Ved Sø- og Handelsretten behandles sager om EU-varemærker, jf. varemærkelovens § 43 a, og sager om EF-design, jf. designlovens § 42.
Stk. 2 Medmindre parterne har aftalt andet, kan endvidere følgende sager anlægges ved Sø- og Handelsretten, jf. dog § 225 a:
-
1) Internationale sager, hvor fagkundskab til internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning,
-
2) sager mellem erhvervsdrivende, hvor fagkundskab til sø-, land-, luft- og jernbanetransport har væsentlig betydning,
-
3) sager, hvor Forbrugerombudsmanden er part og anvendelsen af lov om markedsføring, lov om finansiel virksomhed, lov om forsikringsvirksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter eller lov om betalinger har væsentlig betydning,
-
4) sager, hvor anvendelsen af varemærkeloven, fællesmærkeloven, designloven, patentloven, lov om brugsmodeller, lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi), plantenyhedsloven eller ophavsretslovens regulering af rettigheder til brugskunst eller edb-programmer har væsentlig betydning,
-
5) sager, hvor anvendelsen af konkurrenceloven har væsentlig betydning,
-
6) sager mellem erhvervsdrivende, hvor anvendelse af lov om markedsføring har væsentlig betydning, og
-
7) sager mellem erhvervsdrivende, hvor anvendelsen af lov om forretningshemmeligheder har væsentlig betydning.
Stk. 3 Anlægges en sag, der er omfattet af stk. 2, ved byretten, henviser retten efter anmodning fra en part sagen til Sø- og Handelsretten. § 226, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.