Overdragelse af tilladelser kan ske uden forudgående godkendelse, jf. dog stk. 3-5. Overdragelse af tilladelser kan ske i form af fuldstændig overdragelse, overdragelse af dele af frekvensbånd omfattet af en tilladelse eller af dele af en tilladelses geografiske anvendelsesområde. Tilladelser kan i samme omfang tilbageleveres til Energistyrelsen.
Stk. 2 En tilladelsesindehaver skal underrette Energistyrelsen, straks efter at en aftale om overdragelse er indgået. Disse oplysninger offentliggøres af Energistyrelsen.
Stk. 3 Energistyrelsen kan fastsætte regler om, at en tilladelsesindehavers planer om hel eller delvis udlejning af tilladelser og overdragelse efter stk. 1 samt eventuelle oplysninger, som måtte blive fastlagt af Europa-Kommissionen i en gennemførelsesretsakt, skal meddeles Energistyrelsen, og at disse oplysninger offentliggøres af Energistyrelsen. Tilladelsesbekendtgørelsen
Stk. 4 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at overdragelse eller tilbagelevering af dele af tilladelser udstedt efter auktion, jf. § 10, eller offentligt udbud, jf. § 11, kun kan ske efter Energistyrelsens forudgående godkendelse.
Stk. 5 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke finder anvendelse på tilladelser til at anvende radiofrekvenser afsat til radio- eller tv-formål, jf. § 35, stk. 1.