Kapitel 8 1 Tilsyn og kvalitetssikring
Uddannelses- og forskningsministeren fører tilsyn med professionshøjskolerne og kan indhente de nødvendige oplysninger til dette brug.
Stk. 2 Hvis uddannelses- og forskningsministeren finder, at en professionshøjskoles virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til højskolen om at ændre den pågældende virksomhed, jf. § 34.
Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge bestyrelsen at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis ministeren konstaterer, at der er behov herfor i forhold til professionshøjskolens kvalitetsstyring. Indsatsaftalen skal bl.a. fastsætte mål for kvalitetsstyringen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet.
Hvis det af revisors beretning eller på anden måde fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af professionshøjskolens midler, skal uddannelses- og forskningsministeren snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetssikring af professionshøjskolerne, herunder om kvalitetssikringssystemer.
Uddannelses- og forskningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra professionshøjskolerne om uddannelserne, de studerende, medarbejderne, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om professionshøjskolernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at professionshøjskolerne skal anvende fælles administrative systemer. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om sådanne systemer.
Uddannelses- og forskningsministeren kan kræve personoplysninger fra professionshøjskolen om studerende og færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem professionshøjskolerne og Uddannelses- og Forskningsministeriet, mellem professionshøjskolerne og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Uddannelses- og Forskningsministeriets lovgivning samt mellem professionshøjskolerne og brugerne heraf, herunder om anvendelse af digital signatur.
Stk. 2 Professionshøjskolerne skal sikre, at også andre informationer om professionshøjskolerne på en let tilgængelig måde er oplyst på professionshøjskolernes hjemmeside på internettet. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.