Redaktører: Peter Blume og Carsten Henrichsen
Udgivelsesdato: 11. september 2014
ISBN: 9788757431391
- Side 71 -
...udgangspunkt fritaget fra den almindelige vidnepligt om, hvem der har fungeret som kilde til en historie eller forfatter til en artikel, et værk, eller hvem der har optaget et fotografi mv. Vidnefritagelsen er efter bestemmelsens stk. 5 ikke absolut. Dette er velbegrundet, da de bærende hensyn bag reglerne om kildebeskyttelse ikke undtagelsesfrit kan
(...)
- Side 72 -
...behandle retsplejelovens regler om kildebeskyttelse og i den forbindelse sætte fokus på karakteren af retsplejelovens § 172 og kildebegrebet. Herefter vil jeg som nævnt stille skarpt på den særlige regulering af kildebeskyttelsen i sager om overtrædelse af tavshedspligten. Endelig vil jeg fremkomme med nogle afsluttende og perspektiverende bemærkninger.
- Side 78 -
...selvstændig interesse i, at privates interesser ikke krænkes. Se f.eks. U 2012.1788 H om bødestraf til en ansat (undercover journalist) for brud på tavshedspligten i sag om skjulte optagelser på plejehjemmet Fælledgården, hvor Højesteret tiltrådte, at sagen var undergivet offentlig påtale, da der også var krænket en offentlig interesse ved videregivelsen.
- Side 81 -
...personer, der er omfattet af § 172, kan den pågældende kræve, at det første gennemsyn af materialet skal foretages af retten, således at kildebeskyttelsen også gælder ved disse indgreb. Se endvidere retsplejelovens § 794, stk. 3, § 795, stk. 2, og § 799 (om ransagning) Bestemmelsen fik sin nuværende udformning i forbindelse med vedtagelsen af mediean-
(...)
- Side 83 -
En kilde må begrebsmæssigt forstås som en person, der har betroet sig til en journalist (repræsentant for pressen) om et givet forhold, eller som på anden tilsvarende måde har bidraget til at oplyse forholdet.3737. Se nærmere retsplejelovens § 172, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, nr. 1 og 2. Menneske-
(...)
- Side 84 -
...benyttelse af optagelser med skjult kamera efterfølgende har givet de medvirkende tilsagn om anonymitet og ved udsendelsen har opfyldt dette tilsagn, kan retsplejelovens § 172, stk. 2, nr. 2, efter dens ordlyd og formål ikke medføre vidnefritagelse vedrørende de omhandlede optagelser. Der er helle ikke grundlag for beskyttelse efter § 172, stk. 2, nr. 1.
(...)
- Side 85 -
I udsendelsen vises optagelser uden for et hotel i Indien af en dreng, som »Mogens« skulle have haft forbindelse med. Drengens navn angives ikke, og der er truffet rimelige forholdsregler for at skjule hans identitet, men dette er ikke tilstrækkeligt til at fastslå vidnefritagelse i medfør af retsplejelovens § 172, stk. 2.«
(...)
- Side 86 -
...pågældende forinden har fået tilsagn om anonymitet, jf. retsplejelovens § 172, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2.4444. Se nærmere betænkning 1330/1997 vedrørende samarbejdet mellem retterne og pressen, s. 47 f. I sidstnævnte tilfælde medvirker de pågældende som kilder modsat de ovenfor omtalte, der ikke er kilder, men »genstande« for omtale eller afsløring.
- Side 88 -
...Vidnepligt kan herefter pålægges, hvis 1) der er tale om en alvorlig lovovertrædelse, som 2) efter loven kan medføre straf af fængsel i 4 år eller derover, og 3) vidneførslen må antages at have afgørende betydning for sagens opklaring, samt 4), hensynet til opklaringen klart overstiger hensynet til massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder.
- Side 90 -
Retsplejelovens § 172, stk. 6, regulerer, hvornår domstolene kan pålægge journalister m.fl. vidnepligt i sager om overtrædelse af tavspligtsreglerne i straffelovens §§ 152-152 c. Bestemmelsen lyder:
(...)
- Side 91 -
...til sagens opklaring over for massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder. Der skal udelukkende foretages en vurdering af, om forfatteren eller kilden har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning.«5757. Allerede Vestre Landsret var i U 2002.1586 V af den opfattelse, at der ikke skulle ske en afvejning.
- Side 93 -
...kilden har betroet journalisten, ikke angår et emne af egentlig samfundsmæssig interesse. Sådanne justeringer vil ikke være i strid hverken med pressens udvidede ytringsfrihed eller den almindelige ytringsfrihed, men vil tværtimod udgøre et respektfuldt tiltag i forhold til dem, der skatter formålet med ytringsfriheden og den demokratiske retsstat.