Regnskabsbekendtgørelse for forsikringsvirksomheder og tværgående pensionskasser § 5

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Bekendtgørelse nr. 503 af 23. maj 2024

Generelle bestemmelser
§ 5

Virksomheden skal opstille balance og resultatopgørelse i skematisk form i overensstemmelse med bilagene 2-4.

Stk. 2 Virksomheden skal anføre posterne i skemaerne i bilag 2-4 særskilt og i den angivne rækkefølge. Virksomheden kan foretage en mere detaljeret opdeling under forudsætning af, at opstillingsskemaernes struktur opretholdes, hvis beløbet i den nye underpost er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af underposten er forskellig fra øvrige underposter. Virksomheden kan tilføje nye poster, hvis beløbet for en sådan er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af den nye post er forskellig fra de øvrige poster.

Stk. 3 Virksomheden kan sammendrage poster, der kun indeholder uvæsentlige beløb, med andre poster af samme art eller funktion. Dette finder ikke anvendelse på underposter til følgende poster:

  • 1) Bilag 2: Post III, Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, i alt, på balancens passivside.

  • 2) Bilag 3: Post 1, Præmier f.e.r., i alt, post 4, Forsikringsydelser f.e.r., i alt, og post 5, Ændring i livsforsikringshensættelser f.e.r., i alt, i resultatopgørelsen.

  • 3) Bilag 4: Post 1, Præmieindtægter f.e.r., i alt, og post 3, Erstatningsudgifter f.e.r., i alt, i resultatopgørelsen.