Forfattere: Peter Lambert og Iben Gjessing
Udgivelsesdato: 02. februar 2014
ISBN: 9788757430868
- Side 95 -
...1991 348 (medieansvarsloven) og som senest ændret ved L 1999 362. Se FT 1990-91 (2. saml.), till. A, sp. 3103-3105 og 3108-3110, FT 1998-99, till. A, (2. saml.), sp. 2028. Se også bet. 316/1962 om vidner, s. 58, bet. 1205/1990 om medieansvar, herunder s. 249 og 277-280, og bet. 1330/1997 vedrørende samarbejdet mellem retterne og pressen, s. 174ff.
...fra at forklare om, er opregnet i retsplejelovens § 172, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 172, stk. 2, nr. 1 og 2. Retsplejelovens § 172, stk. 1, angår alene trykte skrifter, jf. medieansvarslovens § 1, nr. 1, mens § 172, stk. 2, angår radio og fjernsyn, jf. medieansvarslovens § 1, nr. 2. Med enkelte mediespecifikke forskelle er bestemmelserne enslydende.
- Side 96 -
Kildebegrebet er ikke defineret i retsplejeloven. Begrebet fremtræder ikke skarpt afgrænset i retsplejelovens § 172, og begrebets terminologi er næppe tænkt til ende.
(...)
I retsplejelovens § 172, stk. 1 og 2, er begrebet kilde alene anvendt ved en snæver betegnelse, som sigter til en person, der er ophavsmand til en oplysning. Begrebet kan i denne sammenhæng sidestilles med de øvrige ophavsmænd nævnt stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, i form af forfatteren, fotografen og fremstilleren.
(...)
...stk. 2, nr. 1, kan begrebet dække over den samlede gruppe af personer, hvis identitet redaktionelle medarbejdere mv. er fritaget fra at vidne om i medfør af stk. 1 og stk. 2. Begrebet kilde dækker med andre ord både over ophavsmændene i § 172, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1 og de omtalte eller medvirkende i § 172, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2.
(...)
- Side 97 -
...til kildens, forfatterens eller den medvirkendes identitet«. I dette tilfælde er kilden altså nævnt i sammenhæng med forfatteren som ophavsmand og den medvirkende i en udsendelse. Ved denne formulering anvendes kildebegrebet af denne grund ikke som et samlebegreb, men i sin snævre forståelse som ophavsmand, jf. § 172, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1.
(...)
...fra bestemmelsens anvendelsesområde. Det fremgår ikke af forarbejderne eller i øvrigt, at kildebegrebet i stk. 3 er afgrænset til alene at angå det snævre kildebegreb samt forfatteren og den medvirkende. Tværtimod udspringer retsplejelovens § 172, stk. 3, af lovændring nr. 149/1965, hvor retsplejelovens § 172, stk. 1, 2. led, fik følgende udformning:
(...)
Den varierende terminologi om kildens afgrænsning i § 172 illustreres endvidere af retsplejelovens § 172, stk. 5 og 6. Af disse bestemmelser frem-
(...)
- Side 98 -
...af kildebegrebet. Bestemmelsen indebærer, at vidnefritagelse kan begrænses, hvis straffesagen angår overtrædelse af brud på tavshedspligt, jf. straffelovens §§ 152-152 c. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, »hvis det må antages, at forfatteren eller kilden har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning.«
(...)
...tænkt til ende ved formuleringerne i § 172. Retsplejelovens § 172, stk. 6, finder derfor anvendelse på den samlede persongruppe nævnt i stk. 1, nr. 1-2, og stk. 2, nr. 1-2. Eksempelvis kan også den medvirkende i en tv-udsendelse bryde sin tavshedspligt ved en direkte udsendelse med den konsekvens, at § 172, stk. 6, jf. stk. 2, nr. 2, kan påberåbes.
I dette og det følgende afsnit skal de personer, der er direkte oplistet som kilder i retsplejelovens § 172, stk. 1, nr. 1-2, og stk. 2, nr. 1-2, omtales nærmere.
