Rejsegarantifondsloven § 1

Denne konsoliderede version af rejsegarantifondsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om en rejsegarantifond

Lov nr. 315 af 14. maj 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1419 af 2. december 2024

Fonden
§ 1

Rejsegarantifonden er en privat selvejende institution, der skal yde rejsende bistand. Fonden yder bistand i henhold til §§ 5 og 6, når en rejsende har indgået aftale om en pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement med en rejseudbyder eller formidler for en udenlandsk rejsearrangør, jf. § 20, der på tidspunktet for aftalens indgåelse er registreret i fonden. Fonden yder derudover bistand i henhold til kapitel 2 a.

Stk. 2 Fonden yder bistand i henhold til §§ 5 a og 6, når en rejsende har indgået aftale om en rejseydelse, der udelukkende omfatter flytransport med en udbyder af flytransport.

Stk. 3 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er den ændring, der følger af § 1, nr. 6, i lov nr. 1678 af 26. december 2017, ved en fejl ikke blevet implementeret. Ændringen er trådt i kraft den 1. juli 2018, jf. § 2 i lov nr. 1678 af 26. december 2017. Fonden finansierer og sekretariatsbetjener et rejseankenævn, der er oprettet og godkendt i henhold til forbrugerklageloven. Rejseankenævnet behandler klager, der rejses af forbrugere vedrørende rejseydelser. Nævnet drives og finansieres i overensstemmelse med forbrugerklageloven.