Rejsegarantifondsloven § 7e

Denne konsoliderede version af rejsegarantifondsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om en rejsegarantifond

Lov nr. 315 af 14. maj 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1419 af 2. december 2024

§ 7e

Rejsegarantifonden indtræder, i det omfang den har ydet dækning i henhold til § 7 a, stk. 1 og 2, og § 7 d, i rejseudbyderens eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangørs krav mod dennes forsikringsselskab, såfremt rejseudbyderen eller formidleren for den udenlandske rejsearrangør har tegnet en udvidet ansvarsforsikring. Dette gælder Rejsegarantifondens dækning i henhold til § 7 a, stk. 1 og 2, for samtlige perioder, erhvervsministeren har bestemt at fondskassen for ekstraordinære situationer skal aktiveres, jf. § 7 a, stk. 9.

Stk. 2 I forbindelse med ansøgninger om godtgørelse eller refusion i henhold til § 7 a, stk. 1 og 2, eller § 7 d skal rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører oplyse om eventuelle forsikringer, og såfremt rejsearrangøren eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør har en udvidet ansvarsforsikring, vedlægge forsikringen.

Stk. 3 Rejsegarantifonden kan af enhver forlange alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at sikre dokumentation for krav mod forsikringsselskaber efter stk. 1.

Stk. 4 I det omfang Rejsegarantifonden får udbetalt dækning fra forsikringsselskaber i medfør af stk. 1, udgør den udbetalte forsikringsdækning et individuelt bidrag til at nedbringe Rejsegarantifondens krav imod den enkelte rejseudbyder eller formidler for en udenlandsk rejsearrangør, jf. § 7 c, stk. 2.