Forfattere: Pernille Backhausen, Håkun Djurhuus og Christian Lundblad
Udgivelsesdato: 22. oktober 2019
ISBN: 9788757431865
Bemærk, at § 214 blev ændret efter bogens udgivelsesdato. Se i forarbejderne til § 214, om det har en betydning.
- Side 467 -
...domme, kendelser og andre beslutninger af en ret, der ikke kan træffes af rettens formand, »vedtages ved afstemning efter forudgående rådslagning«. Retsplejeloven forudsætter således, at afgørelsen træffes efter en stemmeafgivelse baseret på en forudgående drøftelse og argumentation (rådslagning) – det er denne proces, der samlet betegnes votering.
(...)
...for afstemningsordenen, og retten kan foretage de ændringer heri, som den til enhver tid anser for hensigtsmæssige. Retsformanden skal dog altid stemme sidst og forestår rådslagningen og afstemningen, som sker mundtligt. Afgørelse træffes ved stemmeflertal, og ved lige stemmetal afgør retsformandens stemme udslaget, jf. retsplejelovens § 216, stk. 1.
(...)
...votering har en fast form, som har været fulgt af højesteretsdommere i mange generationer på grundlag af højesteretsinstruksen af 7. december 1771. Retsplejelovens § 214 har – med den fleksibilitet, som bestemmelsen overlader til den enkelte ret – betydet, at retstraditionen i Højesteret har kunnet bevares. Dette gælder, selv om voteringen i Højesteret
(...)
- Side 468 -
adskiller sig fra forudsætningen i retsplejelovens § 214, stk. 1, ved, at der ikke finder en forudgående rådslagning sted, idet voteringen i realiteten er udtryk for en meningstilkendegivelse og stemmegivning under ét – om end meningstilkendegivelsen og stemmeafgivningen kun er foreløbig.
- Side 476 -
...døre) eller at afsige begrundede domme. Højesteret valgte konsekvent det sidste, og ved retsplejelovens ikrafttræden i 1919 bortfaldt muligheden for at overgå til offentlig votering. For Højesterets voteringer – som for andre retters voteringer – gælder således retsplejelovens § 214, stk. 2, hvorefter rettens rådslagninger og afstemninger er hemmelige.
(...)
Det følger af retsplejelovens § 214, stk. 2, 2. pkt., at retten i særlige tilfælde kan tillade andre at være til stede under voteringen. Bestemmelsen, der blev indsat ved 1958-loven, er givet med henblik på studiebesøg, f.eks. af udenlandske processagkyndige.
- Side 483 -
...genindtræde i sagen og deltage i afgørelsen, da han/hun ikke har overværet hovedforhandlingen i sin helhed, jf. retsplejelovens § 214, stk. 3. Hovedforhandlingen bør så vidt muligt søges gennemført med den dommerbemanding, som fra start er skønnet nødvendig. Kan en kortere udsættelse sikre alles tilstedeværelse, bør dette derfor normalt foretrækkes.
...dommere, vil det som oftest være disse, som stemmer først startende med den yngste. Afstemningen foregår – ligesom rådslagningen – altid for lukkede døre, jf. retsplejelovens § 214, stk. 2. Efter retsplejelovens § 214, stk. 1, forudsættes retten at føre en stemmegivningsbog, men denne anvendes ved landsretterne i dag kun i domsmands- og nævningesager.
- Side 486 -
...hovedforhandlingen fortsætte i en nævningesag, i en domsmandssag ved landsretten samt i en domsmandssag ved byretten, som behandles med to dommere og tre domsmænd, selv om en dommer, nævning eller domsmand får forfald eller af andre grunde må fratræde, efter at domsforhandlingen er begyndt, dog kun når højst én dommer og højst én nævning eller én domsmand mangler.
(...)
...jf. retsplejelovens § 214, stk. 2. Er der i en langvarig straffesag af rettens præsident truffet afgørelse om, at suppleanter for dommeren/dommerne, nævninger eller domsmænd skal overvære hovedforhandlingen, kan disse dog efter retsformandens bestemmelse også overvære voteringen, men uden tale- eller afstemningsret, jf. retsplejelovens § 12, stk. 7.
Kan enighed ikke opnås, forestår retsformanden afstemningen, som sker mundtligt, jf. retsplejelovens § 214, stk. 1. Det er samme sted foreskrevet, at retsformanden altid skal stemme sidst og domsmænd altid først, således at den
(...)
- Side 488 -
Det noteres i stemmegivningsbogen, hvad hver enkelt har stemt, og enhver har ret til at påse, at hans stemme er blevet gengivet rigtigt, jf. retsplejelovens § 214, stk. 1.