet, skal kommunen alene foretage opfølgning efter forslaget til § 70 d.

Stk. 7

Med forslaget til lovens § 70 f, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bortfalder retten til fleksløntilskud, hvis en ansat under en periode med sygdom ophører i sit fleksjob. Baggrunden er, at der ikke længere foreligger et ansættelsesforhold. Endvidere bortfalder retten til sygedagpenge, jf. lovforslagets § 5, nr. 3. Den pågældende kan under den fortsatte sygdom modtage ledighedsydelse efter reglerne i § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovforslagets § 3, nr. 11 og nr. 14.

Stk. 8

Med forslaget til lovens § 70 f, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bortfalder retten til fleksløntilskud, hvis en ansat under en periode med barsel ophører i sit fleksjob. Baggrunden er, at der ikke længere foreligger et ansættelsesforhold. Den pågældende kan under den fortsatte barsel modtage barseldagpenge svarende til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Se endvidere bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 5.

Det fremgår af lov om Udbetaling Danmark, § 6, at kommunen uden samtykke fra borgeren skal videregive oplysninger til Udbetaling Danmark om borgere, der søger om eller får hjælp fra kommunen, herunder oplysninger om rent private forhold, hvis oplysningerne er nødvendige for at foretage omberegning m.v. af kontante ydelser. Det fremgår af samme lov § 7, at Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren skal videregive oplysninger om borgere, der søger om eller modtager kontante ydelser og økonomisk tilskud fra Udbetaling Danmark, hvis oplysningerne er nødvendige for at foretage efterregulering, fradrag m.v. af den kontante ydelse.

Stk. 9

Personer, der er ansat i fleksjob, har fortsat ret til at få udbetalt fleksløntilskuddet, selvom de flytter til en anden kommune, jf. forslaget til lovens § 70 f, stk. 9, i lighed med, hvad der gælder i dag for det tilskud, der udbetales til arbejdsgiveren med en ansat i fleksjob. Det er bopælskommunen, der skal udbetale fleksløntilskuddet.

Stk. 10

Efter forslaget til § 70 f, stk. 10, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis den ansatte i fleksjobbet mod bedre vidende ikke har opfyldt sin oplysningspligt efter stk. 12. Det samme gør sig gældende, hvis den ansatte i fleksjobbet ikke har givet oplysninger, jf. retssikkerhedslovens § 11, stk. 2 eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksløntilskud. Det er obligatorisk, at kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling i disse tilfælde.

Betingelserne for at træffe afgørelse om tilbagebetaling er for det første, at den ansatte i fleksjobbet har været i ond tro om de ukorrekte eller mangelfulde oplysninger. Den anden betingelse er, at fleksløntilskuddet skal have været modtaget med urette. Begge betingelser skal være opfyldt for, at fleksløntilskuddet kan kræves tilbagebetalt. Ond tro betyder, at den ansatte i fleksjobbet vidste eller burde vide, at de oplysninger, som borgeren gav myndigheden var forkerte eller mangelfulde. Kravet om, at fleksløntilskuddet skal have været modtaget med urette betyder, at der skal være en sammenhæng mellem udbetalingen af fleksløntilskuddet og de forkerte eller manglende oplysninger, som kommunen ligger inde med.

Stk. 11

Beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om beregningen af fleksløntilskuddet.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om modregning i fleksløntilskuddet for løn (A-indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag), jf. stk. 2, som fremgår af indkomstregistret samt modregning af personens eget og arbejdsgiveren bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold.

Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at udbetaling af fleksløntilskud den første måned sker på baggrund af den forventede lønindtægt med en eventuel efterfølgende efterregulering. Der vil ligeledes blive fastsat regler om, at der efterfølgende kan ske regulering af fleksløntilskuddet, hvis der er sket ændringer i lønindtægt mv.

Bemyndigelsen vil endvidere blive brugt til at fastsætte nærmere regler for fradrag i fleksløntilskuddet, når en person, hvor arbejdsgiveren ikke betaler løn under sygdom, modtager syge- eller barselsdagpenge efter stk. 5. Hvis personen har mistet retten til sygedagpenge, beregnes fleksløntilskuddet på baggrund af indberetning til indkomstregistret af udbetalte sygedagpenge i den forudgående måned. Hvis der på grund af for sen anmodning om sygedagpenge, jf. stk. 6, ikke er udbetalt sygedagpenge, sker beregningen på baggrund af de sygedagpenge, som den pågældende ville have været berettiget til. Der bliver også fastsat regler om beregning af fleksløntilskuddet, hvis en person delvist genoptager arbejdet i forbindelse med sygdom.

Kommunen skal i lighed med i dag sikre, at udbetaling af ydelser til en person sker på et korrekt grundlag, og at alle nødvendige oplysninger for at kunne beregne fleksløntilskuddet m.v. indgår i sagen.

Til § 70 g

Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende

Efter gældende regler skal selvstændigt erhvervsdrivende visiteres til fleksjob på lige fod med lønmodtagere. Det foreslås, at selvstændigt erhvervsdrivende fortsat skal have mulighed for tilbud om støtte i form af tilskud, hvis deres arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat. Ordningen bliver dog justeret på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for selvstændigt erhvervsdrivende, så den fremover adskiller sig fra fleksjobordningen for lønmodtagere.

Stk. 1

Det foreslås i § 70 g, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at selvstændigt erhvervsdrivende fortsat skal have mulighed for støtte i form af tilskud, hvis deres arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed. Vurderingen af, om arbejdsevnen er væsentligt nedsat i virksomheden, hviler på de samme hensyn som tidligere. Fx vil arbejdsevnen som udgangspunkt ikke blive anset for væsentligt nedsat i forhold til virksomheden, hvis den selvstændige i gennemsnit kan arbejde i virksomheden mere end 20 timer om ugen.

Ligesom i dag skal virksomheden drives som hovedbeskæftigelse her i landet. Det gælder både ved tilkendelse af tilskud og i hele perioden, hvor tilskuddet bliver udbetalt. Reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed anvendes, når det vurderes, om en person anses for selvstændigt erhvervsdrivende, og om arbejdet anses for hovedbeskæftigelse.

Det er her en forudsætning for udbetaling af tilskud, at den selvstændige godtgør over for jobcenteret, at pågældende personligt deltager i driften af virksomheden, og at arbejdsvilkårene er tilrettelagt i overensstemmelse med den nedsatte arbejdsevne. Det er også en forudsætning for udbetaling af støtte i form af tilskud, at overskud og underskud fra virksomheden oplyses til told- og skatteforvaltningen, og at virksomheden leverer varer eller ydelser mod vederlag. Hvis det er nødvendigt for at konstatere, om personen driver virksomheden aktivt, skal den pågældende endvidere give andre oplysninger fx regnskaber, så jobcenteret kan vurdere, om der drives selvstændig virksomhed.

Den selvstændigt erhvervsdrivende skal anvende sin arbejdsevne i virksomheden mest muligt. Konstaterer jobcenteret, at en selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed, arbejder i væsentligt omfang med andet arbejde, skal jobcenteret vurdere, om den selvstændige fortsat opfylder betingelserne for ret til tilbud om støtte i form af tilskud. Det skal sikre, at selvstændigt erhvervsdrivende lægger de timer i virksomheden, som personen er i stand til, og derved udnytter sin arbejdsevne i virksomheden mest muligt. Jobcenteret skal foretage en konkret vurdering af, om der er tale om andet arbejde i væsentligt omfang. Det taler for væsentligt omfang, hvis arbejdet er af mere fast karakter, den selvstændige i gennemsnit arbejder fem timer eller mere om ugen, den selvstændige driver anden sideløbende virksomhed mere end et par timer om ugen, eller den selvstændige arbejder på fuld tid i visse perioder om året.

Det foreslås endvidere, at selvstændigt erhvervsdrivende – i lighed med, hvad der gælder i dag – højst kan modtage tilbud om støtte i form af tilskud frem til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Der kan endvidere ikke ydes støtte til selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager førtidspension.

Inden første tilkendelse af tilskud skal virksomheden ligesom i dag have været drevet i væsentligt omfang i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder. En selvstændigt erhvervsdrivende, som har modtaget tilskud i fem år, skal således ikke opfylde kravet om nye 12 måneders drift i væsentligt omfang indenfor 24 måneder ved et nyt tilbud om støtte i form af tilskud for fem nye år.

Ved vurderingen af, om virksomheden har været drevet som hovedbeskæftigelse i mindst 12 måneder inden for 24 måneder, skal det som hidtil være muligt at se bort fra perioder på indtil to år, hvor der er udbetalt ydelser efter lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service til personer, der i hjemmet forsørger et sygt barn under 18 år, eller hvor der er ydet plejevederlag efter § 119 i lov om social service til en person, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. De nævnte perioder skal fortsat medføre en udvidelse af perioden på de 24 måneder. Det vil der blive fastsat nærmere regler om i medfør af den foreslåede § 70 g, stk. 6.

Stk. 2

Det foreslås i § 70 g, stk. 2, at kommunen skal forelægge sager om tilkendelse af tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende for rehabiliteringsteamet, inden der træffes afgørelse herom. Kommunen skal på baggrund af rehabiliteringsplanen umiddelbart kunne vurdere nedsættelsen af arbejdsevnen, således at bl.a. afprøvning i anden virksomhed undgås.

Dokumentationen for, at en selvstændigt erhvervsdrivende opfylder betingelserne for at få tilbud om støtte i form af tilskud for fortsat at kunne drive virksomheden, sker som led i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del. Planens forberedende del skal som minimum indeholde følgende:

1) en beskrivelse af personens beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer,

2) beskrivelse af personens arbejdsopgaver i den selvstændige virksomhed, herunder hvilke opgaver den pågældende har svært ved at påtage sig, og

3) oplysning om, hvor mange timer personen kan arbejde i virksomheden om ugen.

Kommunen udarbejder i rehabiliteringsplanens forberedende del en systematisk beskrivelse af den enkelte borgers ressourcer og udfordringer i forbindelse med drift af virksomheden, hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situation indgår, fx også borgerens sociale kompetencer, fritidsinteresser m.v. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvis personen arbejder ved siden af driften af virksomheden. Endelig skal det fremgå af rehabiliteringsplanen, om personen har udøvet den selvstændige virksomhed i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder inden første tilkendelse af tilskud i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Stk. 3

Det foreslås i § 70 g, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret skal følge op på, om der er sket ændringer i den selvstændiges forhold efter drift af selvstændig virksomhed med tilskud i 2½ år. Dette skal ske ved en personlig samtale. Jobcenteret skal samtidig vurdere, om betingelserne for tilskuddet fortsat er opfyldt. Jobcenteret er ikke forpligtet til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, men jobcenteret kan vælge at gøre det, hvis det finder det nødvendigt.

Hvis jobcenteret vurderer, at betingelserne for tilskud ikke er opfyldt ved vurderingen efter § 70 g, stk. 3, skal jobcenteret træffe afgørelse om, at den selvstændige ikke længere er berettiget til tilskud.

Stk. 4

Efter forslaget til § 70 g, stk. 4, skal jobcenteret efter 4½ år udarbejde en status, hvor der vurderes, om personen fortsat opfylder betingelserne for at få tilbud om støtte i form af tilskud ved drift af selvstændig virksomhed. Opfølgningen skal sikre, at personen fortsat opfylder betingelserne for ret til tilskuddet efter § 70 g, stk. 1. Personen skal således fortsat:

1) have en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til virksomheden,

2) udnytte sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden,

3) være under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,

4) ikke modtage førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og

5) drive virksomheden som hovedbeskæftigelse.

Det er ikke en betingelse, at personen efter første tilkendelse af tilskuddet fortsat opfylder beskæftigelseskravet på 12 måneders drift af virksomheden i væsentligt omfang inden for de seneste 24 måneder, men den skal fortsat drives som hovedbeskæftigelse.

Jobcenteret vil normalt kunne træffe afgørelse på baggrund af den udarbejdede status og skal derfor ikke forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Hvis jobcenteret vurderer, at der på ny er behov for en tværfaglig afklaring eller iværksættelse af beskæftigelsesrettede, sociale eller andre initiativer for at kunne træffe afgørelse, kan jobcenteret forelægge sagen for rehabiliteringsteamet.

Konstaterer jobcenteret, at personen ikke opfylder betingelserne for at få tilskud efter stk. 1, skal jobcenteret træffe afgørelse om bortfald af tilskuddet.

Ophør med tilskud

Efter gældende regler ophører tilskuddet til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed ved folkepensionsalderen. Det foreslås at bevare denne aldersgrænse.

Tilskuddet tilkendes for fem år ad gangen, og jobcenteret skal derfor hvert femte år træffe ny afgørelse om tilkendelse af tilskuddet.

Tilskuddet bortfalder, hvis jobcenteret vurderer, at personen ikke længere er berettiget til tilskuddet, og jobcentret træffer afgørelse herom.

Hvis personen ophører med sin selvstændige virksomhed og ønsker at overgå til fleksjobordningen for lønmodtagere, vil den pågældende skulle visiteres på ny og opfylde visitationskravene for fleksjob for lønmodtagere, jf. forslaget til § 70 a. Den pågældende vil ved ledighed ikke kunne modtage ledighedsydelse, jf. forslaget til § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved lovforslagets § 3, nr. 11. Opfylder personen ikke kravene for at kunne få fleksjob som lønmodtager, vil personen kunne være berettiget til dagpenge, hvis personen har bevaret medlemskabet af en arbejdsløshedskasse. Personen skal dog opfylde samtlige betingelser for ret til dagpenge, herunder kravet om rådighed og beskæftigelse.

Hvis den pågældende opfylder betingelserne for kontanthjælp, jf. § 11, vil personen kunne modtage denne ydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed.

Hvis personen har fået tilkendt tilskud efter § 75, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan personen få ledighedsydelse uden at skulle visiteres på ny til fleksjob for lønmodtagere, da personen er omfattet af de hidtil gældende visitationsregler.

Stk. 5

Efter gældende regler er tilskuddet maksimalt ½ eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn på området for nyansatte uden faglige kvalifikationer. Dog kan tilskuddet højst svare til 226.722 kr. årligt ved ½ tilskud og 302.297 kr. årligt ved 2/3 tilskud. Dem, der har fået tilkendt tilskud efter § 75, bevarer retten til dette tilskud til den aktuelle virksomhed.

Det foreslås, at personer, som får tilkendt tilskud efter § 70 g, kan få et tilskud på 125.000 kr. årligt, som nedsættes med 30 pct. af overskuddet i virksomheden og 30 pct. af evt. anden arbejdsindkomst, jf. forslaget til § 70 g, stk. 5. Tilskuddet vil således være fuldt aftrappet ved et overskud på ca. 415.000 kr. årligt.

Kommunen udbetaler hver måned 1/12 af det beregnede årlige tilskud til tilskudsmodtageren.

Nedsættelsen af tilskuddet beregnes én gang årligt på baggrund af de to bedste regnskabsår inden for de seneste tre år. Har virksomheden været drevet i mindre end to år, beregnes årsindtægten med baggrund i seneste hele regnskabsår. Kommunen beregner årsindtægten i virksomheden efter de samme principper, som danner grundlag for beregning af dagpengesatsen til selvstændige i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændig erhvervsdrivende. Derudover nedsættes tilskuddet med 30 pct. af den gennemsnitlige arbejdsindkomst i beregningsperioden.

Ved beregning af tilskuddet sættes årsindtægten til 0 kr. for regnskabsår, hvor virksomheden er drevet med underskud. Tilskuddet kan således ikke blive større end 125.000 kr. (2012 niveau).

Eksempel

En person (P) bliver tilkendt tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed pr. 1. januar 2014. P har haft følgende årsindtægt:

År 2014:

P vil være berettiget til 35.000 kr. i tilskud i 2014 (125.000 kr. minus 90.000 kr. ((400.000 kr. plus 200.000 kr.) divideret med 2 gange 30 pct.))

P’s samlede indtægt i 2014 er 185.000 kr. (150.000 kr. fra virksomhed plus 35.000 kr. tilskud)

År 2015:

P vil være berettiget til 72.500 kr. i tilskud i 2015 (125.000 kr. minus 52.500 kr. ((200.000 kr. plus 150.000 kr.) divideret med 2 gange 30 pct.))

P’s samlede indtægt i 2015 er 222.500 kr. (150.000 kr. fra virksomhed plus 72.500 kr. tilskud)

År 2016

P vil være berettiget til 80.000 kr. i tilskud i 2014 (125.000 kr. minus 45.000 kr. ((150.000 kr. plus 150.000 kr.) divideret med 2 gange 30 pct.))

P’s samlede indtægt i 2016 er 230.000 kr. (150.000 kr. fra virksomhed plus 80.000 kr. tilskud)

Virksomhedens årsindtægt afgør hvilken regnskabsperiode, der lægges til grund for nedsættelsen af tilskuddet. Er årsindtægten den samme i flere af de tre regnskabsår, er det de seneste regnskabsår, der lægges til grund. Eventuel anden arbejdsindkomst i regnskabsperioden nedsætter tilskuddet, men er ikke afgørende for opgørelsesperioden.

Det foreslås, at opgørelsen af arbejdsindkomst som hovedregel alene forudsætter oplysninger om løn og indberetningsperioder, som kan hentes i indkomstregistret.

Indkomstregistret indeholder imidlertid ikke oplysninger om alle forhold om arbejdsindkomst. Det drejer sig fx om perioder med anden selvstændig virksomhed, ferie med feriegodtgørelse, beskæftigelse i udlandet og overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold. Hertil kommer, at der kan forekomme situationer, hvor arbejdsgiveren undtagelsesvis har undladt at indberette eller har indberettet fejlagtigt til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes lønoplysninger til indkomstregistret, skal medregnes til arbejdsindkomsten.

Eksempel

En person (P) bliver tilkendt tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed fra den 1. januar 2013. Virksomhedens regnskabsår starter 1. april.

P har i hvert af årene 2010, 2011 og 2012 haft en årsindtægt på 150.000 kr. Da årsindtægten er den samme i de tre seneste regnskabsår, lægges gennemsnittet af de to seneste regnskabsår til grund for beregningen.

Den gennemsnitlige årsindtægt for de to bedste af de seneste tre regnskabsår er således 150.000 kr. (150.000 kr. år 2012 plus 150.000 kr. år 2011 divideret med 2 år)

P har desuden fået indberettet følgende lønindkomst i indkomstregistret

P's gennemsnitlige lønindkomst i beregningsperioden er 15.000 kr. (10.000 kr. år 2012 plus 20.000 kr. år 2011 divideret med 2).

P's tilskud i 2013 fastsættes til 125.000 kr. minus 30 pct. af 165.000 kr. (150.000 kr. i gennemsnitlig årsindtægt plus 15.000 kr. i gennemsnitlig lønindkomst). Det svarer til 75.500 kr. i tilskud i 2013.

I det kalenderår, hvor p får tilkendt tilskud til egen virksomhed, deles det beregnede årlige tilskud med 12 kalendermåneder, hvilket giver den månedlige udbetaling pr. tilskudsmåned.

Eksempel

En person får tilkendt tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed fra 1. marts 2013. Kommunen har beregnet det årlige tilskud i 2013 til kr. 60.000. Personen kan i 2013 få tilskud med 60.000 kr. divideret med 12 måneder lig med 5.000 kr. om måneden i 10 måneder (1. marts til 31. december 2013).

Stk. 6

Det foreslås i § 70 g, stk. 6, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter stk. 1-5. Desuden bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere regler om udbetaling af tilskuddet og den selvstændiges oplysningspligt.

Bemyndigelsen skal blandt andet bruges til at fastsætte nærmere regler i bekendtgørelsesform, som svarer til betingelserne for ret til støtte efter § 75, som er fastsat i kapitel 4 i bekendtgørelse om fleksydelse.

Der vil i medfør af forslaget til § 70 g, stk. 6, desuden blive fastsat nærmere regler om opgørelsen af årsindtægten for de forskellige virksomhedsformer, svarende til den opgørelse som finder anvendelse ved beregning af dagpengesatsen til selvstændigt erhvervsdrivende. Det foreslås, at årsindtægten opgøres med udgangspunkt i virksomhedens skattemæssige overskud/underskud, der reguleres, så grundlaget for beregningen bliver udtryk for personens hidtidige arbejdsfortjeneste ved drift af selvstændig virksomhed. Renteindtægter og -udgifter og andre finansielle poster, der vedrører finansiering af selve driften og forrentning af virksomhedens egenkapital, indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Efter forslaget skal arbejdsindkomst kun nedsætte tilskuddet én gang. Er arbejdsindkomsten medregnet i virksomhedens årsindkomst, skal den ikke også nedsætte tilskuddet som anden arbejdsindkomst.

Overskrift til §§ 71-73

Som en konsekvens af at personer, der er ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013, skal fortsætte i fleksjob på samme ansættelsesbetingelser som efter de gældende regler, herunder i forhold til tilskud til arbejdsgiveren, indsættes en overskrift, så det tydeligt fremgår, at §§ 71-73 fortsat gælder for denne persongruppe.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 5 i § 71, således at det fremgår af bestemmelsen, at en person kun kan være visiteret til fleksjob frem til pensionsalderen, som er fastsat i § 1 a i lov om social pension. Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af fleksjobreformen, idet det svarer til den gældende § 69, stk. 1.

Efter de gældende regler i § 69, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan beskæftigelsesministeren for personer, der er visiteret til fleksjob før den 1. januar 2013, fastsætte regler om, i hvilket omfang en person, der er ansat i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, kan udføre arbejdet i udlandet.

Som en konsekvens af fleksjobreformen bliver denne bestemmelse flyttet til § 73, som omhandler personer, der allerede er visiteret til et fleksjob, jf. forslaget til lovens § 73, stk. 2. Der vil blive fastsat regler i lighed med de regler om udstationering, som gælder i dag. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 36 og pkt. 2.2.1.2.

