Kapitel 3 1 Fællesbestemmelser
Oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, jf. §§ 1 og 2, der er udleveret fra virksomheden.
I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages
-
1) varer, der leveres til en anden oplagshaver, jf. § 4,
-
2) varer, der leveres til udlandet og til forbrug om bord på skibe i udenrigsfart,
-
3) varer, der hos virksomheden eller under transport til eller fra denne er gået tabt ved brand, forlis el.lign.,
-
4) varer, der returneres til virksomheden, hvis køber godtgøres varens pris inkl. afgiften, og
-
5) varer, der udleveres fra virksomheden, og som der tidligere er svaret afgift af.
Stk. 2 Told- og Skatteforvaltningen giver tilladelse til fradrag efter stk. 1, nr. 3.
Stk. 3 Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1.
Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 2 Der er afgiftsfrihed for varer, der leveres til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v., der er omfattet af toldlovens § 4, og hertil knyttede personer.
Told- og skatteforvaltningen kan meddele virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, godtgørelse af den betalte afgift, når den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr. af de varer, der er nævnt i § 7, stk. 1, nr. 2. Registrerede varemodtagere kan efter udløbet af hver afgiftsperiode søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse, jf. 1. pkt. Registrerede varemodtagere kan uden bevilling efter udløbet af hver afgiftsperiode vælge at angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, og varer, der er omfattet af stk. 2, jf. § 13, stk. 2, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret, frem for at søge godtgørelse, jf. 2. pkt.
Stk. 2 Told- og skatteforvaltningen kan meddele virksomheder godtgørelse af den betalte afgift, når den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr. af de varer, der indgår i andre varer, som ikke er omfattet af afgiftspligten, og den samlede vare eksporteres.
Stk. 3 Told- og skatteforvaltningen kan meddele montagevirksomheder godtgørelse af den betalte afgift på montagespild, når den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr. og montagespildet afleveres til et godkendt oparbejdningsanlæg eller et godkendt deponi.
Stk. 4 Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regnskabs- og kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsgodtgørelse efter stk. 1-3.
Fremstillingsvirksomheder, jf. § 3, stk. 1, skal føre regnskab over fremstilling af afgiftspligtige varer, tilgang af uberigtigede varer og udlevering og forbrug af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal regnskabsmæssigt holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer.
Stk. 2 Andre oplagshavere, jf. § 3, stk. 2, skal føre regnskab over tilgang af de uberigtigede varer og udlevering og forbrug af de afgiftspligtige varer.
Stk. 3 Virksomheder omfattet af § 3, stk. 3, og § 13, stk. 3, skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder. Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
Stk. 4 Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for oplagshaveres regnskabsførelse.
Oplagshavere og registrerede varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 6 og 7, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i opkrævningsloven.
Af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EU eller fra områder, der ikke er omfattet af EU-landenes afgiftsområde, svares afgiften ved indførslen, jf. dog §§ 4 og 8. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i opkrævningslovens § 9, stk. 2-4.
Stk. 2 For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter toldlovens § 29, finder reglerne i § 13 tilsvarende anvendelse.
I andre tilfælde end de i § 12 nævnte svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. dog §§ 4 og 8. En virksomhed skal inden afsendelsen af afgiftspligtige varer fra udlandet anmelde sig hos told- og skatteforvaltningen som registreret varemodtager.
Stk. 2 De i stk. 1 nævnte registrerede varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, som virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i opkrævningsloven, jf. § 11.
Stk. 3 Virksomheder omfattet af stk. 1, 2. pkt., kan ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer undlade at lade sig registrere som varemodtager og undlade at betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder. Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
Stk. 4 Told- og skatteforvaltningen kan pålægge registrerede varemodtagere, der gentagne gange ikke har betalt afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere pålægge varemodtageren at betale afgiften ved varernes modtagelse.
Stk. 5 § 10, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6 Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for varemodtageres regnskabsførelse.
Opkrævningslovens § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på virksomheder, der medbringer afgiftspligtige varer fra andre EU-lande til brug i egen virksomhed.