Der ydes vederlag, pension m.v. i overensstemmelse med § 16, stk. 1, 3-7 og 9-13, § 16 a og § 34 i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 3 og 4. Regionsrådet kan beslutte at yde vederlag m.v. i overensstemmelse med de i 1. pkt. nævnte bestemmelser.
Stk. 2 For medlemskab af forretningsudvalget og særlige udvalg kan regionsrådet beslutte at yde udvalgsvederlag.
Stk. 3 Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vederlag, pension m.v. og kan i den forbindelse fravige stk. 1. Vederlagsbekendtgørelsen
Stk. 4 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om et maksimumsbeløb for de godtgørelser, der er nævnt i stk. 1, jf. § 16, stk. 11, litra d, og § 16 a, stk. 8, herunder den godtgørelse, der er nævnt i stk. 8, jf. § 16, stk. 3 og 9, i lov om kommunernes styrelse.