- Side 218 -
Undlader sagsøgeren at møde til et forberedende møde, afviser retten sagen, jf. RPL § 360, stk. 1. Udebliver sagsøgte, afsiges en udeblivelsesdom i overensstemmelse med sagsøgerens påstand, hvis denne findes rimeligt begrundet, jf. RPL § 360, stk. 3. Udeblivelse fra det første retsmøde kan dermed få alvorlige konsekvenser for sagsøgte.
(...)
Retten kan dog undtagelsesvis undlade at tillægge en parts udeblivelse betydning, især hvis den må antages at skyldes lovligt forfald, jf. RPL § 360, stk. 7.
- Side 221 -
En dom afsiges altid i et offentligt retsmøde, jf. RPL § 28 a, stk. 2, medmindre der er tale om en udeblivelsesdom på grundlag af et ikke rettidigt eller mangelfuldt svarskrift, jf. RPL § 360, stk. 5.