Radio- og fjernsynsloven § 50a

Denne konsoliderede version af radio- og fjernsynsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

Lov nr. 1052 af 17. december 2002,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020,
som ændret ved lov nr. 1548 af 18. december 2018, lov nr. 2212 af 29. december 2020, lov nr. 1595 af 28. december 2022, lov nr. 615 af 11. juni 2024 og lov nr. 675 af 11. juni 2024

§ 50a

En afgørelse truffet efter § 50, stk. 1, nr. 1, stk. 2, nr. 1, eller stk. 3, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene, hvis afgørelsen vedrører regler som fastsat i medfør af § 48, 2. eller 3. pkt.

Stk. 2 Begæring herom skal fremsættes til Radio- og tv-nævnet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afgørelsen skal indeholde oplysninger om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor. Radio- og tv-nævnet anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 3 Retten kan ved kendelse bestemme, at sagsanlæg har opsættende virkning. Såfremt Radio- og tv-nævnets afgørelse opretholdes ved dom, kan der heri bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.