Receptbekendtgørelsen § 50

Denne konsoliderede version af receptbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler

Bekendtgørelse nr. 827 af 24. juni 2024

§ 50

En dyrlægerecept kan i særlige tilfælde, hvor væsentlige hensyn tilsiger det, herunder med henblik på opsplitning af det ordinerede lægemiddel, jf. apotekerlovens § 12, stk. 1, nr. 6, og regler fastsat i medfør af apotekerlovens § 12, stk. 6, overføres fra et apotek til et andet eller fra indehaveren af den i § 1, stk. 1, nævnte tilladelse til et apotek.

Stk. 2 Det apotek, der overfører en dyrlægerecept til et andet apotek, skal kunne dokumentere handlingsforløbet og begrundelsen for overførslen. Tilsvarende gælder ved en indehaver af den i § 1, stk. 1, nævnte tilladelses overførsel af en recept til et apotek. Det apotek, der modtager dyrlægerecepten, skal udvise særlig agtpågivenhed i forbindelse med ekspedition af dyrlægerecepten.