Som følge af, at ledige fleksjobvisiterede skal indlægge cv og møde til cv-samtaler, ændres overskriften, jf. forslagets § 1, nr. 46.

Efter de gældende regler om personer, der modtager ledighedsydelse, er der ikke et krav om, at personerne skal være aktivt jobsøgende.

Med reformen vil det fremover være et krav, at personer, der modtager ledighedsydelse, skal være aktivt jobsøgende. Kravene til den aktive jobsøgning skal være tilpasset til, at vilkårene for personer, der er visiteret til fleksjob, ikke er de samme som for andre ledige. Der vil således ikke kunne stilles krav til den aktive jobsøgning, som den enkelte modtager af ledighedsydelse ikke kan honorere.

Efter forslaget til § 73 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremgår det nu, at jobcentrene som en del af det individuelle kontaktforløb skal følge op på borgerens jobsøgning. Jobcenteret skal følge op på, om borgeren har søgt relevante fleksjob, om de har søgt job på den måde, som er den normale inden for ansættelsesområdet, og om de har orienteret sig på Min Side i Jobnet vedrørende fleksjob. Jobcenteret skal endvidere vejlede modtageren af ledighedsydelse om, hvor man kan finde ledige fleksjob m.v. samt yde støtte til jobsøgning herunder tilbyde rimelige fleksjob.

Efter de gældende regler vil en person, der er visiteret til fleksjob, og som ikke opfylder betingelserne i § 74 a, stk.1, modtage kontanthjælp, hvis den pågældende opfylder betingelserne for dette. Hvis den pågældende ikke er berettiget til kontanthjælp på grund af formue eller en eventuel ægtefælles indtægt, kan den pågældende modtage særlig ydelse.

Da reglerne om særlig ydelse ophæves, og da de personer, der i dag modtager kontanthjælp efter visitationen til fleksjob, fremover vil overgå til ledighedsydelse, konsekvensrettes § 73 c, stk. 1 og 2, således at det alene er ledighedsydelse, som fremgår af bestemmelserne.

Efter de gældende regler er der ikke krav om, at ledige fleksjobvisiterede i lighed med andre ledige skal udarbejde og lægge deres cv i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet), eller at de skal deltage i en cv-samtale senest 3 uger efter, at de har opnået ret til ledighedsydelse.

For at forbedre de ledige fleksjobvisiteredes chance for at komme i arbejde, og samtidig forbedre jobcentrenes og andre aktørers mulighed for at understøtte deres jobsøgning, foreslås det i § 73 d, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at de ledige fleksjobvisiterede skal indlægge fyldestgørende oplysninger om job, arbejds- og uddannelsesmæssig baggrund m.v. (cv’er) i Jobnet. Ved at indlægge cv-oplysninger i Jobnet skabes et større overblik og gennemsigtighed i udbuddet af job og arbejdssøgende, ligesom det vil medvirke til at understøtte et mere fleksibelt og rummeligt arbejdsmarked.

Et krav om løbende ajourføring af oplysningerne i Jobnet skal sikre, at cv’et fortsat er fyldestgørende og opdateret, jf. forslaget til § 73 d, stk. 3. Jobcenteret skal i forbindelse med kontaktforløbet, jf. lovens § 73 a, løbende påse, at oplysningerne i cv’et er fyldestgørende.

Hvis der allerede foreligger oplysninger i Jobnet, som er nævnt i stk. 2, skal oplysningerne gøres tilgængelige på ny, når personen bliver ledig, jf. forslaget til § 73 d, stk. 4.

Hvis personen ikke selv kan lægge sit cv i Jobnet, foreslås det i lovens § 73 d, stk. 5, at personen kan få hjælp hertil af jobcenteret.

I forslaget til § 73 e, stk. 1, foreslås det, at der senest 3 uger efter, at personen har opnået ret til ledighedsydelse holdes en samtale med den ledige, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen lægger i Jobnet, er fyldestgørende. Samtalen skal understøtte, hvordan personen aktivt kan søge job. Det skal under samtalen sikres, at de oplysninger, som personen har indlagt i Jobnet, er tilstrækkelige til, at de hjælper personen med at få et fleksjob.

Der skal dog ikke afholdes en cv-samtale, hvis der inden for de seneste 3 måneder før, personen er blevet ledig, har været afholdt en samtale om personens cv, jf. § 73 e, stk. 2.

Overskriften ændres, så det fremgår, at bestemmelsen alene omhandler tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt til og med 31. december 2012.

Det præciseres i § 75, stk. 1, at jobcenteret kun kan give tilskud efter § 75 til og med den 31. december 2012.

Fra og med 1. januar 2013 kan kommunen ikke længere bevilge tilskud efter § 75. Det er derfor ikke relevant at henvise til visitationsbestemmelserne for tilkendelse af fleksjob for lønmodtagere i tidligere § 70, stk. 1 og 2.

Det er under § 1, nr. 40 foreslået at ændre opfølgningen på personer visiteret til fleksjob for lønmodtagere, så jobcenteret fremover skal følge op på personen hvert 2½ år, jf. § 70 d, stk. 1.

Personer, som før 31. december 2012 har fået bevilget tilskud efter § 75, er blevet visiteret til fleksjobordningen på samme vilkår som lønmodtagere. Det foreslås derfor, at jobcenterets opfølgning af personer, som har fået bevilget tilskud efter § 75, fortsat skal ske efter de til enhver tid gældende regler om opfølgning for en person, som har fået tilkendt fleksjob som lønmodtager.

Henvisningen i § 75 ændres som følge heraf fra § 70 til § 70 d, stk. 1.

Der kan efter § 76, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, gives støtte til særlige udgifter til personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 4, til hjælpemidler, der er nødvendige som følge af uddannelsen eller af en fysisk eller psykisk funktionsevne. For at støtten kan ydes, skal der være tale om, at hjælpemidlet er en forudsætning for at kunne gennemføre uddannelsen eller er nødvendige for at gennemføre specielle funktioner.

Der kan ydes støtte til arbejdsredskaber eller indretninger, der er nødvendige på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og som ikke stilles til rådighed på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen.

Der kan endvidere efter lovens § 76, stk. 4, ydes støtte til personlig assistance til revalidender. For at der kan ydes støtte til personlig assistance, skal funktionsnedsættelsen være varig og betydelig. Der kan ydes støtte ved både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, og der skal være dokumentation for funktionsnedsættelsen fx fra en speciallæge.

Der kan fx ydes støtte til personlig assistance, hvis en person har så svær en synsnedsættelse, at den pågældende kun med meget stort besvær er i stand til at læse eller en meget betydelig funktionsnedsættelse som følge af et handicap, og af denne grund har behov for praktisk eller særlig bistand ved udførelsen af arbejdsfunktoner. Af psykiske funktionsnedsættelser kan det fx dreje sig om hjerneskade eller udviklingshæmning.

Den personlige assistent må kun hjælpe med praktiske ting og ikke udføre selve opgaven. Det kan fx dreje sig om sekretær- eller tolkebistand, hjælp til at huske og forstå instruktioner m.v.

Det foreslås, at personer, der er visiteret til et ressourceforløb, får mulighed for i samme omfang som revalidender at få støtte til særlige udgifter og personlig assistance.

Efter gældende regler kan visse målgrupper i loven, der deltager i tilbud efter lovens kapitel 10-12, få befordringsgodtgørelse under nærmere beskrevne betingelser.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, og som deltager i tilbud efter lovens kapitel 10-12 som en del af et ressourceforløb, skal have ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres, og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km.

Det foreslås endvidere, at disse personer skal have ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Det foreslås også, at de personer, som deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11 om vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik også efter jobcenterets vurdering kan få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved deltagelse i tilbuddet. Godtgørelse anvendes dog ikke til dækning af udgifter til befordring ud over de første 24 km. , jf. § 82, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21, 24 og 25.

Til § 114

Efter de gældende regler betaler arbejdsgiveren fuld løn under fleksjobbet samt indbetaler ATP-bidrag efter de almindelige regler for indbetaling af ATP-bidrag for beskæftigede. Den fleksjobansatte betaler selv 1/3 af ATP-bidraget og arbejdsgiveren betaler de resterende 2/3.

Efter forslaget i § 1, nr. 40, ændres fleksjobordningen således, at arbejdsgiveren betaler ordinær løn inkl. pension og ATP-bidrag for det antal arbejdstimer, der er aftalt. Kommunen supplerer med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Tilskuddet udbetales direkte til den fleksjob-ansatte.

For at sikre, at den fleksjobansattes pensionsvilkår ikke forringes markant som følge af ændringen af aflønningen i fleksjob, foreslås det, at den fleksjobansatte skal indbetale et forhøjet bidrag til ATP af fleksløntilskuddet på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr. om måneden. Kommunen tilbageholder bidraget til ATP ved udbetalingen af fleksløntilskuddet.

Til § 115

Det foreslås, at der ud over den fleksjobansattes bidrag til ATP indbetales et bidrag til ATP for antallet af timer med fleksløntilskud. Antallet af timer med fleksløntilskud beregnes som forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, der er indberettet fra fleksjobansættelsen til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

Det foreslås, at ATP-bidraget udgør 2/3 af A-bidragssatsen efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvilket svarer til 1,12 kr. pr. time (2012). Hvis antallet af løntimer i fleksjobansættelsen er under 9 timer om ugen for uge- eller 14-dages lønnede eller 39 timer om måneden for månedslønnede, således at der ikke indbetales ATP-bidrag af lønnen, foreslås det, at der indbetales et fuldt A-bidrag til ATP, svarende til 270 kr. om måneden. Det foreslås, at staten finansierer dette ATP-bidrag.

Eksempel:

Person P får løn for 20 timer om ugen (86,66 timer om måneden) med en månedsløn på 13.000 kr. (inkl. 15 pct. pension). Månedslønnen for fuldtidsarbejde (37 timer/uge) udgør 24.050 kr. pr. måned.

Person P’s umiddelbare fleksløntilskud udgør 16.732 kr. minus 30 pct. af 13.000 kr. = 12.832 kr. Person P's løn og fleksløntilskud bliver dermed til sammen 25.832 kr. Da tilskud og løn tilsammen maksimalt kan udgøre lønnen for fuldtidsarbejde, som i P's tilfælde er på 24.050 kr., nedsættes tilskuddet med forskellen på 25.832 kr. og 24.050 kr., dvs. 1.782 kr. Fleksløntilskuddet udgør herefter 12.832 kr.1.782 kr.= 11.050 kr./måned.

Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måneden. Da 5 pct. af 11.050 kr. er mere end 500 kr., indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet er efter ATP-bidraget på 10.550 kr.

Der indbetales, et ATP-bidrag på 83 kr. om måneden (160,33 timer minus 86,66 løntimer gange med 2/3 af 1,68 kr.).

Der indbetales således samlet 583 kr. om måneden i bidrag til ATP af fleksløntilskuddet.

Eksempel 2:

Person P, der får løn for 8 timer om ugen (knap 35 timer om måneden) med en månedsløn på 5.200 kr. Fleksløntilskuddet er på 15.172 kr.

Staten betaler det fulde ATP-bidrag på 270 kr. om måneden, da personen arbejder mindre end 9 timer om ugen.

Der indbetales et forhøjet ATP-bidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr./måneden. Da 5 pct. af 15.172 kr. er mere end 500 kr. indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet er efter ATP-bidraget på 14.672 kr.

Fleksløntilskuddet er efter ATP-bidraget på 14.413 kr.

Der indbetales således samlet 770 kr. om måneden i bidrag til ATP af fleksløntilskuddet.

Det foreslås, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales tilskud for. Dette svarer blandt andet til fastsættelsen af bidragets størrelse ved betaling af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, jf. § 85 c, stk. 2, og § 85 d, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til § 115 a

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension at fastsætte nærmere regler om beregning, indberetning og indbetaling af bidrag efter §§ 114-115.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om beregning af timetallet for uge-14-dages- og månedslønnede, som skal benyttes til beregning af ATP-bidraget efter § 115. Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om kommunens indberetning af bidraget til ATP, kommunens frister for indbetaling, og hvordan bidraget skal indbetales til ATP.

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats afholder kommunen endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner og til administration i øvrigt m.v. Kommunen afholder desuden endeligt udgifterne til lægeerklæringer.

Det foreslås, at kommunen desuden endeligt skal afholde udgifterne til udarbejdelse af rehabiliteringsplaner og til kontaktforløbet under ressourceforløb og til administration i øvrigt m.v. Kommunen skal således fremover afholde de administrative udgifter til de nye opgaver med forelæggelse af sager for rehabiliteringsteamet og med opfølgningen på teamets indstillinger, herunder med ressourceforløb og kontaktforløb for ressourceforløbspersoner.

Der foretages efter forslaget til § 118, stk. 1 og 2, en konsekvensændring, som følge af at reglerne om særlig ydelse ophæves.

Det foreslås, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, når udgifter angår tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling, undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77, udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a, godtgørelse efter § 83 og opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud, jf. forslaget til nr. 56 (§ 119).

Det foreslås endvidere, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, når udgiften angår løntilskud efter kapitel 12, jf. dog § 121, hjælpemidler efter §§ 76 og 77, jf. dog § 118, stk. 1, nr. 2, og § 119, stk. 1, nr. 2, mentor efter §§ 78-81 og befordringsgodtgørelse efter § 82, jf. forslaget til nr. 57 (§ 120).

Efter de gældende regler udbetales der tilskud til arbejdsgivere, som har ansat personer i fleksjob.

Efter forslaget til § 70 g kan en selvstændig erhvervsdrivende modtage tilbud om støtte i form at tilskud for at bevare den selvstændige virksomhed.

Kommunerne kan modtage 65 pct. i statsrefusion for kommunens udgifter til fleksløntilskuddet og udgifter til tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende efter forslaget til ændringen af § 122, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i lighed med, hvad kommunen i dag får i refusion i forbindelse med udgifter til tilskud efter lovens § 71 og § 75.

Efter de gældende regler i § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har kommunen ikke ret til statsrefusion i en konkret sag for udgifter til tilskud til fleksjob, hvis kommunen ikke har tilvejebragt grundlaget for afgørelsen om fleksjob, jf. § 74 a eller for revurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 74 c i lov om aktiv socialpolitik. Retten til statsrefusion bortfalder i en periode på 36 måneder. Ved beregning af perioden medregnes perioder, hvor refusionen er bortfaldet efter §§ 100, 104 og 104 a i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås at § 122, stk. 3, ophæves, da kommunerne fremover ikke mister retten til statsrefusion, hvis kommunen ikke har foretaget visitering til fleksjob eller revurdering af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt korrekt.

Efter de gældende regler udbetales der tilskud til arbejdsgivere, som har ansat personer i fleksjob.

Muligheden for, at personer, der driver selvstændig virksomhed, kan modtage støtte i form af tilskud, når de har en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne, bevares, jf. forslaget til § 70 g.

Det foreslås i § 127, stk. 1, at det af nr. 2 kommer til at fremgå, at tilskuddet til en selvstændigt erhvervsdrivende reguleres med satsreguleringsprocenten en gang årligt, i lighed med, hvad der gælder for tilskud efter § 71 vedrørende ansatte i fleksjob og § 75 vedrørende tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

I § 127, stk. 1, indsættes et nyt nr. 3, da beløbet på de 13.000 kr., efter § 70 f, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, også skal reguleres med den til enhver tid gældende satsreguleringsprocent.

Som følge af forslaget til § 70 f om fleksløntilskud og § 70 g, stk. 5 om beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, hvor det er kommunen, der udbetaler og beregner disse ydelser, indsættes der hjemmel til, at borgerne kan klage over kommunens afgørelse til beskæftigelsesankenævnet.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indføre rehabiliteringsteam, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.

Efter den gældende lovgivning varetager kommunalbestyrelsen beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret.

Det foreslås i stk. 1 og 3, at kommunalbestyrelsen kan fravige den generelle bestemmelse om, at jobcenteret varetager beskæftigelsesindsatsen, og beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 68 c i lovforslagets § 1, nr. 34.

Forslaget indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan være gennemgående og koordinerende sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, som vedrører faktisk forvaltningsudøvelse. Der kan fx være tale om at udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, foretage opfølgning og understøtte, at personen når målet. En sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan ikke træffe afgørelse efter beskæftigelseslovgivningen.

Til § 25 a

Det foreslås som noget nyt i stk. 1, at der skal etableres rehabiliteringsteam i alle kommuner. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i sager, der behandles i teamet. Det er et helt centralt omdrejningspunkt, at rehabiliteringsteamets arbejde har et beskæftigelses- og uddannelsesfokus, og at indsatsen i videst muligt omfang medvirker til, at den enkelte borger får fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det foreslås, at rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Det gælder også sager, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne. I disse sager skal sagsbehandlingen være hurtig, og sagen kan forelægges uden personlig kontakt til borgeren. Der vil være tale om borgere, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. De er derfor undtaget fra ressourceforløb og skal kunne tilkendes førtidspension. Det kan fx være borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, med en alvorlig hjerneskade eller med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, hvor prognosen er kort levetid, eller hvor sygdommen er hastigt accelererende.

Kommunen er ansvarlig for at få sagen forelagt teamet. Behandlingen af sagen sker på grundlag af rehabiliteringsplanens forberedende del, som er udarbejdet af borgeren og sagsbehandleren i fællesskab og med bl.a. inddragelse af den praktiserende læge samt de øvrige forvaltninger, som deltager i teamet.

Teamets indstilling indgår i beslutningsgrundlaget, når den enkelte forvaltning efterfølgende træffer afgørelse i sagen. Det er således fortsat den enkelte forvaltning, der har kompetencen til at træffe afgørelse i den enkelte sag. Teamets indstilling danner udgangspunkt for udarbejdelse af rehabiliteringsplanens indsatsdel, hvor den samlede rehabiliteringsindsats fastsættes på baggrund af de enkelte forvaltningers afgørelser om den konkrete indsats til den enkelte borger. Teamet kan indstille, at teamet inddrages i den løbende opfølgning på sagen.

Kommunens forelæggelse af sager for teamet er en del af den faktiske forvaltningsudøvelse som led i sagsbehandlingen. Der kan derfor ikke klages over, at sagen forelægges, eller at sagen ikke forelægges for teamet. Ligesom der heller ikke kan klages over teamets indstilling i en sag.

Det foreslås i stk. 2, at formålet med rehabiliteringsteamet er at sikre den enkelte borger en helhedsorienteret, tværfaglig, koordineret indsats med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt opnår fodfæste på arbejdsmarkedet. Arbejdet i rehabiliteringsteamet skal medvirke til, at den enkelte borger kommer i centrum i egen sag, at der sker en parallel afklaring af den enkelte borgers beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer med fokus på uddannelse, job og selvforsørgelse, samt at de samlede ressourcer anvendes effektivt og til gavn for den enkelte borger.

Det foreslås i stk. 3, at rehabiliteringsteamet altid skal afgive indstilling om følgende:

1) Hvorvidt borgeren skal gives et ressourceforløb, et fleksjob, tilbud til selvstændigt erhvervsdrivende, en anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension.

2) Hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger eller fra det regionale sundhedsvæsen, der er nødvendige for at bidrage til at bringe den enkelte borger til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres.

3) Hvordan opfølgningen på ressourceforløbet tilrettelægges, så personer støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang, der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Det foreslås i stk. 4, at rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder:

1) beskæftigelsesområdet

2) sundhedsområdet

3) socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet

4) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 25 b, og

5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov.

Rehabiliteringsteamets behandling af sager sker på møder. Det foreslås i stk. 5, at borgeren og sagsbehandleren deltager i møderne. På mødet deltager sagsbehandleren i rehabiliteringsteamets behandling af sagen og bidrager til teamets indstilling til kommunen. Borgeren skal deltage i møderne både af hensyn til sagens afklaring og for at sikre, at borgeren inddrages i og får ejerskab til egen sag. Hvis der er tale om en sag, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne, skal sagsbehandlingen være hurtig, og sagen kan derfor behandles i teamet uden, at borgeren deltager.

Kommunen skal gøre opmærksom på, at borgeren har mulighed for at inddrage en bisidder i sagen, fx en pårørende.

Det foreslås i stk. 6, at hvis kommunen ikke kan følge rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse i sagen. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen på baggrund af kommunens oplysninger, sendes sagen retur til kommunen, der herefter træffer afgørelse i sagen.

Det foreslås i stk. 7, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med social- og integrationsministeren at fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling. Der kan i den forbindelse fastsættes nærmere regler om krav til indholdet i rehabiliteringsteamets indstilling alt efter om der indstilles til ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Til § 25 b

Efter sundhedsloven er kommuner og regioner forpligtet til at samarbejde om indsatsen på sundhedsområdet og om indsatsen mellem sundhedsområdet og de tilgrænsende sektorer. Der findes således allerede etablerede samarbejdstraditioner- og fora i regioner og kommuner, der kan tages afsæt i i forbindelse med udarbejdelse af aftalen om samarbejde om sundheds- og beskæftigelsesindsatsen.

Det foreslås i stk. 1, at kommuner og regioner som noget nyt skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til kommunen. Aftalen skal indgås med den region, hvori den enkelte kommune er beliggende. I aftalen fastlægges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion skal levere rådgivningen og vurderingen til beskæftigelsesområdet, herunder hvordan og med hvilke faglige kompetencer sundhedskoordinatorfunktionen bemandes.

I stk. 2 foreslås det, at kommunen og regionen skal aftale, hvorledes kommunens rehabiliteringsteam får adgang til rådgivning og vurdering fra en klinisk funktion i regionen, herunder adgang til en sundhedskoordinatorfunktion, som repræsenterer regionen i rehabiliteringsteamet.

