Forfattere: Pernille Backhausen, Håkun Djurhuus og Christian Lundblad
Udgivelsesdato: 22. oktober 2019
ISBN: 9788757431865
- Side 334 -
Med indførelsen af retsplejelovens § 341 a skete der for så vidt en kodificering af den herved udviklede retspraksis, idet det nu følger af retspleje-
- Side 335 -
...følger af retsplejelovens § 341 a, stk. 1, at parterne kan fremlægge erklæringer om konkrete forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karakter, som en part har indhentet før sagsanlæg hos sagkyndige, som bevis, medmindre erklæringens indhold, omstændighederne ved dens tilblivelse eller andre forhold giver grundlag for at fravige udgangspunktet.
(...)
...20/2016, s. 16 vil være uden betydning for muligheden for fremlæggelse, om erklæringens indhold også omfatter en vurdering (et skøn), om erklæringen angår de samme forhold, som et udmeldt syn og skøn skal angå, og om der er en nær tidsmæssig sammenhæng mellem partens modtagelse af den sagkyndige erklæring og sagsanlægget; diskussion om, hvorvidt erklæ-
(...)
- Side 336 -
...ret forudsættes ifølge lovforslag 20/2016, s. 16 at kunne fremlægges i medfør af retsplejelovens § 341 a, stk. 1, hvis de er indhentet på betryggende måde. Når det har betydning for sagen, vil der ofte være et stort praktisk behov for at få retstilstanden i det pågældende land belyst, da denne ikke uden videre kan forudsættes bekendt, og det er i den
(...)
- Side 337 -
...under den juridiske argumentation. At responsummet skal være »indhentet på betryggende måde«, må forstås som en henvisning til de undtagelser til fremlæggelse af sagkyndige erklæringer, der er formuleret i retsplejelovens § 341 a, stk. 1. Der kan formentlig også skeles til praksis efter retsplejelovens § 297 om skriftlige parts- og vidneerklæringer.
(...)
Juridiske responsa om dansk ret kan efter retsplejelovens § 341 a, stk. 2, jf. nedenfor, ikke fremlægges som et bevismiddel, men kan inddrages til brug for den juridiske argumentation.
...stk. 1, 2. pkt., kan bringes i anvendelse. Det følger af denne bestemmelse, at hvis en part har fremlagt en sagkyndig erklæring i medfør af bestemmelsens første punktum, kan modparten under de i øvrigt samme betingelser fremlægge en tilsvarende erklæring, en såkaldt »moderklæring«, selv om denne erklæring først har kunnet indhentes efter sagens anlæg.
(...)
...den sagsøgte part blev fanget af ikke at have indhentet en sagkyndig erklæring forud for et søgsmål, som denne part ikke havde rådighed over (tidspunktet for) anlæggelsen af. At sådanne overvejelser også har fundet vej til praksis forud for indførelsen af retsplejelovens § 341 a, ses eksempelvis i Sø- og Handelsrettens afgørelse trykt i FED 2015.1.
(...)
- Side 338 -
...være urimeligt at lægge vægt på, at modparten rent tidsmæssigt kunne have nået at indhente »moderklæringen« før sagsanlægget. Har modparten inden sagsanlægget derimod indhentet en sagkyndig erklæring, kan vedkommende ikke indhente en ny og forvente den nye tilladt fremlagt i medfør af retsplejelovens § 341 a, stk. 1, 2. pkt., som en »moderklæring«.
(...)
...give skønsmanden mulighed for at revurdere sin besvarelse. Landsretten fandt, at det ikke kunne antages, at bilagene skulle indgå som et selvstændigt bevis, men alene indgå i grundlaget for de supplerende spørgsmål til skønsmanden. Landsretten lagde endvidere vægt på, at modparten havde mulighed for at stille supplerende spørgsmål til skønsmanden.
- Side 340 -
...af retsplejelovens § 341 a, stk. 2, at erklæringer om bedømmelsen af juridiske forhold efter dansk ret, som en part har indhentet fra retskyndige, kan inddrages til brug for den juridiske argumentation. Erklæringen kan ikke inddrages under sagen i øvrigt, og det betyder i praksis bl.a., at erklæringen ikke kan fremlægges som en del af bevisførelsen.
(...)
...bemærkninger til retsplejelovens § 341 a forudsat, at juridiske responsa om udenlandsk ret, der er indhentet på betryggende måde, vil kunne fremlægges i medfør af retsplejelovens § 341 a, stk. 1, og dermed i givet fald kan fremlægges som bevis i sagen. Dette harmonerer med den hidtidige opfattelse i praksis, at udenlandsk ret oplyses som en del af faktum.
(...)
...parterne i U 2018.2830 H uenige om, hvorvidt et juridisk responsum fra en hollandsk professor angik dansk og hollandsk ret eller alene om hollandsk ret, og spørgsmålet var derfor, om muligheden for at inddrage responsummet i sagen skulle afgøres efter retsplejelovens § 341 a, stk. 1 eller 2. Et selskab og en fond havde under ankesagens behandling for
(...)
- Side 341 -
...brug for den juridiske argumentation, men ikke i sagen i øvrigt. Som Højesterets begrundelse er formuleret, er det nærliggende at antage, at responsummet ifølge Højesteret i realiteten angik både dansk ret og hollandsk ret, og at muligheden for at inddrage det under ankesagen derfor skulle afgøres efter retsplejelovens § 341 a, stk. 2, og ikke stk. 1.
- Side 347 -
...parterne. Retsplejelovens §§ 209 a og 341 a fastsætter således – naturligvis – ikke bestemmelse om bevisværdien af erklæringer fremlagt i medfør af disse bestemmelser. Det er derfor fortsat overladt til parterne at argumentere for bevisværdien af en sagkyndig erklæring og til retten at foretage bevisbedømmelsen på baggrund af den skete bevisførelse.
...der er ensidigt indhentet før sagsanlægget (og dermed ikke er udmeldt af retten) ikke kan erstattes som sagsomkostninger efter denne bestemmelse, jf. lovforslag nr. 20 af 5. oktober 2016, s, 14, og at det er forudsat, at udgifter til en »moderklæring«, jf. stk. 1, 2. pkt., ligeledes ikke kan erstattes som sagsomkostninger efter retsplejelovens § 316.
(...)
- Side 348 -
...proces, helt eller delvis at erstatte statens udgifter ved den fri proces, idet omfang udgifterne ikke pålægges modparten, hvis sagens forhold, herunder som disse er efter udfaldet af sagen, taler for det, jf. lovforslag nr. 20 af 5. oktober 2016, s, 15. Tilsvarende må antages at gælde for ensidigt indhentede erklæringer efter retsplejelovens § 341 a.
(...)
For udgifter til andre sagkyndige erklæringer end de, der er omfattet af retsplejelovens § 341 a og § 209 a gælder retsplejelovens § 316, og muligheden for at få dækket sine udgifter hertil beror derfor på, om udgiften har været fornøden til sagens forsvarlige udførelse, jf. om en forbudssag f.eks. U 2009.762 H.
...ske inden for småsagsprocessen. I praksis vil situationen dog nok ofte være den, at der i så fald også vil være tale om en sag, der angår sådanne komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål, at retten – enten efter anmodning eller af egen drift – bestemmer, at sagens videre behandling skal ske uden anvendelse af reglerne i kapitel 39, jf. § 402.