- Side 208 -
...defekte produkt. Omvendt regulerer reglerne om mangelsansvar for forskellige kontrakttyper, f.eks. købeloven, som udgangspunkt ikke ansvaret for produktskader. Skader, som en solgt vare forvolder på købers ting i internationale køb, er dog omfattet af CISG (omtalt nedenfor i kapitel 12). Ansvar for personskade er derimod ikke omfattet, jf. art. 5.
- Side 212 -
...er omfattet af loven, hvis »den pågældende genstand efter sin art sædvanligvis er beregnet til ikke‑erhvervsmæssig benyttelse og hovedsagelig er anvendt af skadelidte i overensstemmelse hermed.« Skaden skal altså have ramt, hvad der kan betegnes som forbrugerting. Det retspraksisudviklede ansvar omfatter i modsætning hertil også erhvervstingsskader.
(...)
Ligesom de retspraksisudviklede produktansvarsregler omfatter produktansvarsloven ikke skade på selve det defekte produkt, jf. PAL § 2, stk. 2, 2. pkt. For så vidt angår spørgsmålet om delkomponenters beskadigelse af det slutprodukt, hvori de indsættes, gælder noget tilsvarende som anført ovenfor i afsnit 3.3.