Radio- og tv-nævnet har følgende opgaver vedrørende reklamer og sponsorering af programmer:
-
1) Nævnet træffer afgørelse om identifikation, placering og omfang af reklamer, jf. §§ 72-75.
-
2) Nævnet træffer afgørelse om reklamers indhold, jf. §§ 76 og 77. I sager om overholdelse af lov om lægemidler og lov om markedsføring af sundhedsydelser indhenter nævnet forinden en udtalelse hos henholdsvis Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.
-
3) Nævnet træffer afgørelse om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er udsendt i reklameindslag. Retten til genmæle forudsætter, at oplysningerne er egnede til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og at deres rigtighed ikke er utvivlsom. Nævnet kan pålægge indehaveren af en tilladelse eller registrering til radio- eller fjernsynsvirksomhed at udsende et genmæle. Nævnet kan træffe afgørelse om genmælets indhold, form og plads.
-
4) Nævnet træffer afgørelse om identifikation af sponsor og sponsorerede programmer, jf. §§ 79, 80, 81, 83 og 84.
-
5) Nævnet træffer afgørelse om spørgsmål om tilskyndelse til afsætning m.v. i sponsorerede programmer, jf. §§ 82 og 85.
-
6) Nævnet træffer afgørelse om spørgsmål om produktplacering i programmer, jf. § 85 a.