Kapitel 3 Enhedsprismærkning for særlige varegrupper
For køkkenruller og toiletpapir skal enhedsprisen angives pr. kg.
Stk. 2 For andre varer i rulleform, herunder bagepapir, madpapir og indpakningspapir samt for aluminiumsfolie, plastfolie, klisterbånd og tape, skal enhedsprisen angives pr. m.
Stk. 3 For materialer til beklædning af gulve, lofter og vægge, herunder tekstiler, vinyl, linoleum, tapet, fliser, kork- og gipsplader m.v., skal enhedsprisen angives pr. dækket m2.
For følgende varegrupper skal enhedsprisen angives pr. stk.:
-
1) Æg, der sælges færdigpakkede og med angivelse af vægtgruppen. Dette gælder dog ikke pasteuriserede æg.
-
2) Østers.
-
3) Håndkøbsmedicin og kosttilskud, herunder vitaminer, i pille- eller kapselform.
-
4) Servietter, papirlommetørklæder, renseservietter, engangsservice og bestik.
-
5) Plastikposer til opbevaring og affald.
-
6) Bleer, bind, trusseindlæg, tamponer.
Stk. 2 For kogevaskemidler og finvaskemidler til maskinvask af tøj skal enhedsprisen angives pr. standardvaskemaskinfulde på 4,5 kg henholdsvis 2,5 kg tørt tøj, som anført på emballagen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2004 af 31. marts 2004 om vaske- og rengøringsmidler.
Følgende ikke-fødevarer er undtaget fra kravet om enhedsprismærkning:
-
1) Varer, som ikke kan opdeles efter mål eller vægt, uden at deres karakter ændres, og for hvilke der ikke er krav om angivelse af nettoindhold.
-
2) Varer, der er pakket i samme emballage, og i øvrigt varer af forskellig art, hvoraf et bestemt antal sælges til en samlet pris. Dette gælder dog ikke, hvis varerne i samme forretning ligeledes er udbudt til salg hver for sig.
-
3) Varer, der sælges færdigpakkede i pakninger med et nettoindhold på under 50 g eller 50 ml.
Stk. 2 Følgende fødevarer er undtaget fra kravet om enhedsprismærkning:
-
1) Færdigretter.
-
2) Retter til tilberedning, når ingredienserne sælges i samme emballage.
-
3) Varer af forskellig art, der er pakket i samme emballage, og i øvrigt varer af forskellig art, hvoraf et bestemt antal sælges til en samlet pris.
-
4) Småbrød, kager og konditorvarer, der ikke udbydes færdigpakket.
-
5) Frugt og grøntsager, der udbydes stykvis, i bundter eller potter.
-
6) Varer, som før brug kræver tilsætning af andre produkter end vand.