Det foreslås i stk. 3, at hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser, kan kommunen vælge at opsige samarbejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering med en anden region.

Til § 25 c

Det foreslås i stk. 1, at sundhedskoordinatoren skal deltage i rehabiliteringsteamet, og sundhedskoordinatoren efter behov skal yde bistand i kommunens forberedelse af sager til forelæggelse for teamet samt i teamet bidrage til vurdering af den konkrete sag, herunder om der er behov for yderligere rådgivning eller vurdering fra den kliniske funktion. Sundhedskoordinatorens vurdering indgår som en del af teamets indstilling i den enkelte sag.

Kommunerne benytter sig i dag i vid udstrækning af lægekonsulenter, som enten er ansat i kommunen eller er eksterne konsulenter. Ofte er det praktiserende læger, der fungerer som lægekonsulenter. I stk. 2, nr. 1. foreslås det som noget nyt, at kommunen i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, samt i sager om ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende alene kan benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge. Det indebærer, at kommunen i det omfang, der er brug for sundhedsfaglig bistand i sagsbehandlingen i sager, der forberedes til forelæggelse i rehabiliteringsteamet, kun kan benytte sundhedsfaglig bistand fra klinisk funktion og den praktiserende læge. Det indebærer endvidere, at hvis der er behov for sundhedsfaglig bistand under et ressourceforløb, i forbindelse med tilkendelse af fleksjob eller under et fleksjob, så kan kommunen kun benytte sundhedsfaglig bistand fra klinisk funktion og den praktiserende læge. Forslaget betyder, at det alene er klinisk funktion eller den praktiserende læge, der yder sundhedsfaglig bistand i sagsbehandlingen i de mest udsatte personers sager.

Efter gældende regler kan kommunen vælge at indhente lægeattester fra praktiserende læger eller fra speciallæger i privat praksis eller på sygehus. I komplekse langvarige forløb indhentes ofte speciallægeattester serielt. Der er brug for et mere struktureret samarbejde mellem kommunen og sundhedsvæsnet om bl.a. lægeattester, og der er brug for lægeattester, som understøtter, at borgerens arbejdsevne styrkes og udvikles i stedet for som i dag, hvor lægeattester ofte indhentes efter et langvarigt forløb og bruges til at dokumentere alt det, borgeren ikke kan. Fremover skal der ske en tidlig, parallel og samlet afklaring af den enkelte borger.

Det foreslås derfor i stk. 2, nr. 2, at der fastsættes nye rammer for kommunernes rekvirering af lægeattester. Kommunen skal fremover som i dag rekvirere almene lægeattester fra den praktiserende læge. Det foreslås endvidere, at kommunen i denne type sager herudover alene kan rekvirere speciallægeattester fra den kliniske funktion. Klinisk funktion kan efter behov rekvirere en eller flere speciallægeattester som grundlag for klinisk funktions vurdering til kommunen. Det kan fx være i tilfælde med sjældne sygdomme, hvor der er ganske få med specialviden.

Til § 25 d

Det foreslås i § 25 d, at kommunen betaler for de ydelser, der rekvireres fra den kliniske funktion i regionen, herunder for sundhedskoordinatorens deltagelse i rehabiliteringsteamet.

Til § 25 e

I stk. 1 foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om samarbejdsaftalen, herunder om sundhedskoordinatorfunktionen og om fastsættelse af pris m.v., samt om krav til lægeattesters udformning og indhold. Reglerne vil blive fastsat med henblik på at tilvejebringe attester, som kan bidrage til udvikling af borgerens arbejdsevne mv.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse og social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet samt i sager om ressourceforløb og fleksjob. Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte bindende regler på området.

Der vil blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med udmøntning i bekendtgørelsesform, jf. persondatalovens § 57.

Endvidere foreslås det i stk. 3, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter regler om krav til tilrettelæggelse og indhold i den sundhedsfaglige rådgivning i sager på det øvrige beskæftigelsesområde, herunder sager om kontanthjælp, sygedagpenge og revalidering. Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte bindende regler på området.

Der vil blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med udmøntning i bekendtgørelsesform, jf. persondatalovens § 57.

Efter den gældende § 58, stk. 2, kan oplysninger i det fælles datagrundlag bruges til fastlæggelse af borgernes rettigheder og pligter efter lovgivningen, jobsøgning, matchkategorisering, tilrettelæggelse og opgørelse af indsatsen over for de forskellige målgrupper, udarbejdelse af jobplaner samt understøttelse af selvbetjeningsløsninger og sagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger, visitation, tilsyn, statistik og anden forvaltning af lovgivningen. Oplysningerne kan endvidere bruges til kontrol.

Hensigten er, at den enkelte borger skal have en helhedsorienteret indsats, herunder relevante tilbud, aktiviteter og indsatser, som både kan indeholde beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale- og sundhedsmæssige tilbud, aktiviteter og indsatser.

Det foreslås derfor, at § 58, stk. 2, udbygges med rehabiliteringsplaner.

Efter den gældende § 62, stk. 1, har offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af beskæftigelsesindsatsen, pligt til at indberette data om virksomheder og om borgeres beskæftigelsesprofil, forløb og modtagne ydelser til det fælles datagrundlag.

Det foreslås, at offentlige myndigheder m.fl. også får pligt til at indberette relevante oplysninger om aktiviteter og indsatser for borgerne på cpr.nummerniveau på uddannelses-, social- og sundhedsområdet.

På baggrund af det udvalgsarbejde, som er nævnt i de almindelige bemærkninger pkt. 2.6. vil kravene til indberetning blive udmøntet i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus for beskæftigelsesindsatsen. Der vil også under udvalgsarbejdet blive fastlagt, hvilke oplysninger om aktiviteter og indsatser på uddannelses-, social- og sundhedsområdet, der vil være relevante af indberette. Der vil blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med udfærdigelsen af bekendtgørelsen, jf. persondatalovens § 57.

Det foreslås endvidere, at der til brug for statistisk opfølgning og evaluering af indsatsen, skal kunne indhentes data om borgernes afgang til uddannelse, job og andre forsørgelsesordninger, herunder sygedagpenge, SU, SVU, efterløn m.v.

Til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen, den koordinerede indsats over for borgeren, opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling, samt opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser, kan der efter den gældende § 63 udveksles relevante oplysninger mellem følgende ministerier med tilhørende styrelser m.fl.: Beskæftigelsesministeriet, Social- og Integrationsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Ministeriet for Børn og Undervisning samt uddannelsesinstitutioner, kommuner, arbejdsløshedskasser, told- og skatteforvaltningen, Det Centrale Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister og andre myndigheder, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger.

Det foreslås, at § 63 udvides, så den også kommer til at omfatte oplysninger om uddannelsesmæssige, sociale og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, der er relevante for beskæftigelsesindsatsen.

For at der løbende kan skabes et overblik over den samlede indsats, foreslås det endvidere, at adgangen til at udveksle relevante data mellem ministerierne med tilhørende styrelser m.fl. til brug for den koordinerede indsats over for borgeren og varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen udvides med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne.

Ved videregivelse af oplysninger, der ikke er indsamlet hos den registrerede selv, skal den dataansvarlige som udgangspunkt orientere den registrerede om videregivelsen m.v., jf. persondatalovens § 29. I den udstrækning videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved lov, kræves der ikke orientering af den registrerede, jf. persondatalovens § 29, stk. 2. Orientering af den registrerede er heller ikke påkrævet, hvis underretningen viser sig umulig eller forholdsmæssigt vanskelig, jf. persondatalovens § 29, stk. 3.

Af administrative grunde foreslås derfor, at det kommer til at fremgå i den gældende § 66, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning og udveksling af uddannelsesoplysninger omfattet af den gældende § 68 a, stk. 8-11.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren på tilsvarende måde skal kunne fastsætte regler om indberetning og udveksling af oplysninger omfattet af den foreslåede § 68 a, stk. 12 og 13. De nærmere regler vil blive fastlagt på baggrund af det udvalgsarbejde, der er nævnt i de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.

Der er tale om redaktionelle ændringer, som følge af lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love, jf. lov nr. 641 af 14. juni 2010, hvor titlen på ”lov om vejledning om uddannelse og erhverv” blev ændret til ”lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.”.

Af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob” fremgår, at der til både administrativt og statistisk brug skal tilvejebringes det nødvendige datagrundlag.

Det foreslås i § 68 a, stk. 12, at Beskæftigelsesministeriet til statistiske formål modtager data på individniveau om indsatsen på socialområdet for personer omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra Social- og Integrationsministeriet og kommunerne. Data anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus, jf. den gældende § 59, stk. 2, til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet.

Det foreslås endvidere i § 68 a, stk. 13, at Beskæftigelsesministeriet til statistiske formål modtager data på individniveau om indsatsen på sundhedsområdet for personer omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, regionerne og kommunerne. Data anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus, jf. den gældende § 59, stk. 2, til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet.

På baggrund af udvalgsarbejdet, som er nævnt i de almindelige bemærkninger pkt. 2.6, vil kravene til indberetning blive udmøntet i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus for beskæftigelsesindsatsen, jf. senest bekendtgørelse nr. 334 af 30. marts 2012. Der vil også under udvalgsarbejdet blive fastlagt, hvilke oplysninger om aktiviteter og indsatser på uddannelses-, social- og sundhedsområdet, der vil være relevante af indberette.

Beskæftigelsesministeriet kan efter gældende regler modtage uddannelsesoplysninger på individniveau, dvs. på cpr.nummerniveau, til statistiske formål fra Danmarks Statistik, jf. § 68 a, stk. 11, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Retten til hjælp efter denne lov er principielt afgrænset til enhver, der opholder sig lovligt her i landet. I særlige tilfælde kan kontanthjælpsmodtagere modtage hjælp i udlandet, for eksempel når de udnytter deres ret til at holde ferie efter 12 sammenhængende måneder på kontanthjælp. Det foreslås, at modtagere af ressourceforløbsydelse i lighed med kontanthjælpsmodtagere sikres ret til at opholde sig i udlandet i den periode, de har ret til ferie, jf. den foreslåede § 69, stk. 4.

Henvisningen til reglerne om særlig ydelse ophæves som en konsekvens af forslagets § 3, nr. 20.

Efter de gældende regler i § 10, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen i sager efter kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik om ledighedsydelse og særlig ydelse samt kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om fleksjob foretage en opfølgning senest seks måneder efter, at ydelsen eller tilskuddet er udbetalt første gang. I sager om fleksjob skal kommune herefter følge op hver gang, der er gået 12 måneder fra sidste opfølgning. I sager om ledighedsydelse, hvor der skal ske revurdering efter § 74 c, træder denne revurdering i stedet for opfølgning i 10, stk. 3.

Det foreslås i § 1, nr. 41, til § 70 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunerne fremover skal foretage en opfølgning af en fleksjobansættelse, når en person har været ansat i fleksjob i 2½ år. Herefter skal kommunen følge op, hver gang en person har været ansat i et fleksjob i 2½ år siden sidste opfølgning for personer, der har fået bevilget et permanent fleksjob eller er ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013. Kommunen skal endvidere efter 4½ år vurdere, om en person, der er ansat i et midlertidigt fleksjob, fortsat opfylder betingelserne for visitation til fleksjob.

Med forslaget ændres § 10, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, således at der ikke længere skal foretages opfølgning vedrørende fleksjob m.v. i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter denne bestemmelse.

Kommunerne skal fortsat foretage opfølgning efter § 10, stk. 3, 1. pkt., i sager vedrørende ledighedsydelse efter kapitel 7 i lighed med, hvad der gælder i dag.

Hvis der er tale om en person, der modtager ledighedsydelse efter ophør i ordinær beskæftigelse, jf. § 74 f, skal kommunen vurdere, om den pågældende fortsat kan klare ordinær beskæftigelse, eller om den pågældende skal visiteres til fleksjob igen.

Herefter foretages opfølgningen efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.4.2. og 2.2.5.2.

Efter de gældende regler har kommunen pligt til at vurdere, om en kontanthjælpsmodtager, herunder en kontanthjælpsmodtager med andre problemer end ledighed, fortsat opfylder betingelserne for at få kontanthjælp, hvis personen fx udebliver fra fx en jobsamtale i jobcenteret.

I forbindelse med forslaget i § 1, nr. 34 om ressourceforløb foreslås det, hvis kommunen vurderer, at ressourceforløb kan være relevant, skal den forelægge personens sag for rehabiliteringsteamet. Personen og dennes sagsbehandler skal deltage i møder i rehabiliteringsteamet, hvor personens sag bliver behandlet. Dette følger også af forslaget til § 2, nr. 4.

Fremmøde til rehabiliteringsteamets behandling af personens sag er således en del af grundlaget for rehabiliteringsteamets oplysning af sagen, som danner grundlag for teamets indstilling om, hvilken fremadrettet foranstaltning, der bør iværksættes.

Det foreslås derfor, at en kontanthjælpsmodtager på tilsvarende vis som ved jobsamtaler m.v. skal stå til rådighed for møder i rehabiliteringsteamet, hvor kontanthjælpsmodtagerens sag behandles.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 7.

Som en konsekvens af, at reglerne om særlig ydelse ophæves, jf. lovforslaget § 3, nr. 20, ophæves henvisningen til særlig ydelse i bemyndigelsesbestemmelsen vedrørende opgørelse af retten til ferie.

Efter forslaget til § 3, nr. 10 (§ 69, stk. 4) skal personer, der modtager ressourceforløbsydelse, have ret til ferie i samme omfang som kontanthjælpsmodtagere. Det foreslås desuden, at ministeren kan fastsætte regler om, at perioder med såvel kontanthjælp som ressourceforløb kan indgå i opgørelsen af retten til ferie.

Som en konsekvens heraf foreslås det, at ressourceforløbsydelse fremgår af bemyndigelsesbestemmelsen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 10 (§ 69, stk. 4).

Personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter § 25 få en særlig støtte. Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om beregningen af støtten, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.

Ressourceforløbsydelsen udbetales uafhængig af ægtefælleindtægter og formueforhold. Det indebærer, at modtagere af ressourceforløbsydelse generelt ikke nødvendigvis vil have behov for særlig støtte. Der vil imidlertid være modtagere af ressourceforløbsydelsen, typisk enlige, der er i en situation, hvor høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde ville udløse særlig støtte, hvis de var kontanthjælpsmodtagere. Det foreslås på den baggrund, at alene modtagere af ressourceforløbsydelsen, der ville have været berettiget til kontanthjælp, kan modtage særlig støtte.

Efter de gældende regler kan en kontanthjælpsmodtager, herunder en kontanthjælpsmodtager med andre problemer end ledighed, der uden rimelig grund udebliver fra fx en jobsamtale, få foretaget fradrag i kontanthjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen og indtil kontakten til kommunen igen er genoprettet.

I forbindelse med forslaget i § 1, nr. 34, om ressourceforløb foreslås det, hvis kommunen vurderer, at ressourceforløb kan være relevant, skal den forelægge personens sag for rehabiliteringsteamet. Personen og dennes sagsbehandler skal deltage i møder i rehabiliteringsteamet, hvor personens sag bliver behandlet. Dette følger også af forslaget til § 2, nr. 4.

Fremmøde til rehabiliteringsteamets behandling af personens sag er således en del af grundlaget for rehabiliteringsteamets oplysning af sagen, som danner grundlag for teamets indstilling om, hvilken fremadrettet foranstaltning, der bør iværksættes.

Det foreslås derfor, at en kontanthjælpsmodtagers udeblivelse fra rehabiliteringsteamets møder, hvor kontanthjælpsmodtagerens sag behandles, sidestilles med udeblivelse fra fx jobsamtaler i jobcenteret. Kommunen kan således foretage fradrag i kontanthjælpen for de dage, der går, fra kontanthjælpsmodtageren skulle være mødt til rehabiliteringsteamet møde og indtil kontakten til kommunen igen er genoprettet.

Kommunen skal som altid foretage en konkret vurdering af, om der er en rimelig grund til udeblivelsen, jf. den gældende § 13, stk. 4, samt foretage en socialfaglig vurdering efter den gældende § 13, stk. 5.

Som følge af forslagene om ophævelse af reglerne om særlig ydelse konsekvensrettes § 46, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter de gældende regler skal kommunen anvende reglerne i § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende er berettiget til revalidering.

Som en konsekvens af ændringen af § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til § 1, nr. 4, hvorefter bestemmelsen om, at der kunne fastsættes regler om krav til undersøgelse af arbejdsevnen og om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, erstattes af lovforslagets § 1, nr. 19 og 20, bliver der i § 46, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik efter forslaget indsat en henvisning til § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Denne regel fastsætter, hvilke krav der skal indgå i rehabiliteringsplanens forberedende del ligesom beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, hvordan kommunerne skal anvende rehabiliteringsplanen i forbindelse med vurderingen af en persons arbejdsevne.

Til § 68

Stk. 1

Forsørgelsesgrundlaget for den i denne bestemmelse omhandlede persongruppe har hidtil typisk været kontanthjælp eller sygedagpenge, også under deltagelse i aktive tilbud, sygeopfølgning m.v.

Med lovforslagets § 1, nr. 34, foreslås det, som noget nyt, at personer under 40 år med komplekse problemstillinger, som har brug for en helhedsorienteret og tværgående indsats for at komme på fode igen og øge tilknytningen til arbejdsmarkedet, skal tilbydes et ressourceforløb. Personer over 40 år, skal også tilbydes et ressourceforløb inden evt. tilkendelse af førtidspension. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.5.2. samt bemærkningerne til § 1, nr. 34.

På den baggrund foreslås det i stk. 1, at personer, der visiteres til et ressourceforløb, modtager en ressourceforløbsydelse.

Det foreslås, at ydelsen ikke er afhængig af egen formue eller ægtefællens indkomst og formue. Det indebærer, at personer, der i dag ikke er berettiget til kontanthjælp på grund af egen formue eller ægtefælleindkomst eller formue, som minimum får kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere, mens forsørgere får kontanthjælpssatsen for forsørgere, uden hensyn til ægtefællens indkomst og formue.

Stk. 2 og 3

Det foreslås i stk. 2, at forsørgere, uanset alder, modtager en ydelse svarende til kontanthjælpssatsen for forsørgere, jf. gældende lovs § 25, stk. 1, nr. 1, hvilket udgør 13.732 kr. pr. måned (2012).

Personer, der ikke er forsørgere, kan uanset alder, modtage en ydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen for personer fyldt 25 år, jf. gældende lovs § 25, stk. 1, nr. 2, hvilket udgør 10. 335 kr. pr. måned (2012).

Det foreslås endvidere, at hjemmeboende unge under 25 år, som ikke har forsørgelsespligt overfor børn, modtager en ydelse svarende til kontanthjælpssatsen for hjemmeboende under 25 år, hvilket, jf. den gældende § 25, stk. 1, nr. 4, udgør 3.214 kr. pr. måned (2012).

Efter den gældende lovs § 25, stk. 4, får en person under 25 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager hjælp efter stk. 1, nr. 3 eller 4, et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 13.732 kr. (2012).

Det foreslås, at samme regler finder anvendelse på personer under 25 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager ressourceforløbsydelse.

I stk. 3 foreslås det, at det er en betingelse, at børnene opholder sig i her i landet, med mindre andet følger af EU-retten eller bilaterale overenskomster.

Reglen, som finder tilsvarende anvendelse på kontanthjælpsmodtagere, gælder ikke i det omfang, det følger af Rådets forordning 492/11, artikel 7, stk. 2, af 5. april 2011 (tidligere art. 1612/68 af 15. oktober 1968) og den tilhørende EØS-aftale. Således fraviges hovedreglen om, at børnene skal opholde sig her i landet, for arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdrivende m.v., der efter EU-retten skal have samme sociale fordele som indenlandske arbejdstagere. Det er en forudsætning, at også børnene bor i et EU/EØS land.

Stk. 4 og 5

Det fremgår af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at personer, der forud for visitationen modtog en anden, højere, ydelse end kontanthjælp, skal have mulighed for at modtage ressourceforløbsydelse på niveau med den tidligere ydelse i den periode, de ville have været berettiget til denne.

Det foreslås derfor i stk. 4, at personer, der forud for påbegyndelsen af et ressourceforløb, modtog sygedagpenge, skal modtage en ydelse på niveau med sygedagpengene. Når en person, der modtager sygedagpenge visiteres til et ressourceforløb, træffes der samtidig afgørelse om, at den pågældende ikke længere er omfattet af sygedagpengeordningen og udbetalingen af sygedagpenge ophører. Den pågældende kan således ikke ved at fravælge ressourceforløbsordningen fortsætte med at modtage sygedagpenge. Efter sygedagpengeloven udgør sygedagpengene højst 3.940 kr. pr. uge, svarende til ca. 17.000 kr. pr. måned. Retten til denne sats bevares indtil retten til sygedagpenge ville være ophørt efter den generelle varighedsbegrænsning på 52 uger, jf. kapitel 8 i sygedagpengeloven. I situationer, hvor sygedagpengene udgør et mindre beløb end kontanthjælpen, vil ressourceforløbsydelsen skulle beregnes efter stk. 2. Udgør sygedagpengene til en hjemmeboende person under 25 år, som ikke har forsørgerpligt, således mindre end kontanthjælpen for en hjemmeboende person under 25 år, som ikke er forsørger, vil vedkommende skulle have en ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3. Ressourceforløbsydelsen kan således ikke udgøre mindre end et beløb svarende til kontanthjælpssatsen.

Hvis personen inden visitation til et ressourceforløb modtog sygedagpenge efter en forlængelsesregel i kapitel 9 i sygedagpengeloven, bevares retten til den hidtidige, højere ressourceforløbsydelsessats, indtil retten til sygedagpenge efter den konkrete forlængelsesregel ville være ophørt.

