- Side 188 -
Hvis forfaldstiden er aftalt på forhånd, og betaling ikke finder sted, vil forrentning begynde fra denne dag, jf. rentelovens § 3, stk. 1.
(...)
Er forfaldstiden ikke aftalt på forhånd, vil forrentningen begynde 30 dage efter fremsættelse af anmodning om betaling, jf. rentelovens § 3, stk. 2. Parterne kan dog aftale et tidligere begyndelsestidspunkt, jf. rentelovens § 1, stk. 3.
- Side 196 -
Hvis forfaldsdagen er fastlagt i forvejen, skal der betales morarente fra denne dag, jf. rentelovens § 3, stk. 1.
(...)
Hvis kreditor fremsætter anmodning om betaling, fx i en faktura, begynder morarenten – i mangel af aftale om andet mellem erhvervsdrivende – at løbe 30 dage fra en sådan betalingsanmodning, jf. rentelovens § 3, stk. 2.
(...)
Hvis der anlægges retssag eller voldgiftssag og det krav, der stævnes for, ikke i forvejen er rentebærende, skal der betales rente fra datoen for sagens anlæg, jf. rentelovens § 3, stk. 4.