Receptbekendtgørelsen Kapitel 3

Denne konsoliderede version af receptbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler

Bekendtgørelse nr. 827 af 24. juni 2024

Kapitel 3 Anvisning, gyldighed og indhold af recepter til mennesker
Anvisning og gyldighed
§ 11

Læger og tandlæger kan som led i deres virksomhed anvise lægemidler til brug for bestemte medicinbrugere eller til brug i praksis. Jordemødre kan anvise visse vacciner og lægemidler til brug for bestemte patienter eller til brug i praksis inden for deres virksomhedsområde afgrænset i autorisationslovens § 55 og regler udstedt i medfør heraf. Sygeplejersker kan anvise visse vacciner og lægemidler til bestemte patienter eller til brug i praksis inden for deres virksomhedsområde afgrænset i autorisationslovens § 54 og regler udstedt i medfør heraf. Behandlerfarmaceuter kan anvise visse lægemidler til brug for patienter i stabil behandling som led i genordination efter autorisationslovens § 70 e.

Stk. 2 Læger, der har tilladelse efter apotekerlovens § 8, kan som led i deres virksomhed endvidere anvise lægemidler til videreudlevering.

§ 12

Recepter skal udstedes elektronisk i det Fælles Medicinkort, jf. dog stk. 2 og § 41.

Stk. 2 Anvisning kan i særlige tilfælde ske skriftligt, via telefax eller telefonisk, dog ikke i de i stk. 3 nævnte tilfælde.

Stk. 3 Recepter på følgende typer af lægemidler må alene udstedes elektronisk:

  • 1) Lægemidler til dosisdispensering.

  • 2) Lægemidler underkastet særlig overvågning, jf. § 4.

  • 3) Lægemidler til brug i praksis.

  • 4) Lægemidler genordineret af behandlerfarmaceut.

  • 5) Lægemidler ordineret af en jordemoder eller sygeplejerske.

Stk. 4 Bestemmelserne i stk. 3, nr. 1-4, gælder dog ikke ved anvisning af magistrelle lægemidler til brug i praksis, hvor lægemidlerne ikke indgår i Sundhedsdatastyrelsens stamdatasæt over magistrelle lægemidler.

Stk. 5 Bestemmelserne i stk. 3, nr. 1-4, gælder dog ikke ved anvisning af lægemidler på udleveringstilladelse til brug i praksis.

Stk. 6 Bestemmelserne i stk. 3, nr. 1-3, gælder dog ikke til personer uden cpr. nummer ved anvisning af magistrelle lægemidler, hvor lægemidlerne ikke indgår i Sundhedsdatastyrelsens stamdatasæt over magistrelle lægemidler og ved anvisning af lægemidler på udleveringstilladelse.

Stk. 7 Apotekspersonalets anvisning af dosisdispensering skal ske elektronisk i det Fælles Medicinkort.

§ 13

En recept er gyldig i 2 år efter udstedelsen, jf. dog stk. 2. En recept udstedt af en vagtlæge eller en behandlerfarmaceut er dog kun gyldig i 7 dage efter udstedelsen. Det er vagtlægens eller behandlerfarmaceutens ansvar at sikre receptens gyldighedsperiode.

Stk. 2 Receptudstederen kan på en recept angive, at dens gyldighed skal ophøre på et tidligere tidspunkt, eller at recepten først skal være gyldig fra et nærmere angivet tidspunkt. En recept kan dog maksimalt fremdateres 3 måneder.

Fælles regler for recepter til mennesker
§ 14

En recept fra en læge, tandlæge, jordemoder, sygeplejerske eller behandlerfarmaceut skal og må kun indeholde de oplysninger, som kræves i denne bekendtgørelse, samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige af hensyn til ekspedition af recepten på apoteket.

§ 15

En recept skal indeholde

  • 1) dato for udstedelse, og

  • 2) oplysning om receptudstederens navn, stilling, adresse og kontakttelefonnummer.

