Forfattere: Pernille Backhausen, Håkun Djurhuus og Christian Lundblad
Udgivelsesdato: 22. oktober 2019
ISBN: 9788757431865
- Side 333 -
Dette kapitel omhandler de sagkyndige erklæringer mv., der er omfattet af retsplejelovens § 209 a og § 341 a. Det drejer sig om sagkyndige erklæringer om konkrete forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karakter, der er genstand for bevisførelse under sagen, samt retskyndiges erklæringer om bedømmelsen af juridiske forhold efter dansk ret.
(...)
...omtalt i dette kapitel. Sådanne erklæringer indhentes jævnligt til brug for retssager, også efter sagen er anlagt. Erklæringen indhentes i praksis ofte efter forhandling mellem parterne, og fremlæggelse vil kun blive nægtet, hvis den skønnes at være uden betydning for sagen. Retsplejelovens § 209 a og § 341 a foreslår ikke ændringer i denne praksis.
- Side 338 -
Retsplejelovens § 209 a giver parterne adgang til at anvende erklæringer om konkrete forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karakter, som de hver
(...)
- Side 339 -
...efter sagens anlæg alene kan fremlægges, hvis parterne er enige herom, og retten tillader erklæringen fremlagt. Lovgiver har således undladt at indføre en ubegrænset, generel adgang for parter i civile sager til som led i bevisførelsen at fremlægge ekspertudsagn, der indhentes ensidigt efter sagsanlægget som supplement eller alternativ til syn og skøn.
- Side 344 -
...vidner, skønsmænd eller parter, medmindre andet bestemmes af retten. Efter Retsplejerådets opfattelse vil en sådan form for »expert conferencing« ofte kunne resultere i, at eksperterne taler sig frem til en (større) enighed, eller at de får gjort det klarere for retten, hvori uenighederne nærmere består, jf. Retsplejerådets betænkning 1558/2016, s. 66.
(...)
- Side 345 -
...sagkyndige, der har udarbejdet erklæringer i medfør af en procedure iværksat i medfør af retsplejelovens § 209 a. Mere generelt kan det anføres, at sværhedsgraden af sagkyndige erklæringer kan være overordentligt varierende, hvilket parterne med fordel kan tage i betragtning ved tilrettelæggelsen af deres spørgsmål til den sagkyndige under afhøringen.
- Side 346 -
...mellem modstridende sagkyndige opfattelser, der forudsætter en sagkundskab hos retten, som den – medmindre der medvirker sagkyndige dommere – ikke er i besiddelse af. Det må således forventes, at i hvert fald den part, der mener at have bevisbyrden eller er i tvivl herom, i den situation vil overveje muligheden for iværksættelse af anden bevisførelse.
(...)
- Side 347 -
...parterne. Retsplejelovens §§ 209 a og 341 a fastsætter således – naturligvis – ikke bestemmelse om bevisværdien af erklæringer fremlagt i medfør af disse bestemmelser. Det er derfor fortsat overladt til parterne at argumentere for bevisværdien af en sagkyndig erklæring og til retten at foretage bevisbedømmelsen på baggrund af den skete bevisførelse.
...erklæringer indhentet i medfør af retsplejelovens § 209 a, fremgår det udtrykkeligt af retsplejelovens § 316, stk. 1, at udgift til sagkyndig bistand indhentet med rettens tilladelse i medfør af § 209 a, stk. 1, ikke erstattes. Bestemmelsen indebærer, at parterne i disse tilfælde selv må afholde udgiften hertil uden hensyn til, hvem der vinder sagen.
(...)
- Side 348 -
...proces, helt eller delvis at erstatte statens udgifter ved den fri proces, idet omfang udgifterne ikke pålægges modparten, hvis sagens forhold, herunder som disse er efter udfaldet af sagen, taler for det, jf. lovforslag nr. 20 af 5. oktober 2016, s, 15. Tilsvarende må antages at gælde for ensidigt indhentede erklæringer efter retsplejelovens § 341 a.