Forfattere: Peter Lambert og Iben Gjessing
Udgivelsesdato: 02. februar 2014
ISBN: 9788757430868
- Side 17 -
...348 (medieansvarsloven) og ændret ved L 1999 362 (stk. 1 og 2). Se FT 1990-91, till. A, (2. saml.) sp. 3101-3121 og sp. 3173-3177, FT 1998-99, till. A, (2. saml.) 2028-2030 og sp. 2038-2039. Se også bet. 316/1962 om vidner, s. 51ff, bet. 1205/1990 om medieansvar, s. 239ff, bet. 1330/1997 vedrørende samarbejdet mellem retterne og pressen, s. 155ff.
- Side 18 -
Kildebeskyttelsens materielle indhold er reguleret af én bestemmelse, retsplejelovens § 172. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
- Side 19 -
...indebærer, at redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et skrift eller et radio- og fjernsynsforetagende ikke har pligt til at afgive vidneforklaring. Denne personelle afgrænsning suppleres dog af stk. 3, hvorefter vidnefritagelsen også kan påberåbes af andre, der i kraft af deres tilknytning til massemediet har fået kendskab til kildens identitet.
(...)
...stk. 2, nr. 1, og nr. 2. I medfør heraf består kildebeskyttelsen i en fritagelse for at afgive vidneforklaring om, »hvem« der er ophavsmand til en information, eller om, »hvem« der er afbilledet eller genstand for omtale. Ved en samlebetegnelse kan kildebeskyttelse afgrænses som en fritagelse for at afsløre en kildes identitet, jf. nærmere kapitel 6.
(...)
- Side 20 -
...udenlandsk medie eller for forfattere til bøger. Beskyttelse for personer, der ikke er omfattet af den vidnefritagne personkreds i retsplejelovens § 172 er behandlet i kapitel 5.2. I kapitel 8.6-8.7 behandles kildebeskyttelse ved indgreb i meddelelseshemmeligheden og påbud. Endvidere er kildebeskyttelse uden for domstolene behandlet i kapitel 9.4.
...kapitel 18 om vidner. Bestemmelsen fritager massemediets medarbejdere fra den pligt for enhver til at afgive vidneforklaring, der fremgår af retsplejelovens § 168. Kildebeskyttelse betragtes derfor som en undtagelse til hovedreglen om vidnepligt. Se i denne forbindelse fx bemærkningerne til lovforslag nr. 132 af 6. februar 1991 til medieansvarsloven:
- Side 21 -
Det er som udgangspunkt underordnet, om vidnefritagelse påberåbes i en borgerlig sag eller i en straffesag. Retsplejelovens § 172 er placeret i retsplejelovens anden bog, der indeholder fælles bestemmelser for borgerlige sager og straffesager.
(...)
Forskellen mellem borgerlige og strafferetlige sager har dog betydning for, om undtagelserne i retsplejelovens § 172, stk. 5 og stk. 6, finder anvendelse, jf. nærmere kapitel 7, og om kildebeskyttelse kan gøres gældende i forbindelse med straffeprocessuelle indgreb, jf. afsnit 2 nedenfor.
(...)
...medarbejderen vælger at afgive partsforklaring med vidnepligt til følge, jf. retsplejelovens § 303. Adgangen til at påberåbe sig kildebeskyttelse som part indebærer således, at kildebeskyttelsen ikke undermineres ved et privat søgsmål mod den redaktionelle medarbejder, der ellers var tiltænkt ført som vidne. Se i øvrigt kapitel 7.1.1 om medieansvarslo-
(...)
- Side 22 -
I straffesager finder retsplejelovens § 172 derimod som udgangspunkt alene anvendelse for vidner i sagen. Reglen er en følge af, at tiltalte i straffesager ikke har pligt til at udtale tale sig under retssagen, jf. retsplejelovens § 861, stk. 1. Se i forhold til tvangsindgreb kapitel 8.3.1.2.
...nærtståendes ret til at nægte vidneforklaring. Kildebeskyttelsesreglens karakter af en vidnefritagelsesregel bevirker, at det, set fra et processuelt perspektiv, beror på journalistens eget valg, om journalisten vil afgive forklaring om identiteten på en kilde. Kildebeskyttelsesreglerne påfører ikke journalisten en pligt til at undlade at afgive forklaring.
- Side 23 -
...redaktører eller redaktionelle medarbejdere om identiteten på en kilde. Nægter journalisten at besvare spørgsmålet med henvisning til retsplejelovens § 172, stk. 1-2, må retten dels afgøre, om retsplejelovens § 172 er anvendelig, og dels må retten træffe eventuel afgørelse, om den pågældende kan pålægges vidnepligt, jf. retsplejelovens § 172, stk. 5-6.
(...)
...kilder, der stod bag en artikel i BT om en skatteafgørelse den 8. september 2011 samt BT’s øvrige oplysninger om skattesagen. Da journalisterne nægtede at besvare spørgsmålene, måtte kommissionen den 1. november 2012 (protokol nr. 11) træffe afgørelse om, hvorvidt journalisterne var forpligtet hertil i medfør af retsplejelovens § 172, stk. 5 og 6.
(...)
...vidnepligt ikke kunne pålægges, idet kilden havde haft til hensigt at afdække forhold, hvis offentliggørelse var af samfundsmæssig betydning, jf. retsplejelovens § 172, stk. 6, 2. pkt. Skattekommissionens flertal fandt herefter ikke anledning til at tage stilling til, om alle de spørgsmål, som ikke blev besvaret, var omfattet af kildebeskyttelsen.
- Side 24 -
Af denne grund indeholder flere regler om tvangsindgreb en henvisning til retsplejelovens § 172. Reglerne om kildebeskyttelse i retsplejelovens § 172 er derfor også anvendelige ved edition, jf. retsplejelovens §§ 298, 299 og 804, beslaglæggelse, jf. retsplejelovens kapitel 74, og ransagning, jf. retsplejelovens kapitel 73.
- Side 25 -
Retsplejelovens § 172 skal fortolkes i overensstemmelse med EMRK artikel 10, der er inkorporeret i dansk ret, og EMD’s praksis herom. Om EMRK artikel 10 som retskilde i dansk ret, se kapitel 4.3. EMRK artikel 10 har følgende ordlyd: