Afgiftsfri er attester, afskrifter, udskrifter, genparter, fotokopier eller lignende, der bestilles af:
-
1) En part i en sag til brug for denne, for så vidt sagen er afgiftsfri i medfør af § 12, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6, § 12, stk. 2, § 51, stk. 1, eller § 55, nr. 1, eller parten er fritaget for afgift i medfør af § 13, stk. 1, § 51, stk. 2, eller § 55, nr. 2.
-
2) En rekvirent af en fogedforretning til brug for denne, når forretningen er afgiftsfri i medfør af § 20, nr. 1-6.
-
3) Sigtede eller tiltalte under en straffesag, hvor ret til at få udskrift særligt er hjemlet ham i retsplejeloven uden for bestemmelsen i nævnte lovs § 729 d eller er tillagt ham ved beslutning af retten eller dennes formand.
-
4) En bobestyrer til dennes brug ved behandlingen af et dødsbo.
-
5) En bobehandler til dennes brug ved behandlingen af et ægtefælleskifte.
Stk. 2 Uden afgift udfærdiges endvidere:
-
1) Første udskrift til parterne af en retsafgørelse eller et retsforlig i en borgerlig retssag.
-
2) Første udskrift til parterne af en retsafgørelse eller et retsforlig vedrørende borgerlige krav i en offentlig straffesag.
-
3) Første udskrift til rekvirenten af en notarialforretning.
-
4) Første domsudskrift til beskikket advokat eller beskikket forsvarer.
-
5) Første domsudskrift til den forurettede efter retsplejelovens § 219 a.
-
6) Attest om, hvorvidt dommen i en ægteskabssag er anket.
-
7) Første udskrift eller attest til en rekvirent af en fogedforretning, når rekvirenten i henhold til retsplejelovens § 492, stk. 2, ikke har givet møde under forretningen.
-
8) Straffeattester.
-
9) Fotokopier af salgsopstilling udfærdiget til brug ved tvangsauktion over fast ejendom.
-
10) Første attest i dødsboer, der ikke behandles ved bobestyrer.
-
11) Første ekstraktudskrift af en dom i et gruppesøgsmål til gruppemedlemmer, der er omfattet af gruppesøgsmålet.
-
12) Første kopi til den førstafdøde ægtefælles livsarvinger af den formueoversigt, som ægtefællen skal indlevere ved udlevering af et bo til uskiftet bo.