Loven finder ikke anvendelse, når afgiftspligten efter de hidtil gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden. I sådanne tilfælde finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2 Loven finder ikke anvendelse i borgerlige retssager i 1. instans, der er anlagt før lovens ikrafttræden. I sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3 Loven finder ikke anvendelse i ankesager, hvor anke er sket før lovens ikrafttræden. I sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4 Loven finder ikke anvendelse på betalingspåkrav, der er indleveret før lovens ikrafttræden eller på tvangsfuldbyrdelse eller retssagsbehandling på grundlag heraf i medfør af retsplejelovens § 477 e, stk. 2, 2. pkt., eller § 477 f, 1. pkt. For sådanne betalingspåkrav, tvangsfuldbyrdelser og retssagsbehandlinger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5 Kapitel 5 finder ikke anvendelse i fogedsager, hvor anmodning om fogedforretning er fremsat inden lovens ikrafttræden. I sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse. Dog finder § 17 a i lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1252 af 27. november 2014, ikke anvendelse.
Stk. 6 Kapitel 6 finder ikke anvendelse på auktion, hvor anmodning om auktion er fremsat før lovens ikrafttræden. Ved sådanne auktioner finder de hidtil gældende regler anvendelse.