Forfattere: Joseph Lookofsky og Ketilbjørn Hertz
Udgivelsesdato: 20. januar 2015
ISBN: 9788757431889
- Side 30 -
...sag inden for Bruxelleskonventionens anvendelsesområde. Sagen, der således ikke var undtaget i medfør af art. 1, stk. 2, nr. 1 [nu stk. 2, litra f], vedrørende bl.a. »arv efter loven«, kunne ikke anlægges i Danmark, »hvor ingen af parterne havde bopæl, da overenskomsten blev indgået, og heller ikke har det nu«, jf. konventionens art. 2 [nu art. 4].
- Side 42 -
...processuelle udlændinge uden for EU/Luganoområdet består dels af de almindelige (interne) supplerende værnetingsregler, der med hjemmel i retsplejelovens § 246 også kan anvendes i sager anlagt mod sådanne processuelle udlændinge, dels af nogle særlige regler om opholds- og godsværneting, der kun kan anvendes over for disse. De supplerende regler ligner – men
(...)
- Side 43 -
...uanset den sagsøgte arbejdsgivers bopæl. Art. 21, stk. 1, litra b, finder dermed også anvendelse på en arbejdstagers søgsmål på sit danske arbejdssted mod en arbejdsgiver, der har bopæl uden for EU/Luganoområdet. Retsplejelovens § 246, jf. § 242, har derfor reelt ikke længere nogen praktisk betydning for en arbejdstagers søgsmål mod arbejdsgiveren.
(...)
- Side 44 -
...forbrugeraftaler vil forbrugeren kunne anlægge en sag (mod en udenlandsk erhvervsdrivende) ved sit eget hjemting, jf. retsplejelovens § 246, stk. 1, 2. pkt. Reglen svarer til den tidligere gældende regel i art. 13, stk. 1, nr. 3, i Bruxelleskonventionen (der på sin side er videreført med visse ændringer i Bruxelles I-forordningens art. 17, stk. 1, litra c).
(...)
...18, stk. 1, om forbrugerens søgsmål på sin bopæl anvendelse uanset den sagsøgte erhvervsdrivendes bopæl. Art. 18, stk. 1, finder dermed også anvendelse på en dansk bosat forbrugers søgsmål mod en erhvervsdrivende, der har bopæl uden for EU/Luganoområdet. Retsplejelovens § 246, stk. 1, 2. pkt., har derfor reelt ikke længere nogen praktisk betydning.
(...)
Retsplejelovens § 246 henviser også til den supplerende værnetingsregel for sager om rettigheder over fast ejendom, jf. retsplejelovens § 241 og smh. Bruxelles I-forordningens art. 24, der gør domstolene i det EU-land, hvor ejendommen er beliggende, enekompetente i sådanne sager, uanset om sagsøgte (den processuelle udlænding) er EU-bosat eller ej.
(...)
- Side 45 -
...anvendes over for processuelle udlændinge, der ikke har bopæl i EU eller Luganoområdet. (Kun) sagsøgte med bopæl/hjemsted uden for EU/Luganoområdet kan i formueretlige tvister sagsøges ved retten på det sted, hvor de ved stævningens forkyndelse opholder sig (retsplejelovens § 246, stk. 2) eller ved sagens anlæg har gods (retsplejelovens § 246, stk. 3).
(...)
Der forekommer imidlertid sager, hvor sagsøgtes ophold eller godsets tilstedeværelse rent faktisk har en vis forbindelse til den formueretlige tvist, og der vil ikke være noget eksorbitant ved en revideret retsplejelovens § 246, stk. 2 og 3, der kun kunne anvendes i sådanne tilfælde, smh. Lookofsky i UfR 1985 B s. 76ff.
(...)
- Side 46 -
ordlyden af art. 23 i den tyske Zivilprozessordnung (der svarer til reglen i retsplejelovens § 246, stk. 3) – kunne danne grundlag for værneting i Tyskland i en sag, der var anlagt af en udenlandsk sagsøger og heller ikke i øvrigt havde tilknytning til Tyskland (1 Entscheidung BGHZ Bd. 115 s. 90 og Deutsches Wirtschaftsrecht 1991.245).
(...)
...er en undtagelsesbestemmelse, og at der derfor ikke kan gives den et videre omfang, end der nødvendigvis ligger i ordene. Flertallet fandt herefter ikke grundlag for at udstrække bestemmelsen til også at omfatte en situation, hvor det danske »gods« skulle være et »tipoldebarnsselskab« og ikke et direkte ejet datterselskab. Sagen blev derfor afvist.
- Side 49 -
...retsplejelovens § 246, stk. 1. Omvendt – og med hjemmel i retspraksis – vil en dansk domstol afvise en sag, såfremt parterne har aftalt, at sagen kun kan pådømmes af domstole i et fremmed land. Retsplejeloven stiller ikke formkrav, hvad enten der er tale om prorogation eller derogation, men retspraksis stiller et vist tydelighedskrav, smh. Svenné Schmidt s. 156.