Psykiatriloven § 18b

Denne konsoliderede version af psykiatriloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

Lov nr. 331 af 24. maj 1989,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af 18. september 2024

§ 18b

Aflåsning af patientstuer kan i følgende tilfælde foretages af sikkerhedsmæssige grunde over for patienter, der er anbragt i Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland:

  • 1) Om natten,

  • 2) under den ugentlige konference og

  • 3) under den daglige behandlingskonference.

Stk. 2 Beslutning om aflåsning af patientstuer træffes af en læge.