Stk. 2 En recept på lægemidler til brug i receptudstederens praksis skal oprettes elektronisk som anvises »Til brug i praksis«.

§ 16

En recept skal indeholde oplysning om navn, adresse og cpr-nummer på den medicinbruger, lægemidlet anvises til.

§ 17

En recept på et lægemiddel, hvortil der er udstedt markedsføringstilladelse, skal indeholde lægemidlets handelsnavn, lægemiddelform, styrke (hvis lægemidlet findes i flere styrker) og mængde. Styrke og mængde skal anføres entydigt og på en sådan måde, at ændringer ikke kan foretages.

Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for recepter, som en læge, tandlæge eller behandlerfarmaceut anviser til dosisdispensering.

§ 18

En recept skal indeholde oplysning om indikationen, entydig dosering og eventuel relevant anvendelsesmåde. Doseringen angives med pr. gang og antal gange pr. tidsenhed (dag, døgn, ugedage, måned e.l.). Anvisningen på recepten skal være let forståelig.

Stk. 2 Receptudstederen kan udlevere en skriftlig doseringsvejledning i stedet for at anføre doseringen på recepten. På recepten anføres i så fald: »Dosering efter skriftlig anvisning«.

Stk. 3 Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for recepter, som en læge, tandlæge eller behandlerfarmaceut anviser til dosisdispensering, eller som en læge, tandlæge, jordemoder eller sygeplejerske anviser til eget brug eller for recepter til brug i praksis.

Stk. 4 Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for recepter, som en læge, tandlæge eller behandlerfarmaceut anviser til dosisdispensering.

§ 19

Apotekerne skal udlevere en lægemiddelpakning med lægemidler til få dages forbrug uden sikkerhed for betalingen, når lægen anfører på recepten

  • 1) at lægemidlerne behøves øjeblikkeligt, og

  • 2) hvem der forventes senere at betale for lægemidlerne.

Autorisations-ID og ydernummer
§ 20

Recepter skal altid indeholde receptudstederens autorisations-ID.

Stk. 2 En lægerecept skal indeholde oplysning om specialebetegnelse og ydernummer eller sygehusafdelingskode, hvis receptudstederen er i besiddelse af den pågældende betegnelse eller det pågældende nummer.

Stk. 3 En tandlægerecept skal indeholde oplysning om ydernummer, hvis receptudstederen er i besiddelse af det pågældende nummer.

Stk. 4 Recepter fra en behandlerfarmaceut skal indeholde apoteksnummeret på apoteket eller filialen, som behandlerfarmaceuten er tilknyttet.

Stk. 5 Recepter fra en jordemoder skal indeholde oplysning om ydernummer eller sygehusafdelingskode, hvis receptudstederen er i besiddelse af det pågældende nummer.

Stk. 6 Recepter fra en sygeplejerske skal indeholde oplysninger og ydernummer eller sygehusafdelingskode, hvis receptudstederen er i besiddelse af det pågældende nummer.

Særlige lægemidler
§ 21

Kravene til udformning af en skriftlig anvisning af gasser til medicinsk brug samt opbevarings- og udleveringsbestemmelser fremgår af bekendtgørelse om gasser til medicinsk brug.

§ 22

Ved anvisning af metadon og buprenorphin til medicinbrugere i langtidsbehandling kan det antal gange, lægemidlet kan udleveres, udvides. Der må dog højst anvises til 1 måneds forbrug pr. recept. Anvisningen skal overføres som en elektronisk recept.

Stk. 2 Stk. 1 gælder dog ikke, såfremt lægemidlet er anvist til dosisdispensering.

§ 23

En recept på et magistrelt lægemiddel skal angive lægemidlets sammensætning, eventuelle fremstillingsforskrifter samt mængde. Mængden skal anføres entydigt og på en sådan måde, at ændringer ikke kan foretages.

