Forfattere: Henrik Waaben, Kirsten Søndergaard Munck, Birgitte Arent Eiriksson og Hanne Aagaard
Udgivelsesdato: 27. juli 2017
ISBN: 9788757407730
- Side 378 -
...skrå hen over to parkeringsbåse. A reagerede ikke på henvendelser fra E om at betale. A anførte under sagen, at det ikke var hende, der havde parkeret bilen, og at hun ikke hæftede på objektivt grundlag for sin samlevers eventuelle benyttelse af bilen. Højesteret udtalte, at det som registreret ejer og bruger påhvilede A at sandsynliggøre, at det ikke
(...)
- Side 379 -
...færdselslovens § 121, stk. 4, og retsplejelovens § 344, stk. 2, om processuel skadevirkning, der er en bevisregel, kunne ikke føre til, at A blev pålagt en betalingsforpligtelse, som A ellers ikke ville have. Danske Lov 3-19-2 kunne heller ikke føre til hæftelse for A, idet førerens forpligtelse var opstået som følge af misligholdelse af en aftale og ikke som
(...)
- Side 380 -
I følgende afgørelse fandtes ejeren af bilen at have løftet sin bevisbyrde for ikke at have foretaget parkeringen, hvorfor det ikke efter retsplejelovens § 344, stk. 2, kunne komme ejeren bevismæssigt til skade, at han ikke havde villet oplyse, hvem der var fører af bilen:
(...)
...stk. 2, kunne komme A bevismæssigt til skade, at han ikke havde villet oplyse, hvem der var fører af bilen. Landsretten fandt det ikke culpøst, at A ikke ville oplyse, hvem der var fører af bilen. Herefter og af de grunde, byretten havde anført, blev dommen stadfæstet (dissens for, at A ikke havde sandsynliggjort, at han ikke selv parkerede bilen).