Hvis et apoteksforbeholdt lægemiddel skal anvendes til behandling af dyr, som holdes i erhvervsmæssigt øjemed, skal recepten påføres: »Erhverv«.
Stk. 2 Hvis et lægemiddel, der er optaget i Medicinpriser under udleveringsgruppe »premix«, »APK« eller »BPK«, skal anvendes til behandling af produktionsdyr, skal recepten påføres: »Til produktionsdyr«.
Stk. 3 Hvis et lægemiddel skal anvendes til behandling af dyr i dyrehold med besætningsnummer, skal dyrlægerecepten indeholde besætningsnummer.
Stk. 4 Hvis et lægemiddel skal anvendes til behandling af dyr, hvis kød eller produkter anvendes til fødevareproduktion, skal dyrlægerecepten indeholde tilbageholdelsestider også hvis en sådan tid er nul.