Kapitel 3 1 Udstedelse af realkreditobligationer
Realkreditinstitutter med tilladelse her i landet har eneret til at udstede realkreditobligationer her i landet.
Stk. 2 Uanset stk. 1 kan et udenlandsk kreditinstitut udstede realkreditobligationer her i landet, hvis instituttet efter lov om finansiel virksomhed kan udøve virksomhed som kreditinstitut her i landet og opfylder følgende betingelser:
-
1) Hovedparten af instituttets aktiviteter skal være udlån mod pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af obligationer eller andre finansielle instrumenter. Såfremt instituttet er koncernforbundet med et dansk realkreditinstitut, skal instituttets aktiviteter endvidere overholde virksomhedsområdet for danske realkreditinstitutter i lov om finansiel virksomhed.
-
2) Instituttets långivning og obligationsudstedelse skal være reguleret af et balanceprincip. Såfremt instituttet er koncernforbundet med et dansk realkreditinstitut, skal instituttet endvidere overholde § 20 og § 21, stk. 5.
-
3) Realkreditobligationer, som instituttet udsteder her i landet, skal efter hjemlandets lovgivning give indehaveren samme retsstilling, som indehavere af realkreditobligationer har efter § 27.
Alle betalingsforpligtelser vedrørende realkreditobligationer skal være dækket af betalingskrav, der vedrører de dækkende aktiver i de enkelte serier med seriereservefond eller gruppen af serier med fælles seriereservefond. Ved opgørelse af de betalingsforpligtelser, der vedrører de udstedte realkreditobligationer, skal indgå betalingsforpligtelser i form af hovedstol og renter, betalingsforpligtelser i henhold til finansielle instrumenter, som anvendes til at afdække risici mellem de dækkende aktiver og udstedte realkreditobligationer, og de forventede omkostninger forbundet med vedligeholdelse og forvaltning i forbindelse med afvikling af de enkelte serier med seriereservefond eller gruppen af serier med fælles seriereservefond. Ved opgørelse af betalingskrav, der vedrører de dækkende aktiver, skal indgå betalingskrav i form af hovedstol, renter og bidrag på lån, betalingskrav i henhold til finansielle instrumenter, som anvendes til at afdække risici mellem de dækkende aktiver og udstedte realkreditobligationer, og betalingskrav i henhold til andre aktiver, der ligger til sikkerhed for realkreditobligationer.
Stk. 2 Den nominelle værdi af den samlede hovedstol på de dækkende aktiver skal svare til eller overstige den samlede hovedstol på de udstedte realkreditobligationer i de enkelte serier med seriereservefond eller gruppen af serier med fælles seriereservefond, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Er der en snæver sammenhæng mellem betalinger fra låntagerne og betalinger til obligationsinvestorerne, kan der ske fravigelse af kravet i stk. 2 om, at dækningen beregnes på baggrund af den nominelle værdi, således at fremtidige renteindtægter på dækkende aktiver med fradrag af fremtidige renteudgifter på de tilsvarende realkreditobligationer kan tages i betragtning med henblik på at udligne eventuelle mangler i dækningen af den primære betalingsforpligtelse, der vedrører realkreditobligationerne.
Stk. 4 Finansielle instrumenter, der anvendes til at afdække risici mellem de dækkende aktiver og udstedte realkreditobligationer, skal måles efter samme metode som de dækkende aktiver og de udstedte realkreditobligationer, hvis risici de afdækker.
Realkreditobligationer udstedt før den 1. juli 2007 skal være omsættelige massegældsbreve optaget til handel på regulerede markeder i lande inden for den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande.
Midler fremkommet ved udstedelse af realkreditobligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer eller andre finansielle instrumenter kan alene anvendes til udlån mod pant i fast ejendom eller til udlån til offentlig myndighed eller mod selvskyldnergaranti fra en offentlig myndighed, jf. dog stk. 2 og 3. Der kan dog stilles supplerende sikkerhed for særligt dækkede realkreditobligationer i overensstemmelse med § 33 d, stk. 1.
Stk. 2 Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at midler i begrænset omfang kan anvendes til andet end udlån mod pant i fast ejendom. Bekendtgørelse om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring
Stk. 3 Finanstilsynet kan tillade, at der i koncernforhold kan udstedes realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og andre finansielle instrumenter i et realkreditinstitut til finansiering af realkreditlån i et andet realkreditinstitut. Tilladelse i medfør af 1. pkt. kan kun omfatte to realkreditinstitutter.
Stk. 4 Tilladelse efter stk. 3 forudsætter, at følgende betingelser som minimum er overholdt:
-
1) Realkreditinstituttet, der udsteder realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer på grundlag af realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer udstedt af et andet koncernforbundet realkreditinstitut, har til hensigt at sælge disse obligationer til aftagere, der ikke er koncernforbundne med realkreditinstituttet.
-
2) Realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer udstedt af et realkreditinstitut til brug for et koncernforbundet realkreditinstituts udstedelse af realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer på markedet skal overdrages til eje.
-
3) Realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer udstedt til brug for et koncernforbundet realkreditinstituts udstedelse af realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer på markedet skal opføres på balancen hos det realkreditinstitut, der udsteder realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer på markedet.
-
4) Realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, der indgår som dækkende aktiver, og de realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, der udbydes på markedet, skal ved udstedelsen kvalificere til kreditkvalitetstrin 1. Finanstilsynet kan tillade, at realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer fortsat kan indgå i koncernintern fælles funding, uanset at obligationerne på et senere tidspunkt efter udstedelse alene kvalificerer til kreditkvalitetstrin 2.
Serien med seriereservefond eller gruppen af serier med fælles seriereservefond skal til enhver tid have en likviditetsbuffer sammensat af likvide aktiver, der er tilgængelige til dækning af udgående nettopengestrømme i forbindelse med serien med seriereservefond eller gruppen af serier med fælles seriereservefond, der dækker de samlede maksimale udgående nettopengestrømme for de næste 180 dage. Bekendtgørelse om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring
Stk. 2 Likvide aktiver i henhold til stk. 1 omfatter aktiver, der opfylder betingelserne for aktiver på niveau 1, niveau 2A eller niveau 2B i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter, og som er værdiansat i overensstemmelse med nævnte delegerede forordning og ikke udstedt af selve det kreditinstitut, der udsteder realkreditobligationerne, de særligt dækkede realkreditobligationer og de særligt dækkede obligationer eller af dets moderselskab, medmindre dette er en offentlig enhed, som ikke er et kreditinstitut, dets datterselskaber eller andre datterselskaber i moderselskabet.
Stk. 3 For realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer, der er omfattet af matchfunding som defineret i § 1 a, nr. 1, gælder kravet i stk. 1 ikke.
Stk. 4 For obligationer omfattet af reglerne i § 6 kan beregning af likviditetsbufferkravet ske på baggrund af den endelige forfaldsdato for de pågældende obligationer.
Stk. 5 Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om begrænsning af risici i forbindelse med udstedelse af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og andre finansielle instrumenter, herunder renterisici, valutarisici og optionsrisici, og om opfyldelse af kravet til en likviditetsbuffer. Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.