Domme skal indeholde parternes påstande og en kort fremstilling af sagen samt angive de faktiske og retlige omstændigheder, der er lagt vægt på ved sagens afgørelse. Domme i borgerlige sager skal endvidere indeholde en gengivelse af parternes anbringender. Domme i straffesager skal endvidere indeholde en gengivelse af tiltalen.
Stk. 2 Ankes en dom, der ikke gengiver de afgivne forklaringer, skal retten gengive de afgivne forklaringer i retsbogen. Gengivelsen anses som et bilag til dommen. Retten sender gengivelsen til ankeinstansen og parterne, snarest muligt efter at retten har fået meddelelse om anken.
Stk. 3 Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for kendelser.