Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
-
1) som leverandør ikke overholder sine forpligtelser i henhold til energimærkningsforordningens artikel 3, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller stk. 2, 3, 4 eller 5,
-
2) som leverandør ikke overholder sin forpligtelse til at indlæse de nødvendige oplysninger i produktdatabasen i henhold til energimærkningsforordningens artikel 4, stk. 1 eller 2, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 6, 1. pkt., eller artikel 12, stk. 5, eller bilag I, nr. 1 eller 3,
-
3) som forhandler ikke overholder sine forpligtelser i henhold til energimærkningsforordningens artikel 5,
-
4) som leverandør eller forhandler ikke overholder sine forpligtelser i henhold til energimærkningsforordningens artikel 6,
-
5) som leverandør undlader at afgive oplysninger, som vedkommende er forpligtet til at give efter § 2, stk. 3, eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger,
-
6) som leverandør eller forhandler hindrer adgang til udtagelse af produkter, jf. § 4,
-
7) som forhandler undlader at afgive oplysninger, som vedkommende er forpligtet til at give efter § 2, stk. 4, eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger,
-
8) som kunde undlader at afgive oplysninger om, hvorfra et energirelateret produkt, som er omfattet af en delegeret retsakt, jf. § 2, stk. 5, er erhvervet,
-
9) som leverandør undlader at efterkomme anmodning om data i henhold til energimærkningsforordningens artikel 12, stk. 6,
-
10) som leverandør undlader at stille en elektronisk udgave af den tekniske dokumentation til rådighed inden for 10 dage efter anmodning herom i henhold til energimærkningsforordningens artikel 20, stk. 3,
-
11) overtræder eller undlader at efterkomme en afgørelse efter § 5, stk. 1, nr. 1-9, eller §§ 5 a og 5 b eller
-
12) omgår eller unddrager sig kontrolmyndighedens kontrol eller forsøger herpå.
Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i regler, der udstedes i medfør af denne lov, fastsætte bødestraf for overtrædelse af disse regler.
Stk. 3 Har nogen ved én eller flere handlinger eller undladelser begået flere overtrædelser af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen ved én eller flere handlinger overtrådt denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov og én eller flere andre love, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre love.
Stk. 4 Bestemmelserne i stk. 3 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.
Stk. 5 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.