Retsplejeloven § 175

Denne konsoliderede version af retsplejeloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om rettens pleje

Lov nr. 90 af 11. april 1916,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. november 2024,
som ændret ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 og lov nr. 1621 af 26. december 2013

§ 175

Indkaldelse til at møde som vidne udstedes, hvor ikke andet er bestemt, af den ret, for hvilken vidneforklaringen skal afgives. Rettens indkaldelse af vidner i civile sager skal ske hurtigst muligt efter berammelsen af hovedforhandlingen, og parterne skal underrette deres egne vidner om tidspunktet for hovedforhandlingen, så snart den er berammet. Indkaldelsen skal forkyndes for vidnet. Udstedes indkaldelsen af retten, lader denne indkaldelsen forkynde på grundlag af de oplysninger, som vedkommende part har givet.

Stk. 2 Indkaldelsen skal indeholde:

  • 1) fornøden betegnelse af vidnet,

  • 2) angivelse af indkaldelsens øjemed,

  • 3) angivelse af den ret, for hvilken der skal vidnes,

  • 4) angivelse af tid og sted for mødet,

  • 5) oplysning om, hvilket varsel vidnet har krav på,

  • 6) oplysning om, at adgang til retten kan være betinget af, at vedkommende lader det tøj, som vedkommende er iført ved fremmødet, visitere eller medbragte effekter undersøge,

  • 7) kravene til vidnets forberedelse, jf. § 180, og

  • 8) oplysning om virkningerne af udeblivelse.

Stk. 3 I borgerlige sager er varslet en uge. I straffesager tilkommer der vidnet aftens varsel, hvortil lægges to døgn, såfremt afstanden til mødestedet er over 30 km.

Stk. 4 Retten kan fastsætte andet varsel eller pålægge vidnet at møde straks.