- Side 57 -
Retsplejelovens § 172 som affattet ved L 1991 348 (medieansvarsloven) og ændret ved L 1999 362 (stk. 1 og 2). Se endvidere bet. 316/1962 om vidner, s. 51ff, bet. 1205/1990 om medieansvar, s. 239ff, bet. 1330/1997 vedrørende samarbejdet mellem retterne og pressen, s. 155ff.
(...)
Reglerne om kildebeskyttelse fremgår af retsplejeloven § 172, og retsplejen er derfor udgangspunktet og omdrejningspunktet for kildebeskyttelsen. Der er tale om en formel regel, som kan påberåbes i forbindelse med en retssags gang, uanset om retssagen vedrører den borgerlige eller strafferetlige retspleje.
- Side 58 -
Medieansvarsloven er bestemmende for den vidnefritagne personkreds i retsplejelovens § 172. Det er således alene personer med tilknytning til de medier, som er omfattet af medieansvarsloven, der kan påberåbe kildebeskyttelse.
- Side 59 -
...til de relevante medier, er retsplejelovens § 172 overflødig i forhold til retssager, der afgøres efter medieansvarsloven. Medieansvarslovens regler yder således et selvstændigt værn mod vidnepligt ved materielle pressedelikter, jf. nærmere kapitel 7.1.1. Når dette gør sig gældende, er det ikke nødvendigt at påberåbe sig reglerne om kildebeskyttelse.
- Side 61 -
EMRK artikel 10 har væsentlig indflydelse på afvejningen efter retsplejelovens § 172 mellem på den ene side hensynet til informations- og ytringsfriheden og på den anden side hensynet til retshåndhævelsen, jf. bet. 1330/1997 vedrørende samarbejdet mellem pressen og retterne, s. 171:
(...)
...er i flere tilfælde bredere afgrænset end beskyttelsen efter ordlyden af retsplejeloven § 172. Se fx kapitel 5.2 og kapitel 8.5 om indgreb i meddelelseshemmeligheden. EMRK artikel 10 indeholder derfor en kildebeskyttelse, som retsplejelovens § 172 må fortolkes i lyset af, eller som må tages særskilt i betragtning i tillæg til retsplejelovens § 172.
- Side 68 -
Reglerne om kildebeskyttelse grænser op imod straffe- og straffeprocesretten. Det strafferetlige aspekt kommer direkte til udtryk i retsplejelovens § 172, stk. 5-6, hvor kildebeskyttelsen kan gennembrydes ved visse strafferetlige overtrædelser, jf. nærmere kapitel 7.