Herefter modtager personen ressourceforløbsydelse efter reglerne i den foreslåede stk. 2.

Det betyder fx, at en sygedagpengemodtager, der visiteres til et ressourceforløb efter 40 uger på sygedagpenge, modtager ressourceforløbsydelse, svarende til sygedagpengesatsen i de første 12 uger, dvs. frem til det tidspunkt, hvor den generelle varighedsbegrænsning på sygedagpenge ville indtræde. Herefter bliver ydelsen ændret til at svare til kontanthjælpssatsen for personer fyldt 25 år, eller evt. forsørgersatsen, hvis personen har børn.

Som et andet eksempel kan nævnes en person, hvis sygedagpenge er blevet forlænget i yderligere 26 uger efter forlængelsesreglen i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4. Kommunen har vurderet, at personen ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det er endnu ikke endeligt afklaret, om personen vil være berettiget til et fleksjob eller en førtidspension. Seks uger efter forlængelsen bliver personen visiteret til et ressourceforløb, fordi kommunen nu vurderer, at personen er i målgruppen for dette. Personen vil herefter modtage ressourceforløbsydelse svarende til sygedagpengesatsen de første 20 uger i ressourceforløbet, hvorefter ydelsen ændres som beskrevet ovenfor.

Som et tredje eksempel kan nævnes en person, som har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter forlængelsesreglen i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3. Personen er under eller venter på lægebehandling og kommunen har vurderet, at den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for to gange 52 uger. Personen er på dette tidspunkt ikke i målgruppen for et ressourceforløb, idet der er en forventning om tilbagevenden til erhvervsmæssig beskæftigelse inden for to gange 52 uger. Efter et år rammes personen imidlertid af yderligere sygdom, og det bliver klart, at personen ikke vil kunne vende tilbage til erhvervsmæssig beskæftigelse inden for de to gange 52 uger. Sygedagpengene skal stoppes, når personen ikke opfylder betingelserne for fortsat udbetaling efter forlængelsesreglerne. Personen overgår derfor til kontanthjælp, hvor reglerne om formue og/eller ægtefælleafhængigheden kan betyde, at personen ikke får nogen udbetaling. Hvis personen er i målgruppen, visiteres personen til et ressourceforløb. Personen vil modtage ressourceforløb på kontanthjælpsniveau, men beregningen er ikke afhængig af ægtefælle eller formue.

Det foreslås endvidere i stk. 5, at personer, der kommer fra ledighedsydelse, modtager en ydelse på niveau med den ledighedsydelse, de modtog forud for deltagelsen i et ressourceforløb. For så vidt angår ledighedsydelsens størrelse m.v. henvises til forslaget til § 3, nr. 11 (§ 74 a) med tilhørende bemærkninger.

Personer, der ved lovens ikrafttræden 1. januar 2013, modtager ledighedsydelse på mere end 89 pct. af den højeste dagpengepengesats, kan fortsat modtage ledighedsydelse på dette niveau, frem til de bliver ledige efter ansættelse i et fleksjob. Ledighedsydelsen nedsættes dog til 89 pct. af den højeste dagpengesats senest et halvt år efter lovens ikrafttræden. I det omfang ovennævnte personer er overgået til at deltage i et ressourceforløb, vil deres ressourceforløbsydelse blive nedsat tilsvarende, således at satsen for tidligere ledighedsydelsesmodtagere fra 1. juli 2013 ikke kan overstige 89 pct. af den højeste dagpengesats. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 21, stk. 5.

Det bemærkes i øvrigt, at personer, der modtager revalideringsydelse, ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne. Revalidender deltager i et revalideringsforløb med et konkret erhvervssigte, jf. den gældende lovs kapitel 6, fordi kommunen har vurderet, at de efter endt forløb vil kunne stå til rådighed for det ordinære arbejdsmarked. Revalidender er derfor ikke i målgruppen for ressourceforløb. Hvis det i forbindelsen med et revalideringsforløb vurderes, at revalidenden ikke længere har et konkret erhvervssigte, og forløbet ikke vil føre til selvforsørgelse, skal revalideringsforløbet afbrydes, og revalideringsydelsen stoppes. Personen overgår herefter til den ydelse, vedkommende er berettiget til fx kontanthjælp. Hvis kommunen herefter vurderer, at personen er i målgruppen for ressourceforløb, jf. lovforslagets § 1, nr. 40, vil personen i forbindelse med visitationen blive berettiget til ressourceforløbsydelse i reglen svarende til den hidtidige ydelse, personen har modtaget, og som minimum kontanthjælpssatsen for personer fyldt 25 år.

Stk. 6

Det fremgår af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at førtidspensionister under 40 år kan få ressourceforløb, hvis de selv ønsker det, og hvis kommunen vurderer, at de kan få udbytte af det. Hvis en førtidspensionist går i gang med et ressourceforløb, vil den pågældende fortsat modtage førtidspension. Personer, der modtager førtidspension, har således ikke ret til ressourceforløbsydelse.

Stk. 7

Den omhandlede persongruppes forsørgelsesgrundlag er i dag som nævnt typisk kontanthjælp eller ledighedsydelse. Disse persongrupper bevarer retten til ydelsen under sygdom eller barsel.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer retten hertil i forbindelse med sygdom eller barsel.

Stk. 8

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune. Dermed sikres, at personen ikke risikerer at stå uden ydelse, hvis personen fx flytter med sin ægtefælle, der har fået job et andet sted i landet. Hvis den nye kommune finder anledning hertil, kan kommunen revurdere retten til ydelsen, herunder træffe beslutning om, at personen ikke opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse.

På tilsvarende vis følger personens rehabiliteringsplan med til den nye kommune. Den nye kommune kan tage udgangspunkt i den medfølgende plan og foretage de fornødne justeringer m.v., fx i forhold til de tilbud kommunen har, personens forhold m.v.

Til § 68 a

Stk. 1 og 2

Efter kontanthjælpsreglerne (§ 30) skal indtægter som hovedregel fratrækkes krone for krone i den beregnede kontanthjælp.

Det foreslås i lighed hermed, at indtægter også som hovedregel skal fratrækkes krone for krone i ressourceforløbsydelsen, med de undtagelser der følger nedenfor. Det betyder bl.a., at hvis personen fx modtager sygedagpenge som led i et ansættelsesforhold, eller andre offentlige ydelser, der træder i stedet for løn, vil dette beløb blive fradraget i ressourceforløbsydelsen eller lignende. Dermed undgås, at personen modtager dobbeltforsørgelse fra det offentlige under sygdom.

For den del af persongruppen, der i dag har kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag, ses der ved fradraget af arbejdsindtægter i kontanthjælpen bort fra et beløb på 14,99 kr. (2012-niveau) i timen, dog max for 160 timer om måneden.

Det fremgår af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at personer, der deltager i et ressourceforløb, skal have mulighed for at beholde en større del af lønindtægten, hvis de får et job på det ordinære arbejdsmarked, end efter de regler der gælder for kontanthjælp. Fradraget i ressourceforløbsydelsen skal således følge reglerne for fleksjobordningen.

Det foreslås derfor, at ressourceforløbsydelsen, i lighed med hvad der gælder for fleksløntilskuddet, jf. lovforslagets § 1, nr. 41 (§ 70 f), nedsættes med 30 pct. af lønnen inklusiv pension op til en løn på 13.000 kr. før skat, og derefter med 55 pct. af lønnen. Den høje fradragsregel gælder alene for indtægter, der stammer fra arbejde på det ordinære arbejdsmarked, herunder udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med arbejdsgivers konkurs m.v.

Lønindtægter trækkes først fra efter, at indtægten er reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag. Det vil sige, at det er modtageren af ressourceforløbsydelsens skattepligtige personlige indkomst opgjort på månedsbasis, som trækkes fra med ovennævnte modifikationer.

Stk. 3

For indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, foreslås det, at der gælder de samme fradragsregler som for kontanthjælpsmodtagere.

Det foreslås derfor, at der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen efter § 68 ses bort fra 14,99 kr. pr. udført arbejdstime for indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Det foreslås endvidere, at det beløb, der samlet kan ses bort fra, ikke kan beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned.

Stk. 4

Det foreslås, at hovedreglen bliver, jf. § 68 a, stk. 1, og som efter de gældende regler for kontanthjælp, at indtægter trækkes fra i hjælpen. I kontanthjælpssystemet findes der en række undtagelser vedrørende fradrag, og det foreslås, at disse også skal gælde for modtagere af ressourceforløbsydelse. Det betyder bl.a., at der ikke sker fradrag for bl.a. invaliditetsydelse og erhvervsevnetabserstatning m.v., jf. nedenfor.

Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 42 i lov om social service foreslås trukket fra i ressourceforløbsydelse, når ferien holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til ressourceforløbsydelsen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække.

Stk. 5

Der foreslås i lighed med gældende regler for kontanthjælp, at der ikke foretages fradrag i ressourceforløbsydelsen for:

1) Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension.

2) Godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og hjælp efter integrationslovens § 23 f.

3) Vederlag som tilforordnet ved valg.

4) Legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.

5) Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn efter § 38 i lov om social service.

6) Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i mere end tre måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.

7) Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde og ulønnet, frivilligt arbejde.

8) Jobpræmie udbetalt for perioden fra den 1. januar 2011 til og med den 31. december 2012 efter lov om en to-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere.

9) Jobpræmie udbetalt for perioden fra den 1. juni 2012 til og med den 31. maj 2014 efter lov om en to-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed.

De erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 3 og 4, godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i ressourceforløbsydelsen.

Det foreslås, at der anvendes samme sondring mellem formue og indtægter som for kontanthjælpsmodtagere. Formue er fx penge, herunder overskydende skat, og værdier, som hurtigt kan omsættes til penge, fx aktier, obligationer, andre værdipapirer samt guld, sølv o.l. Desuden omfatter begrebet kapitalpensioner, kostbart indbo, fx malerier og tæpper samt indbo udover det normale, lotterigevinster, fx pengebeløb, forbrugsgoder, rejser m.v., biler, boliger og sommerhuse. En kapitalpension, der hæves, eller et efterlønsbidrag, der udbetales, er fortsat formue.

Derimod vil et eventuelt afkast af formue eller et formuegode være en indtægt. Da ressourceforløbsydelsen er skattepligtig, skal indtægter trækkes fra, uanset hvordan de behandles skattemæssigt.

Til § 69

Stk. 1-3

Det fremgår af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, skal kunne sanktioneres efter tilsvarende regler, som gælder for kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed. De skal således stå til rådighed for forskellige tilbud og indsatser m.v., og manglende rådighed kan medføre en sanktion.

Efter gældende lovs § 13, er det en betingelse for at få kontanthjælp, at kontanthjælpsmodtageren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Det er kommunen, der vurderer, om en personen fortsat opfylder betingelserne for kontanthjælpen, hvis personen fx afslår et arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en jobsamtale, udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, eller undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom m.v., jf. gældende lovs § 13, stk. 2.

I nogle situationer behøver kontanthjælpsmodtagere dog ikke at stå til rådighed. Det er fx tilfældet, hvis der ikke er tale om et rimeligt tilbud, kontanthjælpsmodtageren ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes, den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, og den pågældende har ret til ferie m.v., jf. lovens § 13, stk. 4.

Endvidere skal kommunen altid, hvis der er tale om en kontanthjælpsmodtager, der har problemer udover ledighed, foretage en socialfaglig vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. lovens § 13, stk. 5.

Det foreslås derfor i stk. 1, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, skal stå til rådighed efter regler svarende til de regler, som gælder for kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed. Det vil sige, at de skal stå til rådighed for de tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen, og som er en del af ressourceforløbet og deltage i opfølgningssamtaler o.l. i kommunen m.v.

Ved sygdom skal personer, der modtager ressourceforløbsydelse give besked der, hvor de skulle være mødt frem, så der kan blive fulgt op på, om der er behov for tiltag i forbindelse med sygdommen. Det kunne fx være justeringer i rehabiliteringsplanen eller det konkrete tilbud, sundhedsfremmende tilbud eller blot tættere kontaktforløb i en periode. Personen modtager ressourceforløbsydelse under sygdom og er ikke i øvrigt omfattet af særlige regler om sygeopfølgning, idet det forudsættes, at eventuelle aktiviteter m.v. i forbindelse med sygdomsforløb vil kunne indarbejdes i rehabiliteringsplanen, så det bliver en integreret del af ressourceforløbet. Dermed sikres en større grad af kontinuitet og helhedsorientering i indsatsen, så sygdom ikke indebærer et stop i indsatsen, men håndteres som en integreret del af et forløb mod en normal tilværelse med job eller uddannelse. Nogle sygdomme vil naturligt indebære en justering af rehabiliteringsplanen, så der bliver en pause i forløbet, indtil personen er rask igen, andre sygdomme vil indebære at der gives andre tilbud, der afhjælper sygdommen eller støtter op om personer under sygdommen.

Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, skal efter samme regler som der gælder for kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed, stå til rådighed for evt. arbejde, som kommunen henviser dem til. Selvom der er tale om en udsat gruppe, der umiddelbart er langt fra det ordinære arbejdsmarkedet, kan det i nogle tilfælde være relevant at give tilbud om et ordinært arbejde. Det kan fx være i forbindelse med afslutningen af et ressourceforløb, hvor personen er kommet så tæt på arbejdsmarkedet, at det kan være motiverende at overtage et ordinært enkelt job på ganske få timer, fx i en socialøkonomisk virksomhed, hvor der er en særlig opmærksomhed på de ansattes skånebehov. Kommunen skal dog altid være opmærksom på personens individuelle behov og kompetencer og tage hensyn hertil fx i forhold til jobbets timetal og jobfunktionerne.

Der forslås i stk. 2, at det er kommunen, der efter de tilsvarende regler for kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed, vurderer, om en person forsat opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, hvis personen fx ikke deltager i tilbud m.v. i ressourceforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Det foreslås desuden i stk. 3, at de rimelige grunde, der fremgår af den gældende lovs § 13, stk. 4, også finder anvendelse på personer, der modtager ressourceforløbsydelse. Hvis personen således har en rimelig grund til fx at udeblive fra en samtale i kommunen, skal der ikke gives en sanktion for manglende fremmøde.

Endvidere foreslås det i stk. 3, at den gældende lovs § 13, stk. 5, hvorefter kommunen skal foretage en socialfaglig vurdering af, om der er andre grunde til, at personen fx udeblevet fra en samtale i kommunen, der gør det rimeligt, at personen ikke er mødt frem, også gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse.

Det er således et ufravigeligt krav, at kommunen altid foretager en konkret socialfaglig vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end dem, der er nævnt i § 13, stk. 4, som kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis ansøgeren har problemer ud over ledighed. Fx kan alvorlige psykiske lidelser i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion. Det fremgår tillige af vejledning om rådighed og sanktioner for personer, der ansøger om eller modtager kontanthjælp, at hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos kontanthjælpsmodtageren, skal der ikke gives en sanktion. Det samme vil gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse.

Stk. 4

Kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget hjælp i en periode på 12 sammenhængende måneder, fik pr. 1. april 2012 ret til at holde ferie på kontanthjælp i op til fem uger i de følgende 12 sammenhængende måneder. Der er ikke tale om en egentlig optjening af ferie, og personen kan ikke efterfølgende få udbetalt kontanthjælp under ferie i ansættelsesforhold. Desuden kan kontanthjælpsmodtageren ikke få erstatningsferie, hvis personen bliver syg, når ferien begynder eller under ferien.

Ferien kan afholdes som enkelte dage og ugevis, herunder flere uger ad gangen. Det er muligt at opholde sig i udlandet under ferien. Den samlede ferie kan højst udgøre fem uger.

Det foreslås, at modtagere af ressourceforløbsydelse får ret til at holde ferie i det omfang kontanthjælpsmodtagere har ret til ferie, jf. § 13, stk. 8. Retten til ferie på ressourceforløbsydelse følger således de til enhver tid gældende regler for ferie på kontanthjælp.

Som i den gældende lovs § 13, stk. 9, foreslås det, at der er en betingelse for at holde ferien, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved aftalens indgåelse skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder særligt placering af den øvrige families ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker det ressourceforløb, der er tilrettelagt for personen. Her kan være tale om planlagte aktiviteter og aktiviteter, der allerede er iværksat for personen. Ved familie forstås i denne sammenhæng, at der er tale om ægtefælle/samlever og egne eller ægtefælles/samlevers hjemmeboende børn under 18 år.

Hvis ressourceforløbspersonen og kommunen ikke kan blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse, der kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. de almindelige regler om klage til beskæftigelsesankenævnet.

I stk. 4 foreslås det, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med ressourceforløbsydelse, samt hvordan kontanthjælp kan indgå i opgørelsen. Denne bemyndigelse svarer til bemyndigelsen i den gældende lovs § 13, stk. 11, for så vidt angår kontanthjælpsmodtagere, og § 74 i, stk. 5, for så vidt angår personer, der modtager særlig ydelse. Bemyndigelsen skal bl.a. give mulighed for, at personer, der overgår fra kontanthjælp til ressourceforløbsydelse, ikke mister retten afholdelse af ferie som følge af ydelsesskiftet. Dette skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsydelsen i høj grad er sammenlignelig med kontanthjælpen og primært er målrettet gruppen af de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere. Det vil således være uhensigtsmæssigt, hvis det mere tekniske ydelsesskift, som måske for personen selv ikke indebærer ændringer i ydelsens størrelse e.l. , betyder, at allerede opnået mulighed for at holde ferie bortfalder og ny ferie kræver yderligere 12 sammenhængende måneder på den nye ydelse. Tilsvarende gælder for personer, der skifter fra ressourceforløbsydelse til kontanthjælp, fx fordi de nu har opnået så tæt tilknytning til arbejdsmarkedet, at de vurderes at være uddannelses- eller arbejdsmarkedsparate.

Til § 69 a

Stk. 1

Af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob” fremgår, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, kan pålægges en sanktion efter tilsvarende regler som kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed.

Derfor foreslås det i stk. 1, at det på tilsvarende vis er en betingelse for at kunne anvende sanktionsreglerne i lovens §§ 69 b–f, at kommunen konkret i forbindelse med henvisningen til arbejde, indkaldelse til samtale, afgivelsen af tilbud i ressourceforløbet m.v. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for hjælpen, hvis personen undlader at opfylde sin pligt, samt om hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til ydelsen. Det skal således klart fremgå af kommunens vejledning, at personen vil få en sanktion, hvis personen fx uden rimelig grund udebliver fra en samtale efter § 69 c.

Stk. 2

Af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob” fremgår det, at det en betingelse for at kunne pålægge personen en sanktion, at kommunen har været i personlig kontakt (dialog) med personen forud for sanktionen.

Personer i målgruppen for ressourceforløb kan være meget udsatte og skrøbelige personer, der kan have svært ved at overskue de betingelser, kommunen stiller for at kunne modtage ydelsen, herunder ressourceforløbsydelse. Der vil også ofte være tale om personer, som ikke kan reagere på en økonomisk sanktion i form af fradrag i eller tab af deres forsørgelsesgrundlag. Nogle vil også på grund af psykiske problemer, manglende bolig eller andre faste rammer omkring deres tilværelse, have svært ved at forholde sig til skriftlige henvendelser fra kommunen, fx indkaldelser til samtaler eller partshøringer i forbindelse med evt. sanktioner for manglende fremmøde o.l.

Derfor foreslås det i stk. 2, at der stilles krav om, at kommunen skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen. Dette betyder i princippet, at kommunen skal være i personlig kontakt med personen, hvis denne ikke reagerer på en skriftlig partshøring forud for en sanktion. Den personlige kontakt kan være telefonisk eller personlig kontakt på bopæl, opholdssteder – herunder behandlingssteder.

Dermed sikres det, at der skabes klarhed over, om der er omstændigheder, som gør, at borgeren skal eller ikke skal sanktioneres. Først når kommunen har udtømt alle rimelige muligheder i forsøget på at skabe kontakt til borgeren, vil der kunne pålægges en sanktion, hvis kommunen vurderer, at der er grundlag for at give en sanktion.

Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå kontakt med personen, og vedkommende har en mentor eller støtte-kontaktperson m.v., vil kontakten evt. kunne etableres via mentoren m.v. Fx kan kommunen kontakte mentoren med henblik på, at mentoren hjælper personen med at komme i kontakt med kommunen, eller kommunen kan via mentoren efter omstændighederne få oplysninger til belysning af baggrunden for fraværet e.l. , der kan danne grundlag for vurderingen af, hvorvidt der skal pålægges en sanktion i det konkrete tilfælde.

Stk. 3

Det foreslås, at fradrag, nedsættelser eller ophør af ydelsen sker efter reglerne for kontanthjælpsmodtagere, herunder kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed, i den gældende lovs § 35, stk. 2-5. Det vil sige med virkning fra og med den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af ydelsen uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter, idet ressourceforløbsydelsesmodtageres rådighedsforpligtelse dog følger forslaget til lovens § 69.

Fradrag for udeblivelser for tilbud sker med en gennemsnitssats pr. dag med fravær, jf. den gældende lovs § 35, stk. 3. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige ressourceforløbsydelse og beregnes på grundlag af en 5-dages-uge. Fradraget sker pr. dag med udeblivelse uanset omfanget af udeblivelsen, jf. forslaget til § 69 b, stk. 2.

Fradrag for udeblivelse fra en samtale eller en rådighedsvurdering sker efter den gældende lovs § 35, stk. 4, med en forholdsmæssig andel af månedens samlede ydelse svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen ikke har opfyldt betingelserne for at få ydelsen, sat i forhold til månedens samlede antal kalenderdage. Fradraget sker i ydelsen inden skat. Fradraget sker altid med hele dage uanset omfanget af udeblivelsen eller undladelsen. Der sker også fradrag (for én dag), selvom personen kontakter jobcenteret samme dag, som samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted.

Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget i hjælpen pr. dag, jf. gældende lovs § 35, stk. 5.

Til § 69 b

Stk. 1

Efter den gældende lovs § 36, kan en kontanthjælpsmodtager, herunder en kontanthjælpsmodtager, der har andre problemer end ledighed, blive pålagt en sanktion, hvis personen uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. Sanktionen er et fradrag i kontanthjælpen for den periode, hvor personen er udeblevet, dvs. en dags fravær indebærer tab af en dags kontanthjælp.

Det foreslås i stk. 1, at tilsvarende regel gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, og som udebliver fra tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen og er en del af ressourceforløbet. Uden rimelig grund skal forstås i overensstemmelse med § 13, stk. 4 og 5 i gældende lov, og kommunen skal således i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der foreligger en rimelig grund, være opmærksom på, at reglerne i § 13, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse, når den vurderer, om der skal gives en sanktion til en person i et ressourceforløb jf. også bemærkningerne til forslaget til § 69, stk. 1-3.

Der henvises desuden til bemærkningerne til forslaget til § 69 a, stk. 2, for så vidt angår krav til kommunen om personlig kontakt forud for afgivelse af en sanktion.

Stk. 2

Det foreslås, at den gældende lovs § 36, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at der foretages fradrag i ydelsen for den eller de dage, hvor personen helt eller delvis er udeblevet uden rimelig grund. Endvidere kan der ske et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når personen uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Det forholdsmæssige fradrag beregnes ud fra forholdet mellem den forud fastsatte og faktiske deltagelse af tilbuddet.

Til § 69 c

Stk. 1

Efter den gældende lovs § 37 kan en kontanthjælpsmodtager, herunder en kontanthjælpsmodtager, der har andre problemer end ledighed, blive pålagt en sanktion, hvis personen uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølgning, en cv-samtale eller en rådighedsvurdering i jobcenteret. Kommunen foretager fradrag i kontanthjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, cv-samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Det foreslås i stk. 1, at tilsvarende regel gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, og som udebliver fra en samtale eller en rådighedsvurdering i kommunen.

Uden rimelig grund skal forstås i overensstemmelse med § 13, stk. 4 og 5 i gældende lov, og kommunen skal således i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der foreligger en rimelig grund, være opmærksom på, at reglerne i § 13, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse, når den vurderer, om der skal gives en sanktion til en person i et ressourceforløb, jf. også bemærkningerne til forslaget til § 69, stk. 1-3.

Der henvises desuden til bemærkningerne til forslaget til § 69 a, stk. 2, for så vidt angår krav til kommunen om personlig kontakt forud for afgivelse af en sanktion.

Stk. 2

I stk. 2 foreslås det, at reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis det er en anden aktør, der skulle have afholdt samtalen. Det er kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i ydelsen på baggrund af meddelelsen fra anden aktør om udeblivelse fra samtalen uden rimelig grund.

Til § 69 d

Stk. 1

Efter den gældende lovs §§ 39 og 40 nedsættes kontanthjælpen, hvis en kontanthjælpsmodtager, herunder en kontanthjælpsmodtager, der har andre problemer end ledighed, uden rimelig grund ophører med sit arbejde, afviser tilbud om arbejde, undlader at give meddelelse om sygdom, undlader at søge job m.v. §§ 39 og 40 omhandler de såkaldte punktsanktioner, der gives som en nedsættelse af ydelsen med et fast beløb i de tilfælde, hvor en forseelse ikke løber over tid, fx hvis personen siger nej til et tilbud om arbejde, herunder udebliver fra en ansættelsessamtale.

Det foreslås i stk. 1, at tilsvarende regel gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, og som uden rimelig grund fx afviser tilbud om arbejde eller undlader at give besked om sygdom.

Kommunen skal i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der foreligger en rimelig grund være opmærksom på, at reglen i lovens § 13, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse, jf. også bemærkningerne til forslaget til § 69, stk. 1-3.

Der henvises desuden til bemærkningerne til forslaget til § 69 a, stk. 2, for så vidt angår krav til kommunen om personlig kontakt forud for afgivelse af en sanktion.

Stk. 2

Det foreslås, at nedsættelse af ydelsen efter stk. 1 sker med et fast beløb. Efter forslaget nedsættes ressourceforløbsydelsen med 1.590 kr. For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, nedsættes ydelsen dog kun med 246 kr.

Beløbene reguleres en gang årligt, jf. lovforslagets § 3, nr. 30 (§ 109, stk. 1).

Stk. 3

Det beløb, som hjælpen skal nedsættes med, sker på grundlag af personens hjælp på tidspunktet for forseelsen. I de tilfælde, hvor personen endnu ikke modtager hjælp, sker nedsættelsen på baggrund af den hjælp, som personen ville have været berettiget til på forseelsestidspunktet. Dette gælder fx, når en person uden rimelig grund er ophørt i arbejde, og personen først efterfølgende søger hjælp.

Til § 69 e

Målgruppen for ressourceforløb er udsatte ledige, der har mange og komplekse problemstillinger, der skal arbejdes med, før de kan nærme sig arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. For nogle vil blot det at skulle deltage i tilbud og overholde aftaler med kommunen om at komme til samtaler eller møde op til aktiviteter udgøre en barriere. Det er derfor vigtigt, at der er den fornødne fleksibilitet og tålmodighed i ressourceforløbene, så personerne ikke føler, at de bliver udsat for krav og forventninger, de ikke kan leve op til. Derfor skal det også være muligt at forblive i ressourceforløbet, selvom personen, måske særligt i starten, har svært til at overholde rehabiliteringsplanen.

Omvendt er det vigtigt, at der stilles overkommelige krav til ressourceforløbspersonen, som vedkommende kan honorere, og at kommunen har rimelige forventninger til, at personen medvirker til, at ressourceforløbet lykkes.

Det foreslås derfor, at kommunen kan beslutte, at personer, der gentagne gange er udeblevet fra tilbud, samtaler e.l. , og som efter kommunens vurdering ikke aktuelt medvirker konstruktivt til at ressourceforløbet gennemføres, ikke længere skal deltage i ressourceforløbet og modtage ressourceforløbsydelse.

Ophører forløbet, vil det som hovedregel betyde, at personen herefter vil være henvist til at søge om kontanthjælp, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Kommunen vil altid have muligheden for at genvisitere personen til et nyt ressourceforløb på et senere tidspunkt, efter at sagen har været forelagt for rehabiliteringsteamet, jf. lovforslagets § 1, nr. 34.

Bestemmelsen skal ses i forhold til den lignende bestemmelse i den gældende lovs § 41, stk. 2, hvorefter kontanthjælpen skal ophøre, hvis en kontanthjælpsmodtager, herunder en kontanthjælpsmodtager, der har andre problemer end ledighed, gentagne gange uden rimelig grund udebliver fra tilbud m.v.

Til § 69 f

Som led i bekæmpelsen af misbrug af sociale ydelser m.v. er der i den gældende lovs § 42 og § 43 en pligt for kommunerne til at sanktionere modtagere af kontanthjælp i de tilfælde, hvor ydelsesmodtageren mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Endvidere kan Arbejdsmarkedsstyrelsen efter den gældende lovs § 45 indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt der er taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser, hvis styrelsen modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af § 42 eller § 43.

Som nævnt under bemærkningerne til forslaget til § 69 a fremgår det af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, skal kunne sanktioneres efter tilsvarende regler, som gælder for kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed

Det foreslås derfor, at reglerne i §§ 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse, jf. forslaget til § 69 f, stk. 1 og 2. §§ 42 og 43 angår de særlige sanktionsregler for modtagere af kontanthjælp, som mod bedre vidende har tilsidesat pligten til at oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Det foreslås ligeledes, at der indsættes en bestemmelse svarende til § 45, således at Arbejdsmarkedsstyrelsen skal kunne indhente en redegørelse fra en kommune om kommunens opfølgning i konkrete sager fx om en persons evt. tilsidesættelse af oplysningspligten. Dette kan være aktuelt, når der – f.eks. i forbindelse med kontrolarbejdet efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. – opnås viden om, at en modtager af ressouceforløbsydelse muligvis har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde, og hvor der er berettiget tvivl om, at kommunen har foretaget det fornødne i sagen.

Til § 69 g

Beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i lovens § 69 – 69 f. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 13, stk. 10, og § 44, for så vidt angår kontanthjælpsmodtagere.

Bemyndigelsen blev oprindelig indsat som § 41 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Tilsyn med kommunale rådighedsvurderinger, tilsyn med kommunernes visitation, aktiveringsfri periode, nedsættelse af befordringsgodtgørelse, refusion m.v.) – lov nr. 423 af 9. juni 2004. Hensigten var at fastsætte nærmere regler om sanktionerne for selvforskyldt ledighed, afvisning af tilbud om arbejde og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. samt udeblivelser og fravær fra sådanne tilbud m.v.

Dette lovforslag var et led i implementeringen af aftalen om Flere i Arbejde, hvor hensigten var, at reglerne på kontanthjælpsområdet skulle udformes sådan, at de så vidt muligt er identiske med reglerne for de forsikrede ledige i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i regler udstedt i medfør heraf. Der var derfor behov for at fastsætte detailregler om bl.a. placering, afvikling og forældelse af sanktionerne for selvforskyldt ledighed og manglende rådighed og udnyttelse af arbejdsmulighederne.

Bemyndigelsen skal sikre, at der kan udstedes regler, der præciserer gældende regler og praksis på området i forhold til kontanthjælpsmodtagere. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.

Datatilsynet vil blive hørt, når bemyndigelsen udmøntes i bekendtgørelsesform, jf. persondatalovens § 57.

Til § 69 h

Efter den gældende lovs § 44 a kan opholdskommunen uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller modtager kontanthjælp, forlange, at den tidligere opholdskommune giver oplysninger om sanktioner efter den gældende lovs §§ 36 – 43, hvis oplysningerne herom aktuelt er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen. Uanset muligheden for at indhente oplysninger uden samtykke skal opholdskommunen forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Det betyder, at hvis en person ikke giver samtykke til, at oplysningerne kan indhentes, kan opholdskommunen uden personens samtykke anmode om, at den tidligere opholdskommune videregiver oplysninger om tidligere sanktioner, der fortsat er nødvendige og relevante i forhold til opholdskommunens sagsbehandling i forhold til en konkret afgørelse. Der skal således ikke videregives oplysninger om tidligere sanktioner, hvis oplysningerne ikke vil være nødvendige og relevante for en afgørelse, som kommunen skal træffe. Det vil fx være tilfældet, hvis det er mere end fem år siden, at personen har fået en sanktion for ikke at have overholdt sin oplysningspligt ved ikke at give kommunen oplysninger om arbejde samtidigt med, at pågældende har modtaget kontanthjælp, da der i så fald ikke er mulighed for at give en gentagelsessanktion. Det er den nuværende opholdskommune, der vurderer, om oplysningerne om sanktioner er nødvendige og aktuelle for opholdskommunens behandling af sagen. Opholdskommunen må alene indhente oplysninger, der er nødvendige, relevante og tilstrækkelige for at træffe afgørelse i en aktuel sag.

En tilsvarende bestemmelse foreslås i lovens § 69 h at skulle gælde for modtagere af ressourceforløbsydelse for så vidt angår oplysninger om sanktioner efter lovens §§ 69 b-f.

Når opholdskommunen indhenter oplysninger fra den tidligere opholdskommune, skal opholdskommunen sikre, at oplysningspligten i persondatalovens § 29 overholdes.

Lovforslaget vurderes at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, idet den tidligere opholdskommune med henvisning til den foreslåede bestemmelse vil skulle videregive oplysninger om eventuelle sanktioner uden at foretage en vurdering af, om betingelserne i persondatalovens § 8, stk. 3, er opfyldt.

§ 8, stk. 3, blev indsat i persondataloven med henblik på at yde en ekstra beskyttelse, når forvaltningsmyndigheder, der arbejder inden for det sociale område, skal videregive følsomme oplysninger om fx væsentlige sociale problemer og andre rent personlige forhold.

Fravigelsen af persondatalovens § 8, stk. 3, skønnes at være nødvendig og proportional, fordi oplysningerne ikke kan indhentes på anden måde, hvis personen ikke giver samtykke til, at opholdskommunen kan indhente oplysningerne. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at opholdskommunen skal anmode personen om samtykke til at indhente oplysninger om sanktioner efter §§ 36-43 i lov om aktiv socialpolitik eller integrationslovens §§ 29-31 a, før oplysningerne kan indhentes uden samtykke.

Til § 69 i

Kapitel 11 og 12 i loven omhandler henholdsvis hvordan udbetaling af kontanthjælp sker samt i hvilke situationer der kan ske tilbagebetaling af hjælpen, herunder særlig støtte efter § 34.

Da ressourceforløbsydelse så vidt muligt skal følge samme regler som kontanthjælp, dog uden at være ægtefælle- eller formueafhængig, foreslås det, at kapitel 11 og 12 finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse.

Efter de gældende regler har personer, der er visiteret til fleksjob, ret til ledighedsydelse, hvis de opfylder betingelserne i § 74 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. En person skal ved visitationen være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller om lov ret til orlov og dagpenge ved barsel, modtage sygedagpenge, deltage i revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller modtage ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, modtager personen, der er visiteret til fleksjob, kontanthjælp, jf. §§ 11 og 25, eller hvis betingelserne for kontanthjælp ikke er opfyldt, særlig ydelse efter § 74 i.

Efter de gældende regler i § 74 d, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik udgør ledighedsydelsen et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt, i de forudgående tre måneder. Ydelsen kan ikke udgøre mere end 91 pct. eller mindre end 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at alle fleksjobvisiterede fremover skal modtage ledighedsydelse, men på forskelligt niveau afhængigt af deres hidtidige forsørgelsesgrundlag. Hvis betingelserne i forslaget til § 74 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, er opfyldt, modtager den fleksjobvisiterede ledighedsydelse med et beløb, der svarer til 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Betingelserne i lovens § 74 a, stk. 2, er, at en person ved visitationen til fleksjob ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller om lov ret til orlov og dagpenge ved barsel, modtager sygedagpenge, deltager i revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Hvis betingelserne i stk. 2 ikke er opfyldt, modtager en person, der er visiteret til fleksjob og er forsørger, ledighedsydelse med et beløb, der svarer til den kontanthjælp, der ydes til personer, der er forsørgere, eller, hvis personen ikke er forsørger, med et beløb, der svarer til den kontanthjælp, der ydes til personer, der ikke er forsørgere, jf. forslag til § 74 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

En person, som bliver ledig efter et fleksjob, vil uanset, at fleksløntilskuddet på baggrund af lønindkomst har været fuldt aftrappet, være berettiget til ledighedsydelse, i det omfang den pågældende opfylder betingelserne for fleksjob, herunder at personen står til rådighed for fleksjob.

Hvis baggrunden for, at den pågældende har haft en lønindtægt på 36.352 kr. eller derover, er, at den pågældende har arbejdet i et omfang, der medfører, at den pågældende ikke længere kan anses for berettiget til fleksjob, kan den pågældende få ledighedsydelse efter de gældende regler i § 74 f og § 74 g i lov om aktiv socialpolitik om ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob.

Ledighedsydelsen er uafhængig af formue og ægtefællens indkomst.

Efter de gældende regler kan fleksjobvisiterede, der ikke opfylder betingelserne for at modtage ledighedsydelse, optjene retten til ledighedsydelse ved at være ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder. Tilsvarende gælder for personer, der har mistet retten til ydelsen, jf. § 77 a, stk. 5.

Efter forslaget vil det være muligt at optjene retten til ledighedsydelse efter den høje sats, jf. stk. 2, ved at opfylde et beskæftigelseskrav. For at optjene retten til ledighedsydelse skal man have været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, jf. forslaget til lovens § 74 a, stk. 4. Der er ikke noget krav til antallet af ugentlige arbejdstimer.

Personer, der modtager tilbud om støtte i form af tilskud til at bevare deres selvstændige virksomhed, jf. forslaget til § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bliver ikke visiteret efter de samme regler som lønmodtagere. Efter forslaget til § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, vil de derfor alene have ret til ledighedsydelse ved ophør af deres selvstændige virksomhed, hvis de pågældende er visiteret til fleksjob som lønmodtager efter reglerne i forslaget til § 70 a i lov om aktiv socialpolitik.

Efter de gældende regler i lovens § 74 d, stk. 6, offentliggør beskæftigelsesministeren endvidere størrelsen på det beløb, der kan udbetales i ledighedsydelse. Dette videreføres i forslaget til § 74 a, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik.

Der foretages en konsekvensændring i forslaget til § 74 a, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik som følge af, at reglerne om rådighed og sanktioner nyaffattes, jf. forslagets § 3, nr. 20.

Efter forslaget til § 74 a, stk. 10, skal beskæftigelsesministeren bekendtgøre størrelsen af ledighedsydelsen efter stk. 2 og 3.

I lighed med de gældende regler i § 74 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, vil det fortsat være en betingelse for at kunne modtage ledighedsydelse, at den pågældende opfylder betingelserne for at få et fleksjob og står til rådighed efter reglerne i §§ 75-77 b, jf. forslagets § 3, nr. 20.

Forslaget til ophævelse af § 74 b, stk. 1, nr. 2-5, og stk. 2-6, i loven, er en konsekvens af forslagets § 3, nr. 22, som indebærer, at reglerne om rådighed og sanktioner for modtagere af ledighedsydelse nyaffattes og flyttes til et nyt afsnit.

Efter de gældende regler i § 74 b, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik kan en modtager af ledighedsydelse ikke længere modtage ledighedsydelse, når den pågældende i sammenlagt seks måneder har modtaget ledighedsydelse efter at have nået fleksydelsesalderen efter lov om fleksydelse.

Med forslaget til § 74 b, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, får den fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse med henholdsvis 89 pct. af højeste dagpengesats eller et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for forsørgere, ret til denne ydelse i sammenlagt 6 måneder efter, at den fleksjobvisiterede har nået fleksydelsesalderen, jf. lov om fleksydelse. Ved ledighed herefter modtager den fleksjobvisiterede ledighedsydelse svarende til et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere frem til folkepensionsalderen, eller til de overgår til fleksydelse.

Hvis en person modtager ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2, og den pågældende har forsørgerpligt over for børn, kan denne få ledighedsydelse suppleret med kontanthjælp op til forsørgersatsen, hvis betingelserne for at modtage kontanthjælp er opfyldt.

Med lovforslaget er alle personer, der er visiteret til fleksjob, dermed sikret et forsørgelsesgrundlag frem til de når folkepensionsalderen.

Efter de gældende regler sker der fradrag i ledighedsydelsen for et eventuelt kortvarigt arbejde efter lovens § 74 d, stk. 3. Kommunen foretager en beregning af ledighedsydelsens størrelse forud for hver udbetaling, der er baseret på oplysninger om fradrag for arbejdsindkomst og anden indkomst, fx pensionsudbetalinger i ydelsesperioden. Fradraget i ledighedsydelsen sker i forhold til den arbejdstid, som den pågældende har arbejdet i ugen i forhold til 37 timer, jf. § 74 d, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i § 74 d, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at der i lighed med tidligere skal ske fradrag i ledighedsydelsen for lønindkomst og anden indkomst, der træder i stedet for lønindkomst, når en person har arbejde af kortere varighed. Det foreslås, at beregningen af fradraget i ledighedsydelsen sker efter de samme principper, som anvendes ved beregningen af det tilskud, der udbetales til personer, der er ansat i fleksjob. Det betyder, at der foretages et fradrag på 30 pct. op til en A-indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag herunder personens eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag m.v. før skat på 13.000 kr. pr. måned (2012-pl) og derefter et fradrag på 55 pct., hvis den samlede arbejdsindkomst før skat overstiger 13.000 kr. inkl. pension pr. måned (2012-pl).

Hvis en person har arbejde samtidig med udbetaling af ledighedsydelse, skal kommunen vurdere, om beskæftigelsen skal betragtes som et fleksjob.

Det følger af forslaget til lovens § 74 d, stk. 3, at kommunen udbetaler ledighedsydelse bagud i den følgende måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister samt oplysninger om modtagerens af ledighedsydelse eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag, lønindkomst, indkomst fra selvstændig bibeskæftigelse eller pensionsudbetaling fra udlandet.

Ved beregningen ses der bort fra arbejdsfrie indtægter fx erstatninger, herunder erstatninger udbetalt efter lov om arbejdsskadesikring. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 41 til § 70 f om flekslønstilskud.

Da oplysningerne om indkomst sjældent vil være tilgængelige på opgørelsestidspunktet, sker fradraget i ydelsen forskudt i forhold til den aktuelle måned. Fradrag for arbejde m.v. vil derfor først finde sted i ydelsen i den næstfølgende måned.

Det foreslås i § 74 d, stk. 4, at modtageren af ledighedsydelse får pligt til at oplyse kommunen om sit eget og arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold. For kommunens indhentelse af andre oplysning om løn og arbejdsindtægter henvises til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 41 til § 70 f. Der henvises endvidere til lovforslaget § 3, nr. 23, til § 91 i lov om aktiv socialpolitik vedrørende tilbagebetaling af ydelser, når oplysningspligten ikke er overholdt.

Efter de gældende regler har beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for beregning af ledighedsydelse, herunder regler om fradrag i ledighedsydelse. Denne bemyndigelse videreføres med forslaget til § 74 d, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, og vil blive udnyttet til at fastsætte regler for indtægter m.v. i samme omfang som efter de gældende regler.

Efter de gældende regler kan der i det ferieår, hvor personen opnår ret til ledighedsydelse, eller hvor den pågældende første gang ansættes i et fleksjob, udbetales

– 15 feriedage, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. maj til 31. juli,

– 10 feriedage, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. august til 31. december, eller

– 5 feriedage, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. januar til 30. april.

