Serien med seriereservefond eller gruppen af serier med fælles seriereservefond skal til enhver tid have en likviditetsbuffer sammensat af likvide aktiver, der er tilgængelige til dækning af udgående nettopengestrømme i forbindelse med serien med seriereservefond eller gruppen af serier med fælles seriereservefond, der dækker de samlede maksimale udgående nettopengestrømme for de næste 180 dage. Bekendtgørelse om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring
Stk. 2 Likvide aktiver i henhold til stk. 1 omfatter aktiver, der opfylder betingelserne for aktiver på niveau 1, niveau 2A eller niveau 2B i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter, og som er værdiansat i overensstemmelse med nævnte delegerede forordning og ikke udstedt af selve det kreditinstitut, der udsteder realkreditobligationerne, de særligt dækkede realkreditobligationer og de særligt dækkede obligationer eller af dets moderselskab, medmindre dette er en offentlig enhed, som ikke er et kreditinstitut, dets datterselskaber eller andre datterselskaber i moderselskabet.
Stk. 3 For realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer, der er omfattet af matchfunding som defineret i § 1 a, nr. 1, gælder kravet i stk. 1 ikke.
Stk. 4 For obligationer omfattet af reglerne i § 6 kan beregning af likviditetsbufferkravet ske på baggrund af den endelige forfaldsdato for de pågældende obligationer.
Stk. 5 Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om begrænsning af risici i forbindelse med udstedelse af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og andre finansielle instrumenter, herunder renterisici, valutarisici og optionsrisici, og om opfyldelse af kravet til en likviditetsbuffer. Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.