Følgende ikke-fødevarer er undtaget fra kravet om enhedsprismærkning:
-
1) Varer, som ikke kan opdeles efter mål eller vægt, uden at deres karakter ændres, og for hvilke der ikke er krav om angivelse af nettoindhold.
-
2) Varer, der er pakket i samme emballage, og i øvrigt varer af forskellig art, hvoraf et bestemt antal sælges til en samlet pris. Dette gælder dog ikke, hvis varerne i samme forretning ligeledes er udbudt til salg hver for sig.
-
3) Varer, der sælges færdigpakkede i pakninger med et nettoindhold på under 50 g eller 50 ml.
Stk. 2 Følgende fødevarer er undtaget fra kravet om enhedsprismærkning:
-
1) Færdigretter.
-
2) Retter til tilberedning, når ingredienserne sælges i samme emballage.
-
3) Varer af forskellig art, der er pakket i samme emballage, og i øvrigt varer af forskellig art, hvoraf et bestemt antal sælges til en samlet pris.
-
4) Småbrød, kager og konditorvarer, der ikke udbydes færdigpakket.
-
5) Frugt og grøntsager, der udbydes stykvis, i bundter eller potter.
-
6) Varer, som før brug kræver tilsætning af andre produkter end vand.