Efter forslaget til § 74 e, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik skal personer, der modtager ledighedsydelse eller bliver ansat i fleksjob, fortsat have ret til at holde ferie med ledighedsydelse. I det ferieår, hvor personen opnår ret til ledighedsydelse, eller hvor den pågældende første gang ansættes i et fleksjob, udbetales ledighedsydelse med det beløb, som den pågældende er berettiget til efter § 74 a, stk. 2 og 3:

– 15 feriedage, svarende til sammenlagt tre ugers ferie, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. maj til 31. juli,

– 10 feriedage, svarende til sammenlagt to ugers ferie, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. august til 31. december, eller

– fem feriedage, svarende til sammenlagt en uges ferie, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. januar til 30. april.

Hvis den ansatte i et fleksjob arbejder under 5 dage om ugen, har den ansatte i et fleksjob ret til at holde 5 ugers ferie i alt, dvs. at ferien dækker både arbejdsdage og arbejdsfrie dage. Dette er nu præciseret ved formuleringen om, at ferien skal svare til et sammenlagt ugeantal.

Ledighedsydelsen udbetales med det beløb, som den pågældende i øvrigt er berettiget til at modtage i ledighedsydelse, jf. forslaget til § 74 e, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik. Det tydeliggøres i bestemmelsens sidste punktum, at ledighedsydelsen ikke nedsættes med beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiver eller Lønmodtagernes Garantifond.

Efter de gældende regler i § 74 f, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, er det en betingelse for retten til ledighedsydelse, at personen var berettiget til ledighedsydelse ved overgang til ustøttet beskæftigelse, eller at personen har været ansat i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller ustøttet beskæftigelse efter ophør af fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Efter forslaget til § 74 f, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, kan en person, der har været ansat i ustøttet beskæftigelse, ligesom i dag, modtage ledighedsydelse, jf. forslaget til § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d i lov om aktiv socialpolitik. Pågældende kan modtage ledighedsydelse efter lovens § 74 a, stk. 2, når den pågældende har været ansat i ustøttet beskæftigelse i sammenlagt 9 måneder inden for 18 måneder.

Efter de gældende regler i § 74 g, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik kan en modtager af ledighedsydelse ikke længere modtage ledighedsydelse, når den pågældende i sammenlagt 6 måneder har modtaget ledighedsydelse efter at have nået fleksydelsesalderen efter lov om fleksydelse.

Med forslaget til § 74 g, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, får en person, der modtager ledighedsydelse med henholdsvis 89 pct. af højeste dagpengesats eller et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for forsørgere efter lovens § 74 a, stk., 3, nr. 2, ret til denne ydelse i sammenlagt 6 måneder efter, at den pågældende har nået fleksydelsesalderen. Ved ledighed herefter modtager den pågældende ledighedsydelse svarende til et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere, frem til de ikke længere opfylder betingelserne for ledighedsydelse i den gældende § 74 f, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, eller hvis de fortsat har ret til ledighedsydelse, frem til de når folkepensionsalderen.

Som en konsekvens af at alle personer, der er visiteret til fleksjob, bliver berettiget til ledighedsydelse, jf. §§ 74 a og 74 d, ophæves overskriften til § 74 i om særlig ydelse.

Som en konsekvens af at alle personer, der er visiteret til fleksjob, bliver berettiget til ledighedsydelse, jf. §§ 74 a og 74 d, ophæves § 74 i om særlig ydelse.

Det foreslås, at de gældende bestemmelser om rådighed og sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne i § 74 b, stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2-6, i lov om aktiv socialpolitik erstattes af nye bestemmelser.

Baggrunden for forslaget til § 3, nr. 20, er dels, at ledige fleksjobvisiterede fremover skal være aktivt jobsøgende og dels, at reglerne om selvforskyldt ledighed så vidt muligt skal kunne sidestilles med reglerne for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge.

Samtidig er det vigtigt, at reglerne om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne medfører, at sanktionerne gives så tæt som muligt på den hændelse, der udløser sanktionen, og at reglerne er lette at forstå og administrere, så de anvendes mere konsekvent i kommunerne, og at modtagerens forståelse af sanktionen øges, så den pågældende også i højere grad vil reagere på sanktionen og ændre adfærd.

Til § 75

Efter de gældende regler om rådighed i § 74 b, stk. 1, nr. 3-5, og stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, er det en betingelse for at kunne modtage ledighedsydelse, at den pågældende står til rådighed for fleksjob. Hvis der opstår tvivl om rådigheden, skal kommunen vurdere denne fx ved anvendelse af tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette følger af § 74 b, stk. 3, i loven. Her fremgår det endvidere, at hvis en modtager af ledighedsydelse ikke står til rådighed, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

Stk. 1

Efter forslaget til § 75, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det i lighed med tidligere, at en person, der modtager ledighedsydelse skal tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob samt tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre tilbud, som kan forbedre muligheden for at finde arbejde.

Samtidig skal modtageren af ledighedsydelse møde til de samtaler, som den pågældende bliver indkaldt til. Det gælder cv-samtaler, jobsamtaler i det individuelle kontaktforløb, møder i rehabiliteringsteamet, samtaler om rådighedsvurdering og opfølgningssamtaler efter § 74 c i lov om en aktiv socialpolitik. Det er endvidere en betingelse for at modtage ledighedsydelse, at personen deltager aktivt i de tilbud, som kommunen har givet.

En person, der modtager ledighedsydelse, får som noget nyt pligt til at være aktivt jobsøgende. Kravene til den aktive jobsøgning skal være tilpasset til, at vilkårene for modtagere af ledighedsydelse ikke er de samme som for andre ledige.

Kommunerne skal i lighed med i dag fortsat yde en aktiv indsats for at bringe modtagere af ledighedsydelse tættere på arbejdsmarkedet, herunder ved at bistå med jobsøgning og kontakter til virksomheder. Det er dog samtidigt vigtigt, at også personer, der er visiteret til fleksjob, selv deltager aktivt i arbejdet med at finde fleksjob.

Som noget nyt skal en modtager af ledighedsydelse lægge sit cv på Jobnet senest 3 uger efter, at den pågældende har fået ret til ledighedsydelse. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 47.

Stk. 2

Efter forslaget til § 75, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, skal kommunen i lighed med, hvad der gælder i dag, afprøve personens rådighed, hvis der opstår tvivl om denne. Det kan ske ved at anvende tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tvivl om rådighed kan fx opstå i forbindelse med kommunens opfølgning på, om personen opfylder betingelserne for et fleksjob. Der kan endvidere opstå tvivl om rådigheden, hvis en person afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, eller hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen skal møde til samtaler eller får et tilbud om fleksjob eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre den pågældendes muligheder for at få et fleksjob.

Til § 76

Stk. 1

Der har ikke tidligere været krav om, at en person, der modtager ledighedsydelse, skulle være aktivt jobsøgende i lighed med, hvad der gælder for forsikrede ledige. Med ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob” skal en modtager af ledighedsydelse fremover være aktivt jobsøgende, jf. forslaget til § 75, stk. 1, nr. 1.

Hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt en modtager af ledighedsydelse er aktivt jobsøgende, skal kommunen give den pågældende en frist på op til 3 måneder til at dokumentere, at den pågældende er aktivt jobsøgende. Dette gælder fx, hvis der er tvivl om, hvorvidt jobsøgningen er tilstrækkelig seriøs, realistisk og bred. Der er fx tvivl om seriøsiteten af jobsøgning, hvis personen i overvejende grad har sendt ansøgninger via et jobsøgningsprogram eller alene har sendt sit cv som ansøgning til job, hvor det er kutyme at sende en egentlig ansøgning.

Der skal i forbindelse med afgørelsen om, at der gives en frist til at bevise den aktive jobsøgning, lægges en plan for personens jobsøgning i fristperioden. I denne plan kan indgå antallet af ansøgninger, som den pågældende skal sende, inden for hvilke ansættelsesområder, der skal søges fleksjob m.v. Kommunen skal endvidere vejlede personen om, hvordan de kan finde fleksjob, give tilbud om kurser i jobsøgning m.v.

Når fristperioden udløber, skal kommunen vurdere, om den pågældende er aktivt jobsøgende, eller, hvis planen ikke er fulgt, hvorvidt den pågældende har haft en rimelig grund til ikke at følge planen fx sygdom. Hvis kommunen vurderer, at personen ikke er aktivt jobsøgende, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

Ved rådighedsvurderingen efter fristens udløb skal det indgå, om modtageren af ledighedsydelse har deltaget i samtaler, aktiviteter og tilbud, som kommunen har indkaldt til.

Hvis planen ikke er fulgt, og der ikke er en rimelig grund til dette, skal kommunen træffe afgørelse om, at ledighedsydelsen ophører. Dette følger af forslaget til § 76, stk. 1.

Stk. 2

Det fremgår af forslaget til § 76, stk. 2, at når en person har mistet retten til ledighedsydelse, kan personen igen få ledighedsydelse, når personen på ny har opfyldt kravet om at være ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efter at have mistet retten til ledighedsydelse.

Til § 77

Stk. 1

Efter de gældende regler, skal en person, der modtager ledighedsydelse deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik og samtaler i det individuelle kontaktforløb efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis en person afslår eller udebliver fra en opfølgningssamtale efter § 74 c eller fra en samtale i det individuelle kontaktforløb efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan personen ikke få ledighedsydelse i 3 uger.

Hvis en person inden for 12 måneder efter hændelsen igen afslår eller udebliver fra en af de nævnte samtaler, mister personen retten til ledighedsydelse, jf. § 74, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik. Dette gælder dog ikke, hvis personen har en gyldig grund til afslaget eller udeblivelsen.

Med forslaget til § 77, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, bliver sanktionsreglerne sidestillet med reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at en person, der uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, ikke kan modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor samtalen skulle have fundet sted, og indtil den pågældende genopretter kontakten til kommunen. Hvis den pågældende kontakter kommunen samme dag, som samtalen skulle have fundet sted, men efter samtale skulle være påbegyndt, kan personen ikke modtage ledighedsydelse for denne dag. Baggrunden for dette er, at personen i den periode, hvor pågældende er udeblevet, ikke udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt.

Kontakten kan fx genoprettes ved, at pågældende møder op på kommunen. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring m.v.

Kommunen kan også give en sanktion, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, er indkaldt til samtalerne digitalt via Min Side på Jobnet, jf. § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende udebliver fra samtalen.

Hvis det er en anden aktør, jf. § 4 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der skulle have afholdt jobsamtalen, finder reglerne tilsvarende anvendelse. Det er kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i hjælpen på baggrund af meddelelse fra anden aktør om udeblivelse fra disse samtaler uden rimelig grund.

Stk. 2

Efter de gældende regler er der ikke stillet krav om, at en modtager af ledighedsydelse skal lægge sit cv i Jobnet senest 3 uger efter at den pågældende har fået ret til ledighedsydelse.

Da der nu stilles krav om indlæggelse af cv i Jobnet foreslås det i § 77, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en modtager af ledighedsydelse ikke har lagt sit cv i Jobnet rettidigt, dvs. senest 3 uger efter at have opnået ret til ledighedsydelse, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor cv’et skulle være lagt i Jobnet, og frem til det sker. Hvis baggrunden for, at modtageren af ledighedsydelse ikke har lagt sit cv rettidigt ind, skyldes fx it-nedbrud eller andre forhold, der ikke skyldes personens forhold, skal der ikke gives en sanktion.

I det omfang en modtager af ledighedsydelse har behov for det, skal kommunen bistå den pågældende med at lægge sit cv i Jobnet.

Stk. 3

Efter de gældende regler er der i dag ikke krav om, at en person skal lægge sit cv i Jobnet og have en cv-samtale.

Med forslaget til § 77, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, bliver sanktionsreglerne sidestillet med reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at en person, der uden rimelig grund udebliver fra en cv-samtale, ikke kan modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor samtalen skulle have fundet sted, og indtil den pågældende genopretter kontakten til kommunen. Hvis den pågældende kontakter kommunen samme dag, som samtalen skulle have fundet sted, men efter samtalen skulle være påbegyndt, kan personen ikke modtage ledighedsydelse for denne dag. Baggrunden for dette er, at personen i den periode, hvor pågældende er udeblevet, ikke udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt.

Kontakten kan fx genoprettes ved, at pågældende møder op på kommunen. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring m.v.

Kommunen kan også give en sanktion, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, er indkaldt til samtalerne digitalt via Min Side på Jobnet, jf. § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende udebliver fra samtalen.

Hvis det er en anden aktør, jf. § 4 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der skulle have afholdt jobsamtalen, finder reglerne tilsvarende anvendelse. Det er kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i hjælpen på baggrund af meddelelse fra anden aktør om udeblivelse fra disse samtaler uden rimelig grund.

Til § 77 a

Efter den gældende sanktionsregel i § 74 d, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, mister en person retten til ledighedsydelse i 5 uger, hvis personen uden en gyldig grund afslår et rimeligt tilbud om fleksjob. Hvis en person inden for 12 måneder efter hændelsen igen uden en gyldig grund afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister personen retten til ledighedsydelse.

Hvis en person uden en gyldig grund ophører i et fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

En person, som har mistet retten til ledighedsydelse, kan igen få ledighedsydelse, når den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder. Kun ansættelser i fleksjob efter, at den pågældende har mistet retten til ledighedsydelse tæller med ved opgørelsen af de 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 1 og 2

For at harmonisere reglerne om selvforskyldt ledighed for personer, der modtager ledighedsydelse, med reglerne, der gælder for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, foreslås det, jf. forslaget til § 77 a, at en person, der ophører i eller afslår et fleksjob uden en rimelig grund, ikke kan modtage ledighedsydelse i 3 uger. Det samme er tilfældet, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, ophører i eller afslår et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der forbedrer den pågældendes mulighed for at få et fleksjob.

En sanktion kan kun gives, hvis personen er blevet tilbudt et fleksjob eller har fået et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre den pågældendes mulighed for at få arbejde. Det skal af tilbuddet om fleksjob fremgå, hvilke arbejdsfunktioner personen skal udføre, personens arbejdstid, arbejdsbelastning, skånehensyn, løn- og ansættelsesvilkår m.v. Hvis disse forhold ikke er beskrevet i tilbuddet, vil det ikke være muligt at vurdere, om tilbuddet er rimeligt i forhold til modtageren af tilbuddet om fleksjob.

Hvis en person ophører i eller afslår et tilbud om fleksjob, skal kommunen træffe afgørelse om, at den pågældende ikke kan modtage ledighedsydelse i 3 uger, jf. forslaget til § 77 a, stk.1, i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis en person uden en rimelig grund ophører i eller afviser et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelse i 3 uger, jf. forslaget til § 77 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis personen uden en rimelig grund ophører i eller afslår et fleksjob, er personen selvforskyldt ledig. Ved selvforskyldt ledighed forstås, at personen på grund af sine egne forhold, og uden at der er en rimelig grund, er ophørt i eller har afslået fleksjobbet. Der kan være tale om selvforskyldt ledighed, både når ophøret skyldes egen opsigelse, og når den fleksjobvisiterede er blevet afskediget. Kommunen skal derfor altid foretage en konkret vurdering af, om personen har en rimelig grund til at opsige arbejdet, eller om afskedigelsen beror på personens egne forhold. Dette kan fx være tilfældet, hvis den fleksjobvisiterede udebliver fra sit arbejde uden at give meddelelse om dette eller trods flere advarsler fortsætter med at komme for sent uden en undskyldelig grund. Hvis personen afskediges på grund af ordremangel, materialemangel eller lignende, er der ikke tale om selvforskyldt ledighed.

I en vurdering af, om en person er selvforskyldt ledig ved ophør i eller afslag på et fleksjob, skal altid indgå de konkrete forhold, der har ført til ophøret eller afslaget. Det kan fx være, om der ligger en aftale med arbejdsgiveren om, at pågældende kan holde ferie ud over, hvad ferieloven tillader. Hvis arbejdsgiveren efterfølgende afskediger den fleksjobvisiterede på denne baggrund, vil personen ikke være selvforskyldt ledig, da årsagen til afskedigelsen ikke alene beror på personens forhold.

Hvis en person har gentagne udeblivelser fra et tilbud, kan det medføre, at den pågældende kan anses for ophørt i tilbuddet. Det vil fx være tilfældet, hvis formålet med tilbuddet ikke kan opnås på grund af gentagne udeblivelser. Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med ophør i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang i forhold til månedens samlede tilbud indgår som en vigtig del af denne vurdering. Men herudover kan indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på andre kursister, hvilket kan sidestilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der skal således foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfang og dels af, om personen kan siges at deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelserne.

Med forslaget, ændres der ikke på de rimelige grunde, som hidtil har været gældende for personer, der er visiteret til fleksjob. Som en konsekvens af, at der henvises til § 13, stk. 4 og 5, i loven, hvor der anvendes betegnelsen rimelige grunde, bruges denne formulering nu i stedet for som hidtil ”gyldige grunde”.

De rimelige grunde er:

1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,

2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,

7) den pågældende har ret til ferie efter stk. 8 og 9,

8) den pågældende aftjener værnepligt,

9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller

10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Kommunen skal endvidere efter § 13, stk. 5, vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de ovenfor nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det betyder, at det er et krav, at kommunen altid foretager en konkret vurdering af, om der foreligger andre forhold end dem, der er nævnt i § 13, stk. 4, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder i forhold til et fleksjob. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion for ikke at stå til rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden for en modtager af ledighedsydelse, skal der ikke gives en sanktion.

Stk. 3

Hvis den pågældende inden for en periode af 12 måneder fra sidste ophør eller afslag igen uden rimelig grund ophører i eller afviser et tilbud om fleksjob eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre den pågældende mulighed for at få et fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse, jf. § 77 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 4

Ved vurderingen af, om en person har afvist et tilbud, indgår, om den pågældende har afslået at tage imod et tilbud om fleksjob eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som forbedrer den pågældendes mulighed for at få et fleksjob. Herudover indgår også situationer, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist tilbuddet om fleksjob eller aktive tilbud, fx hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet om fleksjob, har så mange forbehold eller krav til fleksjobbet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette, jf. forslaget til § 77 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Det samme vil gøre sig gældende ved tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.

Stk. 5

Efter forslaget til § 77 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, kan personen igen få ledighedsydelse, når den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efter ophøret eller afslaget.

Til § 77 b

Efter de gældende regler i § 74 b, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, skal en person tage imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som kan fremme personens muligheder for ansættelse i et fleksjob. Hvis personen uden en rimelig grund udebliver fra eller afslår tilbuddet, opstår der tvivl om personens rådighed. I denne situation skal kommunen afprøve personens rådighed, jf. lovens § 74 b, stk. 3. Hvis kommunen vurderer, at den pågældende ikke står til rådighed, mister personen retten til ledighedsydelse. Hvis kommunen har indledt en sag om førtidspension, kan den pågældende forsætte med at modtage ledighedsydelse, frem til kommunen har truffet afgørelse om, hvorvidt den pågældende er berettiget til pension eller ej. Hvis der udbetales pension for samme periode, som der er udbetalt ledighedsydelse for, skal ledighedsydelsen tilbagebetales.

Stk. 1

Med forslaget til § 3, nr. 20, til § 77 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen afprøve en modtager af ledighedsydelses rådighed, hvis der opstår tvivl om denne.

Rådighedsafprøvningen kan - som i dag - fx ske ved at give personen et tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I vurderingen af, om personen forsat står til rådighed for et fleksjob, indgår følgende:

– Personens deltagelse i tilbuddet

– Eventuelt fravær

– Tilbagemelding fra tilbudsstedet m.v.

Hvis kommunen vurderer, at en person ikke har vilje til at overtage et fleksjob og dermed ikke står til rådighed, mister personen retten til ledighedsydelse. Personen er trods den manglende rådighed stadig visiteret til et fleksjob. Kommunen kan ikke træffe afgørelse om manglende rådighed for et fleksjob, alene fordi kommunen eller modtageren af ledighedsydelse ikke kan finde et fleksjob, som personen kan klare. I denne situation skal kommunen vurdere, om personen stadig opfylder betingelserne for et fleksjob, og træffe afgørelse om, at den tidligere visitation til fleksjob ophæves. Dette kan ske, hvis personen fx er blevet så dårlig, at personen er berettiget til førtidspension, eller hvis personens helbred fx på grund af nye behandlingsmuligheder er bedret, så personen ikke længere kan anses for at have en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen.

Der er ikke fastsat en nedre grænse for, hvor meget personens arbejdsevne skal være nedsat for, at personen kan stå til rådighed for et fleksjob. Kommunen kan således ikke alene lægge vægt på, at personens arbejdsevne i tilfælde, hvor person alene kan arbejde få timer om ugen, men skal også lægge vægt på, om der er mulighed for, at arbejdsevnen over tid kan udvikles og dermed forbedres.

Kommunen skal endvidere altid konkret vurdere, om en person har en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedspligt, før der træffes afgørelse om, at en modtager af ledighedsydelse ikke står til rådighed for et fleksjob, og dermed mister retten til ledighedsydelse.

Stk. 2

Med forslaget til § 77 b, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, i lighed med hvad der gælder i dag, at hvis kommunen har påbegyndt en sag om førtidspension af egen drift eller efter ansøgning fra personen, skal der fortsat udbetales ledighedsydelse. Ledighedsydelsen kan udbetales, så længe sagen behandles. Hvis der senere træffes afgørelse om, at personen er berettiget til førtidspension, og der udbetales pension for samme periode, som der er udbetalt ledighedsydelse for, skal ledighedsydelsen tilbagebetales.

