Registreringsafgiftsloven § 33

Denne konsoliderede version af registreringsafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

Lov nr. 221 af 26. maj 1971,
jf. lovbekendtgørelse nr. 370 af 3. april 2025

§ 33

Der skal ikke svares afgift efter denne lov af køretøjer, som ved lovens ikrafttræden er afgiftsberigtiget efter bestemmelserne i tidligere lovgivning.

Stk. 2 Har et køretøj været fritaget for afgift eller været berigtiget med nedsat afgift efter bestemmelserne i tidligere lovgivning, og er betingelserne for afgiftsfritagelsen eller afgiftsnedsættelsen ikke længere opfyldt, skal der svares afgift efter denne lov.

Stk. 3 Motorkøretøjer, som er berigtiget med halv afgift efter § 5, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 151 af 30. april 1966 eller § 2, stk. 4 - 5, i lov nr. 197 af 23. maj 1969, kan uden yderligere afgiftsberigtigelse indrettes som personmotorkøretøjer. Køretøjerne kan fortsat anvende gul/sorte nummerplader.