Sagsøgeren kan under én sag fremsætte flere krav mod sagsøgte, såfremt:
-
1) der er værneting for alle kravene her i landet,
-
2) retten er værneting for ét af kravene,
-
3) retten er saglig kompetent med hensyn til ét af kravene, og
-
4) alle kravene kan behandles efter samme processuelle regler.
Stk. 2 Sagsøgte kan under sagen fremsætte modkrav med påstand om dom for modkravet eller en del af dette, såfremt
-
1) der er værneting for modkravet her i landet eller kravet udspringer af den samme kontrakt eller det samme forhold, som sagsøgerens krav støttes på, og
-
2) modkravet kan behandles efter samme processuelle regler som sagsøgerens krav.
Stk. 3 Har retten ikke saglig kompetence til at behandle et fremsat krav eller modkrav under en selvstændig sag, kan retten henvise kravet til afgørelse ved den rette domstol, jf. § 232, stk. 2. Retten kan i stedet for at henvise et modkrav til afgørelse ved den rette domstol henvise sagen i sin helhed til afgørelse ved denne.
Stk. 4 Om inddragelse af nye krav eller modkrav under sagen gælder tillige reglerne om fremsættelse af nye påstande og anbringender.