Retten lader ankestævningen forkynde for indstævnte på grundlag af de oplysninger, som ankestævningen indeholder, og pålægger indstævnte at afgive svarskrift, medmindre han alene påstår dommen stadfæstet i overensstemmelse med § 377, stk. 1. Indstævnte skal i forbindelse med forkyndelsen gøres bekendt med, at han anses for at have påstået stadfæstelse, hvis han ikke rettidigt indleverer svarskrift. Fristen for svarskriftets indlevering til retten skal i almindelighed være på mindst 2 uger. Fristen, der regnes fra forkyndelsen, kan efter anmodning forlænges.
§ 375