Kapitel 1 1 Anvendelsesområde og definitioner
Denne lov finder anvendelse på realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og andre finansielle instrumenter, som udstedes af realkreditinstitutter, og de realkreditlån, som ydes på grundlag heraf. Endvidere finder loven anvendelse på udenlandske kreditinstitutters udstedelse af realkreditobligationer her i landet og de realkreditlån, som ydes på grundlag heraf.
Stk. 2 For udenlandske kreditinstitutters aktiviteter, jf. stk. 1, 2. pkt., gælder alene lovens §§ 2-19 og 34-43. For udenlandske kreditinstitutter, der er koncernforbundne med danske realkreditinstitutter, gælder dog tillige § 20 og § 21, stk. 5.
I denne lov forstås ved følgende:
-
1) Matchfunding: Et system, der sikrer, at betalingsstrømmene mellem forpligtelser og aktiver, som forfalder til betaling, matches ved i kontraktlige vilkår og betingelser at sikre, at
-
a) betalinger fra låntagere og modparter i derivatkontrakter forfalder, før der foretages udbetalinger til investorer i realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer og til modparter i derivatkontrakter,
-
b) de modtagne beløb værdimæssigt mindst svarer til de udbetalinger, der skal foretages til investorer i realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer og til modparter i derivatkontrakter, og
-
c) de beløb, der modtages fra låntagere og modparter i derivatkontrakter, inkluderes i serien med seriereservefond eller gruppen af serier med fælles seriereservefond, indtil betalingerne til investorerne i realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer og til modparterne i derivatkontrakter forfalder.
-
-
2) Udgående nettopengestrømme: Alle udgående betalingsstrømme, der forfalder på en dag, herunder hovedstol og rentebetalinger samt betalinger i henhold til derivatkontrakter knyttet til udstedelse af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer, fratrukket alle indgående betalingsstrømme, der forfalder på den samme dag for krav, der er relateret til de dækkende aktiver.