- Side 99 -
...aktionerende. Fotografens filmruller optaget i forbindelse med aktionen blev beslaglagt som bevismateriale, jf. retsplejelovens § 782, stk. 1. Landsretten fandt, at retsplejelovens § 172 ikke fandt anvendelse, da filmene ikke ville give oplysninger om, hvem der havde underrettet fotografen om aktionen. Landsretten tiltrådte, at filmrullerne kunne beslaglægges.
(...)
- Side 100 -
...fængslede selv, eller om oplysningerne var verificeret af den indsatte. Besvarelsen af dette spørgsmål ville ifølge landsretten ikke indebære risiko for at afsløre kildens identitet, ud over hvad der allerede lå i artiklens offentliggørelse. Det relevante spørgsmål var derfor ikke undtaget efter reglerne om kildebeskyttelse i retsplejelovens § 172, stk. 1.
- Side 102 -
...var pressens arbejdsmateriale, og at fotografer måtte sidestilles med journalister uanset ordlyden af dagældende retsplejelovs § 172. Landsretten afviste, at retsplejelovens § 172 fandt anvendelse, idet anklagemyndigheden ikke gennem fotografierne ville blive bekendt med, hvem der havde underrettet pressefotografen om, at aktionen ville finde sted.
(...)
...fandt ikke, at udleveringen ville medføre, at dagbladet skulle give oplysninger om forhold, som bladets medarbejdere ville være fritaget for at afgive forklaring om som vidne efter retsplejelovens § 172, da bestemmelsen ikke fritager for udlevering af billedet som sådan. Ved udleveringen måtte identiteten af en hidtil ukendt fotograf ikke oplyses.
- Side 104 -
Alle andre artikler, fotografier og meddelelser skal anses for at være unavngivne artikler i overensstemmelse med kravet i retsplejelovens § 172, stk. 1, nr. 1. Se i det hele Lambert: Redaktøransvaret (UfR 2013B.174)
...udgifter. Oplysningerne stammede fra et lukket socialudvalgsmøde. Journalisten blev af byretten pålagt at afgive forklaring om sin kilde til udsendelsens oplysninger. Landsretten ophævede afgørelsen, da journalistens kilde og selve udsendelsen havde til formål at afdække oplysninger af væsentlig samfundsmæssig betydning, jf. retsplejelovens § 172, stk. 6.
- Side 109 -
...bladets medarbejdere ville være fritaget for at afgive forklaring om som vidne efter retsplejelovens § 172. Landsretten bemærkede herved, at udlevering eller forevisning af fotografier, hvorved en ikke offentligt navngiven fotografs identitet ville blive afsløret, fx ved et stempel, kun kunne ske i genpart, hvorved fotografens identitet ikke afsløredes.
- Side 110 -
...hærværk uden herved at være i kontakt med hærværksmændene, ikke er fritaget fra at vidne om hærværksmændenes identitet. Har journalisten imidlertid en sådan kontakt med hærværksmændene, at disse har fået tilsagn om at medvirke i en udsendelse uden at kunne identificeres, finder kildebeskyttelsen anvendelse, jf. retsplejelovens § 172, stk. 1-2, nr. 2.
- Side 112 -
tilsagn om anonymitet, og de var derfor omfattet af kildebeskyttelse efter retsplejelovens § 172, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. De øvrige medvirkende var optaget med skjult kamera og havde alene fået et efterfølgende tilsagn om anonymitet. Om én af disse medvirkende udtalte Højesteret:
(...)
»I udsendelsen vises optagelser uden for et hotel i Indien af en dreng, som »Mogens« skulle have haft forbindelse med. Drengens navn angives ikke, og der er truffet rimelige forholdsregler for at skjule hans identitet, men dette er ikke tilstrækkeligt til at fastslå vidnefritagelse i medfør af retsplejelovens § 172, stk. 2.«
(...)