§ 24

Såfremt et lægemiddel ikke er forsynet med advarsel om, at det kan nedsætte evnen til at føre motorkøretøj eller betjene farlige maskiner, jf. bekendtgørelse om mærkning m.m. af lægemidler, skal receptudstederen anføre dette umiddelbart under anvisningen.

Ikke-indløste elektroniske recepter
§ 25

En læge eller tandlæge kan annullere en elektronisk recept, der ikke er fuldt ud indløst. Annullering sker automatisk, hvis en læge eller tandlæge eller dennes medhjælpere seponerer ordinationen.

Stk. 2 En jordemoder kan annullere en elektronisk recept inden for jordemoderens virksomhedsområde, der ikke er fuldt ud indløst, herunder bl.a. en recept udstedt af en læge. Annullering sker automatisk, hvis jordemoderen seponerer ordinationen.

Stk. 3 En sygeplejerske kan annullere en elektronisk recept indenfor sygeplejerskens virksomhedsområde, der ikke er fuldt ud indløst, herunder bl.a. en recept udstedt af en læge. Annullering sker automatisk, hvis sygeplejersken seponerer ordinationen.

Stk. 4 Apoteket kan annullere en elektronisk recept, der ikke er fuldt ud indløst, i forbindelse med en afvisning af en ekspedition efter § 78, stk. 1.

Recepter til dosisdispensering
§ 26

Anviser en læge eller tandlæge et lægemiddel til dosisdispensering, skal recepten til dosisdispensering indeholde de i § 15, stk. 1, og § 16 nævnte oplysninger og angive en tidsperiode på højst 2 år, hvori der løbende skal dosisdispenseres.

Stk. 2 Konverterer apotekspersonale en recept på et lægemiddel til en recept til dosisdispensering, skal recepten til dosisdispensering indeholde de i § 15, stk. 1, og § 16 nævnte oplysninger. Gyldigheden af apotekspersonalets recept til dosisdispensering svarer til den pakningsmængde, der resterer på lægens eller tandlægens recept, dog maksimalt 2 år.

Stk. 3 Skal dosisdispensering af enkelte lægemidler omfattet af en recept til dosisdispensering bringes til ophør, skal recepten for det eller de relevante lægemidler annulleres af en læge henholdsvis tandlæge på det Fælles Medicinkort.

Stk. 4 Skal dosisdispensering til en medicinbruger bringes til ophør, skal recepterne til dosisdispensering på det Fælles Medicinkort annulleres af en læge henholdsvis tandlæge. Dosisdispensering kan med medicinbrugerens samtykke bringes til ophør af apotekspersonalet, hvis dosisdispenseringen er iværksat af apotekspersonalet.

Stk. 5 Pakning af et lægemiddel til dosisdispensering kan ved indlæggelse på sygehus sættes i bero i det Fælles Medicinkort af medicinbrugerens egen læge, den anvisende læge eller en læge på sygehuset. Pakning af lægemidler til dosisdispensering kan med medicinbrugerens samtykke sættes i bero af apotekspersonalet, hvis dosisdispensering er iværksat af apotekspersonalet.

Stk. 6 Apoteket skal effektuere annullationen eller berosættelsen, jf. stk. 3-5, ved næste klargøring af pakningen og senest fra næstkommende udlevering.

Stk. 7 Apoteket skal straks orientere den anvisende læge, hvis apotekspersonalet annullerer dosisdispensering af et eller flere lægemidler eller sætter dosisdispensering i bero efter stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, 2. pkt.

Papirrecepter
§ 27

En papirrecept skal affattes tydeligt, entydigt og let læseligt. Den må ikke indeholde forkortelser eller tegn, som gør forståelsen tvivlsom eller afhængig af aftaler mellem receptudstederen og apoteket.

Stk. 2 En papirrecept må ikke bestå af flere ark.

Stk. 3 Papirrecepter bør kun anvendes, når særlige forhold taler for det.

Stk. 4 Apoteket må kun ekspedere papirrecepter én gang.

§ 28

En papirrecept skal indeholde

  • 1) receptudstederens håndskrevne underskrift,

  • 2) receptudstederens autorisations-ID, og

  • 3) påtrykte eller påstemplede oplysninger om receptudstederens navn, stilling, adresse og kontakttelefonnummer.

§ 29

En papirrecept på et lægemiddel, hvortil der er udstedt markedsføringstilladelse, skal indeholde de i § 17 nævnte oplysninger. På en papirrecept kan receptudstederen ved at understrege mængden tilkendegive, at denne ikke må fraviges, jf. stk. 2.

Stk. 2 Hvis receptudstederen ved understregning af den anviste mængde har tilkendegivet, at denne ikke må fraviges, skal apoteket og indehaveren af den i § 1, stk. 1, nævnte tilladelse udlevere en mængde, der svarer til anvisningen.

§ 30

Anvises et lægemiddel i en ikke sædvanlig dosis, skal dosis på en papirrecept understreges eller angives med både tal og bogstaver.

Stk. 2 Anvises et lægemiddel til en ikke sædvanlig anvendelse, skal anvendelsen understreges.

§ 31

En papirrecept skal udstedes på receptblanketter udformet af Regionernes Lønnings- og Takstnævn i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen, medmindre særlige forhold forhindrer dette.

Stk. 2 De i §§ 15-18, 20, 23, 24, 30 og 39 nævnte oplysninger skal anføres direkte på receptblanketten. Receptudstederen må ikke påføre receptblanketten etiketter eller lign.

§ 32

Hvis medicinbrugerens cpr-nummer undtagelsesvis ikke kan fremskaffes, oprettes recepten med et entydigt identifikationsnummer og fødselsdato. Er dette ikke muligt, angives navn, fødselsdato samt eventuel adresse.

§ 33

Apoteket skal på forlangende udlevere ekspederede receptblanketter til medicinbrugeren. Hvis en recept indeholder receptudstederens cpr-nummer, skal dette slettes, inden receptblanketten udleveres.

Telefon- og telefaxrecepter
§ 34

Apoteket og indehaveren af den i § 1, stk. 1, nævnte tilladelse skal nedskrive telefonrecepter på blanketter mærket: »Telefonrecept«.

Stk. 2 Apoteket må kun ekspedere telefax- og telefonrecepter én gang.

Stk. 3 Apoteket må kun ekspedere telefaxrecepter, som er modtaget på en af apotekeren ejet apoteksenhed eller på en af tilladelsesindehaverens virksomhedsadresser.

Stk. 4 Indtelefonering af recepter og brug af telefaxrecepter bør kun ske, når særlige forhold taler for det.

§ 35

En telefaxrecept må kun overføres til apoteket fra receptudstederen, jf. dog § 37.

Stk. 2 En telefaxrecept skal af receptudstederen tydeligt mærkes: »Telefaxrecept«.

Stk. 3 En telefaxrecept fra en receptudsteder skal udstedes på den i § 31 nævnte receptblanket.

§ 36

Indtelefonering af recepter må kun foretages af receptudstederen personligt.

Stk. 2 Receptudstederen skal ved indtelefonering give alle de oplysninger, der er foreskrevet i afsnittet »papirrecepter« i denne bekendtgørelse.

§ 37

En telefax- eller telefonrecept kan i særlige tilfælde, hvor væsentlige hensyn til medicinbrugeren tilsiger det, overføres fra et apotek til et andet.

§ 38

Det apotek, der overfører en recept til et andet apotek, skal kunne dokumentere handlingsforløbet og begrundelsen for overførslen. Det apotek, der modtager recepten, skal udvise særlig agtpågivenhed i forbindelse med ekspedition af recepten.

§ 39

Hvis medicinbrugerens cpr-nummer undtagelsesvis ikke kan fremskaffes, oprettes recepten med et entydigt identifikationsnummer og fødselsdato.