Eksisterende adgange til en privat fællesvej må ikke uden kommunalbestyrelsens godkendelse benyttes til adgang for andre ejendomme end dem, de er anlagt til brug for.
Stk. 2 En adgang, der alene er anlagt til brug for den færdsel, der er nødvendig for jordens landbrugsmæssige drift (markoverkørsel), må ikke benyttes til anden færdsel uden kommunalbestyrelsens godkendelse.
Stk. 3 En bestående adgang må ikke benyttes for ejendomme, der fremkommer eller ændres ved udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, uden kommunalbestyrelsens godkendelse.
Stk. 4 Ind- og udkørsel uden for de tilladte adgange må ikke finde sted uden kommunalbestyrelsens godkendelse.
Stk. 5 For at benytte en adgang som nævnt i stk. 1-4 til en privat fællesvej nærmere end 50 m fra en statsvej, skal godkendelse også indhentes fra Vejdirektoratet.
Stk. 6 En godkendelse efter stk. 1-5 kan betinges som nævnt i § 62, stk. 3 og 4.