- Side 113 -
...efterforskningen filmselskabets råbånd af episoden udleveret. Fagforeningsrepræsentanten samtykkede til udlevering af optagelserne, og landsretten fandt, at der ikke ved udleveringen kunne fremkomme oplysninger, som fotografen ville være fritaget for at vidne om i medfør af kildebeskyttelsesreglerne i retsplejelovens § 172, jf. retsplejelovens § 804, stk.4.
(...)
...fordi videooptagelserne ikke indeholdt meddelelser, men viste en mulig strafbar handling. Landsretten tiltrådte, at der ikke i sagen var spørgsmål om kildebeskyttelse, og TV 2 Bornholm blev pålagt at lade politiet gennemse optagelsen af et optrin på vejen. Kendelsen er afsagt, før ændringerne i forbindelse med medieansvarsloven trådte i kraft i 1992.
- Side 116 -
...et ofte forekommende synspunkt, at kildebeskyttelse først og fremmest bør være et talerør for demokratiets mindretal med henblik på at holde magthavere til ilden, mens et tilsvarende beskyttelseshensyn ikke gør sig gældende for fx magthavere, der bør udtale sig ved navns nævnelse. Se nærmere Dohm & Jørgensen i Jyllandsposten den 24. januar 2011.
(...)
...formelle status eller funktion, som er bestemmende for kildebegrebet. Ved formuleringen af retsplejelovens § 172 er der således ikke nævnt nogen forudsætninger til kildens formelle funktion. Ligeledes er det ikke ved lovens forarbejder tillagt nogen vægt, om kilden har status af whistleblower, lovovertræder, magthavernes repræsentant eller lignende.
(...)
...172, stk. 2, fritager den i bestemmelsen omhandlede personkreds for at afgive vidneforklaring om, hvem der er forfatter eller kilde til en i skriftet optaget unavngiven artikel eller meddelelse. Efter ordlyden må dette også gælde i tilfælde, hvor den pågældendes identitet ikke søges oplyst, fordi han er forfatter af artiklen, men af andre grunde.«
- Side 118 -
»Den [retsplejelovens § 172] omfatter ikke blot stof, der bringer eller formidler informationer, eller som i øvrigt bidrager til debatten om samfundsmæssige forhold, men også stoffet i periodiske skrifter, der udelukkende eller overvejende har underholdning som formål,
(...)
- Side 119 -
...kildebeskyttelsen kan gennembrydes, hvis offentliggørelsen ikke er af samfundsmæssig betydning, og at kildebeskyttelse, jf. § 172, stk. 1-2, også som udgangspunkt finder anvendelse i tilfælde, hvor offentliggørelsen ikke har samfundsmæssig betydning. Om betydningen af informationens karakter i forhold til EMRK artikel 10, se afsnit 4.2.3 i dette kapitel.
En person er alene kilde, hvis personens identitet ikke fremgår af det relevante medie i tilfælde af offentliggørelse. Dette fremgår direkte af retsplejelovens § 172, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, 2. led modsætningsvis og stk. 2, nr. 1 og nr. 2, 2. led modsætningsvis, jf. nærmere afsnit 2 og 3 i dette kapitel.
(...)
»Under hensyn til at kilden er navngiven og har erkendt at have udtalt sig til Ekstra Bladets journalister, er udtalelserne ikke omfattet af bestemmelsen om kildebeskyttelse i retsplejelovens § 172, jf. § 827.«
- Side 124 -
...kildes identitet ikke var omfattet af Giversens vidnefritagelse. Betragtedes den oprindelige kilde derimod som Giversens kilde, rækker kildebeskyttelsen umiddelbart videre end den kreds af vidnefritagne personer, som beskyttelsen omfatter efter retsplejelovens § 172, stk. 1-2 og stk. 3, fordi Giversen ikke havde en direkte relation til denne person.
(...)