Hvis personen under sagens behandling når fleksydelsesalderen, vil personen dog også i denne situation blive omfattet af varighedsbegrænsningen for ledighedsydelse, jf. forslagets § 3, nr. 13, til § 74 b, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Den pågældende vil i stedet kunne modtage ledighedsydelse på satsen for kontanthjælp for ikke forsørgere.

Hvis kommunen træffer afgørelse om, at en person ikke kan få førtidspension, fordi personens arbejdsevne ikke er tilstrækkeligt nedsat eller der fortsat er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles, kan personen som udgangspunkt fortsætte på ledighedsydelse, hvis betingelserne for at modtage ledighedsydelse fortsat er opfyldt, herunder at personen står til rådighed for fleksjob.

Dette ændres ikke af, at personen klager over kommunens afgørelse om førtidspension, hvis personen fortsat stiller sig til rådighed for et fleksjob. En klage kan således ikke i sig selv skabe tvivl om personens rådighed, men kan kombineret med andre forhold medføre, at kommunen kommer i tvivl om personens rådighed. I sådanne tilfælde kan jobcenteret afprøve personens rådighed, jf. forslagets § 3, nr. 20, til § 75, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3

Det fremgår af forslaget til lovens § 77 b, stk. 3, at når en person har mistet retten til ledighedsydelse, kan personen igen få ledighedsydelse, når personen på ny har opfyldt kravet om at være ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Efter § 79 i lov om aktiv socialpolitik indbetales der bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtager kontanthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse. Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 80, stk. 3, er der fastsat regler om, at der indbetales det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvilket i 2012 er 270 kr. pr. måned. Udbetales ydelsen for mindre end en måned, beregnes ATP-bidraget forholdsmæssigt.

Det foreslås, at bestemmelsen udvides til, at der også skal indbetales ATP-bidrag af ydelsen under ressourceforløb.

Det foreslås også, at der ikke skal være en karensperiode for indbetaling af ATP-bidrag af ydelsen, og at ATP-bidraget finansieres ved, at ydelsesmodtagere betaler 1/3 af bidraget og staten betaler de resterende 2/3. Dette svarer til finansieringen af ATP-bidrag af kontanthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse.

Der vil med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 80, stk. 3, blive fastsat regler om, at der indbetales det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og at ATP-bidraget beregnes forholdsmæssigt, hvis ydelsen udbetales for mindre end en måned.

Efter de gældende regler i lovens § 79, stk. 3, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag af kontanthjælp, revalideringsydelse eller ledighedsydelse, at ydelsen efter fradrag for arbejdsindtægter, pensioner m.v. mindst er på 13.732 kr. (2012) for forsørgere af børn eller 10.335 kr. (2012) for ikke-forsørgere.

Efter lovens § 80, stk. 1, er den ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidraget efter § 79, den ydelse, der er beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter lovens §§ 30-33, 36-43, 58, 59 og 74 d, stk. 3.

Det foreslås, at beløbsgrænserne i lovens § 79, stk. 3, også finder anvendelse for ATP-bidrag af ressourceforløbsydelsen. Det foreslås også, at den ressourceforløbsydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidraget efter § 79, er den ydelse, der er beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter § 68 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 10.

Efter de gældende regler i § 91, nr. 1, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis en person mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt og dermed fået udbetalt en ydelse med urette.

På baggrund af lovforslagets § 3, nr. 14 til § 74 d, stk. 3, indsættes der hjemmel til, at kommunen også i tilfælde af, at en ansat i fleksjob med bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt fx ved ikke at oplyse om ændringer i arbejdsgiverens pensionsbidrag, skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af ledighedsydelse, der er udbetalt med urette.

Det følger af gældende ret, at kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen, når en person to eller flere gange inden for de seneste 12 måneder uden rimelig grund ophører med sit arbejde, uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde eller der uden rimelig grund ophører i eller afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder en uddannelse pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a.

Det foreslås, at det skal være muligt for kommunen at pålægge en modtager af ressourceforløbsydelse at tilbagebetale hjælpen, hvis denne på lige fod med, hvad der gælder for en kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund afviser eller ophører med arbejde eller tilbud.

Tilbud i indsatsdelen af rehabiliteringsplanen i ressourceforløbet kan udover tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven også omfatte tilbud efter anden lovgivning herunder sundheds- og serviceloven. Det forslås, at § 93 a, nr. 3 ændres således, at også tilbud efter anden lovgivning herunder sundheds- og serviceloven er tilbud, der kan udløses tilbagebetaling af hjælpen, hvis borgeren uden rimelig grund ophører eller afviser et tilbud givet i medfør af indsatsdelen af rehabiliteringsplanen.

Aktiviteter, som borgeren frivilligt har tilmeldt sig, som ikke er en del af kommunens tilbud, og som kommunen fx ikke betaler for deltagelse i, men som er blevet skrevet ind i rehabiliteringens indsatsdel, skal ikke kunne udløse en tilbagebetalingspligt.

Det er en forudsætning for, at kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen, at kommunen har lavet en socialfaglig vurdering af, om der er en rimelig grund til, at modtageren af ressourceforløbsydelse afviser eller ophører med arbejde eller tilbud.

Efter de gældende regler i § 100, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, afholder kommunerne fuldt ud udgifterne til kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse til personer, der efter visitering til fleksjob har modtaget kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Hvis personen efterfølgende har været i fleksjob i en periode på 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen.

Som en konsekvens af forslagets § 3, nr. 11, til § 74 a i lov om aktiv socialpolitik ophæves 3. og 4. pkt., jf. forslaget til lovens § 100, stk. 1, idet en person, der er visiteret til fleksjob, fra den 1. januar 2013 vil modtage ledighedsydelse og ikke kontanthjælp eller særlig ydelse ved ledighed.

Det foreslås, at der skal gælde de samme refusionsregler for ressourceforløbsydelse, som der gælder for kontanthjælp. Det foreslås således, at staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse.

Deltager en modtager af ressourceforløbsydelse i ordinær uddannelse eller i virksomhedspraktik efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, foreslås at staten refunderer 50 pct. af udgifterne til de nævnte ydelser.

Det foreslås, at staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til ydelse efter kapitel 6 a for personer, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.

Efter de gældende regler i § 104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, afholder kommunerne fuldt ud udgifterne til kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse til personer, der efter visitering til fleksjob har modtaget kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder.

Som en konsekvens af forslagets § 3, nr. 11, til § 74 a i lov om aktiv socialpolitik fremgår det nu af § 104, stk. 1, 3. pkt., at kommunerne fuldt ud afholder udgifterne til ledighedsydelse til personer, der efter visitering til fleksjob har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder, idet en person, der er visiteret til fleksjob, fra den 1. januar 2013 vil modtage ledighedsydelse og ikke kontanthjælp eller særlig ydelse ved ledighed.

Efter de gældende regler i § 104, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, modtager kommunen 30 pct. i refusion af kommunens udgifter til særlig ydelse. Hvis personen, der modtager særlig ydelse deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager kommunen 50 pct. i statsrefusion. Kommunerne afholder endvidere fuldt ud udgifterne til kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse til personer, der efter visitering til fleksjob har modtaget kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Hvis personen efterfølgende har været i fleksjob i en periode på 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen.

Som en konsekvens af forslagets § 3, nr. 11, til § 74 a samt § 3, nr. 20, til § 74 i i lov om aktiv socialpolitik, ophæves § 104, stk. 2, idet en person, der er visiteret til fleksjob, fra den 1. januar 2013 vil modtage ledighedsydelse og ikke kontanthjælp eller særlig ydelse ved ledighed.

Efter de gældende regler i § 104 a i lov om aktiv socialpolitik har kommunen ikke ret til statsrefusion efter §§ 100 og 104 i en konkret sag for udgifter til kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse til personer, der er visiteret til fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis kommunen ikke har tilvejebragt grundlaget for afgørelsen om fleksjob, jf. § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller for vurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 74 c i lov om aktiv socialpolitik.

Retten til statsrefusion bortfalder i en periode på 36 måneder. I denne periode medregnes perioder, hvor personen har været i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, perioder, hvor refusionen er bortfaldet efter § 100 og 104 i lov om aktiv socialpolitik, og perioder, hvor refusionen er bortfaldet efter § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bestemmelsen ophæves, da kommunerne fra den 1. januar 2013 ikke længere mister retten til statsrefusion, hvis grundlaget for en afgørelse om fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke er tilvejebragt efter reglerne i § 70 a i den gældende lov eller for vurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 74 c i lov om aktiv socialpolitik.

For sager, hvor revurderingen skulle have været foretaget inden lovens ikrafttræden, finder overgangsbestemmelsen i § 21, stk. 4, anvendelse.

En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent de beløb, der er nævnt i loven.

Minimumssatsen i § 68, jf. forslagets § 3, nr. 10, henviser til beløb efter bestemmelserne i lovens § 25, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, og vil derfor blive reguleret som konsekvens af den satsregulering, som gælder for kontanthjælp, herunder den midlertidige mindreregulering af kontanthjælp m.v., der følger af § 2 i lov nr. 928 af 18. september 2012.

Det foreslås, at timefradraget for indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, jf. forslaget til § 68 a, stk. 3, satsreguleres med den samme procent, som gælder for indtægter efter § 31 om timefradraget for kontanthjælp. Herudover foreslås det, at nedsættelsessatsen efter forslaget til § 69 d for ressourceforløbsydelsen reguleres med den samme satsreguleringsprocent tilsvarende den regel, der gælder for kontanthjælpsmodtagere, jf. § 40.

Det foreslås derudover, at beløbet på 13.000 kr., som fremgår af forslaget til § 74 d, stk. 2, en gang årligt reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent, efter samme principper som anvendes ved regulering af beløbet på 13.000 kr., som fremgår af § 70 f, stk. 2, jf. forslaget til § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1, nr. 61.

Af lovtekniske årsager foreslås det, at bestemmelserne om den midlertidige mindreregulering af kontanthjælp, ledighedsydelse m.v. i § 2, nr. 2, i lov nr. 928 af 18. september 2012, affattes på ny i lovforslagets § 3, nr. 31. Dette er for at sikre en korrekt sammenhæng i bestemmelserne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 18, som ophæver § 2, nr. 2, i lov nr. 928 af 18. september 2012.

Efter de gældende regler kan Arbejdsmarkedsstyrelsen føre tilsyn på offentlige steder, hvor der er en formodning om at antræffe personer, der har været udrejst af Danmark. Formålet med tilsynet er at konstatere, om personer under opholdet i udlandet uberettiget kan have modtaget dagpenge, jf. § 62. Det fremgår af § 91 b, stk. 1.

Hvis Arbejdsmarkedsstyrelsen i forbindelse med tilsynet får en formodning om, at en person under opholdet i udlandet kan have modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik introduktionsydelse efter integrationsloven eller sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, kan styrelsen uden retskendelse sikre sig en kopi af personens pas og rejsedokumenter. Arbejdsmarkedsstyrelsen skal snarest videresende kopierne til personens opholdskommune.

En person, der modtager ressourceforløbsydelse, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og derfor kan en person, der modtager ressourceforløbsydelse, og som har været udrejst af Danmark, have modtaget ydelsen uberettiget under udlandsopholdet.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 91 b, stk. 4, udvides til også at gælde situationer, hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen i forbindelse med tilsynet får en formodning om, at en person under opholdet i udlandet uberettiget kan have modtaget ressourceforløbsydelse. I den situation kan styrelsen uden retskendelse sikre sig en kopi af personens pas og rejsedokumenter og videregive kopierne til personens opholdskommune.

Da ydelserne starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsydelse efter integrationsloven blev afskaffet ved lov nr. 1364 af 28. december 2011, lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love, er ydelserne fjernet fra bestemmelsen. Samtidig foretages der en konsekvensændring, således at særlig ydelse ikke længere fremgår af bestemmelsen, som følge af forslaget til § 3, nr. 20.

Efter gældende regler § 7, stk. 2, 2. pkt., er det en betingelse for en lønmodtagers ret til sygedagpenge, at den pågældende har et sygefravær er på mindst 4 timer pr. uge.

Det foreslås, at der for personer, der ansættes i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke skal være en nedre grænse for, hvor mange timer, den ansatte skal være syg i ansættelsesforholdet, for at det udløser ret til sygedagpenge og sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren. Derved sikres, at arbejdsgivere, der har en person ansat i fleksjob i få timer om ugen, vil være berettiget til at modtage sygedagpengerefusion under den ansattes sygefravær.

Efter gældende regler i § 7, stk. 5, ophører sygedagpengene helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændigt erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter anvendelse af arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension. Udbetalingen af sygedagpenge vil dog senest ophøre ved varighedsbegrænsningen, medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden er opfyldt.

Det foreslås i § 7, stk. 5, at kommunen før ophør af udbetaling af sygedagpenge ved stationærtidspunktet fremover skal foretage en individuel, konkret vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og på den baggrund vurdere, om den sygemeldte skal have tilbud om revalidering eller visiteres til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Hvis personen vurderes at skulle have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal kommunen sammen med den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del og forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at beskæftigelsesministerens adgang til at fastsætte regler om arbejdsevnemetoden efter § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophæves og erstattes af en adgang til efter § 31, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til at fastsætte regler om, hvordan beskrivelse og dokumentation skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.

Efter gældende praksis fortsætter en person, der under sygdom er ophørt i sit fleksjob, med at modtage sygedagpenge, hvis betingelserne i sygedagpengeloven i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås, at sygedagpenge til en person, der ansættes i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ophører, når personen ikke længere er ansat i fleksjobbet, og derved ikke længere er berettiget til at modtage fleksløntilskuddet. Personen overgår til i det hele at modtage ledighedsydelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger til pkt. 2.2.2. og 2.2.3.

Efter gældende regler bortfalder retten til sygedagpenge så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning efter sygedagpengelovens kapitel 6, herunder indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Som en konsekvens af forslag om rehabiliteringsteam med sygemeldtes deltagelse i teamets møder og om udarbejdelse rehabiliteringsplan med sygemeldtes deltagelse, foreslås det, at retten til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens udarbejdelse af rehabiliteringsplanen, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30 a eller undlader at deltage i møde i rehabiliteringsteamet, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 25 a.

Efter gældende regler skal kommunen, før udbetaling af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, anvende arbejdsevnemetoden ved kommunens undersøgelse af, om en sygemeldt er berettiget til revalidering eller visitation til fleksjob eller førtidspension, jf. reglerne i § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i § 28, i sygedagpengeloven, at kommunen, før udbetaling af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 og 27, fremover skal foretage en individuel, konkret vurdering af, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Hvis personen vurderes at skulle have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal kommunen sammen med den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del og forelægge sagen for rehabiliteringsteamet

Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at beskæftigelsesministerens adgang til at fastsætte regler om arbejdsevnemetoden efter § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophæves og erstattes af en adgang til efter § 31, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til at fastsætte regler om, hvordan beskrivelse og dokumentationen skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.

Efter sygedagpengelovens § 42, stk. 1, er en selvstændig erhvervsdrivendes ret til sygedagpenge betinget af, at der inden for de seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet. Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af den overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid, hvilket svarer til 18,5 time. Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder ved forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Det foreslås, at en selvstændig erhvervsdrivende, der får tilskud efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed, ikke skal opfylde beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 42, stk. 1, for at kunne opnå ret til sygedagpenge. Derved sikres, at den selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke kan drive virksomhed i væsentligt omfang, også vil kunne opnå ret til sygedagpenge ved sygdom. Dette svarer til retstilstanden for personer ansat i fleksjob.

En selvstændig erhvervsdrivende med støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil derved altid opfylde beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge. Der vil fortsat først være ret til sygedagpenge efter 2 ugers sygdom, jf. sygedagpengelovens § 41. Ligesom andre selvstændige vil den selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager tilskud efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kunne tegne sygedagpengeforsikring efter § 45 i sygedagpengeloven, så den selvstændige får ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag.

Beregningen af sygedagpenge til en person ansat i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er i dag reguleret i sygedagpengelovens § 49.

For lønmodtagere i fleksjob lægges det timetal, der er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud, også til grund for beregningen af sygedagpenge. Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn eller sygedagpenge fra 1. fraværsdag, har arbejdsgiveren ret til at få refunderet udgiften til sygedagpenge.

Det følger af § 13 i bekendtgørelsen om sygedagpenge, at sygedagpenge til selvstændige, fleksjobbere bliver beregnet på grundlag af arbejdsfortjenesten ved virksomheden. Fleksløntilskuddet regnes ikke med i den indkomst, sygedagpengene beregnes ud fra.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregningen af sygedagpenge til personer ansat i fleksjob og til selvstændigt erhvervsdrivende, der modtager støtte i form af tilskud til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For så vidt angår personer, som før 1. januar 2013 er ansat i fleksjob eller har fået tilkendt tilskud efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil beskæftigelsesministeren fastsætte regler som sikrer, at de hidtidige beregningsregler fortsat vil finde anvendelse.

For så vidt angår personer, som ansættes i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller som modtager støtte efter § 70 g i samme lov, vil beskæftigelsesministeren fastsætte regler ud fra følgende principper:

Modtager den ansatte løn under sygefraværet, vil der fortsat ske udbetaling af fleksløntilskuddet til den ansatte, og arbejdsgiveren vil kunne modtage sygedagpengerefusion for de timer, den ansatte har fravær på grund af sygdom. Modtager den ansatte ikke løn under hele eller dele af sygefraværsperioden, vil den ansatte modtage sygedagpenge fra kommunen for de timer, den sygemeldte har fravær, samt fleksløntilskuddet efter de regler, der er om fradrag for evt. lønindtægt og offentlige ydelser. Den ansatte kan maksimalt få udbetalt et samlet beløb svarende til det maksimale løntilskud.

En selvstændig erhvervsdrivende, der modtager støtte i form af tilskud til bevarelse af beskæftigelse i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil under sygefravær modtage tilskuddet samt sygedagpenge for sygefraværet. Sygedagpengenes størrelse beregnes efter de nuværende regler for selvstændigt erhvervsdrivende.

En person ansat i fleksjob skal opfylde beskæftigelseskravet for lønmodtagere i barsellovens § 27 for at opnå ret til dagpenge efter barselloven. Det vil sige, at personen skal have været tilknyttet arbejdsmarkedet de sidste 13 uger før barsel og have været i beskæftigelse i mindst 120 timer i denne periode. Det svarer til ca. 9,15 timers beskæftigelse om ugen.

Det foreslås, at personer ansat i fleksjob undtages fra beskæftigelseskravet for ret til dagpenge efter barselloven. Det svarer til den tilsvarende bestemmelse i § 32, stk. 1, nr. 5, i lov om sygedagpenge.

Med forslaget sikres, at en person, som ansættes i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor ansættelsen er under 9,15 timer om ugen, vil kunne opnå ret til dagpenge efter barselloven. Derved sikres, at omlægningen af fleksjobordningen, hvorefter den ansatte i fleksjob alene modtager løn for de faktiske udførte arbejdstimer, ikke vil afskære personer i fleksjob for at opfylde betingelserne for ret til dagpenge efter barselloven.

Efter barsellovens § 28 skal en selvstændig erhvervsdrivende opfylde et beskæftigelseskrav for at få ret til dagpenge efter barselloven. Den selvstændige skal inden for de sidste 12 måneder have udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Det foreslås, at en selvstændig erhvervsdrivende, der får tilskud fra kommunen til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke skal opfylde beskæftigelseskravet i barsellovens § 28, stk. 1, for at kunne opnå ret til dagpenge efter loven. Derved sikres, at den selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke kan drive virksomhed i væsentligt omfang, også kan opnå ret til barseldagpenge.

En selvstændig erhvervsdrivende med støtte til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed vil derved altid opfylde beskæftigelseskravet for ret til dagpenge efter barselloven.

Beregningen af barseldagpenge til en person ansat i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er i dag reguleret i barsellovens § 34. Barseldagpenge til personer i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes på grundlag af det timetal gange den timefortjeneste, som er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregningen af barseldagpenge til personer ansat i fleksjob og til selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed. Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregningen af barseldagpenge til personer, hvis ansættelse i fleksjob ophører i en barselperiode.

For så vidt angår personer, som er ansat i fleksjob, eller har fået tilkendt tilskud efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsat før 1. januar 2013, vil beskæftigelsesministeren fastsætte regler som sikrer, at de hidtidige beregningsregler fortsat vil finde anvendelse.

For så vidt angår personer, som ansættes i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller som modtager støtte efter § 70 g i samme lov, vil beskæftigelsesministeren fastsætte regler ud fra følgende principper:

Modtager den ansatte løn under barselperioden, vil der fortsat ske udbetaling af fleksløntilskuddet til den ansatte, og arbejdsgiveren vil kunne modtage barseldagpengerefusion for de timer, den ansatte er fraværende på grund af barsel. Modtager den ansatte ikke løn under hele eller dele af barselperioden, vil den ansatte modtage barseldagpenge fra Udbetaling Danmark for de timer, der er fravær på grund af barsel, samt fleksløntilskuddet efter de regler der er om fradrag for evt. lønindtægt og offentlige ydelser. Den ansatte kan maksimalt få udbetalt et samlet beløb svarende til det maksimale løntilskud.

Ophører ansættelsen i fleksjob under barselorloven, vil beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at den pågældende ved ansættelsens ophør overgår til at få udbetalt barseldagpenge beregnet som 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

En selvstændig erhvervsdrivende, der modtager støtte i form at tilskud til bevarelse af beskæftigelse i egen virksomhed efter § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil i forbindelse med barselorloven fortsat modtage tilskud. Derudover vil den pågældende modtage barseldagpenge beregnet efter de gældende regler for selvstændige erhvervsdrivende.

Barsellovens § 39, stk. 4, foreslås ophævet, idet indholdet af bestemmelsen fra 1. december 2012 fremgår af barsellovens § 39, stk. 3, som blev ændret ved lov nr. 326 af 11. april 2012. Der er således alene tale om at fjerne et overflødigt stykke i § 39.

