Forfattere: Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Lasse Højlund Christensen og Kim Sommer Jensen
Udgivelsesdato: 03. februar 2020
ISBN: 9788757441024
- Side 150 -
Bestemmelserne i KL §§ 100 og 103 indeholder ikke en henvisning til retsplejelovens bestemmelser om vidneudelukkelse og -fritagelse, jf. f.eks. retsplejelovens § 171, herunder bestemmelsens stk. 2, nr. 1, om bl.a. risiko for straf – og det berøres ikke i forarbejderne, om disse bestemmelser begrænser oplysningspligten.
(...)
Højesteret fastslog først, at retsplejelovens § 171, stk. 2, ikke begrænser oplysningspligten efter KL § 100, men tilføjede herefter: »Er den pågældende sigtet for et strafbart
(...)
- Side 152 -
Derfor finder landsretten ikke, at T som vidne har haft pligt til at besvare de pågældende spørgsmål, jf. princippet i retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1.«324324. Landsretten henviser som grundlag for afgørelsen til en udtalelse i U 1975 B s. 103 (højesteretsdommer Poul Høegs kommentar til U 1975.14).
(...)
...– og vi er uden for den kerne i forbuddet mod selvinkriminering, der bærer bl.a. U 2000.1201 H. Så i dette tilfælde tipper balancen mellem hensynet til kreditorerne og til skyldneren muligvis til fordel for kreditorerne.325325. Se i øvrigt om samspillet mellem særlige oplysningspligter og retsplejelovens § 171 Bet. 1962:316, s. 8, og U 2003.1029 H.
- Side 153 -
...påberåbe sig reglerne i retsplejelovens §§ 169-172 om vidneudelukkelse eller -fritagelse, jf. f.eks. U 2000.1201 H (hvor et vidne blev fritaget for at afgive forklaring, idet det ville udsætte ham for straf, jf. retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1).328328. Se generelt om reglerne Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen m.fl.: Den civile retspleje, s. 523 ff.