Kapitel 7 Bemyndigelse, straf, ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan undtage varer fra kravet om angivelse af enhedsprisen, hvis en sådan angivelse som følge af varens art eller anvendelse ikke er nyttig eller vil kunne skabe forvirring.
Stk. 2 Forinden afgørelse træffes efter stk. 1, forhandles der med repræsentanter for forbrugerne og de relevante erhvervsorganisationer.
Overtrædelse af bestemmelserne i § 3, stk. 1 og 3, §§ 5-7, § 9, § 9 a, § 10, 2. pkt. og §§ 11-16 straffes med bøde.
Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2 Bekendtgørelsens § 13, stk. 1, har virkning fra den 1. april 2018. Indtil da finder § 2, stk. 1, 1. pkt. i Monopoltilsynets bekendtgørelse nr. 18 af 4. juli 1978 om skiltning og annoncering med priser for motorkøretøjer m.v. anvendelse.
Stk. 3 Samtidig ophæves følgende bekendtgørelser:
-
1) Bekendtgørelse nr. 866 af 18. september 2000 om oplysning om salgspris og enhedspris for forbrugsvarer.
-
2) Bekendtgørelse nr. 500 af 22. juni 1995 om prisskiltning for motorbrændstof.
-
3) Monopoltilsynets bekendtgørelse nr. 2 af 16. marts 1988 om mærkning eller skiltning samt annoncering med kortvarige generelle prisnedsættelser for varer.
-
4) Monopoltilsynets bekendtgørelse nr. 6 af 1. november 1983 om mærkning og skiltning samt annoncering med priser m.v. for øl og mineralvand i returflasker.
-
5) Monopoltilsynets bekendtgørelse nr. 1 af af 3. februar 1978 om prisskiltning for visse tobaksvarer samt dag- og ugeblade.
-
6) Monopoltilsynets bekendtgørelse nr. 18 af 4. juli 1978 om skiltning og annoncering med priser for motorkøretøjer m.v.