Forfattere: Trine Baumbach, Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Ole Scharf og Henrik Stevnsborg
Udgivelsesdato: 01. oktober 2019
ISBN: 9788757433395
- Side 58 -
...Lovene suppleredes løbende med interne, administrative forskrifter. Sidst, men ikke mindst, antoges politiets virksomhed uden for strafferetsplejen at hvile på retsplejelovens § 108, der, indtil bestemmelsen i 2004 blev »afløst«142142. Ib Henricson, Kommenteret politilov, 4. udg., 2017, forord. af politiloven, var kendt som politiets »generalfuldmagt«.
(...)
...egentlige politimæssige funktioner«.144144. Folketingstidende 1953-54, tillæg A, sp. 2165. Med stk. 2 blev det således forhindret, at andre ministerier end Justitsministeriet (fx Indenrigsministeriet) administrativt pålagde politiet nye opgaver og derved ad bagvejen fik suppleret de formål for politiets arbejde, der ellers var præciseret i stk. 1.
(...)
- Side 60 -
Ved den omtalte lovændring i 1954 blev retsplejelovens § 113 nummereret om til § 108, og det var generalfuldmagten i retsplejelovens § 108, som i 2004 blev afløst af politiloven.
- Side 63 -
...derimod hjemlen i generalfuldmagten i retsplejelovens § 108 og henholdt sig til, at »det er almindeligt anerkendt, at politiet har beføjelse til – også uden for strafferetsplejen – at iværksætte midlertidig frihedsberøvelse til afværgelse af fare for orden og sikkerhed, herunder den pågældendes egen sikkerhed«. Den erstatningssøgendes krav blev afvist.
(...)
...sat på et S-tog, som de først fik lov til at forlade på Herlev Station. Mens byretten fandt, at denne disposition måtte »betragtes som en kollektiv, ulovlig frihedsberøvelse, der strider mod de almindelige frihedsrettigheder«, mente landsretten ikke, at politiet ved »det passerede (havde) overtrådt sine beføjelser, jf. retsplejelovens § 108, stk. 1«.
(...)
...af de tilkaldte politifolk. Landsretten udtalte, at den ikke fandt »grundlag for at tilsidesætte det af politiet udøvede skøn, hvorefter en kortvarig frihedsberøvelse af indstævnte blev anset for påkrævet til opretholdelse af sikkerhed, fred og orden, jf. retsplejelovens § 108, stk. 1«.161161. Østre Landsret, 12. afd. a.s. nr. 320/1981, utrykt dom.
- Side 64 -
...ransagning. Politiet måtte med andre ord uden for strafferetsplejen foretage sådanne indgreb, som i hvert fald ville være hjemlet inden for straffeprocessen som hhv. anholdelse og ransagning.163163. Betænkning nr. 1147/1988. BZ-sikring af bygning. Redegørelse afgivet af den af Justitsministeriet den 29. oktober 1987 nedsatte arbejdsgruppe, s. 44-45.
(...)
...ligeledes, at den lokale politimester havde nedlagt forbud mod en nazi-march gennem Køges centrum. Forbuddet mod den anmeldte demonstration fandtes ikke at stride mod grundlovens § 79, men var tværtimod fuldt lovligt i medfør af politivedtægten for Køge Politikreds samt retsplejelovens § 108.165165. Jf. Ib Henricson, Politiret, 2. udg. 1999, s. 84.
(...)
...magtmiddel), afviste politimesteren adskillige anmodninger fra busselskabet Ribus om at skride ind mod strejkende chauffører. Han henviste til, at det i medfør af retsplejelovens § 108 var overladt til hans skøn, hvorvidt og hvornår politiet skulle gribe ind. Nøjagtig samme paragraf henviste han til som hjemmel for anvendelsen af politihund som magtmiddel:
- Side 65 -
I størstedelen af den forfatningsretlige, straffeprocessuelle og politiretlige litteratur blev retsplejelovens § 108 også anerkendt som en generalfuldmagt. Ross, til eksempel, skriver i sin »Statsforfatningsret«:
(...)
Fra den processuelle litteratur kan nævnes Hans Gammeltoft-Hansen, der i standardværket »Strafferetspleje« – frem for at gå ind på en »uhensigtsmæssig udstrækning (og dermed udglidning) af anholdelsesbegrebet« – anerkendte retsplejelovens § 108 som hjemmel til administrativ frihedsberøvelse under forudsætning af:
(...)
