Regnskabsbekendtgørelse for forsikringsvirksomheder og tværgående pensionskasser § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Bekendtgørelse nr. 503 af 23. maj 2024

§ 1

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på følgende virksomheder:

  • 1) Forsikringsselskaber.

  • 2) Pensionskasser omfattet af lov om forsikringsvirksomhed (tværgående pensionskasser).

  • 3) Forsikringsholdingvirksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i forsikringsselskaber.

Stk. 2 Koncernregnskaber, som er aflagt efter de internationale regnskabsstandarder udarbejdet af International Accounting Standards Board og godkendt af Kommissionen, jf. § 180 i lov om forsikringsvirksomhed, er alene omfattet af de bestemmelser, der omhandler forhold, der ikke er reguleret i de nævnte internationale regnskabsstandarder.

Stk. 3 Tværgående pensionskasser skal anvende begreber fra bilag 6 i stedet for de begreber, der er anført i bekendtgørelsens tekst.

Stk. 4 Filialer af udenlandske virksomheder, der ikke er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, er omfattet af bestemmelserne om indkomstskatteoplysninger i § 164. Filialer af udenlandske virksomheder, der ikke er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land og hvis udenlandske modervirksomhed ikke har en dattervirksomhed omfattet af § 144 a, er omfattet af bestemmelserne om en bæredygtighedsrapport i §§ 171-172.