Efter de gældende regler er fleksydelsen som udgangspunkt en fast sats. For personer, der er født den 1. juli 1959 eller senere er satsen 100 pct. af sygedagpengenes højeste beløb. For personer, der er født før 1. juli 1959 er satsen 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis. For personer, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959 er satsen dog 100 pct. af sygedagpengenes højeste beløb, hvis de udskyder overgangen til fleksydelse til 3 år eller mindre før folkepensionsalderen.

For alle aldersgrupper gælder, at fleksydelsen højst kan udgøre et årligt beløb, der svarer til personens indtægt i de sidste 12 måneder forud for overgangen til fleksydelse.

Ved beregningen kan der alene lægges vægt på indtægter, der relateres til visitationen til fleksjob. Der kan således alene lægges vægt på følgende indtægter:

– Lønindtægt fra et fleksjob.

– Selvstændig erhvervsindtægt efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

– Dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven).

– Ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik.

– Kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.

– Særlig ydelse efter § 74 i i lov om aktiv socialpolitik.

Der kan kun lægges vægt på indtægter, der er ligger efter visitationen til fleksjob. Hvis personen er visiteret til fleksjob mindre end 12 måneder før overgangen til fleksydelse, beregnes fleksydelsen på grundlag af indtægten efter visitationen til fleksjob og ganges op til et årligt beløb.

Overgang til fleksydelse sker altid med virkning fra den 1. i måneden efter, at personen har ansøgt om fleksydelse og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det vil sige, at der ved beregning af fleksydelsen lægges vægt på de indtægter, personen har optjent helt frem til dagen før, personen overgår til fleksydelse.

Ved ansøgningen om fleksydelse skal personen bl.a. vedlægge løndokumentation for indtægterne så langt frem det er muligt. Den løndokumentation, der mangler ved indsendelse af ansøgningen, vil ofte være løndokumentationen for måneden op til overgangen til fleksydelse. Personen skal eftersende denne, når den foreligger.

Stk. 1-3

Det foreslås, at fleksydelsessatsen er 100 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis for personer, der er født den 1. juli 1959 eller senere. For personer, der er født før 1. juli 1959 er fleksydelsessatsen på 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb, beregnet på årsbasis. For personer, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959 er satsen dog 100 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, hvis de udskyder overgangen til fleksydelse til 3 år eller mindre før folkepensionsalderen. For personer, der er født den 1. juli 1959 eller senere er satsen 100 pct. af sygedagpengenes højeste beløb.

Dette svarer til de gældende regler i lovens § 17, stk. 1 og 7-8. Det er dog præciseret i forslaget til stk. 2 og 3, at fleksydelsessatsen på 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb, er sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 21 - Lov om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.) - Folketingstidende 2011-2012 (Tillæg A).

Stk. 4

Det foreslås, at fleksydelsen højst kan udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som personen har haft i beregningsperioden. Det foreslås, at den indtægt, der lægges til grund for beregningen, er indtægten, som er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

Udbetalinger fra pensionsordninger kan dog ikke medregnes i beregningsgrundlaget. Det vil fx være udbetaling af invalidepension fra en pensionsordning, svagelighedspension, alderspensioner m.v.

Forslaget indebærer en udvidelse af de indtægter, der kan danne grundlag for beregning af fleksydelse. Efter de gældende regler kan der kun lægges vægt på indtægter, der kan oppebæres i forbindelse med visitationen til fleksjob. Efter forslaget vil der også kunne lægges vægt på indtægter, der ikke har forbindelse til visitationen til fleksjob.

Ved beregning af fleksydelse på grundlag af ledighedsydelse, særlig ydelse og kontanthjælp, foretages beregningen efter de gældende regler på baggrund af indtægten før pensioner og arbejde. Denne bestemmelse blev indsat i reglerne ved lov nr. 1544 af 20. december 2006 for at undgå, at fradrag for pensioner eller ustøttet arbejde i den indtægt, der ligger til grund for fleksydelsen, får indflydelse på beregningen af fleksydelse. Forslagets udvidelse af de indtægter, der kan danne grundlag for beregning af fleksydelse indebærer, at bestemmelsen ikke længere er nødvendig.

Stk. 5

Det foreslås, at beregningsperioden for opgørelse af indtægten efter stk. 4, er de seneste hele indberetningsperioder, der er indberettet til indkomstregistret, der dækker et sammenhængende år. Beregningsperioden regnes bagud fra den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse. Det betyder, at indtægten for den eller de indberetningsperioder, der ligger i måneden op til overgangen til fleksydelse, og som ofte først vil være indberettet efter overgangen til fleksydelse, ikke medregnes i beregningsgrundlaget. Ved at regne beregningsperioden et år bagud før den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse er beregningsperioden den samme for alle, uanset hvornår arbejdsgiveren efter reglerne skal indberette indkomstregister.

Eksempel 1:

Person P blev visiteret til fleksjob i august 2010. P, som er månedslønnet, ansøger om overgang til fleksydelse med virkning fra 1. juli 2013. Da den 1. i måneden inden P's overgang til fleksydelse er den 1. juni 2013 omfatter beregningsgrundlaget de hele indberetningsperioder, der dækker et år bagud fra og med den 31. maj 2013.

I P's tilfælde er den seneste hele indberetningsperiode den, der vedrører maj måned 2013. Det vil sige, at beregningsperioden for P's fleksydelse er fra og med den 1. juni 2012 til og med den 31. maj 2013.

Eksempel 2:

Person P blev visiteret til fleksjob i marts 2010. P, som er 14 dages-lønnet, ansøger om overgang til fleksydelse med virkning fra 1. maj 2013. Da den 1. i måneden inden P's overgang til fleksydelse er den 1. april 2013 omfatter beregningsgrundlaget for P's fleksydelse de hele indberetningsperioder, der dækker et år regnet bagud fra og med den 31. marts 2013.

I P's tilfælde er den seneste hele indberetningsperiode den, der vedrører perioden 11.-22. marts 2013. Det vil sige, at beregningsperioden for P's fleksydelse er fra den 26. marts 2012 til og med den 24. marts 2013.

Stk. 6

Det foreslås, at hvis personen visiteres til fleksjob mindre end et år før overgangen til fleksjob, og der således ikke er indberetningsperioder med indtægtsoplysninger, som dækker et år, omfatter beregningsgrundlaget de hele indberetningsperioder, som ligger efter visitationen til fleksjob og indtil den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse. Indtægten i beregningsperioden ganges op til et årligt beløb.

Eksempel:

Person P er født den 15. juni 1953. P, som er månedslønnet, visiteres til fleksjob den 1. februar 2013. P ansøger om overgang til fleksydelse med virkning fra 1. juli 2013. Da den 1. i måneden inden P's overgang til fleksydelse er den 1. juni 2013 omfatter beregningsgrundlaget de hele indberetningsperioder, der ligger fra og med visitationen den 1. februar 2013 til og med den 31. maj 2013.

Indtægten i denne periode ganges op til et årligt beløb ved, at indtægten i indberetningsperioden divideres med 4 måneder og ganges med 12 måneder. I det omfang den beregnede årlige indtægt er mindre end 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, udgør fleksydelsen et beløb, der svarer til den beregnede årlige indtægt.

Stk. 7

Det foreslås, at den beregnede fleksydelse efter stk. 4-6 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Dette svarer til den gældende lovs i § 17, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 161 - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse, indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på døgninstitutioner m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg) - Folketingstidende 2001-2002 (Tillæg A) side 4240-4241.

Stk. 8

Det foreslås, at den beregnede fleksydelse efter forslaget til § 17, stk. 4 og 6, reguleres en gang om året med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det foreslås også, at det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Dette svarer til den gældende lovs § 17, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 161 - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse, indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på døgninstitutioner m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg) - Folketingstidende 2001-2002 (Tillæg A) side 4240-4241.

Stk. 9 og 10

Af lovtekniske årsager foreslås det, at bestemmelserne om den midlertidige mindreregulering af fleksydelse i § 3 i lov nr. 928 af 18. september 2012, affattes på ny. Dette er for at sikre en korrekt sammenhæng i bestemmelserne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 18, som ophæver § 3 i lov nr. 928 af 18. september 2012.

Mindrereguleringen indebærer, at der i perioden 2016 til 2023 ved den årlige regulering af den beregnede fleksydelse anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende år med et efterfølgende fradrag på grundlag af en procentsats. Procentsatsen for år 2016 udgør 0,3 og for år 2017 0,4, og for finansårene 2018-2023 0,75. Dette betyder, at reguleringen nedsættes i perioden 2016 til 2023 med samlet 5,1 pct.-point.

Ved den årlige regulering af fleksydelse med satsreguleringsprocenten er det det aktuelle, indtil da gældende beløb, der reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det gældende beløb de enkelte år i perioden 2016-2023 skal efter forslaget beregnes på grundlag af satsreguleringsprocenten for det pågældende år efter fradrag af en procentsats for året. Den mindre regulering af fleksydelsen som følge af dette fradrag vil derfor indgå i grundlaget for næste års regulering. Den procentsats, der fratrækkes satsreguleringsprocenten i et år, vil således også have betydning for størrelsen af fleksydelsen i de efterfølgende år.

Reglerne herom er fastsat i lov nr. 928 af 18. september 2012 (L 200), som træder i kraft den 1. januar 2013. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3 i lov nr. 928 af 18. september 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 og forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister).

Stk. 11

Det foreslås, at fleksydelse udbetales efter, at der er foretaget fradrag for pensionsordninger og fradrag på grund af erhvervsarbejde. Dette svarer til den gældende lovs § 17, stk. 6.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 135 - lov om fleksydelse - Folketingstidende 2000-2001 (Tillæg A) side 3076.

Stk. 12

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning af fleksydelse efter stk. 4 og 5. Bemyndigelsen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om beregningsperioden, herunder beregningsperioden for uge-, 14-dages eller månedslønnede. Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvilke indkomsttyper, der kan tages med ved beregning af fleksydelse samt regler om beregningen af fleksydelse i forbindelse med dokumenteret fravær i beregningsperioden.

Stk. 13

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning af fleksydelse på baggrund af perioder med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 70 g eller § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 17, stk. 3, 3. pkt., dog således at den foreslåede bestemmelse omfatter indtægt fra selvstændig virksomhed, hvor kommunen har givet tilbud om støtte den 1. januar 2013 eller senere hhv. før 1. januar 2013.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 161 - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse, indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på døgninstitutioner m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg) - Folketingstidende 2001-2002 (Tillæg A) side 4240-4241.

I § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension opregnes personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension for modtagere af forskellige offentlige ydelser, fx modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp m.v.

Det foreslås, at personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lovens § 2 a udvides til også at omfatte modtagere af ydelse under ressourceforløb og ansatte i fleksjob, som modtager fleksløntilskud. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 53, og § 3, nr. 23 og 24.

Efter gældende regler indbetales bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP)til en særskilt konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Afkast tilskrives det enkelte SUPP-medlems konto. Når SUPP-medlemmet når folkepensionsalderen, anvendes det samlede indestående på personens konto til erhvervelse af livslang pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension på samme vilkår, som gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspensions egne medlemmer, dog således at SUPP-medlemmer ved erhvervelse af pensionsret ikke opnår ret til ATP-medlemmernes dødsfaldsydelser og derfor heller ikke betaler herfor ved erhvervelsen.

Forslaget til § 17 r, stk. 1, svarer til gældende regler om indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Efter lov nr. 326 af 11. april 2012 om fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark overtager Udbetaling Danmark fra 1. marts 2013 kommunernes opgaver i forbindelse med indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i § 17 r, stk. 2, at bidragsbeløb, som indbetales til SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension, fra den 1. januar 2013 anvendes til erhvervelse af pensionsret på samme tarif som Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige medlemmer.

Der sker herved en ændring af SUPP fra at være en opsparingsordning med efterfølgende samlet erhvervelse af pensionsret ved folkepensionsalderen til at blive en ordning med indbetaling af bidrag med løbende erhvervelse af pensionsret på ATP Livslang Pensions tarifgrundlag med tillæg af en særskilt dødsfaldsydelse for SUPP-medlemmer.

Efter de gældende regler forrentes medlemmernes indeståender på de særskilte konti med afkast af investeringerne. Det foreslås i § 17 r, stk. 3, at indbetalte bidrag fremover administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med fondens øvrige formue. Efter forslaget vil der være et formuefællesskab med ATP Livslang Pension, hvor der føres en fælles investeringspolitik på tværs af alle rettigheder, og hvor risici vedrørende investeringer, afkast, solvens, levetid og realværdisikring deles og bæres i fællesskab, og hvor der føres en fælles bonuspolitik med udgangspunkt i et fælles bonuspotentiale.

Da førtidspensionister ikke omfattes af de særlige ægtefælle- og børneydelser i Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, men har sin egen dødsfaldsordning, skal der ikke ved erhvervelsen af pensionsret trækkes i bidraget til betaling heraf. På samme måde bidrager SUPP-indbetalingerne ikke til at opfylde karenskravene i forhold til dødsfaldsydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

De bemærkes, at mange førtidspensionister også har opnået ret til dødsfaldssum i ATP Livslang Pension på grundlag af bidrag, der er indbetalt til ATP Livslang Pension, fx som lønmodtager, dagpengemodtager eller førtidspensionist.

Det foreslås i § 17 r, stk. 4, at udbetaling af ATP Livslang Pension optjent ved bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension i Arbejdsmarkedets Tillægspension følger reglerne ved udbetaling af ATP Livslang Pension optjent ved ATP-bidrag. Udbetalingen af pensionen vil således blive påbegyndt, når medlemmet når folkepensionsalderen, og vil som udgangspunkt blive udbetalt månedligt resten af livet. Mindre pensionsrettigheder kan udbetales som et kapitaliseret engangsbeløb. Udbetalingen af pensionen kan udskydes. For hver måned udbetalingen udskydes, forhøjes den optjente pension.

Det foreslås i § 17 r, stk. 5, Udbetalingen af pensionen vil således blive påbegyndt, når medlemmet når folkepensionsalderen, og vil som udgangspunkt blive udbetalt månedligt resten af livet. Mindre pensionsrettigheder kan udbetales som et kapitaliseret engangsbeløb. Udbetalingen af pensionen kan udskydes. For hver måned udbetalingen udskydes, forhøjes den optjente pension.

Det foreslås i § 17 r, stk. 6, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter den konkrete størrelse af engangsbeløbet ved dødsfald efter lovens ikrafttræden for SUPP-ordningen i ATP. Dette sker på baggrund af de regler om størrelsen af engangsbeløbet, som social- og integrationsministeren fastsætter i henhold til forslaget til bemyndigelsen i forslaget til § 33 d, stk. 5, i lov om social pension, jf. forslagets § 11, nr. 8, og under hensyn til de rammer som gælder for størrelsen af engangsbeløbet efter forslaget til § 33 c, stk. 4 og § 33 d, stk. 3, i lov om social pension.

Det foreslås endvidere, at størrelsen af den årlige rente og principperne for forrentningen af henholdsvis depotet fra 1. januar 2013 og de løbende indbetalte bidrag efter den nye ordning frem til dødsfaldet fastsættes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det er hensigten, at fastsætte renten således, at den for de enkelte år svarer til en risikofri rente med en løbetid op til 2 år. Den af Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte rente kan fx basere sig på 2 års punktet i den markedsværdibaserede optjeningsrente, som indgår i forbindelse med den af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension årlige fastsatte markedsværdibaserede optjeningsrente, som danner grundlag for den årlige tarif, jf. § 8 c, stk. 2, sidste punktum i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som fastsættes i overensstemmelse med Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensionsgrundlag, som anmeldes over for Finanstilsynet.

Det foreslås i § 17 r, stk. 7, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om noter m.v. om den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister i ATP’s årsrapport. Efter de gældende regnskabsbestemmelser udarbejdes der i dag en særskilt årsrapport for den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Som følge af at alle midler nu overføres til administration og forvaltningen sammen med ATP-ordningen, vil den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister nu blive en del af ATP’s årsrapport. Såfremt der er behov for i årsrapporten at vise særlige oplysninger om den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister kan Finanstilsynet angive dette efter bemyndigelsen.

Bestemmelserne i § 17 s foreslås ophævet, da de er foreslået flyttet til forslagets § 17 r, stk. 2, jf. forslagets § 8, nr. 3.

Efter gældende regler i arbejdsskadesikringsloven fastsættes tabet af erhvervsevne til personer, der er i fleksjob eller er visiteret til fleksjob, på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet. Indtjeningen i fleksjobbet udgør i dag den overenskomstmæssige løn for det pågældende arbejde. Efter gældende regler får arbejdsgiveren et tilskud fra kommunen til denne løn.

Den nye fleksjobordning indebærer, at ansatte i fleksjob får løn fra deres arbejdsgiver for den arbejdsindsats, de reelt yder. Derudover får de et tilskud til lønnen fra kommunen, som kan udgøre op til cirka 16.700 kroner om måneden (98 pct. af den højeste dagpengesats).

Det foreslås i forslaget til § 9, nr. 1, at præcisere, at den indtjening i fleksjobbet, der skal lægges til grund, er summen af lønnen fra arbejdsgiveren og tilskuddet fra kommunen. Dette svarer til gældende principper for fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne i arbejdsskadesikringsloven.

Efter de gældende regler, anses den erhvervsmæssige situation for endeligt afklaret i forhold til erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven, når en person er tilkendt fleksjob. Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen skal træffe afgørelse om endelig erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Dette har betydning for udbetalingen af erstatningen.

Når der er truffet endelig afgørelse om erstatningen, kan erstatningen inden for reglerne af § 27 i arbejdsskadesikringsloven udbetales som et engangsbeløb (kapitalerstatning), for så vidt angår den del af erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevne på 50 pct.

Når der i stedet er truffet en midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, kan erstatningen ikke udbetales som et engangsbeløb. I stedet udbetales der en løbende erstatning til tilskadekomne.

Arbejdsskadestyrelsen træffer efter gældende regler midlertidig afgørelse vedrørende tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og modtager ledighedsydelse.

Uanset om der er truffet endelig eller midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, kan sagen genoptages efter lovens almindelige regler om genoptagelse. Skift af fleksjob m.v. vil medføre adgang til at genoptage arbejdsskadesagen, uanset om der er gået mere end fem år efter første afgørelse om erstatning, jf. lovens § 42, stk. 1.

Reformen af fleksjobordningen indebærer, at kommunen bevilliger fleksjobbet for op til fem år ad gangen. Når de op til fem år er gået, skal kommunen vurdere, om borgeren fortsat er berettiget til et fleksjob. Midlertidige fleksjob betyder ikke, at borgeren skal skifte fleksjob hver femte år, men alene at kommunen hvert femte år skal vurdere, om den enkelte fortsat er berettiget til et fleksjob.

Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få bevilliget et permanent fleksjob. Det gælder, hvis kommunen vurderer, at borgeren aldrig bliver i stand til at kunne varetage et almindeligt arbejde på ordinære vilkår.

Det foreslås i forslaget til § 9, nr. 2, at der skal træffes midlertidig afgørelse både, når tilskadekomne modtager ledighedsydelse, og når der ikke er bevilget permanent fleksjob. Det betyder, at de tilskadekomne, der får bevilget midlertidige fleksjob også får en midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne. For så vidt angår tilskadekomne på ledighedsydelse sker der ingen ændringer.

Det foreslås tillige i forslaget til § 9, nr. 2, at Arbejdsskadestyrelsen i visse situationer fortsat kan træffe endelig afgørelse, når tilskadekomne har fået tilkendt et midlertidigt fleksjob.

Den endelige afgørelse kan træffes i de situationer, hvor Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at de erhvervsmæssige forhold med sikkerhed medfører et tab af erhvervsevne.

For at Arbejdsskadestyrelsen kan træffe endelige afgørelser om tabet af erhvervsevne er det som hidtil en forudsætning, at Arbejdsskadestyrelsen har modtaget det fornødne vurderingsgrundlag til at kunne vurdere et sikkert varigt (endeligt) tab af erhvervsevnen på et forsvarligt grundlag.

Forslaget er en konsekvensændring af § 9, nr. 1.

Det foreslås tillige at udvide det digitale advis, der giver Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne mulighed for at udveksle informationer om, at der oprettes sager om arbejdsskade og sygedagpenge m.v. samt indhentes visse oplysninger m.v., således at det digitale advis også omfatter sager om ressourceforløb.

Det digitale advis omfatter kun sagsoplysninger, som dokumenterer tilskadekomnes arbejdsevne, herunder helbredsmæssige oplysninger med henblik på at vurdere arbejdsevnen. Det digitale advis indebærer - som hidtil - alene, at der uden tilskadekomnes/borgerens samtykke sendes meddelelse om, at myndigheden vedrørende en bestemt person indhenter en bestemt oplysning eller træffer afgørelse. Udveksling af selve sagsoplysningen (for eksempel en lægeerklæring) eller afgørelsen, når den foreligger, kræver fortsat samtykke fra den, oplysningen vedrører.

Efter gældende regler i § 2, stk. 2, udbetaler kommunen jobpræmie til personer omfattet af § 1, der er registreret til at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, og som ikke samtidig får udbetalt dagpenge eller feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, barseldagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller SU efter lov om statens uddannelsesstøtte.

Det foreslås, at § 2, stk. 2, ændres, så selvstændigt erhvervsdrivende, der samtidig modtager ressourceforløbsydelse, sidestilles med de øvrige persongrupper i bestemmelsen, der ikke kan modtage jobpræmie.

Der foretages endvidere en konsekvensændring af bestemmelsen som følge af, at reglerne om særlig ydelse ophæves, jf. § 3, nr. 20.