- Side 66 -
...Henricsons »Politiret« fra 1999 nævnes herudover politiets dispositioner i forbindelse med ulykker; politiets udrykningskørsel; samt politiagenter, der køber og sælger heroin for at opretholde deres cover. Denne objektivt strafværdige handling bliver lovlig i kraft af retsplejelovens § 108.171171. Ib Henricson, Politiret, 2. udg. 1999, s. 132, 160.
...tvivl om, hvorvidt det i virkeligheden var retsplejelovens (daværende) § 742 om besigtigelse, der udgjorde hjemlen. Det var med andre ord – efter ombudsmandens opfattelse – et grænsetilfælde, hvor det ikke var entydigt, om politiet virkede inden for eller uden for strafferetsplejen. Da det således dybest set var »et spørgsmål, der i hovedsagen ikke er
(...)
- Side 67 -
...§ 108, i Bernhard Gomard, Jens Møller og Lars Lindencrone Petersen (red.), Kommenteret retsplejelov. EF-Domskonventionen, 6. udg., 2000, hvor forfatterne formulerer sig med en vis varsomhed: Administrativt bestemte frihedsberøvelser må »formentlig« være hjemlet i retsplejelovens § 108. om, hvorvidt politiet overhovedet havde nogen generalfuldmagt.
...Læren om generalfuldmagten forudsatte jo en »konkret, objektiv påviselig, måske ligefrem overhængende fare for forstyrrelse af den offentlige sikkerhed, fred og orden«. Ergo kunne generalfuldmagten faktisk indebære »en mindre indgrebsret, end strafferetsplejen ville hjemle«.175175. Erik Christensen, Politiets generalfuldmagt, Juristen 1968, s. 1-10.
(...)
...indgreb; dertil var den for »ubestemt og elastisk«. Men ikke nok med dét: læren om politiets generalfuldmagt opfattede Heide-Jørgensen som en decideret »ubehagelig konstruktion«. Det kunne ikke være meningen, at dansk politi skulle »kvæles i en fra kontinentet importeret (læs: tysk) generalfuldmagt«. I stedet henviste Heide-Jørgensen til de almindelige
(...)
- Side 68 -
...lyder: »Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven«, og konstaterede, at hverken retsplejelovens § 108 eller straffelovens §§ 13 og 14 kunne kvalificere sig til at udgøre den krævede »hjemmel i loven«. Frem for at vælge mellem disse »to onder« pegede Zahle på en helt tredje vej: at der ved fremtidige typer af situationer, hvor politiet
(...)
- Side 69 -
...vidtgående indgreb. Det, der begyndte som en tilsyneladende autoritetstro legitimation af en selvstændig praksis, kan danne grundlag for etablering af en vidtgående myndighedshjemmel. Denne risiko undgår man ved at kalde tingene ved deres rette navn.179179. Henrik Zahle, Hjemmel for frihedsberøvelse i forfatningsretligt perspektiv, i Juristen 1982, s. 158.
(...)
...at retsplejelovens § 108 under alle omstændigheder måtte »forstås med de begrænsninger, der følger af den hidtidige administrative praksis«.180180. Henrik Zahle, Politihjemmel. Kommentar til Betænkning nr. 1147/1988 om BZ-sikring af bygninger, i Juristen 1989, s. 188. Jf. Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 3. Menneskerettigheder, 2003, s. 233-234.
- Side 74 -
...fremstår politiloven imidlertid ikke længere blot som en »afløser« for generalfuldmagten i retsplejelovens § 108, og nu gælder adskillige bestemmelser i politiloven både inden for og uden for strafferetsplejen. Billedet af en lov, der – bortset fra kapitel 4 om politiets anvendelse af magt – gjaldt uden for strafferetsplejen, kan ikke længere fastholdes.
- Side 75 -
...den, der engang stod at læse i retsplejelovens § 108 om politiets opretholdelse af »sikkerhed, fred og orden« – uanset hvor mange forvaltningsretlige principper, der indfortolkes i den. Der var derfor et klart behov for, at hjemlen for politiets indgreb i 2004 blev løftet fra en generalfuldmagt i retsplejelovens § 108 over i en selvstændig politilov.
(...)
...generalfuldmagtslæren med dens principper fra forvaltningsretten i mange år som et fyldestgørende grundlag for politiets indgreb uden for strafferetsplejen. Og trods alle supplerende bestemmelser og ændringer udgør retsplejelovens § 108 med tilhørende teori og praksis stadigvæk selve fundamentet for, at vi i dag kan have en tidssvarende politilov.
(...)
Retsplejelovens § 108 blev ophævet, da politiloven trådte i kraft i 2004; men retsplejelovens § 108 lever videre i politiloven.