Registreringsafgiftsloven § 29a

Denne konsoliderede version af registreringsafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

Lov nr. 221 af 26. maj 1971,
jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 24. maj 2022,
som ændret ved lov nr. 1795 af 28. december 2023, lov nr. 1796 af 28. december 2023 og lov nr. 109 af 31. januar 2024

§ 29a

En varebil, der er afgiftsberigtiget med 30 pct. ud over det afgiftsfrie beløb, afgiftsberigtiges med 95 pct. ud over det afgiftsfrie beløb, hvis bilen omregistreres i Køretøjsregisteret fra en tilladt totalvægt på over 2 t til en tilladt totalvægt på 2 t eller mindre. I øvrigt finder § 5 anvendelse på afgiftsberigtigelsen, jf. dog § 29 b.

Stk. 2 Den del af bilens værdi, der er registreringsafgift fra den tidligere afgiftsberigtigelse opgjort efter reglerne for brugte køretøjer i § 5 på grundlag af køretøjets afgiftspligtige værdi før nedvejningen, modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift.

Stk. 3 På samme måde som nævnt i stk. 1 og 2 afgiftsberigtiges en varebil, hvoraf der skal betales afgift efter § 20 a, stk. 1, i vægtafgiftsloven, hvis bilen omregistreres til en anden tilladt totalvægt. Dette gælder dog ikke, hvis bilen omregistreres til en tilladt totalvægt på over 2 t, idet en sådan omregistrering kan ske, uden at bilen afgiftsberigtiges på ny.