Retsafgiftsloven § 2

Denne konsoliderede version af retsafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

træder i kraft den 1. oktober 2021

Lov om retsafgifter

Lov nr. 425 af 16. marts 2021,
som ændret ved lov nr. 1793 af 28. december 2023

§ 2

I borgerlige retssager, der har en økonomisk værdi på mere end 100.000 kr., betales afgift for hovedforhandlingen eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor. Afgiftspligten påhviler den, der har anlagt sagen, jf. dog § 5.

Stk. 2 Afgift efter stk. 1 betales dog ikke i sager, der er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1-4.

Stk. 3 Afgiften efter stk. 1 udgør 3.000 kr. i sager, der angår prøvelse af myndighedsudøvelse, eller som er omfattet af retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 4 I andre sager fastsættes afgiften efter stk. 1 i forhold til sagens værdi efter følgende tabel:

Sagens værdi
Afgift
100.001-250.000 kr.
3.000 kr.
250.001-500.000 kr.
8.000 kr.
500.001-1.000.000 kr.
14.000 kr.
1.000.001-2.000.000 kr.
35.000 kr.
2.000.001-3.000.000 kr.
60.000 kr.
3.000.001-4.000.000 kr.
85.000 kr.
4.000.001-5.000.000 kr.
110.000 kr.
5.000.001-6.000.000 kr.
135.000 kr.
Over 6.000.000 kr.
160.000 kr.

Stk. 5 Afgiften efter stk. 1 forfalder til betaling, når retten fastsætter tidspunktet for hovedforhandlingen, dog tidligst 3 måneder før hovedforhandlingen. Afgiftspligten bortfalder, hvis retten senest 2 uger før hovedforhandlingens begyndelse modtager meddelelse om, at sagen er bortfaldet.

Stk. 6 I sager, der afgøres uden mundtlig hovedforhandling, forfalder afgiften efter stk. 1 til betaling, når retten træffer beslutning om skriftlig behandling. Afgiftspligten bortfalder, hvis retten inden indleveringen af det sidste procedureindlæg modtager meddelelse om, at sagen er bortfaldet.