- Side 125 -
...telefonsamtalen den 25. januar 2010, herunder om, hvem der forud for udsendelsen af Jægerkorpset i 2007 videregav oplysninger herom til en journalist, var omfattet af Nils Giversens redaktionelle arbejde for DR. Nils Giversen er derfor ikke forpligtet til at afgive vidneforklaring herom, medmindre pålæg kan gives i medfør af retsplejelovens § 172, stk. 6.«
- Side 127 -
Dette kan ikke tiltrædes. Det følger af retsplejelovens § 172, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, at kildebegrebets opfyldelse i nogle tilfælde forudsætter et tilsagn om anonymitet fra journalisten. Se herom kapitel 6.3.1.2 og 6.3.2.2.
(...)
- Side 128 -
...kildebeskyttelse, er konsekvensen, at vidnefritagelsen veksles fra alene at være en processuel rettighed til også at være en aftaleretlig forpligtelse for journalisten. Mens retsplejelovens § 172 hjemler retten til at undlade vidneforklaring, kan de aftaleretlige regler således forpligte den vidnefritagne persongruppe til at anvende denne ret. Se også kapitel 9.3.
- Side 129 -
...formidlingen af information til pressen en afgørende forudsætning for, at kildebegrebet er opfyldt. Dette står i modsætning til retsplejelovens formulering, hvor en persons betegnelse som fotograf, forfatter, fremstiller eller medvirkende, jf. retsplejelovens § 172, stk. 1, nr. 1-2, og stk. 2, nr. 1-2, er et udslagsgivende element i visse situationer.
- Side 131 -
Højesteret afviste, at kildebeskyttelsen fandt anvendelse under henvisning til, at de medvirkende i optagelser foretaget med skjult kamera ikke forud for optagelserne havde fået et tilsagn om anonymitet, jf. retsplejelovens § 172, stk. 2, nr. 2. Højesteret udtalte på denne baggrund:
(...)
...om Nordisk Film i overensstemmelse med de presseetiske regler om benyttelse af optagelser med skjult kamera efterfølgende har givet de medvirkende tilsagn om anonymitet og ved udsendelsen har opfyldt dette tilsagn, kan retsplejelovens § 172, stk. 2, nr. 2, efter dens ordlyd og formål ikke medføre vidnefritagelse vedrørende de omhandlede optagelser.«
(...)
- Side 132 -
...afgjort i overensstemmelse med ordlyden i retsplejelovens § 172, stk. 2, nr. 2. EMD var enig med Højesteret i, at de medvirkende i optagelser foretaget med skjult kamera ikke kunne betragtes som journalistens kilder. Til støtte herfor anførte EMD, at der ikke var tale om frivillig informationsformidling, og at et samtykke ikke var givet til optagelserne:
- Side 139 -
...tilvejebragt i forbindelse med en udsendelse på DR, og som belyste en persons mulige strafbare handlinger i forbindelse med medvirken til rufferi og grov skatteunddragelse. Som et led i begrundelsen for, at retsplejelovens § 172, stk. 5, ikke var opfyldt, bemærkede landsretten, at editionsbegæringen ikke var begrænset til optagelser, der ikke angik kilden.
(...)
- Side 140 -
1-2. Kan begæringen omfatte oplysninger om en kildes identitet, skal det overvejes, om kildebeskyttelsen kan gennembrydes i medfør af retsplejelovens § 172, stk. 5 og 6. Berører begæringen omvendt ikke en kilde, skal spørgsmålet om edition alene afgøres efter de almindelige regler om tvangsindgreb sammenholdt med EMRK artikel 10.
- Side 142 -
...det nok konstateres, at retsstillingen er klar, når det alene drejer sig om retsplejelovens § 172. Det må afvises, at kildebeskyttelse efter retsplejelovens regler kan omfatte oplysninger, der ikke kan identificere en kilde, jf. betænkning 1205/1990 om medieansvar, s. 275 og bet. 1330/1997 vedrørende samarbejdet mellem retterne og pressen, s. 179.